J.nr. 405-0004 |
|
Den 11. marts 2008 |
|
|
|
|
Kommissionen har den 14. november 2007 sendt en åbningsskrivelse i sag nr. 2007/2235 om Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet).
Kommissionen finder, at Danmark har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler landet i henhold til vandrammedirektivets artikel 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 og 24 samt bilag V, VIII, IX og X til direktivet.
Kommissionen vurderede i marts 2007, at i alt 19 medlemsstater havde væsentlige mangler i deres nationale gennemførelse af vandrammedirektivet. Kommissionen oplyste ultimo november 2007, at der foreløbig var fremsendt åbningsskrivelser til 5 medlemsstater (heriblandt Danmark), og at åbningsskrivelser ville blive fremsendt til flere medlemsstater i nær fremtid.
     
De fleste af punkterne i Kommissionens åbningsskrivelse vedrører den lovtekniske udformning af den danske gennemførelse. I svaret anføres for de fleste punkters vedkommende, at regeringen tager Kommissionens kritik til efterretning, og at man er indstillet på at foretage de nødvendige justeringer i lovgivningen og således imødekomme kritikken.
På enkelte punkter synes Kommissionen at have fejltolket de danske regler eller er ikke tidligere blevet gjort tilstrækkeligt opmærksom på alle de relevante danske regler. På disse punkter forklares det, hvorfor regeringen ikke finder det nødvendigt at foretage præciseringer af reglerne.
Â
Ã…bningsskrivelsen indeholder særskilt bemærkning til Danmarks fortolkning af begrebet â€water servicesâ€, herunder at den danske udgave af direktivet synes at være misvisende derved, at den henviser til forsyningspligtydelser (som er tjenesteydelser af generel almen interesse), mens andre sprogversioner udtrykkeligt henviser til (alle) tjenesteydelser i forbindelse med anvendelse af vand. I svaret anføres for dette punkt, at regeringen noterer sig Kommissionens synspunkt, og at man vil foretage en nærmere analyse af spørgsmÃ¥let, herunder i drøftelse med Kommissionen. Â
Det forventes, at de omtalte justeringer af de danske regler til gennemførelse af vandrammedirektivet kan være afsluttet i løbet af 2008 eller, hvis lovændringer er påkrævet, i løbet af første halvår 2009.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte.