Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

26. juni 2008

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 87 af 24. juni 2008 (Aktstykke 190, § 7).

Spørgsmål:

Vil ministeren så hurtigt som muligt redegøre for, hvor stor en andel af serviceløftet på 350 millioner kr. i kommunerne i 2009 i henhold til kommuneaftalen, der går til meropgaver og hvor meget der dermed er tilbage til at løfte eksisterende opgaver.

Svar:

I aftalen om kommunernes økonomi for 2009 løftes kommunernes serviceudgifter (netto) med 350 mio. kr. til bedre service til borgerne.

 

Løftet er ikke udtryk for kompensation for kommunale meropgaver i medfør af DUT-princippet, der reguleres særskilt på bloktilskudsaktstykket, jf. bilag 1, afsnit III Lov- og Cirkulæreprogram samt afsnit IV Trepartsinitiativer.

 

Derudover bemærkes det, at der ikke skønnes noget demografisk betinget udgiftstræk fra 2008 til 2009 i kommunerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 4.

Med venlig hilsen

Bertel Haarder, fungerende finansminister