Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 312
Offentligt
Pesticider og genteknologiJ.nr. MST-604-00020Ref. ST12. juni 2008
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets miljø- og planlægningsudvalg om åb-
ningsskrivelse om mangelfuld håndhævelse af Forordningen om ozonlagsnedbrydende stof-
fer
Den danske regering har den 7. april 2008 modtaget Kommissionens åbningsskrivelse i sag nr.2007/2506 (dokument nr. SG-Greffe (2008)D 201589) af 4. april 2008, hvori Kommissionen anfø-rer, at Danmark ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget.Kommissionen anfører i åbningsskrivelsen, at Danmark ikke har opfyldt sine forpligtelser i henholdtil artikel 4, stk. 4, nr. v, og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning ved at tillade brugaf brandslukningsudstyr indeholdende halon om bord på skibe, der fører dansk flag.Kommissionen har lagt til grund, at Miljøstyrelsen tidligere har meddelt Kommissionen, at der var etantal danske skibe med halonanlæg om bord, og at der ikke var fastsat en endelig dato for at tageanlæggene ud af brug.Regeringen er enig med Kommissionen i, at de danske myndigheder har været for længe om atindlede de nødvendige håndhævelsesmæssige tiltag for at standse den ulovlige tilstand med halo-ner i brandslukningsudstyr om bord på skibe.De nødvendige tiltag for at lovliggøre forholdene er sat i værk, herunder bliver der om nødvendigtforetaget politianmeldelse. Miljøstyrelsen, som er tilsynsførende myndighed på området, påregner,at stort set alle anlæggene er nedtaget den 1. september 2008.Miljøstyrelsen vil løbende orientere Kommissionen om situationen, første gang i september 2008.Der er ikke oplysninger, der tyder på, at forordningens regler om behandling af halon skulle væreeller blive overtrådt i forbindelse med nedtagningen af anlæggene.Åbningsskrivelsen er besvaret i overensstemmelse med det ovenfor anførte.