Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 140
Offentligt
527842_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 10. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
7. februar 2008
Kl. 12.45
Vær. 2-133
Arbejdsmarkedsudvalget var inviteret til at deltage i behandlingen af dagsor-
denens punkt 1-3.
Til stede fra Europaudvalget:
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Karsten Lauritzen (V), Morten Messerschmidt (DF), Helle
Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S), Ole
Vagn Christensen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF),
Hanne Agersnap (SF), Steen Gade (SF), Lone Dybkjær
(RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL), Line Barfod
(EL).
Til stede fra Arbejdsmarkedsudvalget:
Peter Juel Jensen (V), Thomas Jensen (S), Thomas
Adelskov (S), Karsten Hønge (SF), Eigil Andersen (SF).
Desuden deltog:
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og ud-
viklingsminister Ulla Tørnæs.
346
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Byggefagenes Samvirke vedr.
Vaxholm-dommens konsekvenser for den danske fagbevægelse
Deputationen bestod af:
Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke
Bo Rosschou, formand for organisationsudvalget i Byggefagenes Samvirke
Palle Bisgaard, formand for elektrikerne i København
Per Olsen, formand for bygningsgruppen i Træ, Industri, Byg
Mads Bruun Pedersen, ansat i Byggefagenes Samvirke
Anders Olesen
sagde indledningsvis, at fagbevægelsen havde haft den
holdning, at vi skulle sige velkommen til de arbejdere, der kom hertil fra ud-
landet, men de skulle konkurrere på lige vilkår. Det gør de ikke, når de udnyt-
tes af mestre og mafialignende foretagender, som giver dem lavere løn end
efter de danske overenskomster. I en situation, hvor vi muligvis står over for
en konjunkturnedgang på byggeområdet, vil de danske kolleger blive erstattet
af underbetalt, uorganiseret udenlandsk arbejdskraft.
Bo Rosschou
mente, EF-Domstolens afgørelse i Vaxholmsagen har stor be-
tydning for Danmark, idet den, overført til danske forhold, betyder, at EU ikke
på alle områder anerkender, at vi i Danmark regulerer arbejdsvilkår via over-
enskomster og ikke via lovgivning, og at de løndele, som man har forhandlet
sig til udover mindstelønnen, ikke kommer til at gælde for udstationerede ar-
bejdere. Det var ikke det, vi sagde ja til, da de nye EU-lande blev budt vel-
kommen i 2004.
Hertil kommer, at det har vist sig, at afgørelser i det danske fagretslige system
laves om af afgørelser i det polske retssystem. Som et eksempel herpå nævn-
te han, at en polsk arbejder, som i det danske fagretslige system havde fået
tilkendt 86.000 kr. i efterbetaling, i Polen var blevet dømt til at tilbagebetale
beløbet, idet man her regnede med en polsk timeløn på 34 kr. i stedet for en
dansk på 128 kr.
Line Barfod
delte den bekymring, delegationen gav udtryk for, og spurgte,
hvad organisationen frygtede der ville ske helt konkret på de danske arbejds-
pladser, hvis vi ikke får gjort noget ved Vaxholmdommen – altså hvis man
ikke får ændret på traktaten, så det ikke er EU, der bestemmer vilkårene i
Danmark. Endelig spurgte hun, om problemet ikke især drejer sig om de pol-
ske arbejdsgivere, som stå uden for organisationerne.
Thomas Adelskov
ville gerne have bekræftet, at det ikke drejer sig om at
ændre i traktaten, men om at sørge for, at Vaxholmdommen ikke får betyd-
ning på det danske arbejdsmarked.
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, om nogen havde anket den polske dom,
og ville gerne vide, hvordan man garderer sig bedst, så man får ligestilling
mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft. Hun spurgte, om man ikke kunne
347
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
gøre noget i samarbejde med den polske fagbevægelse.
Svend Auken
spurgte, om det var rigtigt, at der i øjeblikket er forhandlinger
mellem LO og DA om at finde den rigtige løsning.
Michael Astrup Jensen
pegede på, at efter den danske model skal politiker-
ne ikke blande sig, men overlade til parterne på arbejdsmarkedet at regulere
lønforholdene. Han mente, LO og DA ville finde en løsning.
Morten Messerschmidt
mente, der fra Domstolens side var tale om et helt
bevidst forsøg på at skabe et fuldstændigt frit marked for løndannelsen, og
rejste det spørgsmål, om man ikke kunne få sat en beskyttelse ind i udstatio-
neringsdirektivet.
Per Olsen
frygtede, at vi får et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, hvor B-
holdet kommer til at bestå af udenlandsk, underbetalt arbejdskraft.
Anders Olesen
sagde til Line Barfod og Thomas Adelskov, at Byggefagenes
Samvirke ville overlade til politikerne at finde ud af, om der skal ske ændringer
i traktaten, eller om man skal klare sagen på anden vis.
Mads Bruun Pedersen
gav Line Barfod ret i, at problemet især er de polske
arbejdsgivere, som står uden for organisationerne og tror, de kan nøjes med
at overholde bestemmelserne om mindsteløn. Derfor kan problemet nok ikke
løses ved forhandlinger med arbejdsgiverne i Danmark.
Bo Rosschou
svarede Anne Grete Holmsgaard, at fagbevægelsen ville have
betænkeligheder ved, at man generelt skulle have et system, hvor de danske
fagretslige afgørelser blev omgjort ved en udenlandsk ret, hvorefter vi skulle
appellere den udenlandske dom, men i den konkrete sag ville Byggefagenes
Samvirke bede en polsk advokat undersøge, om dommen kunne ankes.
Dansk fagbevægelse har ikke noget samarbejde med den polske fagbevæ-
gelse, som har utroligt svært ved at finde fodfæste.
Anders Olesen
bekræftede over for Svend Auken og Michael Astrup Jensen,
at der foregår forhandlinger mellem LO og DA, men han var ikke sikker på, at
man kunne klare sagen fuldstændig uden politisk indblanding, når det drejer
sig om at finde løsninger, som er i overensstemmelse med EU-retten. Måske
skal der en ændring af udstationeringsdirektivet til, eller måske skal man ind-
gå en aftale med de andre EU-lande.
Formanden
takkede delegationen, som havde gjort medlemmerne klogere.
