EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 290
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 23. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

16. maj 2008

Kl. 11.10

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Erling Bonnesen (V), Morten Messerschmidt (DF), Kim

Mortensen (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Hanne

Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S),

Per Clausen (EL).

Undervisningsminister Bertel Haarder, fødevareminister

Eva Kjer Hansen og miljøminister Troels Lund Poulsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Modtagelse af deputation: Thyborøn Havns Fiskeriforening

EUU alm. del (072) – bilag 246 (henvendelse af 2/5-08 fra

Thyborøn Havns Fiskeriforening)

Delegationen bestod af:

Kurt Madsen, formand

Jette Jensen

Kurt Madsen

takkede for, at man måtte komme som deputation til Europaudval-

get, selv om man egentlig havde ønsket, at udvalget var kommet til Thyborøn.

Han beskæftigede sig først med reglen om, at fiskerne maksimalt må angive en

fangst, der er 8 pct. højere eller lavere end den reelle vægt på fangsten. Egentlig

mente han, man burde lave en undtagelsesbestemmelse for danske fiskere, idet

disse ikke nøjedes med at anvende logbøger – som man gør i andre lande – men

altid skulle lande deres fisk på fiskeauktioner, hvorfra myndighederne fik de rigtige

tal. I øvrigt mente han, det var urimeligt, at man fik en bøde på 5.000 kroner, hvad

enten der var 1.000 kilo eller 10 kilo, lasten afveg fra det opgivne.

Der er en del fartøjer, som er lagt op, og der ligger ca. 20 fartøjer og fylder op i

Thorsminde og Thyborøn, fordi fiskerne er nødt til fysisk at have disse fartøjer for

at opnå havdage. Kurt Madsen mente, det ville være bedre, om deres fiskeriret-

tigheder blot var noget, der var noteret på et stykke papir.

I Danmark har vi i år nedsat mindstemålene, så de svarer til EU’s mindstemål.

Det syntes han sendte et dårligt signal, idet det giver de fiskere, som fisker med

små masker, en fordel. I den forbindelse pegede han på, at de danske fiskere,

som opererer med større masker, sorterer fiskene på havbunden.

Bjarne Laustsen

nævnte, at man i Fødevareudvalget havde beskæftiget sig ind-

gående med problemerne, som bundede i, at man havde foræret fiskerne alle

havets ressourcer, hvorefter samfundet måtte bruge ¼ milliard kroner på at kon-

trollere 2.000 erhvervsfiskere. Han mente, at hvis reglerne var mere forståelige,

ville fiskerne selv være mere indstillet på at efterleve dem. Han ville gerne være

med til at finde nogle bedre regler.

816

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Han forstod ikke, hvorfor vi i Danmark har nedsat mindstemålene, idet det ikke er

noget, EU har krævet af os, og han forstod på delegationen, at man heller ikke

ønsker det fra erhvervet.

Per Clausen

ville gerne høre om forskellen på at bruge en logbog og at lande på

en fiskeriauktion.

Han ville være helt sikker på, at han havde forstået det med mindstemålet rigtigt,

nemlig at fiskerne ikke var interesseret i, at maskestørrelserne blev nedsat.

Kurt Madsen

sagde, at problemet er, at fiskeren skal skønne, om han har under

92 eller over 108 kilo, hvis han fanger ca. 100 kilo. Desuden nævnte han, at der

var usikkerhed om, hvornår fiskeren skulle skønne, hvor store bifangster der var

tale om. Er det når fisken er fanget, eller når den har ligget i lasten i 3 dage?

Med hensyn til maskestørrelserne sagde han, at når man brugte store masker,

sorterede man fisken på bunden. Hvis man først sorterede den, når den var fan-

get, var sandsynligheden for, at fiskene overlevede, betydeligt mindre.

Svend Auken

syntes, det var underligt, at vi i Danmark havde nedsat mindste-

målene, idet større masker giver et mere skånsomt fiskeri, og ville spørge fødeva-

reministeren herom.

Han spurgte, om forholdet er det, at hvis fiskerne får for mange små fisk med,

bliver værdien af lasten mindre.

Bjarne Laustsen

betegnede det som vanvittigt, at man oplever et discard på op

imod 40 pct. i en situation, hvor der er mangel på fisk, for en fanget fisk er en død

fisk. Han bad om, at delegationen nedfældede det, den havde sagt, bl.a. om spø-

gelsesskibene, således at udvalget kunne gå videre med det.

Kurt Madsen

sagde, at det ikke var så enkelt, som Svend Auken mente. Danske

fiskere har altid brugt større masker. Han pointerede, at det ikke er erhvervet, der

har ønsket mindstemålene nedsat.

Lone Dybkjær

formanden

roste delegationen for, at dens første indlæg hav-

de været så kort, at der blev tid for udvalgsmedlemmerne til at gå i en dialog.

817

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2868 (uddannelse, ungdom og kultur) den 21.-22.

maj 2008

Punkt 1 og punkt 3-5 hører under Kulturministeriets ressort.

Punkt 2 hører under Videnskabsministeriets ressort.

Punkt 6-10 hører under Undervisningsministeriets ressort.

Formanden

nævnte, at undervisningsministeren ville forelægge hele dagsor-

denen, idet punkt 1, og 3-5 blev forelagt på kulturministerens vegne og punkt

2 med forhandlingsoplæg blev forelagt på videnskabsministerens vegne.

Undervisningsministeren:

Jeg vil begynde med kulturdelen, hvor dagsordenen

består af 5 punkter. Det ene, nemlig punkt 2, er et forhandlingsoplæg. De øvrige

punkter er til orientering. Derefter vil jeg gennemgå min egen del af dagsordenen.

1. Forslag til rådskonklusioner om en europæisk fremgangsmåde i

forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø

–

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0833

Rådsmøde 2868 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2007) 0833 – bilag 1 (grundnotat af 18/2-08)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et flerårigt

fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet og

andre kommunikationsteknologier

–

Generel indstilling

KOM (2008) 0106

Rådsmøde 2868 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0106 – bilag 1 (grundnotat af 16/4-08)

Undervisningsministeren:

Punkt 2, hvor jeg som nævnt forelægger forhand-

lingsoplæg, hører under videnskabsministerens ressort.

Under punkt 2 på rådsmødet skal Rådet behandle Kommissionens forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et flerårigt fællesskabsprogram til

beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier.

Forslaget kaldes i daglig tale ”Sikrere internet”, og det er en fortsættelse af et alle-

rede eksisterende program, der i to omgange har virket siden 1999 – altså i næ-

sten 10 år – men som udløber ved udgangen af 2008.

Programmet har ikke voldt problemer i Danmark. Tværtimod har der været til-

fredshed med det. Det virker gennem samarbejde, videndeling og støtte til hot-

818

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

lines og hjælper med til at sikre, at børn og unge kan færdes mere sikkert i de

digitale verdener.

Det er altså en forlængelse af et program, som har levet op til de hensigter, der lå

bag det.

Per Clausen

var positiv over for forhandlingsoplægget, men ville gerne vide,

hvad definitionen på ”skadelig” var, idet han tilføjede, at i visse europæiske lande

er kærlighed tilsyneladende mere farlig for børn end vold.

Lone Dybkjær

spurgte, hvorfor man ikke tog ”spam” med.

Hanne Agersnap

syntes, der var tale om et udmærket initiativ, og spurgte, om

man ikke kan lave fælles europæiske regler om reklamer, som børn uforvarende

kommer til at se på nettet, idet hun specielt tænkte på reklamer rettet mod børn.

Hun nævnte Forbrugerrådets bemærkninger om børns letsindige omgang med

persondata, og ville gerne vide, om man ikke kunne tage det med i arbejdet.

Morten Messerschmidt

syntes, det var meget fornuftigt, at man ville gribe ind

over for spil og andre ting på nettet af voldsforherligende karakter, men pegede

på, at de unge downloader sådanne spil fra lande uden for EU, f.eks. fra Taiwan.

Da internettet er meget anarkistisk, giver det ikke megen mening at lave en EU-

regulering på området. Han mente, man i højere grad skulle arbejde med ”code of

conduct”, ligesom man har gjort hvad angår reklamer.

Undervisningsministeren

svarede Per Clausen, at ved ”skadelig” forstår man

det, som børn kan finde ubehag ved, så ”skadelig” er mere omfattende end ”ulov-

lig”. Nærmere troede han ikke, man kunne komme det.

Undervisningsministeren svarede Lone Dybkjær, at ”spam” er ulovlig i henhold til

det generelle direktiv, og derudover er der direktiver, som beskytter privatlivets

fred på teleområdet – selv om det ikke var undervisningsministeren erfaring, at de

virker særlig godt til daglig.

Undervisningsministeren sagde i anledning af Hanne Agersnaps bemærkninger

om reklamer på internettet, at der ikke er nogen specifik EU-regulering vedrøren-

de reklamer rettet mod børn, men der er generelle regler om forbrugerbeskyttel-

se, som også indeholder beskyttelse af børn.

Per Clausen

var helt tryg, idet han forstod undervisningsministerens bemærkning

om, at han ikke troede, man kunne komme en definition af ”skadelig” nærmere,

sådan, at det drejede sig om en EU-definition. Så det er noget, vi må håndtere i

Danmark.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

819

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

3. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

kreativt onlineindhold på det indre marked

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0836

Rådsmøde 2868 – bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2007) 0836 – bilag 1 (grundnotat af 10/3-08)

KOM (2007) 0836 – bilag 2 (henvendelse af 13/5-08 fra

Forbrugerrådet)

KOM (2007) 0836 – bilag 3 (brev af 13/5-08 til Kulturministeren

fra Forbrugerrådet)

Undervisningsministeren:

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet med

henblik på en første udveksling af synspunkter.

