Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 116
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
4. februar 2008
RETINT
2005-10330-25
KAV
Oversigt over væsentlige EU-sager på
ministeren for sundhed og forebyggelses område i
1. halvår af 2008
1) Sundhedstjenesteydelser i det indre marked mv.
Kommissionen lancerede den 26. september 2006 en offentlig høring om sundhedstje-
nesteydelser i det indre marked mv. med henblik på udarbejdelse og fremsættelse af
forslag i 2007. Formålet med høringen - og på sigt introduktion af EU-regler om pati-
entmobilitet og samarbejde mellem medlemslandenes sundhedsvæsener – var i første
række at få tilvejebragt klare retlige rammer for adgang til behandling i andre medlems-
lande med betaling fra hjemlandet i lyset af EF-Domstolens afgørelser, som i flere til-
fælde har anerkendt en sådan ret. Desuden søgte Kommissionen at få identificeret
områder, hvor fællesskabshandling kan bibringe medlemslandenes egne tiltag på
sundhedsområdet merværdi. Den danske regering afgav sit høringssvar den 12. febru-
ar 2007.
I forbindelse med det uformelle sundhedsministermøde den 20. april 2007 offentlig-
gjorde Kommissionen et resumé af de i alt 279 modtagne høringssvar. Det tyske for-
mandskab fremlagde ved samme lejlighed i samarbejde med det kommende portugisi-
ske og slovenske formandskab et papir ”Notes of the Trio Presidency” om de videre
overvejelser om det fremtidige samarbejde på sundhedsområdet i EU.
Rådet vedtog ved rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbe-
skyttelse) den 30.-31. maj 2007 et sæt konklusioner om en fællesskabsramme for pati-
entmobilitet og sundhedstjenesteydelser i det indre marked med Kommissionens re-
sumé af de modtagne høringssvar samt formandskabernes noter som bilag.
Det ventede direktivforslag om emnet var ikke klar til præsentation på rådsmødet den
5.-6. december 2007, og på Kommissionens møde den 19. december 2007 blev det
besluttet at udsætte vedtagelsen af direktivforslaget. Der forventes en drøftelse af sa-
gen på rådsmødet den 9.-10. juni 2008.
2) Grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i
animalske fødevarer
Kommissionen har den 17. april 2007 fremsat forslag til en forenkling af den gældende
fællesskabsregulering i forordning nr. 2377/90 om maksimalgrænseværdier for rest-
koncentrationer (MRL-værdi) af lægemiddelstoffer i animalske fødevarer (KOM (2009)
194 endelig). Formålet er at sikre udbuddet af lægemidler til dyr, samtidig med at
mængden af farmakologisk virksomme stoffer i lægemidler til fødevareproducerende
dyr begrænses.
Efter forslaget skal en vurdering af mulighederne for ekstrapolering (brug af et læge-
middel til en bestemt dyreart til andre dyrearter) gøres til en del af den generelle viden-
skabelige vurdering af virksomme stoffer, og der skal indføres en ny struktur med be-
stemmelser om risikovurdering og -anbefalinger. Forslaget omfatter også en forpligtel-
se til at overtage maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer fastsat af Codex Ali-
mentarius, dvs. grænseværdier fra fødevareområdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Forslaget behandles i øjeblikket i en arbejdsgruppe under Rådet, og Rådet kan forven-
tes at vedtage en fælles holdning til forslaget enten på rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 23.-24. juni 2008 eller i 2. halvår af 2008.
3) Lægemidler
Kommissionens arbejdsprogram for 2008 indeholder planer om en revision af direktiv
nr. 2001/83/EF om en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler og direktiv
nr. 2001/82/EF for veterinærlægemidler. Formålet med revisionen er at indføre en me-
re enkel, klar og smidig ramme, når betingelserne for udstedte markedsføringstilladel-
ser skal ændres.
Desuden ventes fremsat et direktivforslag om styrkelse og forenkling af lægemiddel-
overvågningen i EU samt et direktivforslag om patientinformation med indførelse af
harmoniserede regler til forbedring af patienters adgang til information om lægemidler,
bl.a. via Internettet. Kommissionen vil iværksætte en offentlig høring over udkast til
ovennævnte regulering og ventes herefter at fremsætte et egentligt forslag.
4) Mobilitet af sundhedsprofessionelle
Det forventes, at Kommissionen i løbet af 2008 lancerer en grønbog om sundhedspro-
fessionelle i Europa. Formålet med grønbogen er at iværksætte en refleksionsproces
om problemstillinger relateret til mobiliteten af sundhedsprofessionelle. Eventuelle
fremtidige kommissionsforslag vil først indgå på et senere stadie og vil blive baseret på
udfaldet af processen.
5) Organdonation og -transplantation
Kommissionen har den 30. maj 2007 udsendt en meddelelse med titlen ”Organdonati-
on og -transplantation: EU’s politikforanstaltninger” (KOM(2007)275 endelig). Formålet
med meddelelsen er at takle de udfordringer, der opstår som følge af manglen på do-
nororganer.
Som opfølgning på meddelelsen blev der på rådsmødet den 5.-6. december 2007 ved-
taget et sæt rådskonklusioner om organdonation og -transplantation, hvor medlems-
landene opfordres til at arbejde videre med gennemførelse af en effektiv transplantati-
onspolitik og udveksling af best practice, og hvor Kommissionen opfordres til at fort-
sætte undersøgelserne af behovet for en EU-ramme for kvalitet og sikkerhed for men-
neskelige organer samt styrkelse af samarbejdet mellem medlemslandene om organ-
donation.
På den baggrund ventes Kommissionen at komme med en orientering på rådsmødet
den 9.-10. juni 2008 omkring arbejdet på området samt forelægge et lovgivningsinitiativ
i anden halvdel af 2008 vedrørende minimumsstandarder for kvalitet og sikkerhed i
forbindelse med organdonation og -transplantation. Samlenotat er senest sendt til ud-
valget forud for rådsmødet den 5.-6. december 2007.
6) Kræft
Det slovenske EU-formandskab vil sætte særlig fokus på kræft. Som forberedelse har
der været afholdt et møde den 12.-13. november 2007 i Bruxelles, hvor der blev orien-
teret om det såkaldte F.A.C.T.-projekt (Fighting Against Cancer Today), som er EU-
finansieret, og hvis mål er at sprede best practice på tværs af EU-landene samt at sen-
de et signal om, at kræftområdet bør prioriteres højt.
Den 6.-8. februar 2008 afholdes en kræftkonference på højt niveau i Slovenien. Konfe-
rencen vil behandle kræftproblematikken bredt, idet emnerne er forebyggelse, scree-
ning, integreret behandling og forskning. Emnet forventes fulgt op af rådskonklusioner
på rådsmødet den 9.-10. juni 2008.