348
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
Punkt 2. Samråd med beskæftigelsesministeren vedr.
samrådsspørgsmål E til beskæftigelsesministeren om konsekvenserne
af EF-Domstolens dom i sag C-438/06 Viking Line, herunder betydningen
af, og hvilke konsekvenser regeringen eventuelt vil drage af, at dommen
fastslår, at konfliktretten er underlagt fællesskabsretten og det indre
markeds bestemmelser om fri bevægelighed
EUU alm. del (072) – samrådsspørgsmål E (vedlagt)
EUU alm. del (072) – bilag 113 (henvendelse fra Kristelig
Fagbevægelse af 5/2-08)
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 9 (om Viking Line- og
Laval-dommen afsagt af EF-Domstolen 30/1-08)
EU-note (072) - E 11 (notat af 12/12-07om Viking Line-dommen)
Samrådsspørgsmål E havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af EF-Domstolens dom i sag
C-438/06 Viking Line, herunder for betydningen af, og hvilke konsekvenser
regeringen eventuelt vil drage af, at dommen fastslår, at konfliktretten er un-
derlagt fællesskabsretten og det indre markeds bestemmelser om fri bevæge-
lighed.”
Samrådsspørgsmål D og E blev besvaret under ét, og besvarelsen og diskus-
sionen er anført nedenfor under dagsordenens punkt 3.
349
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
Punkt 3. Samråd med beskæftigelsesministeren vedr.
samrådsspørgsmål D om konsekvenserne af Vaxholm-dommen (sag C-
431/05), og hvilke initiativer regeringen vil tage for at undgå, at EF-
Domstolen i fremtiden vil kunne underkende en faglig dansk aktion med
henvisning til det indre marked
EUU alm. del (072) – samrådsspørgsmål D (vedlagt)
EUU alm. del (072) – bilag 113 (henvendelse fra Kristelig
Fagbevægelse af 5/2-08)
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 9 (om Viking Line- og
Laval-dommen afsagt af EF-Domstolen 30/1-08)
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 17 (om Laval-dommen
11/1-08)
EU-note (072) – E 13 (notat af 18/12-07) om Vaxholm-dommen)
EU-note (06) – E 60 (notat af 25/5-07) om generaladvokatens
udtalelse i sagen)
EU-note (06) – E 30 (notat af 19/1-07 om indledning af sagen
ved Domstolen)
Samrådsspørgsmål D havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af Vaxholmdommen og for,
hvilke initiativer regeringen vil tage for at undgå, at EF-Domstolen i fremtiden
vil kunne underkende en faglig dansk aktion med henvisning til det indre mar-
ked.”
Beskæftigelsesministeren:
Jeg besvarer udvalgets spørgsmål D og E samlet.
EF-Domstolens afgørelser i Vaxholm/Laval-sagen og Viking Line-sagen har med
god grund givet genlyd og vakt opsigt. Ikke kun i de direkte berørte lande, hvor de
konkrete sager er opstået, men også i de øvrige EU-lande. Antallet af indlæg i
sagerne viser, at sagerne har vakt interesse i flere medlemslande.
Når sagerne er så principielle, skyldes det blandt andet, at Domstolen har skullet
finde balancen mellem på den ene side hensynet til strejkeretten og lønmodta-
gerbeskyttelse og på den anden side hensynet til EU-rettens øvrige grundlæg-
gende regler om retten til fri etablering og retten fri bevægelighed af tjenesteydel-
ser på tværs af grænserne.
Med Laval-sagen er det første gang, EF-Domstolen så direkte har skullet tage
stilling til fagforeningers brug af kollektive kampskridt, og hvor langt de kan gå
over for udenlandske virksomheder.
Mange har set Laval-sagen som et sammenstød mellem gamle og nye med-
lemsstater, hvor de gamle lande vil beskytte sig mod nye og mere konkurrence-
dygtige lande. Jeg mener, det er misvisende at tale om protektionisme. For mig at
se vedrører sagerne forskellige traditioner med hensyn til regulering på arbejds-
markedet og om sikring af sædvanlig og rimelig løn til alle lønmodtagere, som
udfører arbejde i det samme land – for blandt andet at modvirke social dumping.
350
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
Det er sådan set ikke en ny konflikt eller en ny problemstilling. Den har været på
dagsordenen i EU lige så længe som det indre marked. Men problemstillingen er
tydeliggjort i forbindelse med de nye medlemslande i EU, som har en anden tradi-
tion og en anden regulering af arbejdsmarkedet. Og selvfølgelig også et andet
niveau for løn- og arbejdsvilkår.
Foreløbig har regeringens jurister i samarbejde med arbejdsmarkedets parter
udarbejdet en redegørelse om dommene, som i sidste uge blev sendt til Folketin-
gets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalget.
Redegørelsen indeholder en gennemgang af faktum i de to sager og dommenes
konklusioner. Redegørelsen gengiver de relevante præmisser i dommene med
hensyn til, hvordan EF-Domstolen fortolker f.eks. traktatens bestemmelser om fri
bevægelighed og udstationeringsdirektivets bestemmelser. Redegørelsen gengi-
ver også, hvad Domstolen lægger vægt på i sin fortolkning.
Endelig indeholder redegørelsen en foreløbig og forsigtig vurdering af dommenes
betydning for dansk arbejdsret. I redegørelsen er gengivet de væsentligste udta-
lelser fra Domstolen, som med rimelig sikkerhed giver anledning til, at vi i Dan-
mark bør overveje, om der er behov for eventuelle løsninger eller tilpasninger i
den danske retstilstand og den danske praksis vedrørende de krav, som vi stiller
til udenlandske virksomheder.
Med udgangspunkt i redegørelsen vil jeg fremhæve følgende væsentlige elemen-
ter fra dommene:
o
At brug af kollektive kampskridt er omfattet af EU-retten.
o
At brug af kollektive kampskridt er en grundlæggende rettighed, der skal af-
balanceres over for den frie etableringsret og frie bevægelighed.
o
At brug af kollektive kampskridt kan udgøre en restriktion i den frie etable-
ringsret og den frie bevægelighed, men at sådanne restriktioner kan retfær-
diggøres, hvis en konflikt varetager et legitimt formål og udgør et tvingende
alment hensyn og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå
målet. Det vil sige, at konflikten skal være proportional.
o
At en konflikt, der har til formål at beskytte arbejdstagere i værtsmedlemssta-
ten mod social dumping, kan udgøre et tvingende alment hensyn.
I Viking Line-sagen udtaler Domstolen, at en konflikt, som går ud på at forhindre
etablering i et andet land, kan være berettiget, hvis arbejdspladserne og arbejds-
vilkårene for fagforeningens medlemmer virkelig bringes i fare eller er alvorligt
truede.
Ifølge redegørelsen vil dommen i Viking Line ikke umiddelbart få betydning for
den danske retstilstand. Den målestok, som EF-Domstolen anvender for at vurde-
re, om en konflikt er rimelig, svarer nemlig til den danske retstilstand på området.
Derimod kan Laval-dommen ifølge redegørelsen få betydning for den danske
retstilstand. I redegørelsen henvises der her til Domstolens udtalelser om, at løn-
og arbejdsvilkår skal være gennemskuelige for udenlandske virksomheder, som
ønsker at levere tjenesteydelser til et andet land.