Drøftelsen forventes at centrere sig om, hvilke udfordringer der bør tages hensyn

til ved udviklingen af kreativt onlineindhold, og på hvilke områder et EU-initiativ

kan have en merværdi.

Dette udvalg har tidligere fået oversendt regeringens høringssvar, der blev afgivet

som led i den åbne konsultation, som blev iværksat i forbindelse med meddelel-

sen.

Regeringen er generelt tilhænger af, at der skabes de bedst mulige rammebetin-

gelser for det europæiske informationssamfund. Regeringen er enig med Kom-

missionen i, at det bør være lettere for forbrugerne at få adgang til kreativt materi-

ale via internettet. Regeringen ser frem til et konkret udspil fra Kommissionen og

finder, at der bør tages højde for flere hensyn. I den sammenhæng spiller blandt

andet ophavsretten og udøvelsen af denne en væsentlig rolle.

Det er f.eks. positivt, at rettighedshaverne har mulighed for at benytte tekniske

foranstaltninger til at beskytte deres produkter mod ulovlig kopiering. Men samti-

dig er det vigtigt, at teknologien indrettes på en måde, som ikke skader konkur-

rencen, og som ikke forhindrer eller besværliggør forbrugernes lovlige brug af

kreativt indhold.

Vi vil udtrykke støtte til Kommissionens målsætning om at fremme en hurtig og

effektiv indførelse af nye tjenester og forretningsmodeller for udbredelse af krea-

tivt onlineindhold, f.eks. når det gælder musik og film. Vi lægger dog vægt på, at

eventuelle fælleseuropæiske initiativer skal tage nødvendigt hensyn til de forskel-

lige interessenter på markedet for kreativt onlineindhold, dvs. forbrugerne, rettig-

hedshaverne, indholdsudbydere og hardwareproducenterne.

Ikke mindst når det gælder piratkopiering finder regeringen, at der er behov for en

styrket indsats, fordi piratkopiering er et stigende problem både nationalt og glo-

balt. Den omfattende piratkopiering kan underminere incitamentet til innovation,

for hvem gider bruge mange ressourcer på at innovere, hvis andre bare kan stjæ-

le det og kopiere det? Så får vi ikke tilstrækkelig innovation. Det er dér, værdien af

ophavsretten ligger set ud fra en samfundsmæssig betragtning.

820

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Jeg kan fortælle, at en tværministeriel arbejdsgruppe her i Danmark i marts 2008

har afgivet en rapport med bud på initiativer, der har til formål at styrke indsatsen

mod piratkopiering.

Alt det her var som sagt en første udveksling af synspunkter, så sagen er alt-

så på et foreløbigt stade. Der er ikke tale om forhandlingsoplæg.

Kim Mortensen

henviste til det omfattende høringssvar fra Forbrugerrådet om

piratkopiering og pegede på, at Kommissionen læner sig op ad et fransk forslag,

som han fandt umiddelbart skræmmende, idet man vil afskære brugerne fra in-

ternettet, uanset om de har gjort noget, der er lovligt, eller om de har gjort noget,

der er ulovligt.

Kim Mortensen pegede på, at vi i Danmark har Copydan, og spurgte, hvad for-

slaget vil komme til at betyde for den opkrævning, vi foretager i Danmark, og

dermed for den støtte, der gives til vore kunstnere og kulturlivet i øvrigt.

Per Clausen

havde noteret sig, at undervisningsministeren mente, at monopoler

og patenter er den måde, hvorved man sikrer udviklingen. Selv mente han, vi-

dendeling er mere vigtig. Han spurgte, hvilke konsekvenser det vil have, at man

skal have multiterritoriale licenser.

Han var kritisk over ideen om at gøre en række lovlige handlinger umulige, og

spurgte, om det ikke var mere rimeligt med et system, der forbød, at man kunne

forhindre mennesker i at bruge deres lovlige muligheder for at kopiere

Endelig bad han undervisningsministeren bekræfte, at den franske model, hvoref-

ter man kunne lukke adgangen til internettet, var imod den danske politik.

Lone Dybkjær

spurgte, i hvor høj grad det franske forslag kunne forstyrre for-

handlingerne.

Hanne Agersnap

syntes, der var tale om en svær sag, og mente, vi var kommet

lidt sendt i gang i Danmark. I anledning af den rapport om piratkopiering, som

kom i marts, og som undervisningsministeren henviste til, sagde Hanne Ager-

snap, at hun ikke syntes, der var så meget handling i den.

Ligesom de forrige ordførere var hun stærkt kritisk over for det franske forslag om

at blokere brugernes adgang til internettet. Hun mente ikke, man havde bevist, at

det kun ville ramme ulovligheder.

I anledning af det, undervisningsministeren havde sagt om, at man skulle tage

hensyn til de forskellige interessenter på markedet, dvs. forbrugerne, rettigheds-

haverne, indholdsudbyderne og hardwareproducenterne, pegede Hanne Ager-

snap på, at man også skulle tænke på ytringsfriheden. Vi skal passe på, at vi ikke

blokerer for adgangen til fuldt lovlige ytringer.

Hun syntes ikke, softwarepatenter var den rigtige vej at gå for at få mere innova-

tion.

Morten Messerschmidt

forstod, at man lagde op til at lukke visse internetsider,

og spurgte, hvem der får kompetence til at træffe afgørelser herom. Er det Kom-

missionens organer, eller er det medlemsstaterne? Han gik ind for, at det blev en

821

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

national afgørelse. Han tilføjede, at vi kender det i dag, hvor man f.eks. – med

rette – har lukket for adgangen til børnepornosider.

Undervisningsministeren

sagde vedrørende den franske model, at den gik ud

på, at der skal nedsættes en særlig myndighed, der kan suspendere ulovlige fil-

deleres adgang til internettet. Som nævnt kom der en rapport i marts vedrørende

piratkopiering, og som opfølgning af den rapport er der taget initiativer til at iværk-

sætte en møderække med alle relevante interessenter om mulige tekniske løs-

ninger i forhold til ulovlig fildeling. Det første møde finder sted den 27. maj. Rege-

ringen vil vende tilbage til udvalget om den sag.

Når man taler om et indre marked for licenser, mener man, at det, man kan få fat i

i det ene land, skal man også kunne få fat i i det andet land. Det er en spænden-

de tanke. Der kommer antagelig et udspil fra Kommissionen, men under-

visningsministeren vidste ikke så meget om, hvad der konkret var på vej. Han

lovede, at regeringen i den forbindelse vil være opmærksom på det, ordførerne

var inde på.

Undervisningsministeren sagde vedrørende tekniske beskyttelsesforanstaltnin-

ger, at reglerne har rod i ophavsretsloven, som er en udmøntning af direktivet fra

2001 om ophavsret.

Undervisningsministeren svarede Morten Messerschmidt, at i Danmark kan der

rejses sag ved domstolen på begæring af dem, der har rettighederne, og det kan

så føre til, at der afsiges en dom om, at den pågældende hjemmeside skal lukke.

Det er altså en national afgørelse.

Formanden

gjorde opmærksom på, at Europaudvalget ikke havde noget imod, at

ministre – specielt ministre som varetog andre ministres område – lod embeds-

mændene komme med supplerende svar.

Afdelingschef Jesper Hermansen, Kulturministeriet,

sagde, at der er lagt op

til foreløbige drøftelser af fire spørgsmål vedrørende kreativt onlineindhold, og så

er det tanken, at Kommissionen vil følge op med konkrete udspil på baggrund af

diskussionen i Rådet.

Formanden

bad undervisningsministeren videregive den bekymring, der var

kommet til udtryk i udvalget, til kulturministeren.

Per Clausen

foreslog, at Europaudvalget indkalder den relevante minister i sam-

råd om sagen, for så vidt han forstod det, var der i Folketinget et klart flertal imod

den franske model. Den besked bør undervisningsministeren give videre til kul-

turministeren.

Formanden

bifaldt Per Clausens idé om et samråd med kulturministeren.

Morten Messerschmidt

henviste til, at det fremgår af notatet, at Kommissionen

efter diskussionen i Rådet vil iværksætte initiativer, men det fremgår ikke, hvilke

initiativer der vil blive tale om. Han spurgte, om han skulle forstå svarene sådan,

at der i hvert fald ikke kan blive tale om lovgivningsinitiativer, idet det i så fald vil

blive EF-Domstolen, som skal tage stilling til deres lovlighed, hvis der opstår tvivl

om legitimiteten.

822

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Afdelingschef Jesper Hermansen, Kulturministeriet,

sagde, at de initiativer,

Kommissionen vil tage på baggrund af drøftelsen, f.eks. kan have form af henstil-

linger eller anden politisk beslutningstagning fra Rådet. Der er ikke tale om, at

Kommissionen får et lovgivningsmandat. Om der til sin tid vil blive tale om henstil-

linger eller om lovgivning, kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, men Kom-

missionen skal forelægges sine initiativer i Rådet, og dermed følger sagerne den

almindelige beslutningsprocedure, herunder forelæggelse i Europaudvalget.

