Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 183
Offentligt
536530_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. marts 2008
Det Internationale
Kontor
Anders Aagaard
2008-305-0619
ANA41078
GRUNDNOTAT
vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om fuldbyrdelse af
domme in absentia og om ændring af:
- rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den euro-
pæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-
lem medlemsstaterne
- rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anven-
delse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe
- rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anven-
delse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser
om konfiskation
- (rammeafgørelse …/…/RIA af … om anvendelse af princippet
om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idøm-
melse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger
med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union)
Resumé
Forslaget lægger op til en harmonisering af reglerne i en række ramme-
afgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia. Forslaget
vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes
at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvorimod det ikke vurde-
res at have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget er frem-
lagt af Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Slovakiet, Det Forenede Kongerige
og Tyskland. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de
øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder
man på nuværende tidspunkt - hvor den igangsatte høring ikke er afslut-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tet - ikke at burde tage endelig stilling til de spørgsmål, som forslaget
rejser. Man er dog umiddelbart positiv over for forslaget.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tampere den 15.-16. okto-
ber 1999 princippet om gensidig anerkendelse som hjørnestenen i det ret-
lige samarbejde inden for EU. Dette blev bekræftet i Haag-programmet,
som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004.
Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusi-
onerne fra Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gen-
nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse i straffesager.
En række af de rammeafgørelser, som Rådet har vedtaget i medfør af
princippet om gensidig anerkendelse i straffesager, indeholder regler om
medlemsstaternes mulighed for at afvise at fuldbyrde afgørelser truffet i
en anden medlemsstat på baggrund af en afgørelse afsagt in absentia.
Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Slovakiet, Det Forenede Kongerige og
Tyskland har den 14. januar 2008 fremsat et forslag til rammeafgørelse
om ændring af reglerne i de nævnte rammeafgørelser om fuldbyrdelse af
afgørelser truffet i en anden medlemsstat in absentia.
2. Indhold
Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske
Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra b. Det
følger af artikel 31, stk. 1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt
samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af
samarbejdet vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem
kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-
lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at
bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-
lemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes til-
nærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.
Forslaget lægger op til en højere grad af ensartethed i reglerne i en række
rammeafgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det drejer sig om rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og
om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, rammeafgø-
relsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bøde-
straffe, rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-
kendelse på afgørelser om konfiskation samt rammeafgørelsen om an-
vendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager
om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger
med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union.
Formålet med den ændring, der lægges op til, er, at der i færre tilfælde
gives afslag på at fuldbyrde afgørelser afsagt in absentia, som er afsagt i
en anden medlemsstat.
Hovedelementerne i forslaget er følgende:
Medlemsstaterne kan som hovedregel afslå at fuldbyrde afgørelser afsagt
in absentia. Det gælder dog ikke i følgende to situationer:
Fuldbyrdelse kan for det første ikke afslås, hvis den pågældende enten er
blevet indkaldt personligt eller rettidigt er blevet underrettet i henhold til
den udstedende stats nationale lovgivning gennem en kompetent repræ-
sentant om det fastsatte tidspunkt og sted for det retsmøde, som førte til
afgørelsen afsagt in absentia. I begge tilfælde skal den pågældende også
være blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse, hvis
den pågældende ikke er til stede under retssagen.
For det andet kan fuldbyrdelse af en afgørelse afsagt in absentia ikke af-
slås, hvis den pågældende - efter at have fået forkyndt afgørelsen afsagt
in absentia samt være blevet underrettet om retten til at få sagen genopta-
get og til at være til stede under retssagen - udtrykkeligt har erklæret, at
vedkommende ikke anfægter afgørelsen eller ikke ønsker sagen genopta-
get inden for den fastsatte tidsfrist.
Begrebet ”afgørelse afsagt in absentia” defineres som en afgørelse, hvor
den pågældende ikke selv var til stede under den retssag, der førte til af-
gørelsen. Der søges ikke med definitionen en tilnærmelse af medlemssta-
ternes nationale lovgivning i forbindelse med rent nationale sager.
Det bemærkes, at selvom en medlemsstat ikke kan afslå at fuldbyrde en
afgørelse med henvisning til, at den er afsagt in absentia, kan fuldbyrdel-
se efter omstændighederne afslås af en af de andre afslagsgrunde om
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
536530_0004.png
f.eks. forældelse eller ne bis in idem-princippet, der findes i de omhand-
lede rammeafgørelser.
Forslaget indeholder herudover bestemmelser om rammeafgørelsens
formål, anvendelsesområde, gennemførelse og ikrafttræden.
3. Gældende ret
3.1. Danske udeblivelsesdomme
Ifølge retsplejelovens § 853 skal en tiltalt i en straffesag - medmindre
andet er bestemt i loven - være personligt til stede i retten under hele ho-
vedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom. Rettens formand kan
dog tillade den tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis
det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.
Ifølge retsplejelovens § 855, stk. 3, kan hovedforhandlingen fremmes til
dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nød-
vendig,
1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den
pågældende,
2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har forladt
retten uden rettens tilladelse,
3) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængsels-
straf i 6 måneder eller derunder, konfiskation, rettighedsfraken-
delse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til gennemfø-
relse af hovedforhandlingen,
4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3
måneder eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfraken-
delse eller erstatning, eller
5) når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt vil føre til
tiltaltes frifindelse.
Ifølge retsplejelovens § 855, stk. 4, kan hovedforhandlingen - medmindre
tiltalte har samtykket hertil - kun gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4,
hvis tiltalte har været lovligt indkaldt, og det af indkaldelsen fremgår, at
udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes
for de forhold, som tiltalen angår.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tiltalte er lovligt indkaldt, hvis indkaldelsen er forkyndt på en af de må-
der, som er fastsat i retsplejelovens § 155. Ifølge bestemmelsen i § 155
sker forkyndelse ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med eventu-
elle bilag
1) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes
om at bekræfte modtagelsen på en genpart af dokumentet eller,
hvis forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighe-
dens foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis (brevforkyndel-
se),
2) ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende,
der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital for-
kyndelse),
3) sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postfor-
kyndelse) eller
4) afleveres til den pågældende af en stævningsmand (stævnings-
mandsforkyndelse).
Retsplejelovens §§ 156-157 indeholder nærmere regler om de nævnte
forkyndelsesformer.
3.2. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser truffet på baggrund af
udeblivelsesdomme
3.2.1.
Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedu-
rerne for overgivelse mellem medlemsstaterne er gennemført i dansk ret
ved lov nr. 433 af 10. juni 2003, som ændrede bl.a. udleveringsloven.
Det følger af udleveringslovens § 10 g, stk. 1, at udlevering med henblik
på fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom, hvorved den pågældende er idømt
fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning, kun kan finde sted,
hvis indkaldelsen til domsforhandlingen har været forkyndt for den på-
gældende personlig eller den pågældende på anden måde har fået under-
retning om tid og sted for domsforhandlingen.
Udlevering kan dog ske, uden at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis
den, der er dømt uden at have været til stede under domsforhandlingen,
kan kræve sagen genoptaget i den pågældende medlemsstat og under den
fornyede domsforhandling har adgang til at være til stede, jf. udleve-
ringslovens § 10 g, stk. 2.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
536530_0006.png
3.2.2.
Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-
kendelse på bødestraffe og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet
om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation er gennemført i
dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse
strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.
Det følger af lovens § 20, stk. 1, nr. 6, at fuldbyrdelse af en afgørelse om
bødestraf afslås, hvis den person, som afgørelsen vedrører, ifølge oplys-
ningerne i den fremsendte attest
-
ikke som krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse
med en skriftlig procedure er blevet underrettet personligt eller
gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræ-
sentant om sin ret til at bestride sagen og om tidsfristerne for et
sådant retsmiddel eller
er udeblevet, medmindre det i attesten er anført, at personen er
blevet underrettet om retssagen personligt eller gennem en efter
udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant i overens-
stemmelse med udstedelsesstatens lovgivning, eller at personen
har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.
-
Ifølge lovens § 33, stk. 1, nr. 5, afslås fuldbyrdelse af en konfiskationsaf-
gørelse, hvis det følger af oplysningerne i attesten, at den pågældende
ikke gav møde personligt eller ved advokat i den retssag, der førte til
konfiskationsafgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den på-
gældende er blevet underrettet om retssagen i overensstemmelse med ud-
stedelsesstatens lovgivning enten personligt eller gennem sin i henhold til
udstedelsesstatens lovgivning kompetente repræsentant eller i øvrigt har
tilkendegivet, at konfiskationsafgørelsen ikke anfægtes.
Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af lovens § 20, stk. 1, nr.
6, eller § 33, stk. 1, nr. 5, skal den kompetente myndighed i udstedelses-
staten høres, jf. lovens § 22 og § 35.
3.2.3.
Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig aner-
kendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller fri-
hedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Euro-
pæiske Union er endnu ikke gennemført i dansk ret. Justitsministeren har
imidlertid den 27. februar 2008 fremsat et forslag om ændring af lov om
fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union,
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som bl.a. har til formål at gennemføre reglerne i den nævnte rammeafgø-
relse.
3.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at
tiltalte i straffesager som udgangspunkt har ret til at være til stede under
domsforhandlingen i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention.
Gennemførelse af en straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse forud-
sætter for at være forenelig med konventionens artikel 6, at tiltalte er
indkaldt til retsmøderne på den i national ret foreskrevne måde, medmin-
dre tiltalte kan antages at have givet afkald på sin adgang til at være til
stede, og gennemførelsen af straffesagen er forbundet med tilstrækkelige
retssikkerhedsgarantier.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes i dets nuværende form at ville have lovgivningsmæs-
sige konsekvenser.
Forslaget indebærer således, at der indsættes en definition af begrebet
”afgørelse afsagt in absentia” i de rammeafgørelser, som ændres. En så-
dan definition findes ikke i udleveringsloven eller lov om fuldbyrdelse af
visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.
Derudover lægger forslaget op til en ændring af reglerne i rammeafgørel-
serne om, på hvilke betingelser medlemsstaterne kan afslå at fuldbyrde
afgørelser afsagt in absentia. Dette nødvendiggør ændringer i forhold til
de gældende regler herom i udleveringsloven og lov om fuldbyrdelse af
visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf. pkt. 3.2.1 og
3.2.2 ovenfor.
Forslaget vurderes derfor at kræve ændringer i udleveringsloven og lov
om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Uni-
on. Derimod vurderes der ikke at være behov for at ændre retsplejelovens
regler om udeblivelsesdomme, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis det i pkt. 3.2.3 omtalte lovforslag, som bl.a. har til formål at gen-
nemføre rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig an-
erkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller
frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Eu-
ropæiske Union i dansk ret, vedtages i den form, som det er fremsat, vil
det foreliggende forslag til rammeafgørelse også nødvendiggøre ændring
af lovforslagets regler om fuldbyrdelse af udeblivelsesdomme.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af be-
tydning.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-
denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,
Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-
de advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International, Insti-
tut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.
Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 1. april 2008.
6. Nærhedsprincippet
Forslagsstillerne har ikke redegjort nærmere for forholdet til nærheds-
princippet.
Regeringens vurdering er imidlertid, at forslaget ikke er i strid med nær-
hedsprincippet, da formålet med forslaget bl.a. er at lette det retlige sam-
arbejde i straffesager, der har tilknytning til flere medlemslande, og at
forbedre den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlems-
staterne.
7. Andre landes kendte holdninger
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget er fremlagt af Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Slovakiet, Det
Forenede Kongerige og Tyskland. Der ses ikke at foreligge offentlige
tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.
8. Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt - hvor den igangsatte
høring ikke er afsluttet - ikke at burde tage endelig stilling til de spørgs-
mål, som forslaget rejser. Man er dog umiddelbart positiv over for for-
slaget.
8. Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grundnotatet om forslaget sendes - ud over til Folketingets Europaudvalg
- også til Folketingets Retsudvalg.
9