|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
1. august 2008
|
Besvarelse af § 8 spørgsmål 18 til Aktstk. 199 stillet af Finansudvalget den 29. juli 2008.
SpørgsmÃ¥l 18: Af den af Roskilde Bank udarbejde redegørelse vedrørende selskabets aktuelle situation af 14. juli 2008 fremgÃ¥r det (pÃ¥ side 9) at der i eftersommeren og efterÃ¥ret 2007 var â€adskillige kontakter til Finanstilsynet omkring de i medierne omtalte aktiehandler foretaget omkring Ã¥rsskiftet 2006/07. I samtalerne med Finanstilsynet drøftedes den revisionsrapport, som pÃ¥ bankens foranledning var udarbejdet vedrørende disse aktiehandler.â€
På baggrund heraf ønskes det oplyst, hvad konklusionen var i den omhandlede revisionsrapport og hvilken reaktion denne konklusion har givet anledning til.
Den omtalte revisionsrapport blev offentliggjort den 25. oktober 2007 og indeholdt en redegørelse om Roskilde Bank A/S' køb og salg af egne aktier.
Banken havde bestilt revisonsrapporten som følge af en del omtale i medierne af Roskilde Bank A/S' køb og salg af større aktieposter via bankens egenbeholdning i slutningen af 2006 og foråret 2007.
Revisonsrapporten var udarbejdet af revisionsfirmaet Ernst og Young, og konklusionerne var baseret på en gennemgang af bankens handler med egne aktier i perioden 1. oktober 2006 til 30. juni 2007.
Baggrunden for de store handler, der svarede til ca. 4 pct. af bankens udstedte aktier, var et salg til en finansiel investor som led i et forretningssamarbejde. Salget fandt sted den 27. december 2006.
Den finansielle investor solgte beholdningen af Roskilde Bank-aktier tilbage til banken i to handler, som blev foretaget henholdsvis den 9. februar og den 2. marts 2007. Baggrunden for tilbagesalget var, at Roskilde Bank A/S og den finansielle investors ønsker til samarbejdet viste sig ikke at være i overensstemmelse.
Konklusionerne i redegørelsen var, at:
· De større aktiehandler, der var gennemført i den undersøgte periode, var lovlige.
· Banken havde to gange – den 21. februar og den 2. marts 2007 – ikke overholdt indberetningspligten om straks at give meddelelse, når selskabets besiddelse af egne aktier udgør 2 pct. af aktiekapitalen i selskabet i henhold til de daværende regler i værdipapirhandelsloven.
· Den aktieudvidelse, der foregik fra 12. marts – 3. april 2007, var foregået i overensstemmelse med lovgivningen.
Finanstilsynet har ikke mulighed for inden for lovgivningens rammer at videregive fortrolige oplysninger til Folketingets Finansudvalg i den konkrete sag. Finanstilsynet kan derfor ikke kommentere på, hvilken reaktion konklusionerne i revisionsrapporten har givet anledning til.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|