Undervisningsministeren

syntes, det ville være meget fornuftigt at tage et sam-

råd med kulturministeren med henblik på at få belyst den franske model nærme-

re.

823

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

4. Forslag til rådskonklusioner om Interkulturelle kompetencer

–

Rådskonklusioner

KOM (2005) 0467Rådsmøde 2868 – bilag 1 (samlenotat side

10)KOM (2005) 0467 – bilag 1 (grundnotat af 22/3-06)

Udvalgsmødereferater:

(05) side 1258 (senest behandlet i EUU 11/5-06. Punktet blev

ikke nævnt)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Forslag til konklusioner om Rådets arbejdsplan vedrørende kultur

2008-2010

–

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0242

Rådsmøde 2868 – bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2007) 0242 – bilag 1 (grundnotat af 4/7-07)

KOM (2007) 0242 – bilag 3 (revideret høringssvar af 7/11-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (07) – bilag 52, side 195 (senest behandlet i EUU

9/11-07)

Undervisningsministeren:

Der er tidligere her i udvalget blevet orienteret om

Kommissionens kulturmeddelelse fra sidste år og Rådets positive opfølgning på

forslaget om en fast kulturdagsorden, der skal fremme:

1) Kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog.

2) Kultur som katalysator for vækst og beskæftigelse.

3) Kultur som et centralt element i EU’s eksterne forbindelser.

Med den kommende treårige arbejdsplan tages der skridt til at lægge en samlet

plan for nuværende og kommende aktiviteter på kulturområdet frem, herunder

med angivelse af målsætninger, opfølgninger og afrapporteringer.

Konkret vil Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen på grundlag en åben ko-

ordinationsmetode, der er særligt tilpasset kulturområdet, gå i gang med at sam-

arbejde om de prioriterede områder, som Rådet sidste år pegede på, f.eks.

fremme af adgang til kultur og fremme af den kulturelle og kreative industris po-

tentiale.

Regeringen ser frem til et samarbejde om planen, som ud over at give større vi-

den om fælles problemstillinger og mulige anbefalinger også skal bidrage til at

synliggøre og løfte kulturen yderligere.

824

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

6. Udkast til konklusioner om flersproglighed

–

Rådskonklusioner

KOM (2005) 0596

Rådsmøde 2868 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Undervisningsministeren:

Formålet med konklusionerne er at fremme europæ-

isk samarbejde om flersproglighed via den åbne koordinationsmetode og udveks-

ling af god praksis. Det er frivilligt og ikke bindende, og landene kan selv vælge

de områder, de vil sætte fokus på.

Medlemslandene opfordres i konklusionerne bl.a. til at tage passende skridt til at

skabe effektiv sprogundervisning og til at støtte sproglæring i et livslangt perspek-

tiv.

Landene opfordres derudover til at bruge eksisterende redskaber som f.eks. Eu-

roparådets europæiske sprogportfolio – altså dokumentation for, hvad den enkel-

te kan – til at dokumentere sprogkundskaber. For at fremme mobilitet og jobmu-

ligheder er det vigtigt, at borgere kan dokumentere deres sproglige kompetencer.

Landene opfordres til at fremme læring af nationale sprog i andre medlemslande

– herunder gennem brug af it, jævnfør det danske it-undervisningsprogram Min-

goville, som nu er oversat til 32 sprog – og opfordres til også at lære mindre ud-

bredte EU-sprog og ikke-europæiske sprog såsom kinesisk og andet.

Jeg vil føje til, at vi jo har fået en sprogkommissær, rumæneren Leonard Orban,

som har været i Danmark for en måned eller to siden. Han er ikke blot optaget af

flersproglighed, men er også optaget af, at landene bruger deres eget sprog. Det

var ham, der kunne fortælle, at danskerne er dem, der brugers deres eget sprog

næstmindst i EU-institutioner. Det er vi vel flere her om bordet, som kan få lidt

dårlig samvittighed over, for vi har nok også siddet og snakket lidt for meget en-

gelsk i EU’s institutioner. Det synes han er en uting, når vi nu har de gode tolke.

Per Clausen

havde læst papirerne grundigt og lyttet til det, undervisningsministe-

ren havde sagt, men alligevel stod det ham ikke helt klart, hvor det konkrete ind-

hold i projektet er. Han var f.eks. ikke klar over, hvilke sprog det drejede sig om –

bortset fra at han kunne læse, det var baskisk. Derfor spurgte han, om der er tale

om et forsøg på at prioritere europæiske sprog.

Lone Dybkjær

spurgte, om forslaget ville få nogen som helst indflydelse på den

danske situation. Hun pegede på, at vi måske kunne lade os inspirere til at gøre

mere i Danmark. I anledning af det, undervisningsministeren havde sagt om, at

de danske politikere i højere grad skulle benytte sig af dansk, når de talte i inter-

nationale forsamlinger, gjorde hun opmærksom på, at det ikke er alle tolke, der er

lige fremragende, og at man måske bliver bedre forstået, hvis man taler engelsk.

Undervisningsministeren

svarede Per Clausen, at kommissær Leonard Orban

ikke havde glemt de ikke-europæiske sprog, f.eks. kinesisk. Fra det møde, un-

dervisningsministeren havde haft med kommissæren, vidste han, at kommissæ-

ren dels lagde vægt på, at vi bliver bedre til andre landes sprog, herunder kinesisk

825

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

og indisk, dels lagde vægt på, at vi i Danmark blev bedre til at bruge vores eget

sprog, når vi deltager i møder i udlandet.

Per Clausen

forstod, at det gik ud på, at vi skal blive bedre til alle sprog. Det lyder

vældig smukt, men det er ikke så præcist, at det kommer til at gøre ondt på no-

gen.

826

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

7. Udkast til konklusioner om voksenlæring

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2868 – bilag 3 (samlenotat side 5)

Undervisningsministeren:

Voksenlæring er noget, vi lægger megen vægt på i

Danmark. Vi er verdensmestre, men vi kan selvfølgelig forbedre os. Det gør vi

også, når det gælder voksenuddannelse. Det kan give både beskæftigelse og

adgang til bedre job, og det kan bidrage til bekæmpelse af social udstødning. Det

kan give personlig udfoldelse og selvværd. Det tror jeg, vi alle er enige om.

Konklusionerne opstiller eksempler på tiltag, som kan fremme voksenuddannel-

se, og som medlemslandene kan lade sig inspirere af efter behov. F.eks. udveks-

ling af ”best practice”, gensidig anerkendelse af uddannelser, identificering og

fjernelse af barrierer for voksenuddannelse og selvfølgelig også inddragelse af

alle interessenter.

Det kan være nogle voksne, som er gået tidligt ud af skolen. Det kan være nogle,

der står over for et skift, eller som har brug for læse- og talefærdigheder, itkund-

skaber og sprog. Det kan også gælde mange af dem, som har en uddannelse.

Det er helt afgørende, at man fremmer udviklingen af metoder og værktøjer, som

kan måle kompetencer og færdigheder. Ellers kan man ikke give dem realkompe-

tencebeviser. Sådanne validerings- og anerkendelsesprocedurer kan være med

til at sikre, at der ikke er nogen, der urimeligt skal begynde forfra, og at der ikke

opstår flaskehalse i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Det er alt sammen nogle konklusioner, som ligger fint i forlængelse af de danske

trepartsaftaler, som de fleste partier har været med til at forhandle i det danske

finansministerium.

Hanne Agersnap

havde forstået, at undervisningsministeren havde arbejdet me-

get med at undgå ”dead ends” i uddannelsessystemet – ikke blot for dem, der

ikke har så megen uddannelse, men også for de uddannede – hvilket hun syntes

var meget prisværdigt. Hun mente, man ikke alene burde gøre noget for så vidt

angår professionsuddannelserne, men også undgå ”dead ends” inden for univer-

sitetsuddannelserne.

Bjarne Laustsen

pegede på det problem, der består i, at vi inviterer folk fra Øst-

europa til at få f.eks. en landbrugsuddannelse eller en erhvervsuddannelse, og de

får ikke alene uddannelsen betalt, men får også penge til deres underhold, mens

der ikke er tilsvarende muligheder for danskere, som ønsker at uddanne sig i ud-

landet. Han havde svært ved at se nytteværdien i, at vi på den måde subsidierer

visse landes mangel på uddannelse. Han så hellere, at vi sendte vore AMU-

lærere til f.eks. Rumænien og lærte dem at svejse dér. Han pegede på, at i nogle

tilfælde bruger de pågældende deres uddannelse her i landet, man i mange til-

fælde rejser de hurtigt tilbage igen.

827

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Undervisningsministeren

erklærede sig enig i, at det er utroligt vigtigt, hvis man

skal have voksne til at forbedre deres kvalifikationer, at man anerkender deres

reelle kompetence, så de ikke skal starte forfra, og at der ikke er blindgyder i ud-

dannelserne. Det er rigtigt, som Hanne Agersnap er inde på, at man har haft

mange blindgyder inden for professionsbacheloruddannelserne, hvilket er grun-

den til, at alle har tilsluttet sig ideen fra Århus om, at hvis man har en læreruddan-

nelse, skal man i løbet af 2 år kunne få gymnasielærerkompetence.

Han gav Bjarne Laustsen ret i, at visse erhvervsskoler og landbrugsskoler tilsyne-

ladende lokker folk hertil under falske forudsætninger. Man er ved at granske dis-

se sager og er i færd med at skrive rapporter om dem.

