Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 136
Offentligt
526857_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
25. januar 2008
Kl. 11.00
2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Henrik Høegh (V) næstformand, Rene Christensen (DF),
Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S), Orla Hav (S), An-
ne Grete Holmsgaard (SF), Karina Lorentzen (SF), Lone
Dybkjær (RV), Per Clausen (EL).
Udenrigsminister Per Stig Møller.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2845+2846 (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 28.-29. januar 2008
Udenrigsministeren:
Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for
rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi
selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.
Denne gang er alle punkter til orientering.
1. Det vestlige Balkan
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 2845+2846
bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
Alm. del (072)
bilag 53, side 181 (senest behandlet i EUU
12/12-07)
Alm. del (072)
bilag 51 side 161 (behandlet i EUU 7/12-07)
Alm. del (072)
bilag 82, side 235 (behandlet i EUU 19/12-07)
Udenrigsministeren:
Vi vil støtte, at rådsmødet sender et positivt signal til Serbi-
en. Der er i EU bred enighed om at styrke det vestlige Balkans og Serbiens euro-
pæiske perspektiv. Det Europæiske Råd opfordrede i december Serbien til sna-
rest at opfylde betingelserne for, at SA-aftalen mellem EU og Serbien kan under-
tegnes. I den situation er vi fra dansk side parate til at undertegne aftalen.
Vi vil hilse det velkomment, at aftaler med landene på det vestlige Balkan om vi-
sumlempelser og tilbagetagelse er trådt i kraft ved årsskiftet. Kommissionen er
desuden indstillet på at indlede en dialog med landene om mulighederne for yder-
ligere skridt i retning af visumliberalisering.
Jeg venter derudover en drøftelse af situationen i Serbien efter første runde af
præsidentvalget i søndags. Anden runde af præsidentvalget den 3. februar ven-
tes at blive et tæt løb mellem ultranationalisten Nikolic og den siddende præsident
Tadic, som kører en pro-EU linje i valgkampen.
331
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 136: Offentligt referat af EUU-møde 25/1-08
9. Europaudvalgsmøde 25/1 2008
Valgkampen drejer sig også om Kosovo, men på mødet ventes der ikke en sub-
stansdrøftelse af Kosovo. Det er dog muligt, at Rådet vil gøre status for forbere-
delserne af ESDP-missionen i Kosovo inden for politi- og retsvæsen, som Det
Europæiske Råd besluttede i december.
Jeg forventer et betydeligt dansk bidrag til missionen. Danmark har foreløbig fået
udpeget over 40 personer, der kan ansættes i missionen. Flere vil komme til, ef-
terhånden som forberedelsen skrider frem. Fra dansk side støtter vi udsendelsen
af ESDP-missionen.
EU fortsætter også forberedelserne
til oprettelsen af stillingen som EU’s
særlige
repræsentant i Kosovo.
Det er forventningen, at EU’s særlige repræsentant
på et
senere tidspunkt ligeledes skal varetage funktionen som leder af Det Internationa-
le Civile Kontor, som det oprindeligt var forudset i Athaasari-planen. Det nøjagtige
mandat for stillingen som International Civil Repræsentant vil skulle fastlægges
på et senere tidspunkt.
Yildiz Akdogan
syntes, det var meget fint, at EU pressede på, men savnede
en mere konkrete tidsramme. Hun pegede på, at USA har presset mere på
end nogle af de europæiske medlemslande. Hun var bekymret for udviklingen
i Serbien og spurgte, om man ikke skulle prøve at finde flerstrengede løsnin-
ger, hvis den nationalistiske kandidat gik hen og vandt. Der er ingen tvivl om,
at han har støtte i befolkningen, hvilket i sig selv er bekymrende. Hun opfor-
drede til, at man fandt en løsning for Kosovo i stedet for blot at kritisere, at
Serbien ikke samarbejdede fuldt ud med krigsforbrydertribunalet.
Udenrigsministeren
var enig med Yildiz Akdogan i bekymringen for udviklin-
gen i Serbien. Udenrigsministeren kunne ikke på et åbent møde kommentere
situationen i Serbien og Kosovo, idet det ville blive opfattet som indblanding i
den valgkamp, der i øjeblikket er i gang. Han nævnte, at han skulle have haft
et møde samme dag i København med den serbiske udenrigsminister, men
denne var blevet nødt til at tage et andet sted hen. Udenrigsministeren troede
ikke, Kosovo ville blive et særskilt emne på det kommende rådsmøde, idet EU
netop ikke ville blande sig i den igangværende valgkamp. Mladiz skal udleve-
res til krigsforbrydertribunalet, men man må ikke behandle Serbien anderle-
des end Kroatien, så landet kan godt få en associeringsaftale, inden Mladiz
bliver udleveret, men ikke afslutte medlemskabsforhandlinger, inden han bli-
ver udleveret. Udenrigsministeren var derfor indstillet på at underskrive asso-
cieringsaftalen.
