EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 229
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 17. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

28. marts 2008

Kl. 09.00

2-133

Svend Auken (S) formand, Henrik Høegh (V) næstfor-

mand, Karsten Lauritzen (V), René Christensen (DF),

Helle Sjelle (KF), Orla Hav (S), Anne Grete Holmsgaard

(SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL).

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, assisteret

af Martin Bresson (embedsmand).

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2861 (transport, telekommunikation og energi –

søtransportdelen) den 7. april 2008

1. 3. søsikkerhedspakke

Økonomi- og erhvervsministeren:

Tak for, at jeg fik mulighed for at komme her

i dag.

Jeg har to sager med, som vedrører dagsordenens punkt 1. De er begge til for-

handlingsoplæg. Det er direktivforslaget om flagstatsforpligtelser og direktivforsla-

get om rederansvar, som begge er på dagsordenen for rådsmødet til politisk drøf-

telse. Derfor har regeringen nu behov for en politisk udmelding.

Ingen af de to søfartssager har tidligere været forelagt Folketingets Europaud-

valg. Grundnotater blev fremsendt den 2. og 3. maj 2006. Forslagene indgår i den

meget omfattende 3. søsikkerhedspakke, som de sidste to ud af i alt syv forslag.

Inden jeg går i gang med at gennemgå forslagene, vil jeg gerne komme med en

politisk holdning til de to søfartssager.

Kort fortalt er problemet med de to direktivforslag, at de underminerer den inter-

nationale regeldannelse og dansk indflydelse i IMO, de tilfører ikke reel merværdi

i forhold til miljøbeskyttelse og sikkerhed til søs, de mindsker dansk skibsfarts

konkurrenceevne, og de leder til øgede økonomiske og administrative byrder.

Regeringen går klart imod regionale tiltag, som ikke er andet end bureaukrati, og

hvor vi ikke får noget for pengene.

Disse forslag er to skridt tilbage i forhold til den søfartspolitiske strategi for EU,

som EU-kommissær Neil Kinnock lancerede for nogle år siden. Kinnock satsede

på global regulering og på forbedret international konkurrenceevne i EU. Forsla-

gene er en kraftig fravigelse fra Kinnocks linje. Det ser vi ingen grund til, og det er

vi uenige i.

Regeringen og de fleste af medlemsstaterne i EU går ind for, at vi blandt EU's

medlemsstater har et højt niveau i kravene til vores skibe og i vore søfartsadmini-

strationer.

Et godt eksempel på det er, at vi faktisk i EU’s ministerråd allerede er nået til poli-

tisk enighed om fem af forslagene i EU’s tredje søsikkerhedspakke.

647

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

Men nu har vi nået grænsen for, hvad der giver god mening og reel merværdi for

sikkerhed til søs, forebyggelse af forurening og god søfartsadministration.

Regeringen kan derfor ikke tilslutte sig forslagene, som de ser ud nu.

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om opfyldelse af kravene til flagstater

–

Politisk drøftelse / fremskridtsrapport

KOM (2005) 0586

Rådsmøde 2861 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2005) 0586 – bilag 2 (grundnotat af 3/5-06)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil nu komme nærmere ind på de to di-

rektivforslag og regeringens forhandlingsoplæg.

Kommissionens intention med flagstatsdirektivet er – ligesom med resten af den

tredje søsikkerhedspakke – at øge sikkerheden til søs og reducere forurening fra

skibe under EU-flag.

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal opfylde deres internationale for-

pligtelser som flagstater ved at efterleve IMO’s kode for flagstater. Desuden skal

medlemsstaterne gennemgå audits med jævne mellemrum.

Forslaget stiller også krav om, at medlemsstaterne iværksætter nye foranstaltnin-

ger. Eksempelvis skal medlemsstaterne udvikle en særlig skibsdatabase, indføre

et kvalitetsstyringssystem i deres administrationer og foretage supplerende syn

på visse skibe.

Regeringen støtter fuldt ud intentionen om at øge flagstaternes ansvar, og der er

bred opbakning hertil fra EU’s medlemsstater.

Danmark var en af hovedkræfterne bag udvikling af IMO-koden, og vi høstede

stor anerkendelse for dette arbejde. Mange EU-medlemsstater bakker op om ko-

den og har allerede gennemført IMO-audits.

Men vi ønsker, at koden skal gøres obligatorisk på verdensplan, ikke kun i EU.

Det slovenske formandskab har for kort tid siden fremlagt et kompromisforslag,

hvor en del detailbestemmelser er fjernet. Et nærmere studium viser imidlertid, at

Kommissionens oprindelige forslag og formandskabets kompromisforslag i det

væsentlige er ens.