828

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om at gøre

2009 til europæisk år for kreativitet og innovation

–

Generel enighed

KOM (2008) 0159

Rådsmøde 2868 – bilag 3 (samlenotat side 8)

Undervisningsministeren:

På rådsmødet skal vi tage stilling til et forslag fra

Kommissionen om at gøre 2009 til europæisk år for kreativitet og innovation

Formålet med året er at fremme kreativitet, innovation og entreprenørskab til gavn

for udviklingen af kompetencer – både personlige, sociale og beskæftigelsesrela-

terede – og til gavn for den økonomiske vækst. Forslaget skal også fremme mil-

jøet og fremme og understøtte kreativitet og innovation.

Redskaberne kan være konferencer, debatter, oplysningskampagner og udveks-

ling af god praksis.

I det nuværende forslag er der ikke afsat europæiske midler til dette år for kreati-

vitet og innovation, men der kan søges midler inden for eksisterende programmer

som f.eks. programmet for livslang læring og ungdomsprogrammet.

Kim Mortensen

syntes, det var en god idé at gøre år 2009 til et europæisk år for

kreativitet og innovation, idet han pegede på, at der i den uddannelsespolitiske

debat havde været lagt megen vægt på det økonomiske med Pisaundersøgelser

o.lign., idet man tilsyneladende har sagt, at når man ikke kan måle det, der er

vigtigt, må man gøre det, der kan måles, til det vigtige.

Undervisningsministeren

var enig med Kim Mortensen i, at vi skal passe på, at

vi ikke glemmer det kreative, men det er Skolestyrelsen også utrolig opmærksom

på.

829

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

9. Udkast til konklusioner om promovering af kreativitet og innovation

gennem uddannelse

–

Udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2008) 0159

Rådsmøde 2868 – bilag 3 (samlenotat side 10)

Undervisningsministeren:

Punkt 9 er tæt forbundet med året for kreativitet og

innovation, da det drejer sig om rådskonklusioner om kreativitet og innovation

gennem uddannelse. Uddannelsessystemet bør jo udvikle både viden og færdig-

heder og fremme kompetence, som er forbundet med kreativitet. Det gælder bå-

de nysgerrighed, intuition, eksperimentering og entreprenørskab.

Formandskabet har bedt ministrene udveksle synspunkter om emnet på rådsmø-

det den 22. maj 2008, og der skal vi så høre om de andre landes erfaringer på

feltet.

830

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

10. Forslag til resolution om unge med færre muligheders deltagelse i

samfundslivet

–

Udveksling af synspunkter og rådsresolution

KOM (2007) 0498

Rådsmøde 2868 – bilag 3 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (071) – bilag 52, side 198 (senest behandlet i EUU

9/11-07)

Undervisningsministeren:

Punkt 10 handler om ungdomsområdet og er en ud-

veksling af synspunkter om mulighederne for at styrke den aktive deltagelse i

samfundslivet for unge – herunder især unge med særlige behov. Igen er der tale

om åben koordination, og der er tale om at sætte fokus på unge med særlige be-

hov. Det kan vedrøre – hvis vi ser på det med danske øjne – både dem, der er

faldet ud af uddannelsen, eller som aldrig har fået en uddannelse, men det gæl-

der også dem, der har særlige behov, og som vi lige har vedtaget en lov for, så-

dan at de også kan få en ungdomsuddannelse, selv om de eventuelt har Downs

syndrom eller har andre handicap. Her er vi nok lidt foran de fleste andre lande.

Men vi har jo ikke helt fået realiseret den flotte lov, som vi vedtog.

I øvrigt har Danmark jo Det Europæiske Agentur for Udvikling af Specialundervis-

ning, som ligger i Odense, og som jeg har tænkt mig snart selv at besøge. Det

har faktisk bidraget til en forstærket indsats via en række europæiske initiativer

inden for specialundervisningen. Det er flot og berettiget, at det ligger i Danmark.

Det vil jeg reklamere lidt for.

Kim Mortensen

ville gerne vide, hvad man kunne gøre for at bekæmpe det alt for

store frafald blandt de unge, som tager ungdomsuddannelserne. Han interesse-

rede sig specielt for, hvordan vi kan udnytte voksenkontakten i de relationer, som

andre end uddannelsesinstitutionerne har til de unge, hvilket han vidste man hav-

de arbejdet meget med i Sverige.

Undervisningsministeren

var enig med Kim Mortensen i, at voksenkontakt er

helt central, og at man godt kan lære noget uden at blive undervist. Derfor indfø-

rer man også fra 1. august obligatoriske mentorer for alle, der har brug for det, i

ungdomsuddannelserne.

831

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2875 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse – Fødevareministeriets punkter) den 9.- 10. juni

2008

Fødevareministeren:

De to sager, som jeg forelægger nu, er sager, som vil blive

behandlet på rådsmødet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbe-

skyttelse den 9.-10. juni.

Sagen om nye fødevarer – Novel Food – forelægger jeg til forhandlingsoplæg.

1. Forslag om fødevareforbedringsmidler

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer,

fødevareenzymer og fødevarearomaer

–

Drøftelse

KOM (2006) 0423, KOM (2007) 0672 og KOM (2008) 0145

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2006) 0423 – bilag 2 (grundnotat af 3/10-06)

EU-note (06) – E 59 (notat af 22/5-07om 4-pakken)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (henvendelse af 12/10-06 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 78, side 212 (senest behandlet i EUU

14/12-07)

EUU alm. del (06) – bilag 362, side 1317 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 23/5-07)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fødevaretilsætningsstoffer

–

Drøftelse

KOM (2006) 0428, KOM (2007) 0673 og KOM (2008) 0143

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2006) 0428 – bilag 2 (grundnotat af 3/10-06)

EU-note (06) – E 59 (notat af 22/5-07om 4-pakken)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (henvendelse af 12/10-06 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 78, side 212 (senest behandlet i EUU

14/12-06)

EUU alm. del (06) – bilag 362, side 1317 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 23/5-07)

832

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF,

Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF og

Rådets direktiv 2001/122/EF

–

Drøftelse

KOM (2006) 0425, KOM(2007) 0670 og KOM (2008) 0144

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2006) 425 – bilag 2 (grundnotat af 3/10-06)

EU-note (06) – E 59 (notat af 22/5-07 om 4-pakken)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (henvendelse af 12/10-06 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 78, side 212 (senest behandlet i EUU

14/12-07)

EUU alm. del (06) – bilag 362, side 1317 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 23/5-07)

d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende

egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af

Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89, Rådets forordning (EØF) nr.

1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96 og direktiv 2000/13/EF

–

Drøftelse

KOM (2006) 0427 og KOM (2007) 0671

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2006) 427 – bilag 2 (grundnotat af 3/10-06)

EU-note (06) – E 59 (notat af 22/5-07om 4-pakken)

Rådsmøde 2758 – bilag 5 (henvendelse af 12/10-06 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 78, side 212 (senest behandlet i EUU

14/12-07)

EUU alm. del (06) – bilag 362, side 1317 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 23/5-07)

Fødevareministeren:

Den såkaldte ”4-pakke”, består som bekendt af fire forord-

ningsforslag, der omhandler:

Aromaer.

Enzymer.

Tilsætningsstoffer.

En fælles godkendelsesprocedure.

833

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

I forbindelse med Europa-Parlamentets anden behandling af forslagene vedtog

Miljøudvalget i sidste uge en række ændringsforslag til Rådets fælles holdninger,

og der føres netop nu forhandlinger mellem formandskabet, Kommissionen og

Europa-Parlamentet med henblik på at opnå en tidlig andenbehandlingsløsning.

Vedrørende aromaforslaget har Europa-Parlamentets Miljøudvalg fremsat æn-

dringsforslag til bilag III. Det er det bilag, der fastsætter grænseværdier for speci-

fikke aktive stoffer, der naturligt findes i visse fødevarer, men som ikke i sig selv

må tilsættes fødevarer. Dette bilag vil Europa-Parlamentet midlertidigt ophæve for

senere at fastsætte nye grænseværdier.

Drøftelserne i Rådet viser, at der ikke umiddelbart er opbakning til Miljøudvalgets

ændringsforslag, og vi vil fra dansk side arbejde for, at man i de videre forhand-

linger med Europa-Parlamentet fastholder Rådets fælles holdning på dette punkt.

I forbindelse med forslaget om tilsætningsstoffer har Miljøudvalget vedtaget et

ændringsforslag, der betyder, at azofarvestoffer skal mærkes, således at det

fremgår af mærkningen, at stoffet kan fremkalde allergi og forårsage hyperaktivi-

tet. Der er ikke videnskabeligt påvist en sådan risiko, men det er i øvrigt regerin-

gens holdning, at såfremt et stof udgør en sundhedsrisiko, bør det forbydes. Her

vil en mærkningsløsning vil ikke være tilstrækkelig.

Vi har fra dansk side bedt om, at der afholdes et ekspertmøde om azofarvestoffer,

hvilket er blevet arrangeret til den 16. maj, altså i dag. Her vil vi bede om, at re-

vurderingen af azofarvestofferne bliver fremskyndet.

Også hvad angår dette spørgsmål håber jeg, at Rådet og Parlamentet vil finde en

fornuftig løsning i trepartsforhandlingerne.

