BILAG 1

<EntPE>EUROPA-PARLAMENTET</EntPE>

2004

2009

<Commission>{ECON}Økonomi- og Valutaudvalget</Commission>

INTERPARLAMENTARISK MØDE

 

 

"Overordnede retningslinjer for den økonomiske politik: Ændring af kredsløbet: Hvilke udfordringer stÃ¥r EU's og medlemsstaternes økonomiske politik over for?"   "Europæisk finansielt tilsyn, krisestyring pÃ¥ de finansielle markeder"   En debat med de nationale parlamenter

 

 

Bruxelles, den 22.-23. januar 2008

 

 

SPØRGSMÅL TIL DE NATIONALE PARLAMENTER

 

 

ØKONOMISK POLITIK

 

1.    Er deet danske Folketing tilstrækkelig involveret i gennemførelsen af disse retningslinjer og i udarbejdelsen af det nationale reformprogram? I hvilken udstrækning er nationale reformer i Deres land påvirket af de integrerede retningslinjer? Kan De udarbejde en liste over de økonomiske reformprioriteter, der er nødvendige for at øge hastigheden på nationalt og EU plan?

 

2.    Er det danske Folketing af den opfattelse, at de integrerede retningslinjer fremmer økonomisk og social integration i EU? Er der er behov for en snævrere koordinering af økonomiske politikker i EU? I bekræftende fald hvorledes kan dette da gøres endnu bedre inden for rammerne af dette instrument?

 

Hvilke kommentarer har De til Kommissionens dokument "Europas interesse: at opnå fremgang i globaliseringens tidsalder"? Mener De, at de integrerede retningslinjer bør revideres, og anser De det for nyttigt at revidere dem for at tage hensyn til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 9. marts? Hvilken indflydelse tror De krisen på de finansielle markeder vil få på vækst og beskæftigelse i Deres land, og hvilke konklusioner bør der drages med hensyn til de integrerede retningslinjer?

 

3.    Hvordan kan samarbejdet med Europa-Parlamentet efter det danske Folketings opfattelse blive bedre på disse områder? Hvilken rolle bør Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter have ved fastlæggelsen og koordineringen af den økonomiske politik i EU?

 

FINANSIELLE MARKEDER

 

4.    Den løbende konsolidering af EU's finansielle markeder har ført til en yderligere intensivering af debatten om effektiviteten af det finansielle tilsyn i EU. Drøfter det danske Folketing dette spørgsmål? Holder de nationale tilsynsmyndigheder Dem underrettet, og hvorledes har forholdet mellem det danske Folketing og de forskellige reguleringsmyndigheder på finansmarkederne eller koordineringen af reguleringsmyndighederne ændret sig?  Hvorledes bør et europæiske tilsyn på baggrund af international og europæisk finansiel integration være organiseret?

 

5.    Hvad er det danske Folketings holdning til lovgivningsprocessen i EU vedrørende de finansielle markeder? Har handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og den afledte ret, der er blevet vedtaget, set ud fra en nationale synsvinkel taget hensyn til alle berørte interesser?  Har der været drøftelser om, hvorledes den nuværende krisestyring kan gøres mere effektiv med henblik på at forebygge afsmitning på tværs af grænser og bevare den finansielle stabilitet?

 

6.    Har det danske Folketing medvirket til at iværksætte foranstaltninger efter den seneste turbulens på de finansielle markeder? Kan der drages erfaringer af den nuværende turbulens på de finansielle markeder og den måde, den er blevet håndteret på?