Historikken for bevillinger af midler til EU-oplysning

Fra og med 1999 er bevillinger af midler til EU-oplysning blevet udformet som treårige bevillinger, der er opdelt i to overordnede puljer. Den ene pulje er gået til partier og bevægelser, mens den anden pulje er gået til Nævnet vedr. Debat og Oplysning om Europa (Nævnet), som har administreret den videre fordeling af disse midler efter ansøgninger. Således har Nævnet samt partier og bevægelser fået tilsagn om tre-årige bevilliger for perioderne 1999-2001, 2002-2004 og 2005-2007.

 

Ud over disse ordinære bevillinger, er der siden 1999 bevilliget ekstraordinære midler til EU-oplysning i 2000 (euro-forbeholdet), april 2005 (forfatningstraktaten) og oktober 2005 (tænkepausen).

 

Oplysningstjenesten Folketingets EU-Oplysning blev oprettet i 1994 og leverer neutral information om EU. Aktiviteterne i Folketingets EU-Oplysning finansieres over Folketingets almindelige budget og har derfor ikke noget at gøre med de øvrige bevillinger til EU-oplysning.

 

Behandling af bevillingernes størrelse og fordeling

Der har været tradition for, at Folketingets Europaudvalg drøfter størrelsen og fordelingen af bevillingerne til EU-oplysning. På baggrund af sådanne drøftelser har udvalget afgivet indstillinger til udformningen af finanslove eller aktstykker til Finansudvalget i forbindelse med tildeling af bevillingerne.

 

Generelt har Europaudvalget indstillet, at bevillingen i hvert af årene i de treårige bevillinger skulle udmøntes i én pulje, der fordeles som direkte støtte til partier og bevægelser og én pulje til Nævnet, som Nævnet uddeler til støtte af konkrete debatskabende arrangementer efter ansøgning.

Størrelsen og fordelingen af bevillingerne, særligt fordelingsnøglen for den del af bevillingen, som går til partier og bevægelser, har i forbindelse med hver indstilling været genstand for debat i Europaudvalget. På baggrund af drøftelserne har udvalget i hvert tilfælde indstillet en fordeling af midlerne, som det bredest mulige flertal har kunnet bakke op om.

 

Et eksempel på fremgangsmåden er den sidste ordinære bevilling af midler til EU-oplysning (for perioden 2005-2007). Her indstillede et flertal i Europaudvalget (alle partier på nær DF), at der skulle afsættes 25 mio. kroner årligt i de tre år, samt at der blev afsat 25 mio. kroner ekstra i forbindelse med folkeafstemningen om forfatningstraktaten. I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2005 blev der afsat 20 mio. kroner til EU-oplysning årligt i 2005-2007. Den ekstraordinære bevilling til folkeafstemningen om forfatningstraktaten blev givet senere via et aktstykke i Finansudvalget, hvor det indstillede beløb på 25 mio. blev forhøjet til 30 mio. kroner.

 

Efter vedtagelse af finansloven for 2005 udformede et bredt flertal i Europaudvalget (alle partier på nær EL og DF) en indstilling om fordelingen af de 20 mio. kroner, som årligt var bevilliget for 2005-2007. Med denne indstilling lagde flertallet i Europaudvalget op til en ændring af fordelingen af midlerne i forhold til tidligere år. Ændringen betød bl.a., at partier, som er repræsenteret både i Folketinget og i Europa-Parlamentet, fik adgang til en større del af bevillingen. Ligeledes blev det muligt for en bredere skare af organisationer at søge om støtte til konkrete EU-arrangementer. DF tilsluttede sig indstillingen senere, men det er uklart om EL tilsluttede sig indstillingen.

 

Idet den planlagte folkeafstemning om forfatningstraktaten blev aflyst, blev en del af de bevilligede, men ubrugte, midler overført til en ny ekstraordinær bevilling i forbindelse med tænkepausen. Bevillingen til tænkepausen blev behandlet i Europaudvalget, og på den baggrund indgik Europaudvalget (alle partier) en aftale med undervisningsministeren om størrelsen og fordelingen af bevillingen. Der blev bevilliget 11 mio. kroner, som blev fordelt til hhv. fælles tiltag fra en gruppe af navngivne organisationer og en pulje, hvorfra alle kunne søge støtte til konkrete arrangementer. De budgettekniske detaljer i aftalen blev udmøntet i et samarbejde mellem Europaudvalgets Sekretariat, Undervisningsministeriet og Finansministeriet.

 

Europaudvalgets seneste indstilling angående bevillinger til EU-oplysning blev vedtaget i april 2007, hvor et flertal i Europaudvalget (alle partier på nær DF og EL) støttede et forslag til indstilling fra Europanævnet om størrelsen og fordelingen af den ordinære bevilling af midler til EU-oplysning for perioden 2008-2010. Europaudvalgets indstilling blev sendt til undervisningsministeren. Siden hen har en række partier i Europaudvalget givet udtryk for, at indstillingen ikke blev fulgt i forbindelse med udformningen af finansloven for 2009.

 

Undervisningsministeriets ressort siden 2005

I forbindelse med bevillingen af midler til EU-oplysning for perioden 2005-2007 blev Nævnet og bevillingerne til EU-oplysning placeret under Undervisningsministeriets ressort, hvorfor det er Undervisningsministeriet, der siden 2005 primært har stået for korrespondancen med Europaudvalget om bevillingerne, udformet aktstykker etc. I forbindelse med bevillingernes udmøntning i finansloven har der også været praksis for at føre drøftelser om bevillingerne i Finansministeriets ressort. Europaudvalgets Sekretariat har ikke haft kendskab til det nærmere indhold af disse drøftelser i Finansministeriets ressort.

 

 

Mvh.

Signe Riis Andersen

Udvalgssekretær

36 96