351
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
Redegørelsen henviser også til Domstolens udtalelser om, hvilke minimumskrav
der kan kræves opfyldt af en udenlandsk virksomhed, hvis den i værtslandet bli-
ver mødt med krav, som går videre end de krav, der fremgår af udstationeringsdi-
rektivet og værtslandets implementeringslov.
Når vi skal vurdere konsekvenserne af dommene, er det samtidig vigtigt at fast-
holde de ting, som Domstolen vel at mærke ikke sætter spørgsmålstegn ved. Det
gælder f.eks:
o
At konfliktretten er en grundlæggende ret.
o
At fagforeninger kan konflikte over for virksomheder etableret i værtslandet.
o
At det er den enkelte medlemsstat, som selv fastsætter det beskyttelsesni-
veau, som skal gælde ved udstationering, f.eks. i relation til mindsteløn, ar-
bejdstid, ferie mv.
o
At der ikke er et krav om at fastsætte mindsteløn ved lov.
o
At udstationeringsdirektivet er korrekt gennemført i Sverige.
De forsigtige udmeldinger om Laval-dommens betydning fra juridiske eksperter
og arbejdsmarkedets parter bekræfter mig i, at det er svært præcis at drage kon-
klusionerne af dommen, og at den er svær at omsætte i dansk kontekst.
Det bekræfter mig også i, at der er et stort behov for, at vi nøje analyserer dom-
men og tager den nødvendige tid til at vurdere behovet for eventuelle løsninger
eller tilpasninger. Ingen er tjent med forhastede hovsaløsninger på så vigtigt et
område.
Gennemførelsen af eventuelle tilpasninger kan alene ske i et solidt samarbejde
mellem regeringen, det politiske system og arbejdsmarkedets parter, idet alle ak-
tører har et ansvar for og en interesse i at gennemføre arbejdet i fællesskab og
finde frem til et kompromis, som kan tilgodese de forskellige hensyn.
Jeg vil derfor sætte gang i et udredningsarbejde, hvor arbejdsmarkedets parter,
relevante ministerier og uvildige eksperter nærmere skal analyse konsekvenserne
af Laval-dommen.
Der er behov for, at vi får afdækket:
o
hvad Laval-dommen præcis går ud på,
o
hvilke forskelle der er mellem det danske og det svenske system,
o
hvordan retsstillingen er i de øvrige lande, som også hviler på et aftalesy-
stem,
o
hvilken betydning dommene har i en dansk kontekst og for den danske rets-
tilstand.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til, hvilke tilpasninger der eventuelt er
nødvendige for, at vi kan leve op til vores EU-retlige forpligtelser og samtidig op-
retholde den danske aftalemodel og de danske konfliktregler, som vi kender dem.
Jeg forventer, at udredningsarbejdet vil kunne være afsluttet hurtigst muligt inden
sommeren 2008.
352
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
Jeg er derfor fuld af fortrøstning til, at vi med det kommende udredningsarbejde
kan bane vejen for, at vi finder en løsning, som tilgodeser hensynet til:
o
at undgå social dumping og unfair konkurrence,
o
at opretholde den danske aftalemodel og de danske konfliktregler,
o
samtidig med at vi overholder EU-retten.
Line Barfod
pegede på, at regeringen tidligere havde betegnet konfliktretten
som et centralt led i den danske arbejdsmarkedsmodel, som igen er et grund-
læggende element i den danske samfundsmodel. Derfor var hun stærkt be-
kymret for, at EF-Domstolen siger, at den har ret til at blande sig i konfliktret-
ten. Siden folkeafstemningen i 1972 var befolkningen ellers blevet lovet, at det
ikke ville ske.
Som hun forstod notatet fra regeringen, fortolker EF-Domstolen udstatione-
ringsdirektivet sådan, at det faktisk er et maksimumsdirektiv og ikke et mini-
mumsdirektiv. Altså at man godt kan konflikte for at få bedre vilkår, men kun
vedrørende de ting, der står i direktivet, f.eks. mindstelønnen, men ikke andre
ting, f.eks. tillæg eller sikkerhed på arbejdspladsen.
Hun spurgte, om man ved det forestående udredningsarbejde kun ville se på
reglerne i Danmark, ikke på reglerne i EU.
Per Clausen
beskæftigede sig med den situation, hvor det måtte vise sig ved
den nærmere gennemgang, som man nu vil gå i gang med, at det ikke er mu-
ligt at opretholde den danske model og den danske mulighed for konflikt, og
spurgte, om regeringen er indstillet på om nødvendigt at lave aftaler med an-
dre lande, således at den danske model sikres, eller er realiteten, at regerin-
gen anerkender, at EF-Domstolen afgør, om konflikten er lovlig, og så tilpas-
ser vi vort system til det?
Morten Messerschmidt
pegede på, at det er noget nyt, at EF-Domstolen
føler sig kompetent til at gå ind i de spørgsmål og underkende fundamentet
for hele vort løndannelsessystem på arbejdsmarkedet. Han var bange for, at
det ville skabe præcedens på en lang række områder, og pegede i den for-
bindelse på, at det faktisk er indskrevet i konkurrencelovens § 4, at løn- og
arbejdsvilkår ikke er omfattet.
Morten Messerschmidt pegede på, at man altid har foretaget en proportionali-
tetsvurdering i Danmark. Det nye er, at EF-Domstolen ikke accepterer den
definition af proportionalitet, som vi har lagt til grund.
For det tredje rejste Morten Messerschmidt spørgsmålet om, hvad vi gør ved
den ekstremt politiske domstol i Luxembourg, som tilsidesætter politiske be-
slutninger.
Thomas Adelskov
delte den bekymring, beskæftigelsesministeren gav udtryk
for, og pegede på det, der var sagt fra delegationen fra Byggefagenes Sam-
virke om, at det er nødvendigt at kunne lave konflikt over for udenlandske
virksomheder. Men han var også bekymret over regeringens engagement i
sagen, idet han pegede på, at flere ordførere fra regeringspartierne havde
353
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
flirtet med ideen om, at man måske skulle gribe ind i konfliktretten. Derfor
spurgte han, om regeringen ville være indstillet på at følge de indstillinger, der
måtte komme fra arbejdsmarkedets parter.
Eigil Andersen
fornemmede, at beskæftigelsesministeren ville værne den
danske aftalemodel og havde en vis optimisme. Han spurgte, hvad beskæfti-
gelsesministeren bygger sin optimisme på, idet han pegede på, at EF-
Domstolen måske ikke ville acceptere en dansk løsning på problemet.
