Natur og Friluftsliv

J.nr. SNS-227-00015

Ref. chhen

Den 27. februar 2008

 

 

NOTAT til FMPU og FEU

 

Kommissionens forslag til en kommissionsforordning med gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske fællesskab.

KOM (2008)

 

Kommissionen har fremsat forslag til en kommissionsforordning med gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske fællesskab.

 

Forslaget forventes at komme til afstemning i FLEGT-komitéen den 3. marts 2008.

 

Forslaget indeholder de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til FLEGT-licensordningen, og indeholder detaljerede definitioner og retningslinjer for licenssystemets opbygning og for selve licensens indhold.

 

Forslaget afføder ikke særskilte nævneværdige økonomiske, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.                      

 

Regeringen agter at stemme for Kommissionens forslag.