Kompromisforslaget indeholder stadig krav om, at den frivillige flagstatskode skal

gøres obligatorisk, men kun for EU-landene. Herudover er der stadig lagt noget

ekstra oveni i forhold til IMO-koden. For eksempel skal medlemsstaterne fortsat

indføre et kvalitetsstyringssystem i dele af deres administration. Der er også fort-

sat krav om, at medlemsstaterne har elektronisk adgang til en række skibsdata.

Disse opgaver vil være byrdefulde for skibsfarten og medlemsstaterne og uden

reel merværdi. Konkurrenceevnen forringes.

Derfor kan regeringen heller ikke støtte det foreliggende kompromisforslag.

648

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

Jeg vil gerne sige, at regeringen står ikke alene i denne sag. Kompromisforslaget

støttes i realiteten kun af fire lande: Frankrig, Italien, Bulgarien og Irland. Ca. 15

lande, heriblandt Danmark, har markeret sin massive modstand imod forslaget.

Kun ganske få lande – uden interesser på søfartsområdet – har ikke taget stilling

endnu.

Vi taler med andre ord om et forslag, som ikke har flertal, men derimod langt me-

re end et blokerende mindretal imod sig.

Det fundamentale spørgsmål i forslaget er, i hvilken udstrækning skibsfart skal

reguleres i EU frem for i IMO. Det er altså af vital betydning for danske interesser.

Forslaget skaber for det første risiko for, at Danmark mister muligheden for at

handle selvstændigt i IMO eller indgå i samarbejde med andre lande. I så fald

mister vi også direkte indflydelse på den internationale søfartspolitik.

For det andet vil regeringens søfartspolitik her i landet skulle besluttes af Kom-

missionen. For eksempel vil Kommissionen skulle vurdere, hvordan Danmark

skal efterleve internationale flagstatsforpligtelser. Kommissionen vil blandt andet

kunne stille krav om prioriteringer og ressourcer.

For det tredje vil forslaget skabe international konkurrenceforvridning på grund af

regionale særkrav og administrative byrder for erhvervet.

Forslaget har altså væsentlige, principielle konsekvenser for Danmark og dansk

søfart, uden at det samtidig øger sikkerheden eller reducerer truslen mod miljøet

for andre end et par af de nye EU-medlemsstater. I stedet for konkret at udvikle

og forbedre de få europæiske flagstater uden orden i administrationen skyder

forslaget med spredehagl og langt over målet.

Den virkelige miljøtrussel kommer fra sub-standard skibe og flagstater, der ikke

opfylder internationale forpligtelser. De findes helt overvejende blandt tredjelande

uden for EU. Derfor er et direktiv ikke den rigtige medicin.

Direktiv eller ej – sub-standard skibe fra tredjelande kan fortsat passere danske

kyster. Kun ved en global løsning sikres, at de mange skibe, der ikke bærer et

europæisk flag, men passerer europæiske kyster, også er omfattet af regulerin-

gen. Den kvalitetsskibsfart, som vi driver i Danmark, skal fremmes internationalt.

Regeringen finder derfor ikke, at Danmark kan støtte forslaget.

Fra dansk side arbejder vi for, at forslagets i øvrigt fornuftige intentioner om bin-

dende regler for flagstater opfyldes på anden vis.

Det er regeringens opfattelse – på linje med en række andre lande – at vi frem-

mer den globale proces bedst ved politiske konklusioner eller en fælles erklæring

fra Rådet og Kommissionen. På den måde kan vi forpligte EU-landene til at efter-

leve IMO-koden og gennemføre frivillige IMO-audits. Samtidig kan vi forpligte EU-

landene til at arbejde i IMO for at gøre begge instrumenter obligatoriske på ver-

densplan.

På rådsmødet vil jeg lægge afgørende vægt på, at forslagets intention opfyldes

på anden vis, hvor dansk indflydelse nationalt og internationalt ikke reduceres

markant. Dette forudsætter dog, at andre væsentlige flagstater indtager et lignen-

de synspunkt.

649

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

Hvis andre væsentlige flagstater – imod min forventning – indtager et modsat

synspunkt, er regeringen i sidste instans indstillet på at støtte et direktivforslag,

der opfylder intentionerne.

I sådan en situation vil regeringen dog arbejde for at begrænse de negative øko-

nomiske konsekvenser for Danmark og dansk skibsfart. Vi vil også arbejde for at

begrænse de administrative tiltag, som vi ikke mener har nogen merværdi. Og vi

vil arbejde for at sikre, at det er IMO’s procedure, der skal sætte standarden for

obligatoriske audits af EU’s flagstater.

