ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

Eksp.nr. 560114

 

 

Besvarelse af § 8 spørgsmål 12 til Aktstk. 197 stillet af Finans-udvalget den 21. juli 2008.    

 

 

 

Spørgsmål 12:

Hvorfor har Nationalbanken ikke stillet som krav, at bestyrelsen fratrådte og at en ny blev valgt (uden gangangere blandt de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer) som betingelse for at yde likviditetslån til Roskilde Bank A/S?

 

Svar:

Jeg har fra Nationalbanken modtaget følgende udtalelse, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Det er generalforsamlingen, der vælger bestyrelsen i Roskilde Bank A/S. Hertil kommer, at en forudsætning for låneaftalen er stillet en række krav, herunder f.eks., at bestyrelsen skal arbejde for at afhænde Roskilde Bank A/S’ virksomhed helt eller delvis snarest muligt, at Roskilde Bank A/S ikke foretager vidtrækkende dispositioner uden samtykke fra Nationalbanken, og at Danske Markets er engageret til at bistå ved salget af Roskilde Bank A/S, jf. spørgsmål 4.”

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk