Den 22. november 2007 |
|
|
|
|
NOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Kommissionsdirektiv om optagelse af aktivstoffet chloridazon på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Forslaget indebærer, at aktivstoffet chloridazon optages på bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, den såkaldte positivliste. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet optages på bilag til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 3. – 4. december 2007. Det skal vedtages i komitéprocedure efter forskriftsprocedure (1999/468/EF, art. 5).
Stoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Kommissionen eller i arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet), hvor alle EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Vurderingsrapporten viser, at det kan antages, at stoffet og midler indeholdende disse stoffer opfylder betingelserne i henholdsvis artikel 4 og artikel 5 i direktiv 91/414/EØF for optagelse på bilag I; dvs. at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
NÃ¥r et aktivstof er optaget pÃ¥ bilag I, er det efterfølgende en national opgave at tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstoffet indgÃ¥r i, kan godkendes til brug i det pÃ¥gældende land. Denne stillingtagen skal ske pÃ¥ grundlag af de sÃ¥kaldte â€ensartede principper†(bilag VI til direktivet) samt den viden om aktivstoffet, der er opnÃ¥et ved vurderingen.
ÂÂÂÂÂÂÂÂÂÂÂÂÂÂ
Optagelse af stoffet på bilag I til direktiv 91/414 betyder, at Danmark forpligter sig til at acceptere fødevarer og foder med restindhold af stoffet, idet der i medfør af artikel 4, stk. 1, litra f i direktiv 91/414 bliver fastsat harmoniserede maksimalgrænseværdier for stoffet på en række afgrøder. Disse grænseværdier vil blive vurderet i forbindelse med, at de optages i særskilte direktiver.
Der er i dag ikke godkendt midler med chloridazon i Danmark. De sidste midler blev tilbagetrukket af firmaerne i 1996.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for borgerne og kun marginale konsekvenser for staten og erhvervsliv. Det er ikke umiddelbart at vurdere konsekvenserne af forslaget for miljøbeskyttelsesniveauet.
Der er efter dansk opfattelse ikke vist sikker anvendelse for de søgte anvendelser i EU af chloridazon da der er risiko for udvaskning af nedbrydningsprodukter til grundvand i koncentrationer over 0,1 µg/L. Danmark støtter derfor ikke optagelse af chloridazon på bilag I.
Â