Endelig vil jeg gerne nævne, at hvis vi på rådsmødet får gjort det klart, at Minister-

rådet ikke er indstillet på at støtte de to sidste forslag i den tredje søsikkerheds-

pakke, kan vi forhåbentlig hurtigt komme videre med den endelige vedtagelse af

de fem forslag, som Rådet er klar til at vedtage.

Per Clausen

delte økonomi- og erhvervsministerens kritiske tilgang til EU-regule-

ring i de to direktiver vedrørende søfart og erklærede sig helt enig i, at det er dumt

at lave EU-regulering, som forhindrer Danmark i at gøre sin indflydelse gældende

globalt. Han forstod på økonomi- og erhvervsministeren, at direktivet ikke ville

give nogen miljømæssige fordele overhovedet. Derfor kunne han ikke forstå, at

økonomi- og erhvervsministeren sagde, at der var dele af direktivet, som regerin-

gen gerne så aftalt globalt.

Anne Grete Holmsgaard

pegede i forbindelse med de to direktiver vedrørende

søfart på, at Danmark normalt går ind for, at man i EU laver skrappere regler, så-

ledes at vi står stærkere i forhandlingerne med tredjelande og bedre kan presse

f.eks. internationale organisationer. Derfor kunne hun ikke forstå økonomi- og

erhvervsministerens argumentation om, at det ville blive lettere at presse IMO,

hvis man nøjedes med en erklæring i stedet for et direktiv.

Lone Dybkjær

udtalte sig på linje med Anne Grete Holmsgaard og pegede på, at

vi i andre sammenhænge kommer til den modsatte konklusion af den, økonomi-

og erhvervsministeren åbenbart var kommet til. Hun kunne godt forstå, at Per

Clausen tilsluttede sig økonomi- og erhvervsministerens synspunkter, men det

gjorde hun ikke. Lone Dybkjær var helt enig med regeringen i, at man skal undgå

administrative byrder, og så gerne, at regeringen levede op hertil i andre sam-

menhænge, når det drejer sig om dansk lovgivning. Hun pegede på, at vi i andre

sammenhænge bruger EU som løftestang, men lige her kan det pludselig ikke

lade sig gøre.

Orla Hav

var grundlæggende godt tilfreds med, at det var internationale aftaler,

som regulerede søfarten, men vi ville frygtelig gerne have sat lidt skub i forpligtel-

serne. Derfor ville han gerne have en vurdering af, hvordan det vil påvirke med-

lemsstaternes forhandlingssituation, hvis EU spiller en stærkere rolle på dette

område. Han tilføjede, at det ligger Socialdemokraterne på sinde, at søfarten spil-

ler en central rolle, og derfor er det afgørende vigtigt, at befolkningen oplever, at

søfarten er sikker.

650

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

Svend Auken

ville gerne have et juridisk notat – gerne fra Justitsministeriet – om,

hvorfor et kommissionsforslag om en fælles EU-implementering af allerede eksi-

sterende IMO-regler giver EU eksklusiv kompetence.

Han ville gerne vide, om forklaringen på, at Danmark i denne sag har en anden

holdning, end vi plejer at have, er, at vi på søfartsområdet er en stormagt.

Vi er tilhængere af en meget stærk miljøregulering i EU, og de største miljøpro-

blemer i fremtiden ligger i forbindelse med ulykker på havene. Hvorfor kan EU så

ikke spille en mere konstruktiv og fælles rolle?

Økonomi- og erhvervsministeren

plejede ikke at være enig med Enhedslisten,

men han mente, søfarten var noget særligt. I den forbindelse nævnte han, at valu-

taindtjeningen fra søfarten stiger år for år og er steget fra 90 mia. kr. i 2001 til 180

mia. kr., hvilket betyder, at vi får mere velfærd i Danmark at dele ud af. Han tilfø-

jede, at søfarten står for halvdelen af overskuddet på betalingsbalancen.

Han svarede Anne Grete Holmsgaard, at han godt mente, man kunne nå målet

ved at vedtage en politisk erklæring i EU frem for at lave et direktiv. Han under-

stregede, at problemet er sub-standard skibe fra tredjelande. Blandt EU-landene

er det kun et af de nye medlemslande, nemlig Slovakiet, som ikke lever op til kra-

vene, og her vil Kommissionen kunne hjælpe.

I svarene til Lone Dybkjær og Anne Grete Holmsgaard gentog økonomi- og er-

hvervsministeren, at søfartsområdet er noget meget specielt. Han mente godt, vi

kunne lave en politisk erklæring, der sagde, at nu måtte EU nå op på de internati-

onale standarder, som vi lever helt op til i Danmark. Han troede ikke på, at regio-

nale regler ville give nogen merværdi eller være til fordel for dansk skibsfart. I den

forbindelse gjorde økonomi- og erhvervsministeren opmærksom på, at det er let

at indregistrere skibene i andre lande, f.eks. på Bahamas eller i Sydamerika, og vi

kan ikke forhindre disse skibe i at sejle i Europa.

