Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 186
Offentligt
536662_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
10. marts 2008
Det Internationale
Kontor
2007-305-0584
MNJ40504
GRUNDNOTAT
vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om det europæiske
retlige netværk
Resumé
Forslaget lægger op til, at den nuværende Fælles Aktion om det europæ-
iske netværk (98/428/RIA) omdannes til en rådsafgørelse, og at der her-
udover i forhold til de gældende regler foretages enkelte ændringer. For-
slaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet, og det vurde-
res heller ikke, at forslaget vil have lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. Forslaget er fremlagt af det slovenske formandskab
med støtte fra Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Spanien, Belgien, Italien, Lu-
xembourg, Holland, Slovakiet, Estland, Østrig og Portugal. Der ses ikke
at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til forslaget. Fra dansk side er man som udgangspunkt positiv
over for forslaget, da det europæiske retlige netværk bidrager til et mere
smidigt samarbejde mellem myndighederne i medlemslandene i forbin-
delse med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.
1. Baggrund
Det europæiske retlige netværk blev oprettet ved fælles aktion 98/428 af
29. januar 1998 med det formål at lette det retlige samarbejde i straffesa-
ger. Det europæiske retlige netværk indebærer, at der er etableres et nær-
værk af personer (”retlige kontaktpunkter”) i hver medlemsstat, som har
til opgave at etablere den mest hensigtsmæssige kontakt mellem med-
lemsstaternes myndigheder for at lette det retlige samarbejde mellem
medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af grov krimina-
litet. Det retlige netværk vil f.eks. kunne bruges i et tilfælde, hvor en
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
536662_0002.png
myndighed i et medlemsland skal identificere en myndighed i en anden
medlemsstat eller indhente oplysninger om andre medlemsstaters retssy-
stemer og lignende i forbindelse med behandling af straffesager.
Det fremgår af artikel 1 i den fælles aktion om oprettelse af det europæi-
ske retlige netværk, at netværket består af kontaktpunkter mellem med-
lemsstaterne. Efter artikel 2, stk. 1, skal netværket – under hensyn til den
enkelte medlemsstats forfatningsmæssige bestemmelser, retlige traditio-
ner og interne struktur – bestå af de centrale myndigheder, der er ansvar-
lige for internationalt strafferetligt samarbejde, og de judicielle eller an-
dre kompetente myndigheder, som har et særligt ansvar vedrørende straf-
feretligt samarbejde, herunder særlige former for alvorlig kriminalitet.
Ifølge artikel 2, stk. 2, skal medlemsstaterne udpege et eller flere kon-
taktpunkter, således at de dækker hele medlemsstatens område og alle
former for grov kriminalitet.
Det europæiske retlige netværks hovedopgave er at smidiggøre det straf-
feretlige samarbejde mellem medlemslandene bl.a. ved at formidle kon-
takt mellem de relevante judicielle myndigheder. Herudover skal kon-
taktpunkterne stå til rådighed med henblik på at tilvejebringe oplysninger
om retstilstanden i andre medlemsstater til brug for deres egne myndig-
heder og videregive oplysninger om retstilstanden i deres medlemsland
til brug for andre medlemsstaters myndigheder, således at de judicielle
myndigheder kan forberede anmodninger om retshjælp og udlevering.
Kontaktpunkterne skal endelig medvirke til at forbedre koordinationen
mellem medlemsstaterne i sager om retshjælp.
2. Indhold
Det fremsatte udkast til Rådets afgørelse om det europæiske retlige net-
værk indebærer for det første, at den gældende Fælles Aktion af 29. juni
1998 omdannes til en rådsafgørelse, således at langt de fleste af de gæl-
dende regler videreføres.
Herudover foreslås der visse ændringer i forhold til, hvad der i dag gæl-
der. Det drejer sig navnlig om etablering af et telekommunikationsnet og
en styrkelse af forholdet mellem det europæiske retlige netværk og Euro-
just.
Det foreslås som noget nyt, at det europæiske retlige netværk skal stille
et it-redskab til rådighed for kontaktpunkterne (artikel 8). Dette redskab
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
536662_0003.png
skal gøre det muligt for en medlemsstats udstedende myndighed at iden-
tificere den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, der skal
modtage og fuldbyrde dens anmodning om retligt samarbejde. Dette kan
f.eks. omfatte europæiske arrestordrer, europæiske bevissikringskendel-
ser og kendelser om indefrysning af aktiver samt anmodninger om gensi-
dig retshjælp.
Herudover skal det europæiske retlige netværk også som noget nyt sørge
for, at oplysninger, der er formidlet inden for det europæiske retlige net-
værk, stilles til rådighed på et websted, der ajourføres løbende, og at der
etableres et sikkert telekommunikationsnet til brug for det operative ar-
bejde, der udføres af det europæiske retlige netværks kontaktpunkter. Det
sikre kommunikationsnet skal tillade udveksling af oplysninger og alle
anmodninger om retligt samarbejde mellem medlemsstaterne samt mel-
lem medlemsstaterne og Eurojusts nationale medlemmer og nationale
korrespondenter samt de retsembedsmænd, som Eurojust har udpeget
som forbindelsespersoner (artikel 10).
Som nævnt lægger forslaget derudover op til en styrkelse af forholdet
mellem det europæiske retlige netværk og Eurojust. Det skal efter forsla-
get ske ved, at Eurojust får adgang til det omtalte telekommunikations-
net, og at der i en række nærmere opregnede tilfælde skal gælde en pligt
for det europæiske retlige netværks kontaktpunkter til at underrette Euro-
just om sager, der kan have tilknytning til Eurojusts virksomhed (artikel
11). For at sikre et effektivt samarbejde mellem det europæiske retlige
netværk og Eurojust foreslås det endvidere, at Eurojust får adgang til de
centraliserede oplysninger, der findes inden for rammerne af det europæ-
iske retlige netværk og til det telekommunikationsnet, der foreslås etable-
ret.
Det foreslås endelig, at det europæiske retlige netværk understøttes af
Eurojusts administration, og at netværkets aktionsudgifter skal kunne
dækkes over Eurojusts budget (artikel 11, stk. 2).
3. Gældende ret
Der er ikke behov for at redegøre for dansk lovgivning.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-
denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,
Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-
de advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International, Insti-
tut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.
Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 4. april 2008.
6. Nærhedsprincippet
Regeringens vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-
cippet, da formålet med forslaget er at styrke bekæmpelse af grænseover-
skridende kriminalitet.
7. Andre landes kendte holdninger
Forslaget er fremlagt af det slovenske formandskab med støtte fra Frank-
rig, Tjekkiet, Sverige, Spanien, Belgien, Italien, Luxembourg, Holland,
Slovakiet, Estland, Østrig og Portugal.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdninger til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man som udgangspunkt positiv over for forslaget, da
det europæiske retlige netværk bidrager til et mere smidigt samarbejde
mellem myndighederne i medlemslandene i forbindelse med bekæmpelse
af grænseoverskridende kriminalitet.
9. Orientering af andre af Folketingets udvalg
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Grundnotatet om forslag Rådets rammeafgørelse om det europæiske ret-
lige netværk sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – også til
Folketingets Retsudvalg.
5