|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
Besvarelse af § 8 spørgsmÃ¥l 14 til Aktstk. 197 stillet af Finansudvalget den 21. juli 2008.   Â
Spørgsmål 14: Hvilket revisionsfirma reviderede Roskilde Bank A/S, og hvad er indholdet i den seneste revisionspåtegning (antagelig årsregnskabet for 2007)?
Jeg kan oplyse, at årsrapport 2007 for Roskilde Bank er revideret af Ernst & Young (statsautoriseret revisor Tommy Nørskov og statsautoriseret revisor Palle Valentin Kubach).
Af påtegningen fremgår: "Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold."
Påtegningens konklusion er følgende:
"Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2007 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder."
Jeg kan endelig oplyse, at på bankens generalforsamling den 27. februar 2008 blev KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab valgt som revisor.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|