NOT

Økonomi- og erhvervsministeren svarede Svend Auken, at det er Rådets juridiske

tjeneste, som anlægger den vurdering, at EU får eksklusiv kompetence, hvis di-

rektivet bliver gennemført. Men han lovede at fremsende et juridisk notat om sa-

gen.

Økonomi- og erhvervsministeren bekræftede, at Danmark er en stormagt på sø-

fartsområdet. Han nævnte, at han dagen før i Erhvervsudvalget havde rost den

socialdemokratiske EU-kommissær Neil Kinnock for at gå ind for, at EU skulle

have en stærk handelsflåde.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at søfarten er speciel, men den er ikke så

speciel i forhold til f.eks. luftfarten. Hvad er det af det indholdsmæssige i direkti-

vet, som Danmark ikke vil gennemføre, hvis vi får vedtaget en erklæring?

Lone Dybkjær

hæftede sig ved, at økonomi- og erhvervsministeren havde sagt,

at vi ville arbejde for, at EU kommer op på internationale standarder. Hun mente,

EU allerede var på internationalt niveau eller over internationalt niveau. Hun fandt

det legitimt, at økonomi- og erhvervsministeren støtter nogle danske særinteres-

ser, men hun syntes ikke, argumentationen med, at vi kan nøjes med en politisk

651

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

erklæring, er god, for hvad skal vi så overhovedet med EU-direktiver? Lone Dyb-

kjær mente stadig, at EU bør være murbrækker for bedre internationale regler.

Per Clausen

spurgte, om dele af de to direktiver vil føre til miljømæssige gevin-

ster, eller vil de bare føre til, at EU får mere magt?

René Christensen

var enig med økonomi- og erhvervsministeren vedrørende

søfart, og pegede på, at man godt kan komme i den situation, hvis man strammer

voldsomt op, at rederivirksomhederne vil flytte aktiviteter til tredjelande. Danmark

er en stormagt hvad søfart angår. Det skal vi også tænke på.

Økonomi- og erhvervsministeren

pointerede, at der kun er problemer med 2

pct. af tonnagen i EU, og de nye medlemsstater, som har problemer, burde

Kommissionen hjælpe. Direktivet kan jo ikke hindre, at dårlige skibe fra lande

uden for EU sejler op og ned ad EU’s kyster og igennem vore farvande, og den

miljøtrussel, der er i dag, stammer fra sådanne skibe. Økonomi- og erhvervsmini-

steren understregede igen, at søfarten er global, og at det gælder om at få den

internationale regulering op på et så højt niveau som overhovedet muligt. Det er

vores vurdering, at forslaget ikke giver ”value for money”. Vi mener, man skal

bruge pengene dér, hvor de gør mest gavn. Regionalisering hjælper ikke, når det

er skibe fra tredjelande, det drejer sig om.

Økonomi- og erhvervsministeren gav Lone Dybkjær ret i, at vi har været mur-

brækker på en række områder, og tilføjede, at Danmark er rigtig god til at påvirke

IMO.

Økonomi- og erhvervsministeren svarede Per Clausen, at der selvfølgelig altid er

en risiko ved at sige, at forslaget overhovedet ikke vil medføre nogen – marginale

– miljømæssige forbedringer, men han ville alligevel godt vove pelsen på det om-

råde.

Lone Dybkjær

forstod, at det kun var 2 pct. af EU-skibene, som ikke opfyldte de

reguleringsregler, der gælder nu. Derfor kunne hun ikke forstå, at man argumen-

terede med det helt overordnede princip i stedet for blot at sige, at vi ikke synes,

det er den rigtige måde at gøre det på, da vi alligevel ikke kan gøre noget ved

tredjelandsskibe. Hun brød sig ikke om økonomi- og erhvervsministerens retorik,

som var egnet til at få de partier, der normalt er modstandere af EU, med.

Formanden

rejste på baggrund af diskussionen om søfart, som indebærer prin-

cipielle overvejelser og er meget vigtig for Danmark, det spørgsmål, om det ikke

ville være en god idé, at man på et tidspunkt til efteråret fik en høring om hele

dette spørgsmål.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde i anledning af Lone Dybkjærs be-

mærkninger om hans retorik, at hvis man på et område begynder at indføre nogle

specielle regionale regler, risikerer man, at rederierne flager deres skibe ud til

lande som Bahamas og Singapore, og at vi på sigt kan få flere udenlandske be-

sætninger på danske rederiers skibe, og dermed får vi mindre valutaindtægter.

Derfor satser vi på at få gode internationale regler.

Han syntes, formandens forslag om en høring om dansk søfart var en rigtig god

idé. I det daglige har søfarten jo ikke særlig stor bevågenhed i Folketinget.

652

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

Lone Dybkjær

sagde ved forhandlingernes slutning, at Det Radikale Venstre går

imod regeringens forhandlingsoplæg vedrørende de to søfartsdirektiver.

Anne Grete Holmsgaard

gik ligeledes imod regeringens forhandlingsoplæg an-

gående de to søfartsdirektiver.

Orla Hav

sagde ved forhandlingernes slutning, at Socialdemokraterne kan ac-

ceptere regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

var glad for tilsagnet om at holde en høring om dansk søfart.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre gik

imod det.

653

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om rederes erstatningsansvar og om finansiel garanti

–

Politisk drøftelse / fremskridtsrapport

KOM (2005) 0593, KOM (2007) 0674

Rådsmøde 2861 – bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2005) 0593 – bilag 2 (grundnotat af 6/3-06)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Ifølge Kommissionen er sigtet med dette

forslag at skærpe rederens ansvar. Tankegangen er, at det skulle forebygge foru-

reningsulykker. Intentionen er desuden at sikre tilstrækkelig erstatning, hvis en

forureningsulykke sker.

Kommissionen fremhæver, at forslaget sikrer en hurtig og ensartet gennemførel-

se af globalbegrænsningskonventionen fra 1996.

Danmark har fuld forståelse for disse intentioner, men det skal gøres på en anden

måde. Danmark har allerede gennemført globalbegrænsningskonventionen af

1996 og er traditionelt blandt de første lande, når det drejer sig om at gennemføre

internationale konventioner.

Kommissionens forslag har imidlertid fået en meget hård medfart under forhand-

lingerne. Derfor har det slovenske formandskab fremlagt et kompromisforslag,

der reducerer Kommissionens forslag.

Også dette kompromisforslag er mødt med massiv modstand fra næsten alle lan-

de, herunder Danmark. Faktisk støttes forslaget kun af to medlemsstater, nemlig

Spanien og Frankrig.

Efter regeringens opfattelse er det yderst tvivlsomt, om der er behov for en EU-

regulering som den foreslåede.

Der findes allerede internationale konventioner om ansvar og erstatning. Herved

dækkes et omfattende antal forureningsskader via forsikringsordninger.

Den internationale konvention af 1992 om det privatretlige ansvar for skader ved

olieforurening, CLC, er gennemført af Danmark og 117 andre lande. Jeg frem-

hæver denne konvention, da oliespild udgør cirka 90 pct. af alle store forure-

ningsulykker.

Den internationale konvention om forureningsskader forårsaget af olie, bunkers-

oliekonventionen af 2001, vil træde i kraft i november 2008. Danmark håber på at

ratificere inden da.

I maj 2007 blev der vedtaget en international konvention om fjernelse af vrag, der

udgør en fare for miljøet.

Endelig er der HNS-konventionen af 1996 om forurening og eksplosion forårsaget

af kemiske stoffer. Denne konvention er under en hurtig revision, og forhandlin-

gerne er godt i gang. En IMO-arbejdsgruppe har udarbejdet et udkast, som blot

mangler at blive godkendt i IMO-regi.

Med disse konventioner har IMO taget hårdt fat på beskyttelse af miljøet ved

uheld med skibe. Det kan godt være, at man kunne komme på et enkelt eksem-

654

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

pel, hvor der ikke er en international regulering, men det skyldes, at man interna-

tionalt ikke har fundet behov herfor. I øvrigt suppleres IMO-reguleringen af EU's

miljøansvarsdirektiv.

Det er svært at se, hvad der så skulle være behov for.

Efter vores opfattelse skulle medlemslandene snarere koncentrere sig om at

gennemføre eksisterende konventioner, og Kommissionen kunne yde teknisk

bistand til de lande, der måtte have behov herfor.

Både Kommissionens forslag og kompromisforslaget indeholder krav om udste-

delse af nye certifikater og kontrol af skibe. Kontrollen går langt videre end den

havnestatskontrol, vi udfører i dag.

Regeringen finder ikke, at denne certifikatudstedelse og kontrol giver nævne-

værdig merværdi. Vi mener tværtimod, at sådanne tiltag vil medføre øget offent-

ligt bureaukrati i Danmark og ekstra byrder på danske skibe.

Havde man i stedet valgt at bakke op om internationale løsninger, ville der blive

flere lande til at kontrollere, og de forbipasserende skibe ville også blive dækket

ind.

Danmark ser også juridiske problemer i forslagene. Kommissionens oprindelige

forslag stred decideret mod folkeretten.

Det er svært at gennemskue, om kompromisforslaget er tilsvarende folkerets-

stridigt, fordi det er formuleret meget uklart. Vi synes, det er problematisk, at

kompromisforslaget ikke nævner, hvilket ansvar der kræves forsikring for.

Forureningsulykker til søs sker i hele verden. Regeringen arbejder for, at en regu-

lering af reders ansvar sker globalt i IMO-regi. På denne måde vil reglerne gælde

for alle landes skibe, uanset hvor de sejler.

Regeringen tillægger det stor betydning, at Danmark er et foregangsland, når det

gælder om at opfylde vores internationale forpligtigelser. Det gælder ikke mindst

med hensyn til at sikre erstatning til dem, som lider skade.

Derfor støtter Danmark forslagets intention om, at alle medlemslande gennemfø-

rer globalbegrænsningskonventionen. Det behøver vi dog ikke et direktiv til. Dertil

kommer, at Danmark og størstedelen af medlemslandene allerede har gennem-

ført konventionen.

Mit forhandlingsoplæg er, at Danmark – når den tid kommer – ikke støtter vedta-

gelsen af forslaget i dets nuværende form.

Lad mig endnu engang understrege, at regeringen ønsker en regulering af reder-

ansvaret. Vi synes blot ikke, at dette forslag er den mest hensigtsmæssige løs-

ning. Regeringen vil i stedet bruge ressourcerne på at styrke gennemførelsen af

forslagets intentioner på globalt plan.

Det er vigtigt, at vi har et internationalt regelværk, der gælder alle – og alle steder

– frem for et kludetæppe af nationale og regionale ordninger, der er indbyrdes

forskellige.

655

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

Den principielle diskussion om dagsordenens punkt 1b fandt sted i forbindelse

med dagsordenens punkt 1a.

Anne Grete Holmsgaard

forstod ikke, hvorfor skibe fra tredjelande, som sejler

igennem EU’s økonomiske zone, skulle være et problem, idet hun pegede på, at

sådan som forslaget var beskrevet i notatet, gælder det, hvis flagstaten er EU-

medlem, men det gælder også skibe, som sejler igennem den eksklusive øko-

nomiske zone, som går 200 sømil ud fra EU-landenes kyster. Der står i Rederi-

foreningens høringssvar, at langt størsteparten af tredjelandenes skibe allerede

er omfattet af konventionen. Skal det forstås sådan, at de alle er forsikrede?

Økonomi- og erhvervsministeren

pegede på, at hvis man via rederiansvarsdi-

rektivet indfører skærpede krav til tredjelandsskibe, der f.eks. anløber Rotterdam,

så underminerer vi de globale regler, for så vil der ikke gælde samme regler i Eu-

ropa som andre steder, hvilket kunne indebære, at danske skibe andre steder i

verden kunne blive mødt med særlige regler. Derfor prøver vi hele tiden på at få

globale regler. Det første forslag fra Kommissionen gik ud på, at vi skulle have

særlige regler, når skibene sejlede igennem europæiske farvande, men dette

forslag er i strid med folkeretten, da skibene sejler i internationale stræder.

Økonomi- og erhvervsministeren syntes, forslaget om forsikringspligt rejser flere

spørgsmål, end det giver svar på. Han syntes f.eks., det var problematisk, at det

stiller krav om forsikring, uden at ansvaret er klart defineret. Det er også uklart,

om danske skibe skal være ansvarlige for olietab fra skibenes bunkere efter bun-

kersoliekonventionen eller efter det foreliggende forslag. Måske kan forslaget føre

til en dobbeltforsikring, som kun vil være til glæde for forsikringsselskaberne.

Økonomi- og erhvervsministeren pointerede, at de lande, som har store interes-

ser på området, går imod direktivet.

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at sådan som direktivet er beskrevet, for-

pligter alle landene sig til at ratificere globalforsikringskonventionen. Derudover er

alle skibe, som sejler igennem de europæiske landes eksklusive økonomiske

zone – uanset om de skal til en europæisk havn eller ej – omfattet af erstatnings-

ansvaret.

Økonomi- og erhvervsministeren

gentog, at Kommissionens forslag er folke-

retsstridigt, når det drejer sig om internationale stræder.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre gik

imod det.

656

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

beskyttelse af forbrugerne i forbindelse med visse aspekter ved

timeshare, varige ferieprodukter, videresalg og bytte

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2007) 0303

KOM (2007) 0303 – bilag 4 (samlenotat side 1)

KOM (2007) 0303 – bilag 2 (grundnotat af 29/7-07)

KOM (2007) 0303 – bilag 3 (høringssvar af 28/9-07)

Udvalgsmødereferat:

(Behandlet i Statsministeriet 16/11-07 pga. valg. Se rådsmøde

2832 – bilag 4)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Forslaget til et nyt timesharedirektiv vedrører

ikke rådsmødet om transport, telekommunikation og energi, men forelægges nu, i

god tid før det slovenske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsorde-

nen for konkurrenceevnerådsmødet en gang i maj måned med henblik på at op-

nå politisk enighed.

Sagen nævner jeg med henblik på forhandlingsoplæg.

Kommissionens oprindelige forslag tager udgangspunkt i det gældende timesha-

redirektiv fra 1994.

Der er siden vedtagelsen af dette direktiv sket en betydelig udvikling på området.

Bl.a. udbydes i dag en række timesharelignende produkter, der ikke er omfattet af

de gældende regler. Denne udvikling har gjort en revision af det gældende direk-

tiv nødvendig, hvis forbrugerbeskyttelsen på området skal fastholdes og i givet

fald styrkes.

Kommissionens forslag har siden fremsættelsen i juni sidste år været genstand

for forhandlinger i Rådet, og det portugisiske og slovenske formandskab har i ly-

set af disse forhandlinger udarbejdet et kompromisforslag.

Kompromisforslaget adskiller sig ikke grundlæggende fra Kommissionens oprin-

delige forslag.

Det første hovedelement i forslaget er en udvidelse af anvendelsesområdet i for-

hold til det gældende direktiv. Udvidelsen indebærer, at forbrugerne også vil blive

beskyttet af direktivets bestemmelser, når de indgår aftaler om eksempelvis køb

af logi på krydstogtsskibe eller flodbåde og medlemskab af rejseklubber.

Forslaget vil endvidere indebære, at der indføres totalharmonisering inden for

direktivets område. Det gældende direktiv indebærer alene minimumsharmonise-

ring.

Det er regeringens generelle holdning, at spørgsmålet om, hvilken harmonise-

ringsgrad der bør anvendes, må afgøres konkret fra sag til sag.

Forslaget regulerer navnlig spørgsmålet om sælgers oplysningsforpligtelser forud

for købet. Totalharmonisering af dette spørgsmål vil kunne give forbrugeren et

657

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

bedre grundlag for at sammenligne tilbud fra forskellige EU-lande om køb af f.eks.

en timesharelejlighed.

Dette hensyn er især relevant på et område som dette, hvor aftalerne typisk har

et grænseoverskridende element.

Regeringen finder derfor, at der her er tale om et område, der efter omstændig-

hederne er egnet til totalharmonisering.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at forslaget giver mulighed for at oprethol-

de et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

Forslaget indebærer f.eks., at fortrydelsesfristen udvides fra 10 dage til 14 dage.

Regeringen forholder sig derfor positivt til det foreliggende forslag til revideret

timesharedirektiv.

Regeringen har endvidere i forbindelse med høringen over forslaget modtaget

generelt positive tilbagemeldinger fra berørte organisationer og myndigheder.

Der udbydes kun meget få timeshareprodukter her i landet, så forbedringerne vil

navnlig kunne få betydning for danskere, der f.eks. ønsker at købe en timeshare-

feriebolig i et andet EU-land.

Regeringen vil således kunne tilslutte sig det foreliggende forslag, der i øvrigt ikke

forventes at få en vanskelig gang gennem EU-systemet.

Per Clausen

forstod ikke, at økonomi- og erhvervsministeren mente, det ville

være til fordel for forbrugerne, at man ikke i de enkelte lande kunne lave bedre

regler end dem, man aftaler i EU, selv om han godt kunne se, at en totalharmoni-

sering kunne være til gavn for det indre marked.

Orla Hav

var bekendt med, at Europa-Parlamentet vil stille ændringsforslag om,

at fortrydelsesretten skal gælde i 21 dage i stedet for de 14 dage, der er lagt op til

i direktivet. Det syntes han var rimeligt, således at folk ikke kommer ud for på feri-

ens første dag at falde for et timeshareprojekt, som de fortryder, når de kommer

hjem og taler med deres bankrådgiver, men så er fortrydelsesfristen udløbet.

Økonomi- og erhvervsministeren

bekræftede i svaret til Per Clausen, at vi går

fra en minimumsharmonisering til en totalharmonisering, men timeshare bruges

næsten ikke i Danmark, så det drejer sig om danskere, som køber timesharelej-

ligheder i udlandet, og de får en bedre forbrugerbeskyttelse. Det er årsagen til, at

regeringen er positiv over for forslaget.