332
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 136: Offentligt referat af EUU-møde 25/1-08
9. Europaudvalgsmøde 25/1 2008
2. Mellemøsten
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 2845+2846
bilag 1 (samlenotat side 5)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Per Clausen
savnede noget om blokaden af Gaza-området, og hvad det har
haft af negative konsekvenser for levevilkårene for de mennesker, der bor i
området. Han ville gerne vide, om grænsen mellem Gaza og Ægypten blev
åbnet, idet han henviste til, at Israel og andre tidligere havde kritiseret, at
grænsen ikke var lukket nok.
Udenrigsministeren
sagde, at Mellemøsten også ville blive drøftet på råds-
mødet, og man kunne selvfølgelig også drøfte, hvad der skete på grænsen
mellem Gaza og Ægypten. Vi er bekymret for den nye bosættelse omkring
Jerusalem. Vi støtter op om, at der er behov for en markant EU-indsats. Vi
støtter Annapolis-processen, så vi får en sammenhæng i fredsaftalerne. Ellers
kommer vi ingen steder. Udenrigsministeren henviste til, at ægypterne har
lukket grænsen til Gaza igen. Vi finder det meget bekymrende med de raket-
ter, der sendes fra Gaza imod Israel, hvilket sker for at stoppe fredsproces-
sen, men vi er også bekymrede over de israelske drab i Gaza. Udenrigsmini-
steren erkendte, at når man lukker grænsen, som Israel ønsker, bliver situati-
onen alvorlig for civilbefolkningen, men Israel er blevet provokeret. Vi vil sen-
de et signal til alle parter om, at man hurtigst muligt må få åbnet Gaza.
Svend Auken
mente, den humanitære katastrofe i Gaza var noget, der optog
alle medlemmerne af Europaudvalget. På den anden side var der gengældel-
sesaktionerne. Han rejste spørgsmålet, om man ikke på et eller andet tids-
punkt må have en form for dialog med de folkevalgte i Gaza, selv om ingen
nærede nogen særlig forkærlighed for dem. I den forbindelse mindede Svend
Auken om, at James Baker sagde:
”Fred slutter man ikke med sine venner,
den slutter man med sine fjender.” Betyder det forhold, at vi har gjort dem til
pariaer, ikke, at det er sværere at komme frem til en konstruktiv løsning, også
på det humanitære område?
Udenrigsministeren
medgav, at det, Svend Auken nævnte, var noget, man
måtte overveje. Problemet er bare, at vi er i tæt kontakt med Abas, og han
frabeder sig temmelig kraftigt, at vi forhandler med Hamas, som har lavet et
kup i Gaza, hvor der er foregået en brutal magtovertagelse, idet de frie kom-
muner ikke er så frie længere. Derfor følger vi det humanitære spor ved siden
af forhandlingerne for at gøre situationen bedre for civilbefolkningen i Gaza.
Yildiz Akdogan
fortalte, at hun på et møde samme dag med to palæstinensi-
ske advokater havde fået at vide, at der var 50 parlamentarikere, som var ble-
vet fængslet af israelerne.
Per Clausen
pegede på, at man altid kan spørge, hvem der begyndte med at
provokere. Udenrigsministeren lægger hele skylden på palæstinenserne, men
333
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 136: Offentligt referat af EUU-møde 25/1-08
9. Europaudvalgsmøde 25/1 2008
hvis men vælger et andet punkt på tidslinjen, kan man sige, at det var israe-
lerne, der begyndte. Der findes forskellige opfattelser af dette spørgsmål. De,
der fik flertallet ved det sidste valg i Gaza, fjernede præsidentens magt i om-
rådet, og selvfølgelig opfattes det som et kup, men er det den rigtige vej at gå,
at EU insisterer på kun at ville forhandle med dem, der tabte det sidste valg?
Udenrigsministeren
sagde i svaret til Yildiz Akdogan, at han ikke vidste, om
antallet af fængslede parlamentarikere var 50, men Israel forhandler med
Hamas om spørgsmålet i øjeblikket, og vi håber, der findes en hurtig løsning,
idet også udenrigsministeren helst så, at de blev løsladt. Israel mener imidler-
tid, de pågældende har lavet terrorhandlinger, og så gælder den parlamenta-
riske immunitet ikke. Det er præsidenten, altså Abas, som har forhandlingsret-
ten, altså PLO. Så længe Hamas vil destruere nabolandet Israel, er det ikke
nogen, vi kan lave et kompromis med. Derimod anerkender PLO tostatsløs-
ningen. Hamas må ikke få noget ud af at fastholde, at de vil smide Israel i ha-
vet.
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, om EU har protesteret mod fængslingen af
parlamentarikere. Det mente hun, man var nødt til at gøre, hvis man skal have
respekteret valgsystemet. Hun opfordrede i øvrigt udenrigsministeren til at
lade være med at bruge så følelsesladede udtryk som, at Hamas vil smide
Israel i havet, idet sagen er lidt mere kompliceret. Selvfølgelig skal Hamas
anerkende tidligere indgåede aftaler om Israels eksistens, men der er grunde
til, at de ikke vil gøre det.
Udenrigsministeren
var ikke enig med Anne Grete Holmsgaard. Han mente
ikke, PFLP og Hamas er at finde blandt de kræfter, der arbejder for fred i om-
rådet, og de vil ikke anerkende Israel. Han pegede på, at Israel er et land,
som er anerkendt af og endda oprettet af FN, så det har legitimitet. Uden-
rigsministeren beklagede, at EU ikke havde kunnet komme i kontakt med de
fængslede, men de var fængslet efter terrorparagraffen, fra hvilken der ikke er
parlamentarisk immunitet, og vi kan ikke ophæve retstilstanden i området.
Anne Grete Holmsgaard
erkendte, at man ikke kan ophæve retstilstanden,
men mente, man måtte insistere på at få kontakt med de fængslede parla-
mentarikere.
334
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 136: Offentligt referat af EUU-møde 25/1-08
9. Europaudvalgsmøde 25/1 2008
3. Sudan
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 2845+2846
bilag 1 (samlenotat side 7)
Udvalgsmødereferat:
Alm. del (072)
bilag 51, side 167 (senest behandlet i EUU 7/12-
07)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
4. Iran
Drøftelse
Rådsmøde 2845+2846
bilag 1 (samlenotat side 9)
Udvalgsmødereferat:
Alm. del (072)
bilag 51, side 164 (senest behandlet i EUU 7/12-
07)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
5. (Evt.) Libanon
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 2845+2846
bilag 1 (samlenotat side 12)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
335
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 136: Offentligt referat af EUU-møde 25/1-08
9. Europaudvalgsmøde 25/1 2008
6. Pakistan
Drøftelse
Rådsmøde 2845+2846
bilag 1 (samlenotat side 14)
Udenrigsministeren:
Situationen i Pakistan er
som vi alle ved
særdeles be-
kymrende. Den kroniske ustabilitet har også negativ indflydelse på Afghanistan.
Et klart signal om, at EU støtter den demokratiske udvikling i Pakistan, vil blive
givet ved, at EU sender en stor valgobservationsmission til Pakistan på omkring
60 langtidsobservatører og ca. 60 korttidsobservatører.
Det er væsentligt for Pakistans demokratiske fremskridt, at der bliver afholdt valg
den 18. februar, og at resultatet i videst muligt omfang afspejler befolkningens
vilje, naturligvis.
Det er vigtigt, at EU støtter demokratiske reformer i Pakistan. Det skal medvirke til
at sikre stabilitet på længere sigt. EU skal derfor
på et dansk forslag
undersø-
ge, hvordan støtten til demokrati og moderate kræfter i Pakistan bedst kan styr-
kes.
EU skal søge at engagere Pakistan positivt på alle niveauer. Alt andet vil være at
støtte ekstremisterne.
Per Clausen
erklærede sig enig med udenrigsministeren i, at det er vigtigt at
støtte de kræfter i Pakistan, der går ind for demokrati og menneskerettighe-
der. Det er en forudsætning for, at man kan få en positiv udvikling i Pakistan.
Yildiz Akdogan
syntes, det var rigtigt godt, at vi sendte valgobservatører,
men savnede en lidt mere aktiv formulering af EU’s konkrete rolle og rejste
spørgsmålet, om EU skal være en ”player” eller en ”payer”, altså om vi skal
være en aktiv aktør eller blot være observatør. Hun mente, EU skulle være en
”player”.
Hun mindede om, at der ikke er lukkede grænser mellem Afghani-
stan og Pakistan, og var bange for, at en del radikale grupper ville gå ind i
Pakistan og få en eller anden form for uddannelse, således at de kunne ven-
de tilbage til Afghanistan og lave aktioner, som ville være til skade for os.
Udenrigsministeren
henviste i svaret til Yildiz Akdogan til, at da Bhuto blev
dræbt i slutningen af december, havde han taget initiativ til, at EU skulle se
på, hvordan man kunne styrke de demokratiske kræfter i Pakistan, og det er
der også siden blevet arbejdet på. Han forestillede sig, at man sørgede for at
få gennemført en aftale mellem EU og Pakistan og dermed kunne støtte de
moderate kræfter i landet og bidrage til en bæredygtig demokratiseringspro-
ces. Man ville styrke samarbejdet med Pakistan på konkrete punkter. Dan-
mark har ikke længere noget direkte samarbejde med Pakistan, så det ville
være totalt værdiløst at gå dansk enegang. Vi må optræde igennem EU. Vi
støtter en stabilitetsopbygning gennem politiske institutioner. Han gav Yildiz
Akdogan ret i, at de ulovlige immigranter var med til at sprede terroren til de
lovløse stammeområder i bjergene. Det er klart, at Danmark ønsker et Paki-
336
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 136: Offentligt referat af EUU-møde 25/1-08
9. Europaudvalgsmøde 25/1 2008
stan, som ikke bliver en sammenbrudt stat, men en stat der bevæger sig mod
demokrati.
337
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 136: Offentligt referat af EUU-møde 25/1-08
9. Europaudvalgsmøde 25/1 2008
7. Kommissionens forslag til en stabiliserings- og associeringsaftale
mellem de Europæiske Fællesskaber og deres medlemslande og
Republikken Serbien samt interimsaftale på det handelsmæssige
område
Sagen ventes vedtaget på dette eller et senere rådsmøde
KOM (2007) 0743 og KOM (2007) 0744
Rådsmøde 2845+2846
bilag 1 (samlenotat side 16)
KOM (2007) 0743
bilag 1 (grundnotat af 21/12-07)
Rådsmøde 2746
bilag 6 (skriftlig forelæggelse af 18/7-06)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
8. ESDP-mission til Guinea-Bissau
Sagen ventes vedtaget på et senere rådsmøde
Rådsmøde 2845+2846
bilag 2 (samlenotat)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
338
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 136: Offentligt referat af EUU-møde 25/1-08
9. Europaudvalgsmøde 25/1 2008
9. Kenya
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 2845+2846
bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren:
Dagsordenspunktet vedrørende Kenya vil formentlig også
har en særlig interesse. Fokus på rådsmødet vil være en drøftelse af situationen i
Kenya efter de nyligt afholdte valg, hvor de internationale valgobservatører rejste
alvorlig tvivl om det officielle resultat af præsidentvalget.
Fra dansk side ser vi gerne, at der bliver fulgt op på de mange rapporter om svin-
del. Det internationale samfund kan ikke lade, som om ingenting er sket.
Et stærkt pres fra EU’s side for en løsning, der er baseret på en aftale mellem
parterne i Kenya
og med klare linjer i relation til respekten for demokratiske
værdier og de kenyanske vælgeres ønsker
har naturligvis fortsat højeste priori-
tet.
Danmark støtter op om AU’s forsøg på mægling, senest med Kofi Annan i spid-
sen. Jeg kan sige til jer, at der var møde i går, hvor Kofi Annan fik bragt de to riva-
ler sammen, og det forløb i hvert fald rimeligt godt. Solana har i den anledning
udsendt en meddelelse, der siger, at han er opmuntret over dagens udvikling i
Kenya, især på grund af mødet mellem Kibaki og Odinga, der blev overværet af
Kofi Annan. Man må så håbe på, at det skaber et fremskridt. EU støtter de afri-
kanske bestræbelser, som er i gang. Jeg drøftede det også i sidste uge med Se-
negals præsident. Besøget af kommissær Louis Michel i Nairobi den 19.-20. ja-
nuar skal selvfølgelig ses i den forbindelse.
Budskabet fra rådsmødet forventes at være, at manglende fremskridt i den politi-
ske dialog mellem konfliktens parter vil få konsekvenser for forholdet mellem EU
og Kenya. EU giver mæglingsbestræbelserne yderligere chancer, men gør det
samtidig klart, at samarbejdet ikke kan forsætte som hidtil
medmindre der findes
en forhandlet løsning.
Skulle mæglingsbestræbelserne slå fejl, er vi klar til sammen med vores EU-
partnere at se på mulige optioner, herunder tilpasning af bistandssamarbejdet.
339
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 136: Offentligt referat af EUU-møde 25/1-08
9. Europaudvalgsmøde 25/1 2008
340