Svend Auken
pegede på, at så snart dommen forelå, havde man drøftet sa-
gen med statsministeren. Udvalget havde troet, at regeringen allerede den-
gang var gået i gang med den udredning, som man nu først ville til at igang-
sætte. Derfor kom det bag på ham, at der ingenting var sket endnu – to må-
neder efter. Det giver udvalget store problemer i relation til ratifikationsloven,
hvor spørgsmålet om Domstolen spiller en central rolle. Derfor er det meget
vigtigt, at dette spørgsmål bliver afklaret før sommerperioden.
Svend Auken pegede på, at man i Sverige er nået frem til en konklusion.
Beskæftigelsesministeren
pointerede, at afgørelsen drejer sig om svensk
ret, og retstilstanden i Sverige er ikke identisk med den danske. Derfor har vi
behov for at analysere forskelle og ligheder, sådan at vi kan vurdere, hvilke
elementer i dommen der eventuelt kan få konsekvenser for den danske rets-
tilstand. Den problemstilling vil blive belyst i det kommende udredningsarbej-
de, som vil blive indledt i den nærmeste fremtid. Det er vigtigt, at arbejdsmar-
kedets parter, uvildige eksperter og regeringens jurister tager sig den fornød-
ne tid til grundigt at drøfte, hvordan man kan sikre den danske model, som
indebærer en konfliktret, sådan at man kan finde bæredygtige løsninger.
Beskæftigelsesministeren understregede, at det af udstationeringsdirektivet
fremgår, at det er de nationale stater, der definerer begrebet mindsteløn. I
Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der aftaler mindstelønnen inden for
de forskellige brancher. Parterne skal nu undersøge, hvordan man kan opnå
det nødvendige niveau af gennemsigtighed for at leve op til Domstolens krav i
så henseende.
I svaret til Line Barfod sagde beskæftigelsesministeren, at han desværre måt-
te konstatere, at EF-Domstolen ikke var enig i den danske regerings fortolk-
ning – nemlig at det falder uden for Fællesskabets kompetence at gribe ind i
landenes nationale regler om konfliktret – men det kom man også ud for i re-
lation til de hjemlige domstole. Det er dog vigtigt at understrege, at EF-
Domstolen har fastslået, at retten til at iværksætte kollektive kampskridt er en
grundlæggende rettighed, og har henvist til artikel 28 om forhandlingsretten i
det sociale charter fra år 2000. I den konkrete svenske sag finder Domstolen
imidlertid, at kravene er for uigennemskuelige for de udenlandske arbejdsgi-
vere, og at konflikten derfor ikke er proportional.
I svaret til Morten Messerschmidt bekræftede beskæftigelsesministeren, at
der også gælder et proportionalitetsprincip i den danske retstilstand.
Beskæftigelsesministeren fremhævede i svaret til Thomas Adelskov, at rege-
ringen vil arbejde for at opretholde konfliktretten på det danske arbejdsmar-
354
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
ked. Opgaven består i at finde en løsning, som overholder EU-rettens regler.
Med hensyn til tidsfristen sagde beskæftigelsesministeren til Svend Auken, at
udredningsarbejdet vil blive afsluttet senest til sommer, men man vil ikke
trække tiden ud, hvis der kan foreligge et resultat hurtigere.
Beskæftigelsesministeren sagde, at man i Sverige ikke var helt så langt
fremme, som Svend Auken antydede, idet der endnu ikke er draget nogen
konklusioner. Afgørelsen i den konkrete sag ligger hos den svenske arbejds-
ret, og den forventes at træffe sin afgørelse inden udgangen af 2008. Så vidt
beskæftigelsesministeren var orienteret, ville man i Sverige nedsætte en
kommission, som skal analysere dommen og konsekvenserne i forhold til
svensk ret.
Anne Grete Holmsgaard
ville gerne have præciseret, om arbejdsgruppen
også skal se på løsninger på EU-plan. Hun var enig med Svend Auken i, at
arbejdsgruppen må afslutte sit arbejde hurtigere.
Per Clausen
delte Svend Aukens opfattelse af, at det er vanskeligt at forestil-
le sig en gennemførelse af ratifikationsloven, inden denne sag er klarlagt.
Det er rigtigt, som beskæftigelsesministeren peger på, at der også er et krav
om proportionalitet i den danske arbejdsret, men det afgørende er, hvem der
bestemmer. Er det noget, der afgøres mellem parterne på det danske ar-
bejdsmarked, eller afgøres det af EF-Domstolen? Det handler om at sikre
konfliktretten på samme niveau som i dag.
Line Barfod
henviste til, at delegationen fra Byggefagenes Samvirke havde
nævnt, at en polsk domstol havde tilsidesat en afgørelse fra den danske ar-
bejdsret. Hun gentog, at man også skal kunne konflikte, når uenigheden dre-
jer sig om pension og arbejdsforhold. Beskæftigelsesministeren har ret i, at
det også sker, at de danske domstole er uenige i regeringens fortolkning, men
i disse tilfælde kan politikerne lave reglerne om, hvis de ønsker det. Derfor
gentog hun sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen også vil se på, om vi skal
lave reglerne i EU om, så man sikrer, at konfliktretten er noget, der afgøres i
Danmark. Hun gentog også sit spørgsmål om, hvorvidt udstationeringsdirekti-
vet er et maksimumsdirektiv.
Morten Messerschmidt
fastholdt, at det ikke er godt, at EF-Domstolen tilta-
ger sig kompetence til at definere konfliktretten. Han pegede på, at i Viking-
dommen lægger Domstolen en ekstremt snæver proportionalitetsfortolkning til
grund, idet man i præmis 81 siger, at det alene er, hvis formålet er at sikre, at
man ikke taber arbejdspladser. En sådan fortolkning vil medføre, at hovedpar-
ten af konflikterne vil være ulovlige.
Morten Messerschmidt argumenterede for, at sagen er så alvorlig, at Dan-
mark må tage den op på det førstkommende topmøde, idet vi ikke kan accep-
tere, at EF-Domstolen tilsidesætter politiske afgørelser. Han mente, den dan-
ske arbejdsmarkedsmodel bør indskrives i artikel 30 på linje med sundhed og
den offentlige orden. Det må være en forudsætning for, at vi vil ratificere den
nye traktat.
355
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
Ole Vagn Christensen
henviste til, at man havde behandlet sagen i Nordisk
Råds udvalg i sidste uge på grundlag af en redegørelse fra den svenske mini-
ster. Han havde forstået, at vi har ret til kollektive kampskridt, men det forud-
sætter, at det er tilstrækkeligt præcist angivet, hvad det danske lønniveau er.
Han spurgte, om vi i Danmark forskelsbehandler danske og udenlandske ar-
bejdsgivere.
Svend Auken
gjorde opmærksom på, at langt de fleste er enige med regerin-
gen i det, der stod i regeringens indlæg i forhold til Domstolen. Han gentog, at
det er helt nødvendigt at få en afklaring af Domstolens rolle, inden vi vedtager
ratificeringsloven.
Beskæftigelsesministeren
fornemmede heller ikke, at der var nogen konflikt
internt i Danmark eller mellem arbejdsmarkedets parter om denne sag. Han
pointerede igen, at sagen drejer sig om svensk arbejdsret, hvor reglerne ikke
er helt de samme som i Danmark. Svenskerne har bl.a. andre regler, når det
gælder konflikt over for udenlandske virksomheder. Det har vi ikke i Danmark.
Han gentog, at hans udgangspunkt er, at vi skal bevare den danske arbejds-
markedsmodel, herunder konfliktretten, så ubeskåret som overhovedet muligt
og allerhelst uden nogen ændringer.
I svaret til Anne Grete Holmsgaard oplæste beskæftigelsesministeren, hvad
der stod i kommissoriet for det udvalgsarbejde, der nu skulle i gang.
I relation til den polske domstol sagde beskæftigelsesministeren til Line Bar-
fod, at det er klart utilfredsstillende, at et forlig i Danmark kan omgøres af en
polsk domstol, så den sag ville han vende tilbage til.
I ministeriets notat er der ikke taget stilling til, om der er tale om et minimums-
eller et maksimumsdirektiv.
I svaret til Morten Messerschmidt sagde han, at han ikke mente, Vikingdom-
men havde nogen konsekvenser i Danmark.
For så vidt angår de storpolitiske konsekvenser henviste beskæftigelsesmini-
steren til, at det var noget, man måtte drøfte med udenrigsministeren.
I svaret til Ole Vagn Christensen bekræftede beskæftigelsesministeren, at der
ville være tale om diskrimination, hvis udenlandske virksomheder kan få over-
enskomster på et lavere niveau.
Per Clausen
fandt det ikke opmuntrende, at beskæftigelsesministeren talte
om, at man ville sikre konfliktretten ”så godt som muligt”.
Anne Grete Holmsgaard
og
Line Barfod
gentog deres spørgsmål, om be-
skæftigelsesministeren er indstillet på, at anbefalingerne fra arbejdsgruppen
også kan dreje sig om EU-reglerne.
Eigil Andersen
mente, dommen var tvetydig, og erklærede sig helt enig i de
bestræbelser, der gøres for at løse problemet. Han ville gerne have beskæfti-
gelsesministeren til personligt at garantere, at det endte med noget, som gør,
at EF-Domstolen ikke kan underkende den danske konfliktret.
Morten Messerschmidt
ironiserede over, at i første omgang havde statsmi-
nisteren henvist til, at man skulle spørge beskæftigelsesministeren, og nu
356
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
henviste beskæftigelsesministeren til, at man skulle spørge udenrigsministe-
ren om de storpolitiske konsekvenser.
Beskæftigelsesministeren
gentog, at der er forskel på svensk og dansk ret,
og ville vente og se, hvilke anbefalinger arbejdsgruppen kom med, før han tog
stilling. Når vi ser, hvad arbejdsmarkedets parter kommer med, må vi tage
stilling til, hvad vores reaktion skal være – såvel på dansk plan som på EU-
plan.
Thomas Adelskov
bad om, det kommissorium, man har givet arbejdsgrup-
pen, bliver sendt til såvel Europaudvalget som Arbejdsmarkedsudvalget.
NOT
Beskæftigelsesministeren
lovede dette.
Svend Auken
beklagede, at man først satte udvalgsarbejdet i gang efter to
måneders forløb, og bad om, at i hvert fald den del af anbefalingerne, der dre-
jer sig om, hvad vi kan gøre i forhold til EU, kommer frem så hurtigt, at man
kan nå at behandle dem, inden Folketinget holder sommerferie.
357
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
FO
Punkt 4. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 18. februar 2008 – dagsordenspunkt 9: Forhandlingerne om de
økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og AVS-landene.
–
Orientering fra Kommissionen og evt. drøftelse
Rådsmøde 2850+2851 – bilag 1 (samlenotat side 1)
KOM (2007) 0717 – svar på spørgsmål 1-10 (om EPA-aftaler)
KOM (2007) 0717 – svar på spørgsmål 11 (om EPA-aftaler)
KOM (2007) 0717 – svar på spørgsmål 12-20 (om EPA-aftaler)
KOM (2007) 0717 – bilag 1 (fortroligt) (erklæring om økonomiske
partnerskabsaftaler)
Alm. del (072) – bilag 74 (henvendelse af 10/1-08 fra ATTAC,
Ibis og Afrika vedr. EPA-forhandlingerne)
EU-note (072) – E 12 (notat om økonomiske partnerskabsaftaler)
Udvalgsmødereferat:
Alm. del (072) – bilag 82, side 244 (seneste behandling i EUU
19/12-07)
Alm. del (072) – bilag 51, side 157 (behandlet i EUU 7/12-07)
Udviklingsministeren:
Jeg er glad for, at jeg må komme i dag i stedet for i mor-
gen, da jeg er bortrejst i morgen.
Jeg vil gerne starte med at henvise til det fremsendte bidrag til samlenotat.
Danmark har sammen med ligesindede bedt om at få sat punktet om EPA-
forhandlingerne på rådsmødet den 18.-19. februar. Vi har dog endnu ikke modta-
get endelig bekræftelse på, at sagen vil være på dagsordenen. I afventning af
denne bekræftelse har udvalget derfor modtaget samlenotat på dette punkt sene-
re end resten af punkterne for rådsmødet.
Regeringen ønsker at forelægge sagen til forhandlingsoplæg. Jeg finder, at det er
det rigtige tidspunkt at forny forhandlingsmandatet nu, hvor der foreligger udkast
til foreløbige handelsaftaler, og hvor de videre forhandlinger om EPA-aftalerne er i
den indledende fase.
På rådsmødet forventes Kommissionen at redegøre for status for forhandlingerne
med AVS-landene samt orientere om planerne for de videre forhandlinger om
EPA-aftaler.
Som det er udvalget bekendt, var det ikke muligt at forhandle fuldstændige EPA-
aftaler med alle AVS-lande på plads inden den fastsatte frist ved årets udgang.
Derfor har forhandlingerne op til årsskiftet fortrinsvis koncentreret sig om at for-
handle foreløbige vareaftaler for at sikre, at der ikke skete afbrydelser i samhand-
len mellem EU og AVS-landene.
Som det fremgår af samlenotatet, var der den 1. januar 2008 indgået foreløbige
vareaftaler med i alt 35 AVS-lande. Heraf har 13 af landene i Vestindien indgået
egentlige EPA-aftaler, der udover varehandel også omfatter investeringer og
handel med tjenesteydelser m.v.
358
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
Af de resterende 43 AVS-lande er 32 lande mindst udviklede. Disse lande har
indtil videre valgt ikke at indgå en foreløbig vareaftale. I stedet har de valgt fortsat
at blive begunstiget af EU's såkaldte "Alt undtagen våben" toldpræferencer, hvor
der som bekendt ikke er krav om gensidig toldafvikling. Her gælder der told- og
kvotefri markedsadgang for alle varer med undtagelse af våben, dog med over-
gangsordninger for ris og sukker.
Af de resterende lande er der 10 AVS-lande, som ikke er mindst udviklede, og
som ikke har indgået aftaler. Disse lande vil indtil videre skulle basere sig på EU's
almindelige generelle toldpræferencer GSP, som er mindre favorable, end han-
delsregimet var under Cotonouaftalen. Gruppen af de 10 lande består af 7 østater
i Stillehavet, som har begrænset samhandel med EU, samt Nigeria, Congo-
Brazzaville og Gabon. Sydafrika fortsætter med den særlige handels- og udvik-
lingsaftale, som landet allerede har med EU, men vil fortsat have mulighed for at
forhandle sig til deltagelse i en EPA-aftale.
Kommissionen har givet udtryk for, at den stadig ser mulighed for fortsatte for-
handlinger med Gabon og Congo-Brazzaville samt landene i Stillehavet. I givet
fald er det især Nigeria, som toldmæssigt stilles ringere. En stor del af Nigerias
eksport er dog olie, og her er der fortsat toldfrihed under de generelle præferencer
– GSP.
FO
Lad mig understrege, at regeringen støtter de indgåede foreløbige aftaler med de
35 lande. Det er regeringens hensigt at godkende aftalerne, når de efter en gen-
nemgang af jurist-lingvisterne og oversættelse til alle EU's sprog er klar til Rådets
godkendelse om nogle måneder. Det er min vurdering, at hvis man tager omfan-
get af udfordringen og de svære forhandlingsbetingelser i betragtning, så har
Danmark og andre ligesindede lande fået sat klare aftryk på aftalerne.
Gennem hele forhandlingsforløbet har regeringen arbejdet for målsætningerne i
folketingsvedtagelse V41. Kort tid efter vedtagelsen blev V41 oversat og fordelt til
alle vores EU-kolleger og til AVS-landene. V41 er siden da blevet afspejlet i råds-
konklusionerne om EPA-aftalerne fra maj 2007 og igen i november 2007. På det
uformelle udviklingsministermøde i Bonn i marts 2007 – hvor AVS-landene deltog
– var mit indlæg baseret på de retningslinjer for regeringens arbejde, som Folke-
tinget har udstukket med V41. I oktober 2007 blev V41 endvidere afspejlet i en
fælles opfordring til Kommissionen fra Danmark og 5 andre EU-lande om forbed-
ring af oprindelsesreglerne.
De indgåede foreløbige aftaler afspejler folketingsvedtagelse V41 i videst muligt
omfang. De AVS-lande, der har indgået aftaler, har told- og kvotefri markedsad-
gang til EU for alle deres varer – med undtagelse af våben – dog med over-
gangsordninger for ris og sukker. Adgangen reguleres af markedsforordningen,
som også indeholder mere lempelige oprindelsesregler. De nye oprindelsesregler
tillader under visse betingelser såkaldt "kumulation", hvor forudgående forarbejd-
ning eller anden værdiskabelse i ét eller flere AVS-lande kan medregnes, når
produktets oprindelse skal bestemmes, hvilket skaber gode incitamenter til inte-
gration af de pågældende AVS-lande i den regionale handel.
359
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
Her indskydes, at jeg mandag aften modtog ni spørgsmål fra udvalget om EPA-
forhandlingerne. Jeg vil i min forelæggelse besvare samtlige spørgsmål – med
undtagelse af spørgsmål 13. Besvarelsen af dette spørgsmål, der omhandler
rapporter og henvendelser fra NGO'er, kræver et nøjere studie, og jeg vil derfor
sende en skriftlig besvarelse til udvalget snarest muligt.
I udvalgets spørgsmål 19 og 20 spørges til, hvad der ville være sket, hvis Dan-
mark på rådsmødet den 20. december havde stemt imod markedsforordningen,
eller hvis Rådet ikke havde vedtaget forordningen. Som sagt støtter regeringen
markedsforordningen, som faktisk blev vedtaget med konsensus blandt med-
lemslandene. Skulle det være kommet til en afstemning, ville der have været et
kvalificeret flertal for forordningen. Havde Danmark ønsket at stemme nej, ville vi
således være blevet nedstemt. Såfremt Rådet ikke havde vedtaget markedsfor-
ordningen, ville det havde været et signal til AVS-landene om, at vi ikke overholdt
vores del af aftalen. Markedsforordningen giver som bekendt told- og kvotefri ad-
gang til EU for alle AVS-landenes varer med enkelte undtagelser.
Det må siges at være et hypotetisk spørgsmål, om AVS-landene ville have beva-
ret deres eksisterende toldpræferencer, idet markedsforordningen allerede er
vedtaget. Beslutningen blev i høj grad truffet for at undgå, at såvel EU som AVS-
landene kom i en situation, som stred mod WTO-aftalens mest fundamentale be-
stemmelser om ikke-diskrimination mellem udviklingslandene. Havde man und-
ladt at tage en lignende beslutning, ville en række AVS-lande og eksportører/
importører være blevet sat i en meget usikker og uklar situation, som i sig selv
kunne have medført større økonomiske bølgeeffekter i form af afbrudte kontrakter
og leverancer. Hertil kommer med stor sandsynlighed nye tvistbilæggelsessager i
WTO samt risikoen for en generel underminering af hele EPA-konceptet, som
AVS-landene jo generelt støtter og i sin tid accepterede som en del af Cotonou-
aftalen.
De indgåede foreløbige handelsaftaler opfylder WTO-reglerne ved at skabe gen-
sidighed i toldafviklingen mellem EU og AVS-landene. Danmark har sammen
med andre ligesindede kæmpet for, at toldreduktionerne fra AVS-landenes side
skulle ske i et socialt og statsfinansielt ansvarligt tempo, og regeringen finder, at
dette er tilfældet for de indgåede aftaler. Hermed svarer jeg også på spørgsmål
nr. 17 fra udvalget. For det første har de mindst udviklede AVS-lande – dvs. lan-
dene med den allersvageste økonomi – haft mulighed for slet ikke at skulle afvikle
told, idet de kunne overgå til "Alt undtagen våben” toldpræferencerne. For de lan-
de, der har indgået aftaler, vil toldafviklingen i de fleste tilfælde skulle finde sted i
etaper med lange overgangsordninger på op til 15-25 år for visse varer. Hertil
kommer, at for varer, der for AVS-landene er særligt følsomme, er der fuldstæn-
dig undtagelse for toldafvikling. Den endelige toldafvikling – når overgangsperio-
den ophører – varierer, men er i nogle aftaler ned til 80 pct. I flere af aftalerne ind-
går desuden tilsagn fra EU om at yde handelsrelateret bistand til AVS-landene.
Hvad angår beskyttelse af AVS-landene mod dumping, hvilket udvalget har
spurgt til i spørgsmål 16 og 18, så indeholder aftalerne beskyttelsesklausuler,
som AVS-landene selv har forhandlet med Kommissionen. For en række AVS-
360
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
lande er landbrugsprodukter følsomme og derfor normalt omfattet af sådanne
beskyttelsesklausuler. Såfremt der ikke desto mindre måtte vise sig betydelige
problemer med dumping af EU-landbrugsvarer i AVS-landene, så vil regeringen
være klar til at drøfte dette med Kommissionen og de andre EU-lande. Til brug for
hensigtsmæssige løsninger af sådanne og andre problemer har Danmark sam-
men med ligesindede lande arbejdet for, at de endelige EPA-aftaler får indbygget
bestemmelser om monitorering af aftalernes gennemførelse i praksis. Kommissi-
onen støtter en sådan monitorering, og vi presser på for at starte dette arbejde
snarest muligt. Som svar på den resterende del af spørgsmål 18 tilføjes, at jeg i
korthedens interesse ikke nærmere omtalte dumpingproblematikken under sam-
rådet i Udenrigsudvalget den 17. januar i år.
Pres fra Danmark og andre ligesindede om ikke at forhaste forhandlinger om ser-
viceydelser har været medvirkende til, at Kommissionen i efteråret valgte en to-
trinstilgang, hvor man i første omgang valgte at forhandle foreløbige aftaler om
handel med varer. De involverede AVS-lande får derved en forlænget periode til
nærmere at vurdere deres udviklingsinteresser i at indgå i EPA-aftaler, der også
omfatter tjenesteydelser m.v. Således er det kun aftalerne med landene i Vestin-
dien, der – som de selv ønskede – indeholder regler om serviceydelser m.m. De
vestindiske lande fandt det i deres interesse at inkludere de ekstra aftaleemner,
hvilket så langt er så godt. Om lande i de øvrige regioner måtte vurdere, at lig-
nende aftaler tjener deres udviklingsinteresser og ønsker, må bero på en prøve
under de kommende EPA-forhandlinger derom. Et positivt forhandlingsresultat vil
skulle afspejle de forskellige landes forskellige behov. Under alle omstændighe-
der vil man fra dansk side fortsat arbejde for, at disse lande ikke bliver unødigt
presset til at indgå sådanne aftaler mod deres frie vilje. Dette udgør svaret på
udvalgets spørgsmål 15.
Det bringer mig frem til de videre forhandlinger og regeringens holdning til disse.
Det har gennem hele forløbet været klart, at der skulle indgås aftaler om et nyt
handelsarrangement for yderligere at integrere AVS-landene i verdenshandelen.
De foreløbige vareaftaler skal ikke ses som endelige. For det første dækker de
ikke regionalt og opfylder dermed ikke målet om regional økonomisk integration.
For det andet udestår spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal indgås yderligere
aftaler om andet og mere end varehandel.
Jeg har med brev til Kommissionen og mine kolleger i medlemslandene lige før
årsskiftet understreget den grundlæggende udviklingsmålsætning for EPA-
aftalerne samt mindet om, at disse aftaler efter denne opfattelse skal være i nøje
overensstemmelse med AVS-landenes udviklingsinteresser og ønsker. I denne
uge sendte udenrigsministeren desuden brev til Kommissionen og formandskabet
med opfordring til en tættere dialog med AVS-landene ved at invitere repræsen-
tanter fra de vestafrikanske lande til en frokostdrøftelse på et næstkommende
rådsmøde.
Som svar på spørgsmål 12 og 14 fra udvalget om mulighederne for, at vi tilstræ-
ber gennemførelse af alternative løsninger, må jeg sige, at Danmark i givet fald
ville miste enhver reel indflydelse på det videre forløb. Gennem forslag om alter-
361
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
native løsninger til omfattende EPA-aftaler ville vi i realiteten arbejde for en gen-
åbning af de allerede frivilligt indgåede aftaler. På nær en enkelt undtagelse har
alle de ikke mindst udviklede AVS-lande, som endnu ikke er indgået i en EPA,
udtrykt beredvillighed til at fortsætte forhandlingerne. Den nævnte undtagelse er
Nigeria, der som alternativ til videre forhandlinger har søgt om opnåelse af særligt
gunstige præferencer under GSP+ ordningen. Dette er blevet afvist af Kommissi-
onen, al den stund Nigeria ikke lever op til de til ordningen knyttede krav om en
samlet tiltrædelse og implementering af en række konventioner om arbejdstager-
rettigheder, miljø og god regeringsførelse.
I det omfang forhandlinger med de udestående lande ender med et positivt resul-
tat inden for en relativ kort tid, vil man fra dansk side arbejde for, at de pågælden-
de lande i Stillehavet og/eller Afrika om muligt kompenseres for toldudgifter til EU,
som de måtte have betalt i perioden fra den 1. januar i år indtil indgåelse af fore-
løbige EPA-varehandelsaftaler.
Derudover skal det bemærkes, at selv om de indgåede varehandelsaftaler gan-
ske vist lægger op til videre forhandlinger om mere omfattende EPA-aftaler – som
den for Vestindien – bliver de øvrige AVS-lande ikke hermed bundet til at indgå
bestemte aftaler af denne art. Der vil kunne gå ganske lang tid, inden især de
afrikanske lande finder, at det er i deres interesse at indgå i sådanne aftaler, hvor
de nærmere vilkår givetvis i høj grad vil skulle tilpasses de involverede udviklings-
landes behov og ønsker. Hertil kommer, at regeringen vil arbejde for, at aftalerne
kommer til at indeholde reviewklausuler, hvormed aftalerne vil kunne tilpasses,
såfremt de viser sig ikke at tjene de erklærede udviklingsformål.
Det forventes som sagt på rådsmødet, at Kommissionen vil redegøre nærmere
for sine planer for de videre forhandlinger. Herunder ventes Kommissionen at ville
lægge vægt på at skabe regionale aftaler, der kan sikre regional økonomisk inte-
gration for AVS-landene. Kommissionen agter således at forhandle region for
region samt arrangere forhandlingsrunder på ministerniveau, hvor også kommis-
sionsformand Barosso vil deltage.