Per Clausen

sagde, at under forudsætning af, at de regler, man laver, er ens, må

det da være en fordel for forbrugerne, at det enkelte land kan lave bedre regler,

hvad man kan, hvis der er tale om et minimumsharmoniseringsdirektiv.

Orla Hav

spurgte, om tidsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor man skriver under,

eller fra man kommer hjem. Han ville gerne have en positiv tilkendegivelse fra

økonomi- og erhvervsministeren om, at vi støtter Europa-Parlamentets ændrings-

forslag om en fortrydelsesfrist på 21 dage.

René Christensen

erklærede sig enig med Enhedslisten og så også et problem

i, at de enkelte lande ikke havde mulighed for at lave bedre regler.

658

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

Lone Dybkjær

mente godt, et totalharmoniseringsdirektiv kunne give forbrugerne

nogle fordele, idet hun pointerede, at det, der interesserede hende mest, var,

hvordan reglerne var i de lande, hvor danskerne købte timesharelejligheder.

Martin Bresson

(embedsmand fra Økonomi- og Erhvervsministeriet), fik efter

opfordring af økonomi- og erhvervsministeren og med Europaudvalgets tilladelse

ordet og svarede Orla Hav, at når man i direktivet taler om en 14 dages frist, er

det fordi det er en frist, som kendes fra anden forbrugerlovgivning. Dermed være

ikke sagt, at man ikke kunne vælge en længere periode, men han anså det ikke

for sandsynligt, at et ændringsforslag herom ville gå igennem. Han tilføjede, at de

14 dage er en forbedring i forhold til de gældende regler, hvor fristen er 10 dage.

I svaret til Orla Hav vedrørende tidspunktet for ikrafttrædelsen af forældelsesfri-

sten sagde embedsmanden, at det spørgsmål har været diskuteret i arbejdsgrup-

pen. Det er et af de steder, hvor vi har et lille forbehold, men dog kan leve med

den løsning, der ligger. Efter dansk timesharelovgivning er det aftalens underskri-

velse, som er afgørende for, hvornår fortrydelsesfristen begynder at løbe. Efter

direktivet er det tidspunktet for aftalens indgåelse, men da direktivet samtidig stil-

ler krav om, at forbrugeren ved aftalens indgåelse skal have udleveret det skriftli-

ge grundlag, kan vi acceptere forslaget.

Han gav Lone Dybkjær to eksempler på, at direktivet forbedrer forbrugerbeskyt-

telsen for folk, som køber timeshare i andre lande. Dels udvides anvendelsesom-

rådet, således at direktivet ikke kun kommer til at omfatte fast ejendom, men også

krydstogtskibe og flodbåde samt ferieklubber. Dels indeholder direktivet en række

forpligtelser for sælgerne af produkterne til at udlevere flere oplysninger i forbin-

delse med kontraktindgåelsen.

Anne Grete Holmsgaard

mente, det skabte en unødig usikkerhed, at det ikke

bliver det tidspunkt, hvor man underskriver og daterer dokumentet, som er afgø-

rende.

Lone Dybkjær

syntes, økonomi- og erhvervsministeren skulle følge Orla Havs

forslag og prøve, om han kunne komme videre med hensyn til længden af fortry-

delsesfristen. Det ville også være rart, hvis det var det tidspunkt, hvor kontrakten

blev underskrevet, som startede fortrydelsesfristen.

Lone Dybkjær gjorde opmærksom på, at et totalharmoniseringsdirektiv godt kan

give en større forbrugerbeskyttelse end et minimumsharmoniseringsdirektiv, idet

det kan hæve beskyttelsesniveauet generelt.

Per Clausen

spurgte, om det ikke er sådan, at hvis der er tale om et minimums-

harmoniseringsdirektiv, som er utilstrækkeligt, kan man forbedre reglerne uden at

lave et totalharmoniseringsdirektiv.

Økonomi- og erhvervsministeren

erklærede sig enig i alt det, der var sagt fra

Orla Hav, og lovede, at han i forhandlingerne ville arbejde for at få det gennem-

ført.

I svaret til Per Clausen bekræftede økonomi- og erhvervsministeren, at når der er

tale om et minimumsdirektiv, kan det enkelte lande lave forbedringer, men som

659

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 229: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/3-08

17. Europaudvalgsmøde 28/3 2008

Lone Dybkjær påpegede, kan det i visse tilfælde giver en bedre forbrugerbeskyt-

telse, hvis man gennemfører et totalharmoniseringsdirektiv.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten gik imod det.

660