Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2839+2840 - Almindelige anl. Bilag 3
Offentligt
412875_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 14. december 2007
REFERAT
Rådsmøde (almindelige anliggen-
der og eksterne forbindelser) den
10.-11. december 2007.
1.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14. december 2007: Konklusioner
Gennemgangen af formandskabets udkast til konklusioner fra Det Europæiske Råd syntes
at bekræfte, at der var bred støtte til de fleste elementer i teksten. Et sidste revideret udkast
ventedes fordelt til medlemsstaterne den 14. december 2007 umiddelbart forud for mødet
i Det Europæiske Råd.
2. Udvidelsespakken 2007
Rådet vedtog konklusioner om udvidelsen. Rådet beklager de begrænsede fremskridt i de poli-
tiske reformer i Tyrkiet i 2007, og det fremhæves, at der er behov for reformer særligt vedrø-
rende ytringsfrihed og religionsfrihed. Rådet henviser til sine konklusioner fra 11. december
2006 og beklager, at Tyrkiet fortsat ikke opfylder Ankara-protokollen. Kroatien roses for
fremskridtene i det seneste år, og der peges på områder, hvor der er behov for en yderligere
indsats. Konklusionerne henviser ligeledes til kommende tiltrædelseskonferencer med Kroati-
en og Tyrkiet. EU-perspektivet for landende på Det vestlige Balkan fremhæves.
3. Økonomiske Partnerskabsaftaler
Rådet drøftede forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem 78 udvik-
lingslande i Afrika,Vestindien og Stillehavet (de såkaldte AVS-lande) og EU. Rådet godkendte
politisk det fremlagte forslag til markedsadgangsforordning for AVS-lande i EU uden ændrin-
ger. Europakommissionen oplyste, at 17 AVS-lande havde underskrevet vareaftaler med EU,
samt at det forventedes, at flere AVS-lande ville underskrive aftaler i løbet af de næste dage.
Der ville være mulighed for, at også samhandelen med disse AVS-lande kunne reguleres af
forordningen. Sammen med tre andre EU medlemslande afgav Danmark en erklæring, hvori
Kommissionen blev opfordret til både at udvise fleksibilitet med henblik på at søge at indgå
vareaftaler inden udgangen af 2007med AVS-lande, som der endnu ikke var indgået aftaler
med, og undgå at nogen AVS-lande bliver ringere stillet fra den 1. januar 2008.
4. Det vestlige Balkan
Rådet drøftede Kosovo som forberedelse til mødet i Det Europæiske Råd. På baggrund af
fremskridtsrapporterne om landene på Det vestlige Balkan i Kommissionens udvidelsespakke
fra den 6. november 2007 blev der vedtaget rådskonklusioner om landenes tilnærmelse til EU
gennem stabiliserings- og associeringsprocessen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
412875_0002.png
2
5. Mellemøsten
Rådet udtrykte støtten til Annapolisprocessen og det nye momentum i fredsprocessen, som
var et resultat heraf. I den forbindelse bød rådet den omfattende deltagelse i konferencen fra
arabisk side velkommen. EU erklærede sig besluttet til at støtte parterne i forhandlingerne og
henviste i denne forbindelse til EU-handlingsplanen for støtte til fredsprocessen, som var ble-
vet offentliggjort i forbindelse med Annapolis-konferencen. Rådet opfordrede hele det inter-
nationale samfund til på donorkonferencen den 17. december 2007 i Paris at demonstrere dets
opbakning til det videre forløb af Annapolisprocessen. Rådet gentog sin alvorlige bekymring
over den humanitære situation i Gaza. Den palæstinensiske premierminister, Salam Fayyad,
gav på rådsmødet en orientering om situationen forud for donorkonferencen den 17. decem-
ber 2007. Rådet udtrykte sin stærke bekymring over den uløste politiske situation i Libanon og
opfordrede alle landets politiske aktører til at finde en løsning, som muliggjorde et bredt poli-
tisk kompromis om valget af landets præsident.
6. Iran
Udenrigsministrene nåede ikke at drøfte Iran. Drøftelsen vil blive taget i forbindelse med
stats- og regeringschefernes og udenrigsministrenes fælles frokostdrøftelse på DER den 14.
december.
7. Den Europæiske Naboskabspolitik
Kommissionen redegjorde for det forløbne års resultater inden for EU’s naboskabspolitik
(ENP) og fremlagde en række forslag til nye tiltag i 2008. Prioriteterne vil være økonomisk
integration, fleksible løsninger på visumområdet samt fremme af konfliktløsning. Der blev lagt
vægt på ENP’en som en samlet politisk ramme, inden for hvilken indsatsen i de enkelte nabo-
lande kunne tilpasses. En fremskridtsrapport kan ventes under det slovenske formandskab.
8. Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP)
Punktet blev vedtaget uden debat.
9. Sudan/Darfur
Danmark understregede, at det manglende samarbejde fra Sudans regering i relation til de-
ployeringen af AU/FN Hybridstyrken UANMID er uacceptabelt, og at sanktioner kan blive
nødvendige. Rådet lagde vægt på, at parterne sikrer af humanitær adgang, deltager i fredsfor-
handlingerne for Darfur og faciliterer deployeringen af AU/FN Hybridstyrken UNAMID.
Derudover udtrykte Rådet støtte til den Internationale Straffedomstols (ICC) arbejde med at
retsforfølge de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelserne i Darfur. Derudover drøftedes
styrkegenereringen til ESDP militæroperationen EUFOR Tchad/RCA.
10. Burma/Myanmar
Kort behandling af Burma hvor formandskabet henviste til, at Burma også var blevet drøftet
ved behandlingen af udkast til DER konklusioner, som forventes at omfatte et afsnit om
Burma. Indlæg af Kommissæren for eksterne relationer og Rådets Høje Repræsentant, der
navnlig understregede vigtigheden af fortsat støtte til FN-sporet.
11. Somalia
Punktet blev vedtaget uden debat.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
412875_0003.png
3
12. Anmodning fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse til Kommissionen til
at åbne forhandlinger om en multilateral anti-piratkopieringsaftale, ACTA (Anti-
Counterfeiting Trade Agreement)
Punktet blev ikke behandlet på rådsmødet. Det ventes vedtaget som a-punkt på et senere
rådsmøde.
13. Afghanistan
Punktet blev vedtaget uden debat.