Set i lyset af forhandlingssituationen agter regeringen at henholde sig til det for-

handlingsoplæg, som blev tiltrådt af udvalget den 23. maj 2007.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til fødevareministerens udtalelse om, at der

ikke er videnskabelige beviser for, at azofarvestoffer er skadelige. Det fremgår

imidlertid af betænkningen fra Europa-Parlamentets Miljøudvalg, at der er kom-

met en undersøgelse fra Southampton universitet i sommer, hvor man har lavet

et forsøg med børn, som man har givet små doser, hvorefter børnene har vist

hyperaktiv adfærd. Fødevareministeren sagde, at hun ville bede om, at der bliver

foretaget en revision af direktivet, men hun sagde samtidig, at hun ville holde sig

til den holdning, der er i Rådet. Anne Grete Holmsgaard mente, det var vigtigt, at

regeringen bakker op om den holdning, der indtages af Europa-Parlamentets Mil-

jøudvalg, og arbejder for at få de stoffer ud af markedet. I den forbindelse henvi-

ste hun til sikkerhedsprincippet og til, at azofarvestoffer jo ikke er vigtige. Det er

kun vigtigt for dem, der vil markedsføre disse stoffer, om man kan fremstille gul

eller rød vingummi. I anledning af at fødevareministeren holdt sig til forhandlings-

oplægget fra sidste år, gjorde Anne Grete Holmsgaard opmærksom på, at det var

meget generelt og mest drejede sig om procedure, og gik ud fra, at de præcise-

ringer, fødevareministeren nu kommer med, også er en del af forhandlingsop-

lægget.

834

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Per Clausen

ville ikke blande sig så meget i, hvordan man fortolkede fødevare-

ministerens forhandlingsoplæg fra sidste år, idet han ikke støttede det. Han men-

te, det ville være fornuftigt, hvis fødevareministeren tog udgangspunkt i, at der i

Folketinget faktisk er et flertal for, at hun skal arbejde for at få azofarvestoffer for-

budt. Ellers må Fødevareudvalget fremskynde den beretning, man har bebudet at

ville afgive om sagen.

Bjarne Laustsen

udtalte sig på linje med de to foregående ordførere og pointe-

rede, at man bør støtte Europa-Parlamentet. Med hensyn til azofarvestoffer synes

han, det ville være fint, om fødevareministeren ville tilkendegive, at stoffer, der

kan undværes, eller som kan erstattes af andre stoffer, er der ingen grund til at

tillade at man putter i vore fødevarer. Udgangspunktet må være, at man tager

hensyn til forbrugerne.

Svend Auken

gjorde, i anledning af at fødevareministeren henviste til det for-

handlingsoplæg, hun havde fået godkendt for et år siden, opmærksom på, at det

ikke afskar Europaudvalget fra at forholde sig til de ændringsforslag, der er frem-

sat fra Europa-Parlamentet, eller til nye videnskabelige oplysninger.

Han delte fødevareministerens opfattelse af, at stoffer, hvor der er påvist skadeli-

ge virkninger, bør man holde ude, men det bedste kan jo blive det godes fjende,

og hvis det bedste, vi kan opnå, er en mærkningsordning, må vi acceptere en

sådan.

Fødevareministeren

sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at den undersø-

gelse, der er foretaget i Southampton, har sat debatten i gang, men problemet er,

at efter andre eksperters vurdering er den behæftet med meget stor usikkerhed.

Hverken EFSA eller de danske eksperter er enige i undersøgelsens konklusioner

og mener ikke, at den kan bruges til at ændre på de eksisterende grænseværdier.

EFSA vurderer, at de generelle effekter for de to grupper børn, der indgik i under-

søgelsen, ikke er konsistente. Det er forældrenes vurdering af børnenes adfærd,

der er udslaggivende, ikke lærernes eller de professionelles vurderinger. Og stati-

stikeksperter har påpeget, at de statistiske modeller, der er blevet brugt, ikke er

korrekte, og hvis man bruger korrekte statistiske modeller, bliver signifikansen

mindre eller ikke eksisterende. I øvrigt kan undersøgelsen ikke bruges til at finde

ud af, hvilke tilsætningsstoffer der er skadelige, idet der er brugt en blanding af

tilsætningsstoffer. På denne baggrund har fødevareministeren fundet, at man

burde have sat skub i processen i EU-sammenhæng og få fremskyndet revurde-

ringen af azofarvestofferne. Det er grunden til, at eksperterne holder møde i dag.

Fødevareministeren lovede at vende tilbage til udvalget og fortælle, hvad resulta-

tet af eksperternes møde blev. Måske vil man lave en undersøgelse, som er mere

holdbar.

Fødevareministeren nævnte, at hvis vi bruger beskyttelsesklausulen til at forbyde

azofarvestofferne, skal vi også fremlægge en videnskabelig begrundelse.

Fødevareministeren tilføjede, at i den danske industri har man i høj grad fundet

alternativer til anvendelse af azofarvestoffer, og i forbindelse med et samråd i Fø-

devareudvalget var det blevet oplyst, at læskedrikbranchen har udfaset anven-

835

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

delsen af 98 pct. af azofarvestofferne og har givet håndslag på, at man også vil

udfase de resterende 2 pct.

Fødevareministeren gentog i svaret til Bjarne Laustsen, at hvis det kan påvises,

at der er en risiko forbundet med azofarvestoffer, syntes hun ikke, det var nok

med en mærkning, men at man skulle gennemføre et forbud, men problemet er,

at den videnskabelige dokumentation ikke foreligger.

Fødevareministeren var enig med Svend Auken i, at hvis der er skadelige virk-

ninger, skal vi ikke nøjes med en mærkningsordning, men forbyde stofferne. Vi

går ind i forhandlingerne med dette udgangspunkt. Men skulle det vise sig, at der

kun kan opnås enighed om en mærkningsordning, vil vi støtte en sådan.

Per Clausen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt fødevareministeren ville tage

udgangspunkt i den kendsgerning, at der faktisk i Folketinget er et flertal for, at vi

skal forbyde azofarvestoffer.

Han var enig med Svend Auken i, at hvis vi ikke kan få et forbud, er en mærk-

ningsordning naturligvis at foretrække.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om der var flertal for den hurtige revurdering,

som Danmark har arbejdet for.

Anne Grete Holmsgaard pegede på, at azofarvestofferne er et problem, selv om

man er ved at udfase dem i Danmark, idet de kan anvendes i andre EU-lande.

Anne Grete Holmsgaard var klart af den opfattelse, at hvis vi ikke kan få et forbud

nu, er det bedre at have en mærkningsordning, men vi må vel blive ved med at

arbejde for et forbud.

Lone Dybkjær

mente, at det forhold, at man i den danske sodavandsbranche er

ved at udfase azofarvestofferne, tyder på, at man ikke behøver dem.

Bjarne Laustsen

nævnte, at man i Fødevareudvalget forsøger at få Venstre og

Konservative med på en beretning om at forbyde azofarvestoffer, og spurgte,

hvordan fødevareministeren stillede sig til den politiske diskussion.

Fødevareministeren

sagde til Per Clausen, at hvis vi her og nu ville gennemføre

et forbud mod azofarvestoffer, ville vi kunne anvende beskyttelsesklausulen, men

så skulle vi fremlægge videnskabelig dokumentation for, at der er en risiko for-

bundet med dem. Derfor mente hun, hun havde gjort det eneste rigtige, nemlig at

tage sagen op med Kommissionen og foreslå, at man hurtigst muligt fik indkaldt

eksperterne til at foretage en vurdering af, om man kan få fremskyndet revurde-

ringen af azofarvestofferne og eventuelt få iværksat en egentlig undersøgelse,

der kan give et svar på det, som Southamptonundersøgelsen ikke var god nok til.

Som nævnt ville hun gerne orientere Europaudvalget om, hvad der kom ud af

eksperternes møde, der fandt sted samme dag, idet hun så kunne sige noget

mere om, hvorvidt hendes strategi var lykkedes.

Fødevareministeren sagde i anledning af Anne Grete Holmsgaards indlæg om

indre markedsbestemmelserne, at der også kunne være grund til at diskutere

andre farvestoffer.

836

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Per Clausen

forstod, at fødevareministeren ikke havde tænkt sig at rette sig efter

et flertal i Folketinget, men det spørgsmål var det nok rigtigst at tage op i Fødeva-

reudvalget.

Han betegnede det som interessant, at det er nogle naturvidenskabelige fødeva-

reeksperter, som mener sig i stand til at sige, at det, adfærdspsykologerne har

fundet frem til, ikke er videnskabeligt nok, og spurgte derfor, om der er nogle ad-

færdspsykologer, som mener, at Southamptonundersøgelsen ikke holder.

Lone Dybkjær

kvitterede for, at fødevareministeren havde været proaktiv og fået

lavet den konference med eksperterne. Når den var afholdt – og vel var kommet

med en eller anden konklusion – ville det være rart, om Europaudvalget blev ori-

enteret om konklusionen, og om man også fik at vide fra eksperterne, hvorfor de

ikke mente, Southamptonunderøgelsen var god nok. Altså at man fik noget på et

stykke papir. I den forbindelse ville hun gerne vide, om der var tale om udtalelser

fra adfærdspsykologer eller naturvidenskabsmænd.

