Folketingets Finansudvalg Christiansborg	Finansministeren
	1. juli 2008

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 89 af 23. juni 2008 (Aktstykke 190, § 7).

Spørgsmål:

I forlængelse af manglende svar på flere tidligere spørgsmål ønskes oplyst, hvor meget den årlige forældrebetaling til dagsinstitutioner vil stige i en gennemsnitskommune såfremt denne vælger at sætte forældrebetaling op med 5 procentpoint i følgende tilfælde: a) Familien har et barn der går i vuggestue. b) Familien har et barn der går i børnehave. c) Familien har to børn, hvoraf det ene går i vuggestue og det andet i børnehave. I alle tilfælde forudsættes, at familien ikke har friplads (hverken hel eller delvis).

 

Svar:

Forældrebetalingen uden friplads i situation a), b) og c) er angivet i tabel 1 nedenfor. Det er beregningsteknisk forudsat, at forældrebetalingsandelen hæves til loftet på 30 procent for alle vuggestuebørn (0-2 år) og for alle børnehavebørn (3-5 år). I de tilfælde, hvor kommunerne vælger at hæve forældrebetalingsandelen til 30 pct., gives mulighed for en høj prioritering af madordninger. For de kommuner, der allerede har en madordning, er det endvidere en lokalpolitisk prioritering, hvorvidt de vil øge forældrebetalingsandelen.

Tabel 1. Gennemsnitlig forældrebetaling
	Kr., pl2008	Forældrebetaling ved maks. 25 pct., pr. måned.	Forældrebetaling ved 30 pct. , pr. måned.	Ændring i forældrebetaling, pr. måned
	a) Vuggestuebarn	2.616	3.170	554
	b) Børnehavebarn	1.373	1.757	384
	c) Familie med et børnehavebarn og et vuggestuebarn	3.303	4.049	746

Kilde: Lovmodellen og egne beregninger.

Anm. Ud fra de beregnede ændringer i forældrebetalingen for vuggestuebørn og børnehavebørn er udregnet den gennemsnitlige takststigning pr. barn pr. år uden friplads i vuggestue (0-2 år) og børnehave (3-5 år) ved en forældrebetalingsandel på 30 procent. For familier med mere end et barn i dagtilbud ydes søskendetilskud svarende til halvdelen af forældrebetalingen ved den plads, der har den laveste nettodriftsudgift.

 

Forhøjelsen af forældrebetalingsloftet giver kommunerne mulighed for at hæve forældrebetalingen op til 30 procent. Ændringen i forældrebetalingen ved fuld udnyttelse af forældrebetalingsloftet er større for vuggestuebørn end for børnehavebørn, da bruttoudgiften pr. vuggestuebarn i udgangspunktet er større end bruttoudgiften pr. børnehavebarn.   

Kommunerne kan efter de gældende regler fastsætte en forskellig forældrebetalingsandel for bl.a. institutionstyper, fx vuggestuer og børnehaver. Det er en lokalpolitisk prioritering at bestemme, hvor meget forældrebetalingsandelen skal hæves for fx vuggestuer, hvor en kommunal madordning ikke allerede indgår som en del af kerneydelsen.

Den reelle merudgift for en almindelig familie vil således være bestemt af kommunernes lokalpolitiske prioritering i forhold til at fastsætte serviceniveauet og forældrebetalingen lokalt, jf. at det fremgår af aftalen om kommunernes økonomi for 2009, at ”For kommuner, som allerede har en madordning i daginstitution, er det en lokalpolitisk prioritering at vælge at hæve egenbetalingen fra de nuværende 25 procent”.

Merudgiften vil herudover afhænge af, hvad en familie i dag i gennemsnit har af udgifter til et frokostmåltid ved de nuværende regler, fx til madpakke til barnet.

Den gennemsnitlige forældrebetaling ved 30 procent, som angivet i tabel 1, er angivet for en familie uden hel eller delvis økonomisk eller pædagogisk friplads. En familie med fuld friplads vil fortsat have en forældrebetaling på 0 kr. og vil således ikke være berørt af forhøjelsen af loftet for forældrebetalingen.

Med venlig hilsen

Bertel Haarder, fungerende finansminister