Lad mig gentage, at jeg som ansvarlig minister har været og fortsat er meget glad
for Folketingsvedtagelsen V41 fra januar 2007. Den har udgjort og vil fortsat ud-
gøre en grundsten for den danske holdning til EPA-forhandlingerne.
Regeringen vil således bidrage til de videre forhandlinger i lyset af folketingsved-
tagelse V41 og medvirke til udviklingsvenlige resultater i overensstemmelse her-
med. Regeringen vil særligt arbejde for at styrke den regionale økonomiske inte-
gration samt arbejde for, at EU kun stiller krav om skærpede regler for tjeneste-
ydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrence, investeringer og offentli-
ge indkøb i det omfang, det tjener AVS-landenes udviklingsinteresser og egne
ønsker.
Jeg kan endelig oplyse udvalget om, at der forventes en EPA-drøftelse på næste
rådsmøde for udenrigsministre den 10.-11. marts og igen på rådsmødet for ud-
viklingsministre den 26.-27. maj.
Formanden
henviste til, at man i udvalget havde drøftet, om det havde været
362
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
rigtigt af udviklingsministeren, sidste gang sagen var til behandling, at henvise
til et så gammelt mandat. Derfor betegnede han det som meget tilfredsstillen-
de, at udviklingsministeren nu havde forelagt et nyt forhandlingsoplæg.
Han kunne høre, at udviklingsministeren havde haft svært ved at læse det
talepapir, hun havde fået af sine embedsmænd, op, og gav hende derfor det
råd, at hun i fremtiden lod embedsmændene læse det højt for sig selv, idet de
må være opmærksomme på, at der er tale om en mundtlig fremstilling.
Per Clausen
spurgte, om han skulle forstå udviklingsministerens oplæg så-
dan, at hun mente, det også for de resterende aftaler måtte gælde, at man
ville kræve markedsåbning fra ulandenes side.
I anledning af det, udviklingsministeren havde sagt om, at det ikke var muligt
at lave en GPS+ aftale for Nigeria, henviste Per Clausen til, at så vidt han vid-
ste, havde man givet Colombia en sådan ordning.
Når man skal genforhandle de midlertidige aftaler, har man så mulighed for
også at genforhandle toldsatserne?
Steen Gade
var glad for, at udviklingsministeren i sin forelæggelse havde lagt
så megen vægt på folketingsvedtagelse V41 og sagt, at den fortsat er det, vi
kæmper for at gennemføre. Han vidste, at Danmark havde gjort en stor ind-
sats inden for den ramme, hvilket dog ikke kunne skjule, at det resultat, der
var kommet ud af forhandlingerne, ikke var tilfredsstillende. Når det kun var
Danmark, Irland, Nederlandene og UK, som havde været med på den erklæ-
ring, der blev afgivet i december, afspejlede det, at der ikke er så mange an-
dre lande, vi kan alliere os med. Han opfordrede dog udviklingsministeren til
at forsøge at lave alliancer med de lande inden for EU, som er interesseret i
at styrke ulandene.
Steen Gade tilføjede, at ikke blot DIIS-undersøgelsen, men også regeringens
egen undersøgelse viste, at aftalerne ikke var til fordel for udviklingslandene,
og mente, der var behov for en opfølgningsundersøgelse, som viste, hvordan
situationen var nu, hvor aftalerne er indgået.
Steen Gade forstod, at regeringen ville arbejde for, at de lande, som led ska-
de på grund af de manglende aftaler, skulle have kompensation.
Han forstod ikke helt det, udviklingsministeren sagde om klausuler, og spurg-
te, om de ville have et udviklingsperspektiv eller være styret af særinteresser
hos de store EU-lande.
Steen Gade betegnede det som en vigtig sag, som med rette optager mange i
ulandsmiljøet, og bad derfor om, at udviklingsministeren kommer tilbage til
udvalget på et relevant tidspunkt, sådan at man kan få endnu en drøftelse af
sagen.
Udviklingsministeren
sagde i anledning af formandens bemærkning, at når
hendes oplæg havde været så langt, skyldtes det, at hun også havde besva-
ret en række af de spørgsmål, udvalget havde stillet i mandags. Hertil replice-
rede
formanden,
at det ikke var længden, han havde haft i tankerne, men
den manglende mundrethed.
363
 EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 140: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-08
7. Europaudvalgsmøde 7/2-08
Udviklingsministeren
svarede Per Clausen, at hun havde forstået det så-
dan, at man havde lavet en særlig aftale med Colombia, som også vedrører
narkotikabekæmpelse. Man kan ikke lave en sådan aftale med Nigeria, og
Kommissionen holder fast i, at Nigeria ikke lever op til kravene for at indgå en
GPS+ aftale.
Det midlertidige i aftalerne bestod alene i, at de kun drejede sig om varer. Når
man skal genforhandle dem, er det for, at de kan blive rigtige EPA-aftaler,
som også drejer sig om andre ting.
Udviklingsministeren sagde i svaret til Steen Gade, at man i Udenrigsnævnet
havde været inde på, at DIIS-rapporten hvilede på forældet talmateriale, og
erklærede sig parat til at lave en opdatering på et givet tidspunkt. I den forbin-
delse nævnte hun, at man i Holland og Tyskland havde igangsat et analyse-
arbejde, som ville være færdig inden så forfærdelig lang tid, så det skulle man
måske afvente, før man lavede opfølgningen. Udviklingsministeren tilføjede,
at hun var enig med Steen Gade i, at det ikke var godt, at der i offentligheden
tegnede sig et billede af, at udviklingslandene ikke havde fordel af aftalerne,
da det billede var misvisende.
I forbindelse med beskyttelsesklausulerne havde EU fået mulighed for at mo-
nitorere implementeringen af aftalerne.
Til sidst gav udviklingsministeren tilsagn om fortsat at holde Europaudvalget
og Udenrigsudvalget orienteret om den fortsatte udvikling i forhandlingerne.
Per Clausen
syntes, det var interessant, at man kun kunne få en GPS+ afta-
le, hvis man havde et narkotikaproblem. Han kunne forstå, at andre AVS-
lande ikke kunne få en sådan aftale, fordi Kommissionen ikke ønskede det.
Han ville gerne vide, om udviklingsministerens svar skulle forstås sådan, at
når de midlertidige aftaler skulle genforhandles, kunne toldsatserne ikke gen-
forhandles.
Udviklingsministeren
svarede på Per Clausens sidste spørgsmål, at der ikke
var lagt op hertil.
Per Clausen
sagde, at så kunne Enhedslisten ikke støtte udviklingsministe-
rens forhandlingsoplæg.
Formanden
sagde, at udvalget fortsat overvejede at afgive en beretning om
”gamle” mandater, men nu var forholdet jo bragt i orden i den foreliggende
sag.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet alene Enhedslisten var gået imod det.
364