Fødevareministeren

sagde til Per Clausen, at hun altid ville rette sig efter, hvad

et flertal i Folketinget måtte pålægge hende, og tilføjede, at hun mente rent fak-

tisk, hun i høj grad arbejdede for det, som er flertallets synspunkt. Hendes sigte

havde været at komme videre og få nogle resultater. Som nævnt var det både det

danske fødevareinstitut og EFSA, som mente, at Southamptonundersøgelsen var

usikker. De naturvidenskabelige eksperter skal også inddrage virkningen på

menneskers adfærd. I den forbindelse gentog fødevareministeren, at det ikke var

lærernes og de professionelles iagttagelser af børnene, der havde være udslag-

givende, men forældrenes vurdering.

I svaret til Lone Dybkjær henviste fødevareministeren igen til, at der var en række

kritikpunkter af Southamptonundersøgelsen, bl.a. at de statistiske eksperter sag-

de, at de statistiske modeller, man havde brugt, simpelt hen ikke var korrekte.

Måske ville eksperterne i dag komme frem til, at man skulle lave en undersøgelse

på en videnskabelig forsvarlig måde.

NOT

Formanden

sagde, at udvalget havde noteret sig de løfter, fødevareministeren

var kommet med. I den forbindelse nævnte han, at der vil komme en tilbagemel-

ding til Europaudvalget og Fødevareudvalget om, hvad der kom ud af det møde

med eksperterne, som fødevareministeren havde fået indkaldt.

837

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye

fødevarer og om ændring af forordning (EF) nr. XXX/XXXX [fælles

godkendelsesprocedure].

–

Generel indstilling

KOM (2007) 0872

Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 12)

KOM (2007) 0872 – bilag 2 (grundnotat af 20/2-08)

KOM (2007) 0872 – bilag 3 (henvendelse af 12/3-08 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 201, side 625 (senest behandlet i

EUU 14/3-08)

Fødevareministeren:

Forslaget har til formål at revidere og sammenskrive de

gældende regler om nye fødevarer og nye fødevareingredienser, dvs. fødevarer

og fødevareingredienser, der ikke har været brugt i nævneværdigt omfang i EU

før den 15. maj 1997.

Som et eksempel på en ny fødevareingrediens, der netop er blevet godkendt ef-

ter de eksisterende regler, kan jeg nævne tørret frugtkød af den afrikanske frugt

Baobab, der nu er godkendt som ny ingrediens i en række fødevarer, bl.a. i

müslibarer.

Formandskabet satser på en hurtig vedtagelse. Jeg forventer, at forslaget sættes

på dagsordenen for EPSCO-rådsmødet i juni med henblik på vedtagelse af en

generel indstilling.

Det overordnede formål med revisionen er et forenklet regelsæt, der er klart og let

at administrere.

Der er i forslaget bl.a. lagt op til en præcisering af definitionen af nye fødevarer og

af forordningens anvendelsesområde. Endvidere strømlines godkendelsesproce-

duren for nye fødevarer, og der foreslås et forenklet system for risikovurdering af

produkter fra tredjelande, der betragtes som ”nye” i EU. Endelig udarbejdes en

fælles liste over godkendte nye fødevarer og fødevareingredienser.

Jeg vil gerne fremhæve et par af de emner, som regeringen finder væsentlige i

relation til dette forslag.

For så vidt angår godkendelsesproceduren finder regeringen det positivt, at god-

kendelsesproceduren for nye fødevarer nu bliver centraliseret hos EFSA til afløs-

ning af den eksisterende procedure, hvor det er en medlemsstats kompetente

risikovurderingsmyndighed, der udarbejder den første analyse.

Det er en styrkelse af risikovurderingen, at ansøgninger om godkendelse af nye

fødevarer fremover skal behandles i henhold til den fælles godkendelsesprocedu-

re, som er under vedtagelse som en del af ”4 pakken” vedrørende tilsætningsstof-

fer, enzymer og aromaer.

838

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Regeringen kan desuden støtte, at der gives generelle godkendelser til anvendel-

se af en fødevare – i stedet for godkendelse alene til det ansøgende firma for det

ansøgte produkt.

For så vidt angår afgrænsning af fødevarer i forhold til lægemidler har Kommissi-

onen foreslået at fastholde de hidtidige regler, hvorefter det er det enkelte med-

lemslands kompetente lægemiddelmyndigheder, der afgør, om et givent produkt

falder ind under definitionen af et lægemiddel. Markedsføring vil i disse tilfælde

kunne forbydes i det pågældende medlemsland. Regeringen kan støtte dette for-

slag.

Af hensyn til handelen med tredjelande har regeringen støttet, at markedsførin-

gen i EU af traditionelle fødevarer, som har haft en langvarig og sikker anvendel-

se i lande uden for EU, gøres lettere.

Regeringen finder, at tredjelandsprodukter som udgangspunkt bør underkastes

den samme godkendelsesprocedure som andre nye fødevarer. Risikovurderin-

gen kan i disse tilfælde gøres lempeligere ved, at der tages hensyn til dokumente-

ret sikker anvendelse som fødevare i et tredjeland.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at vi fra dansk side kan støtte forsla-

get, idet vi dog lægger afgørende vægt på, at reguleringen i sin endelige udform-

ning er sundhedsmæssigt acceptabel.

Regeringen vil arbejder regeringen for:

At reglerne om nye fødevarer gøres mere klare og lettere at administrere.

At risikovurderingen af nye fødevarer centraliseres hos EFSA.

At der gives hjemmel til at fastsætte mærkningskrav ved godkendelse af alle

nye fødevarer, herunder også fødevarer fra klonede dyr.

At reglerne indebærer en klar afgrænsning af fødevarer i forhold til lægemid-

ler.

At produkter fra tredjelande i udgangspunkt underkastes den samme god-

kendelsesprocedure som andre nye fødevarer, men at der i forbindelse med

risikovurderingen kan tages hensyn til dokumenteret sikker anvendelse som

fødevarer i et tredjeland, således at markedsføringen i EU af traditionelle fø-

devarer, som har en langvarig sikker anvendelse i lande uden for EU, gøres

lettere.

Per Clausen

syntes, det lød meget fornuftigt, at det er de nationale lægemiddel-

myndigheder, der træffer beslutning, hvis der er tale om lægemidler, men hvem

afgør, om der er tale om lægemidler? Er det de nationale lægemiddelmyndighe-

der, eller er det EFSA?

Per Clausen pegede på, at Fødevareinstituttet ved DTU havde to kritikpunkter.

For det første mener det, man skal tydeliggøre, hvornår der er tale om en ny fø-

devare. For det andet mener det, at medlemslandenes eksperter skal have læn-

gere frist til at vurdere, om der er problemer. Endelig synes de, det er en underlig

måde at gøre det på, at medlemsstaterne og EFSA skal bevise, at der er proble-

mer. Det er bedre, at de, der vil importere nye fødevarer, beviser, at de ikke er

839

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

skadelige. Per Clausen ville gerne vide, hvorfor fødevareministeren ikke støtter

eksperterne på disse områder.

Han spurgte om fødevareministeren er tilfreds med, at vi får nogle gennemførel-

sesbestemmelser, som betyder, at Kommissionen kan vedtage de regler, der skal

være gældende, uden at inddrage Europa-Parlamentet.

Han spurgte videre, hvordan man vil sikre, at man får en klar definition af na-

nobegrebet, sådan at man sikrer, at alle fødevarer fremstillet ved nanoteknologi

bliver omfattet.

Endelig spurgte han, hvordan fødevareministeren stiller sig til godkendelsespro-

ceduren for fødevarer fra klonede dyr.

Bjarne Laustsen

pointerede, at det er producenterne af nye fødevarer, der skal

dokumentere, at sikkerheden er i orden.

Fødevareministeren

svarede Per Clausen, at det er de nationale lægemiddel-

myndigheder, der afgør, om der er tale om et lægemiddel. Sådan er situationen

også i dag.

Med hensyn til beslutningsprocessen gjorde fødevareministeren opmærksom på,

at vi under forhandlingerne har arbejdet for, at der fortsat skal indsendes en an-

søgning til EFSA vedrørende godkendelse af novel food, uanset om de pågæl-

dende fødevarer har været anvendt som fødevarer i tredjelande, men vi går ind

for, at man kan medinddrage den dokumentation, der måtte forelægge for anven-

delsen i tredjelande. Hvis man opretholder en procedure uden en indledende risi-

kovurdering, mener vi, man skal begrænse omfanget af produkter, der kan kom-

me i betragtning, til f.eks. frugt og grønt.

Europa-Parlamentet vil blive inddrage i godkendelsesproceduren.

Der er ikke nogen skarp definition af nanoteknologi, men hvis der er tale om an-

vendelse af ny teknologi – dvs. en teknologi, der ikke tidligere har været anvendt

– skal det afgøres, om produktet kan godkendes eller ej.

For fødevarer fra klonede dyr kræves der en risikovurdering og en godkendelse,

inden de kan markedsføres i EU. Det gør der også efter de nuværende regler.

Derudover arbejder vi for, at der kommer en mærkningsordning, så forbrugerne

kan se, at der er tale om klonede dyr.

Hun nævnte over for Lone Dybkjær, at i stedet for at det er de nationale myndig-

heder, som tager stilling til godkendelsesproceduren, bliver det nu EFSA, som

skal foretage en vurdering, og så går sagen over til en komitéprocedure. Hun

mente, det var bedre, at det var de europæiske eksperter, der lavede denne vur-

dering.

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at vi ikke altid er enige i de vurderinger,

der foretages af EFSA.

Hun spurgte, om vi virkelig kan sige, vi synes, det er et lægemiddel, som skal

godkendes af Lægemiddelstyrelsen, hvis et stof er godkendt som fødevare.

Hun spurgte, hvordan fødevareministeren stillede sig til Forbrugerrådets idé om

tidsbegrænsede tilladelser.

840

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Fødevareministeren

svarede Lone Dybkjær, at det er de nationale myndigheder,

der afgør, hvorvidt et produkt er et lægemiddel eller ej.

Hun syntes sådan set også, det kunne være en god ide med tidsbegrænsede

tilladelser, således som Forbrugerrådet har foreslået, idet der kan komme ny vi-

den på området. Hun tilføjede, at man selvfølgelig skal være opmærksom på, at

det kunne være ressourcekrævende, men hun syntes godt, man kunne tage det

med i overvejelserne.

Per Clausen

syntes, fødevareministerens svar var udmærkede, og derfor over-

vejede han at ændre sin indstilling fra minus til et plus, hvis der ikke kom grave-

rende ting frem i den følgende diskussion.

Anne Grete Holmsgaard

mente ikke, det var tilstrækkeligt med en risikovurde-

ring, når det drejede sig om kød fra klonede dyr. Hun mente, det måtte være en

etisk vurdering, om vi overhovedet skal have fødevarer fra klonede dyr.

Fødevareministeren

gentog over for Anne Grete Holmsgaard, at for så vidt an-

går kød fra klonede dyr ville hun arbejde for en særlig mærkning for at give for-

brugerne denne oplysning. Helt konkret havde det faktisk været inde i forhandlin-

gerne, hvorvidt etiske overvejelser kunne indgå som et led i godkendelsesproce-

duren, og Kommissionen har foreslået, at den europæiske gruppe vedrørende

etik inden for naturvidenskab og ny teknologi, som er nedsat, bliver bedt om at

udtale sig i relevante tilfælde. Det vil regeringen gerne støtte.

Per Clausen

spurgte, om han skulle forstå fødevareministerens svar vedrørende

de klonede dyr sådan, at vi kan sige, at vi på grund af etiske overvejelser slet ikke

vil acceptere produkter fra klonede dyr.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at man ville bede om en udtalelse fra den eti-

ske komité, men spurgte ligesom Per Clausen, om vi – uanset hvad den etiske

komité siger – kan fastholde, at vi af etiske årsager vil sige nej til kød fra klonede

dyr. Hun kunne sagtens foretille sig, at man kunne lave en risikovurdering, som

sagde, at der ikke var nogen risiko, men der er formentlig heller ikke nogen risiko

forbundet med at spise sin nabo – udover at det er forbudt.

Svend Auken

spurgte, hvorfor man ikke tager en principiel diskussion om, hvor-

vidt man overhovedet vil acceptere fødevarer fra klonede dyr, idet han pegede

på, at der her var tale om et område, hvor EU kunne bringe sig på kant med den

europæiske befolkning.

Fødevareministeren

svarede Per Clausen, at man vil foretage en konkret vurde-

ring i de enkelte tilfælde.

Hun svarede Anne Grete Holmsgaard, at hun netop havde arbejdet for, at etikken

kunne være et legitimt kriterium for ikke at acceptere kød fra klonede dyr, idet hun

var enig med Anne Grete Holmsgaard i, at den kan spille en nok så væsentlig

rolle.

Fødevareministeren var enig med Svend Auken i, at man godt kunne tage en

principiel diskussion om klonede dyr, men den konkrete opgave var at finde ud af,

hvordan bestemmelserne i novel food forordningen skulle være. Hun vidste ikke,

841

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

NOT

om der ville komme en principiel diskussion i et andet regi, men ville gerne

undersøge det, og vende tilbage til udvalget

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

842

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Punkt 4. Rådsmøde nr. 2867 (landbrug og fiskeri) den 19. maj 2008

Miljøministeren forelagde dagsordenens punkt 1-2.

Fødevareministeren forelagde dagsordens punkt 3-4 og 6.

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til det samlenotat om de to forslag til forordnin-

ger om pesticider, som blevet sendt til udvalget. Jeg kan oplyse, at formandska-

bet kun har valgt kun at sætte forordningen om markedsføring af pesticider på

rådsmødet den 19. maj.

Jeg tillader mig alligevel at forelægge både denne forordning og forordningen om

statistik over pesticider til forhandlingsoplæg. Baggrunden er, at formandskabet

har oplyst, at man ønsker at opnå politisk enighed om en fælles holdning til begge

forslagene under det slovenske formandskab.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

–

Politisk enighed

KOM (2006) 0388 og KOM (2008) 0093

Rådsmøde 2867 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 2867 – bilag 3 (tillæg til samlenotat side 2)

Rådsmøde 2750 – svar på spørgsmål 2 (om substitution af

plantebeskyttelsesmidler af 31/10-06)

Rådsmøde 2750 – svar på spørgsmål 3 (om hjemmelsgrundlag

af 31/10-06)

EUU alm. del (06) – bilag 301 (henvendelse af 18/4-07 fra

Kommunernes Landsforening om Kommissionens temastrategi

for pesticider)

Rådsmøde 2750 – bilag 3 (henvendelse af 8/9-06 fra Dansk

Landbrug og Dansk Gartneri om markedsføring af pesticider)

EU-note (071) – E 8 (notat af 26/10-07 om behandlingen i

Europa-Parlamentet)

EU-note (06) – E 61 (notat af 18/4-07 om behandlingen af

forordningen i institutionerne)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 78, side 207 (seneste behandling i

EUU 14/12-07)

EUU alm. del (072) bilag 179, side 579 (referat af samråd 29/2-

08 om plantebeskyttelsesmidler)

EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1362 (referat af samråd 1/6-

07 om plantebeskyttelsesmidler)

Miljøministeren:

Sagen er sat på dagsorden for rådsmødet på mandag den 19.

maj med henblik på at opnå politisk enighed om en fælles holdning om forslaget.

843

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Som bekendt er der tale om et forslag fra Kommissionen, som fundamentalt vil

ændre den eksisterende godkendelsesordning for pesticider ved at indføre en

tvungen gensidig anerkendelse inden for 3 fastlagte klimatiske zoner. Forslaget

vil betyde, at Danmark ikke længere vil kunne nægte at godkende et plantebe-

skyttelsesmiddel, der er godkendt af en anden medlemsstat i den nordlige zone.

Som jeg flere gange har orienteret udvalget om, har regeringen da også fra første

færd arbejdet målrettet mod at få ændret Kommissionen forslag, således at vi i

Danmark ikke bliver tvunget til at godkende pesticider, der ødelægger det danske

grundvand og i øvrigt skader miljø og sundhed.

Det er helt afgørende for regeringen, at Danmark ikke bliver tvunget til at godken-

de pesticider, som kan skade vort grundvand.

Vi har arbejdet og arbejder fortsat på at skabe et blokerende mindretal imod den

tvungne gensidige anerkendelse – subsidiært at få en bestemmelse ind, hvor en

tvungen gensidig anerkendelse kombineres med en ret for medlemsstaterne til at

nægte anerkendelse af et konkret plantebeskyttelsesmiddel, der ud fra en faglig

vurdering ikke skønnes acceptabel i Danmark af hensyn til grundvand, miljø eller

sundhed.

Med hensyn til den foreslåede zoneinddeling arbejder regeringen fortsat på, at

Danmark placeres i Nordzonen, hvis der foretages en zoneinddeling af EU.

Regeringen ønsker ikke nogen zoneinddeling af EU, men det er ikke afgørende

for regeringen, at vi undgår en zoneinddeling. Det afgørende er at undgå, at

Danmark bliver tvunget til at godkende pesticider, som skader det danske grund-

vand eller skader miljø og sundhed.

Lykkes det – det vil sige at vi fortsat som i dag kan nægte at godkende et plante-

beskyttelsesmiddel, som vurderes at kunne udvaskes til det danske grundvand –

er regeringen indstillet på at arbejde sammen med de andre medlemsstater i hele

EU eller i zoner i EU om godkendelse af pesticider.

Regeringen er derfor meget tilfreds med – og har aktivt bidraget til – at det lykke-

des for de danske Europaparlamentarikere at få vedtaget en 1. læsning, hvor den

tvungne gensidige anerkendelse suppleres med en ret for landene til at nægte,

hvis kravene til godkendelse ikke er opfyldt. Regeringen kan også støtte Euro-

paparlamentets forslag om at fjerne zoneinddelingen.

Regeringen arbejder aktivt for at få Rådet til at ændre Kommissionens forslag.

Både den tidligere miljøminister og jeg selv har klart fremlagt de danske syns-

punkter. Jeg skrev bl.a. den 31. januar i år til landbrugsministrene i Rådet for

landbrug og fiskeri og opfordrede til, at vi i Rådet tilslutter os Europa-Parlamentets

forslag.

Vi har under UNEP-mødet den 20.-22. februar haft bilaterale drøftelser med det

slovenske formandskab og med det kommende franske formandskab og Tysk-

land – og jeg tog sagen op igen med den slovenske formand for Miljørådet, da vi

mødtes til rådsmødet den 3. marts i Bruxelles.

844

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Desuden har vi i februar haft ambassaderne ude i de relevante ministerier i ho-

vedstæderne for at forklare de danske synspunkter med henblik på at vinde støt-

te.

Forhandlingerne i Rådet har nu stået på i ca. halvandet år, og vi kan konstatere,

at den danske indsats har båret frugt. Da vi startede, var vi alene om vores afgø-

rende modstand mod den tvungne gensidige anerkendelse.

Nu, hvor vi er fremme ved snorene for Rådets første behandling, kan vi konstate-

re, at det er lykkedes at få formandskabet til at fremlægge et kompromisforslag,

som giver medlemsstaterne ret til at nægte gensidig anerkendelse af pesticider.

Men vi kan også konstatere, at medlemsstaterne er delt i tre grupper i spørgsmå-

let om gensidig anerkendelse. Én gruppe, der kan støtte de danske synspunkter;

én gruppe, der er imod; og en tredje gruppe – som er den største – som endnu

ikke har meldt helt klart ud om, hvor de står.

Det er således stadig uklart, om det vil lykkes formandskabet at opnå politisk

enighed, og om en sådan politisk enighed vil imødekomme det danske synspunkt

på tvungen gensidig anerkendelse.

Men der er en ting, der er klart. Jeg vil fortsat gøre alt, hvad jeg kan, for at få mine

ministerkollegaer i Landbrugsministerrådet til at bakke op om de danske syns-

punkter, så vi opnår politisk enighed om en fælles holdning, der sikrer, at Dan-

mark ikke bliver tvunget til at godkende pesticider, som kan skade grundvandet

eller skade miljø og sundhed.

Det er ganske enkelt afgørende for regeringen, og lykkes det ikke, vil jeg stemme

imod en fælles holdning og forbeholde mig at arbejde videre med de danske

synspunkter under anden behandlingen af forslaget sammen med Europa-

Parlamentet.

Svend Auken

mente ikke, der var noget forslag, som i så høj grad ville forringe

befolkningens tilslutning til det europæiske samarbejde som en ændring af pro-

ceduren, der gør, at sprøjtemidler, som vi på solidt videnskabeligt grundlag har

forbudt her i landet, bliver tilladt af hensyn til funktionen af det indre marked. Ingen

i Danmark vil acceptere noget sådant.

Han mente ligesom miljøministeren, at en zoneinddeling bør undgås, men hvis

forslaget herom opretholdes, skal vi være medlem af Nordzonen.

Han opfordrede miljøministeren til at støtte Europa-Parlamentets forslag.

Anne Grete Holmsgaard

havde store forventninger om, at miljøministeren kom-

mer igennem med at undgå den obligatoriske godkendelse, sådan at vi ikke skal

ud i en nødløsning, at vi kan sige nej til et konkret plantebeskyttelsesmiddel af

hensyn til vores grundvand, miljø eller sundhed, idet hun gjorde opmærksom på,

at reglerne også vil have betydning i andre lande end Danmark.

Kim Mortensen

tilsluttede sig, at regeringen slås for den indstilling, der ligger fra

Europa-Parlamentet.

845

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

Miljøministeren

var helt enig med Svend Auken i, at det er en af de meget vigti-

ge sager for dansk miljøpolitik og dansk Europapolitik. Det er glædeligt, at vi nu

har vundet større anerkendelse af vores synspunkter om, at vi ikke skal være

tvunget til at anerkende pesticider, som kan gå i grundvandet.

Han var sådan set enig i de forslag, som Europa-Parlamentet har fremsat, men

det har ikke været muligt at få Rådet med på dem endnu, men vi kan håbe, det vil

lykkes ved anden behandlingen.

Per Clausen

delte fuldstændig den opfattelse, miljøministeren gav udtryk for, og

tilsluttede sig ligeledes Anne Grete Holmsgaards synspunkt om, at vi skal gå efter

en europæisk løsning, som er tilfredsstillende. Han forstod, at vi under alle om-

stændigheder vil bruge alle de legale muligheder, der eksisterer, for at undgå at

komme til at acceptere de pesticider, som vi har forbudt brugen af i Danmark.

Miljøministeren

svarede ja på Per Clausens spørgsmål.

Formanden

konstaterede, at er ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

846

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik

over plantebeskyttelsesmidler

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2006) 0778

Rådsmøde 2867 – bilag 2 (samlenotat side 17)

Rådsmøde 2867 – bilag 3 (tillæg til samlenotat side 17)

KOM (2006) 0778 – bilag 2 (grundnotat af 4/10-07)

Miljøministeren:

I modsætning til forordningen om markedsføring er dette forslag

om statistik ikke problematisk for Danmark.

Regeringen kan støtte forslaget.

Regeringen er enig i, at det bør gøres obligatorisk at indsamle data om både

markedsføring og anvendelse af pesticider. Regeringen er også enig i, at de ind-

samlede data bør være sammenlignelige i medlemsstaterne, således at der kan

udarbejdes harmoniserede risikoindikatorer. Det vil gøre det muligt at måle de

fremskridt, der gøres i retning af en mere bæredygtig anvendelse af pesticider.

Svend Auken

fortalte, at Europaudvalget samme morgen havde haft et møde

med de danske medlemmer af Europa-Parlamentet og havde fået at vide, at der

var meget bred tilslutning til forslaget om mere datadeling og en fremskyndelse af

processen, men at det overlades til de enkelte lande, hvis man mener, der er

særlige problemer i, at stille krav om yderligere undersøgelser. Hvis der kommer

noget, der er bedre, skal det ikke forsinkes af alt for bureaukratiske regler.

Formanden

konstaterede, at er ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

847

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

3. Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 1782/2003 om fastlæggelse af den fælles landbrugspolitiks fælles

regler for ordninger for direkte støtte om fastlæggelse af

støtteordninger for producenter af bomuld

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2007) 0701

Rådsmøde 2867 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 2834 – bilag 1 (behandlet i Statsministeriet 23/11-07

pga. valg)

Fødevareministeren:

Forslaget til reform af bomuldsordningen skal ses som en

konsekvens af den dom, der blev afsagt af EF-Domstolen i 2007, hvor Domstolen

annullerede den bomuldsreform, som Rådet havde vedtaget i 2004. Kommissio-

nen har nu analyseret domme og har på den baggrund fremsat forslag til reform,

der stort set ligner den tidligere vedtagne ordning.

Kommissionen har bekræftet, at de foreslåede foranstaltninger fortsat er i over-

ensstemmelse med det udkast til bestemmelser for landbrug, der drøftes inden

for WTO-forhandlingerne.

Fra dansk side støtter vi forslaget, men havde gerne set en højere grad af afkob-

ling. Men det er altså det kompromis, der foreligger nu.

848

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

4. Forslag til Rådets direktiv om afsætning af

frugtplanteformeringsmateriale og frugtplanter bestemt til

frugtproduktion

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2007) 0031

Rådsmøde 2867 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2007) 0031 – bilag 1 (grundnotat af 5/3-07)

Fødevareministeren:

Forslaget er en sammenskrivning af det nuværende råds-

direktiv på området og indebærer en forenkling af teksten. Endvidere opstilles der

nye krav om officielle beskrivelser og registrering af alle sorter af frugtplanter på

linje med de regler, der gælder for frø af såsæd, markfrø og grøntsagsfrø. Forsla-

get har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Genetisk modificerede frugtplanter må ifølge forslaget ikke registreres i sortskata-

loget, med mindre bestemmelserne i udsætningsdirektivet og direktivet om gene-

tisk modificerede fødevarer og foderstoffer er overholdt.

Fra dansk side støtter vi forslaget, idet vi lægger vægt på, at der i rådsdirektivet

ikke stilles unødvendige generelle krav til officielle sortsbeskrivelser eller officiel

sortsregistrering, der indebærer øgede omkostninger for erhverv eller myndighe-

der.

849

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 16/5-08

23. Europaudvalgsmøde 16/5 2008

6. Siden sidst

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om markedsføring og anvendelse af foder

KOM (2008) 0124

KOM (2008) 0124 – bilag 2 (grundnotat af 3/4-08)

Fødevareministeren:

Formålet med forslaget er at skabe entydige regler for,

hvordan foder skal markedsføres og mærkes i EU. Der tages herved særlig hen-

syn til foder- og fødevaresikkerhed, gennemskuelighed, sporbarhed, og hensynet

til at brugere af foder har mulighed for at træffe et informeret valg uden at blive

vildledt.

Forslaget vil lette de administrative byrder og forenkle de tekniske krav, der i dag

stilles til EU’s foder- og landbrugssektor, og bidrage til et velfungerende indre

marked.

Forslaget indeholder nye mærkningsregler for foder til fødevareproducerende dyr

og til selskabsdyr. De eksisterende fodermærkningsregler findes i dag spredt i en

række direktiver, og der er behov for forenkling og modernisering af reglerne.

Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark og

EU.

Regeringen forholder sig generelt positivt til forslaget. Vi synes, disse ting er vigti-

ge for, hvordan vi sikrer os. Det er i den forbindelse vigtigt, at reglerne udarbejdes

under særlig hensyntagen til foder- og fødevaresikkerhed, gennemskuelighed,

sporbarhed og mulighed for brugere af foder for at træffe et informeret valg.

Det bør sikres, at reglerne om åbne deklarationer opretholdes, og at samtlige til-

sætningsstoffer, der indgår i foderet, fremgår af mærkningen.

Endelig er det også væsentligt, at den komitéprocedure, der skal gælde, er for-

skriftskomitéprocedure med kontrol.

850