EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 367
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 26. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

4. juni 2008

15 min. efter afslut. af afstemningerne i Salen, dog tidligst

kl. 14.30

Vær. 2-133

Michael Aastrup Jensen (V), Henrik Høegh (V) næstfor-

mand, Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Kim

Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S), Anne Grete Holms-

gaard (SF), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV),

Per Clausen (EL)

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, vel-

færdsminister Karen Jespersen, minister for sundhed og

forebyggelse Jakob Axel Nielsen, videnskabsminister

Helge Sander, transportminister Carina Christensen og

miljøminister Troels Lund Poulsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2876 (Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 9. juni 2008

Beskæftigelsesministeren forelagde punkt 1-5 og 8.

Velfærdsministeren forelagde punkt 6-7 og 9-11.

Ministeren for sundhed og forebyggelse forelagde punkt 12-15.

Fødevareministeren forelagde punkt 16 for Europaudvalget den 16/5 2008 i for-

bindelse med sin forelæggelse af rådsmødet for beskæftigelse, socialpolitik,

sundhed og forbrugerbeskyttelse den 9.-10. juni 2008.

Beskæftigelsesministeren:

havde ingen indledende bemærkninger og gik direk-

te til sin forelæggelse (se nedenfor under punkt 1-5 og 8).

Velfærdsministeren:

Jeg forelægger punkterne 6 og 7 samt 9-11, som alle er til

orientering. Punkt 11 forelægges uden for dagsordenen for dette rådsmøde.

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Jeg skal forelægge sundhedssa-

gerne på dagsordenen for rådsmødet i næste uge. Der er fire sager på dags-

ordenen, og de forelægges alle til orientering.

Jeg vil konkret fremhæve tre af sagerne samt under punktet ”Eventuelt” og

kort omtale sagen om patientbehandling over grænser.

1026

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

1. (Evt.) Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af direktiv 93/104/EF vedrørende organisering af

arbejdstiden

–

Politisk enighed

KOM (2004) 0607, KOM (2005) 0246

Rådsmøde 2876 – bilag 6 (revideret samlenotat)

KOM (2005) 0246 - svar på spørgsmål 2 (om opt-outen)

KOM (2005) 0246 - svar på spørgsmål 1 (om henvendelse fra

Skleroseforeningen om opt-outen)

KOM (2004) 0607 - bilag 1 (grundnotat af 27/10-04 om det

oprindelige forslag)

Info-note (05) I 10 (referat af åbent samråd 11/11-05 om

arbejdstidsdirektivet)

Info-note (04) I 23 (notat af 13/5-05 om opt out-bestemmelsen)

Info-note (03) I 50 (notat af 9/1-04 om Kommissionens

meddelelse og Domstolens domme)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 43 (seneste behandling i

EUU 30/11-07)

EUU alm. del (06) – bilag 72, side 263 (behandlet i EUU 3/11-06)

(05) side 1389 (behandlet i EUU 24/5-06)

(05) side 279 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 11/11-05)

(042) side 523 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 27/5-05)

(041) side 344 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-04)

Beskæftigelsesministeren:

Ændring af arbejdstidsdirektivet er på dagsordenen

på rådsmødet den 9. juni. Arbejdet med denne vanskelige sag har ligget stille i en

periode siden sidste rådsmøde, men nu bliver der gjort endnu et forsøg på at

enes om at ændre direktivet.

Jeg forelægger punktet til orientering.

Som erfarne medlemmer af udvalget vil huske, er der tale om en sag, der har

været forhandlet i adskillige år, og det er stadig stort set de samme elementer, der

er uenighed om.

For helt kort at rekapitulere sagen, så handler det jo om, at EF-Domstolen for

snart en del år siden afsagde nogle domme, SIMAP og Jaeger, om rådigheds-

vagter og kompenserende hviletid, og at efterlevelsen af dommene vil skabe sto-

re problemer i mange medlemsstater, ikke mindst på sundhedsområdet. Sidelø-

bende med forhandlingerne om behandlingen af rådighedsvagter og kompense-

rende hviletid har den såkaldte opt out – altså adgangen til at arbejde ud over 48

timer i gennemsnit om ugen – været til genforhandling.

I den forbindelse vil jeg minde om, at målet set fra et dansk perspektiv først og

fremmest er, at vi kan opretholde de gældende kollektive overenskomster. Det

kan kun ske, hvis direktivet ændres, så vi ikke behøver indrette os efter Domsto-

1027

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

lens praksis. Vi lægger også afgørende vægt på, at bestemmelserne i direktivet

fortsat kan fortolkes som gældende for det enkelte ansættelsesforhold.

Det forslag, som det slovenske formandskab fremsatte den 23. maj i år, ligner på

væsentlige punkter tidligere forslag, som vi har kunne støtte fra dansk side, men

som der desværre ikke har kunnet opnås enighed om. Der er enkelte lempelser i

forhold til adgangen til opt out i det slovenske formandskabs forslag, og så er der

en ændret affattelse af bestemmelsen om sammenhængen mellem arbejds- og

familieliv.

Set fra regeringens synsvinkel er dette sidste ikke et område, hvor medlemssta-

terne skal være forpligtet til at lovgive, og derfor vil der fra dansk side blive arbej-

det på at få ændret teksten, så det står klart, at sammenhæng mellem arbejdsliv

og familieliv er et anliggende for arbejdsmarkedets parter.

Som på sidste rådsmøde er der lagt op til, at en løsning af arbejdstidssagen kæ-

des sammen med vedtagelsen af et vikardirektiv.

Lande, der før har stået stejlt på udfasning af adgangen til opt out, har givet ud-

tryk for, at man eventuelt kan acceptere fortsat opt out i arbejdstidsdirektivet, hvis

man kan enes om et hensigtsmæssigt vikardirektiv. De vigtigste variable i de to

direktiver ser ud til at kunne blive loftet over opt out’en i arbejdstidsdirektivet, som

ligger til at blive 60-65 timer i gennemsnit om ugen, over for vikardirektivets ka-

rensperiode.

Tanken er, at tilstrækkeligt mange lande vil acceptere en kort karensperiode mod

at få en fleksibel opt out i arbejdstidsdirektivet, og dermed er der ikke længere et

blokerende mindretal i forhold til nogen af direktiverne.

Som det vist fremgår af de mange års drøftelser, er der tale om en meget kompli-

ceret forhandlingssituation. Det er umuligt at forudse, hvad det ender med. Fra

dansk side forsøger vi hele tiden at varetage danske interesser i forhold til begge

direktiver, og vi forsøger at vægte, hvordan vi kan opnå mest i en samlet løsning.

Jeg vil dog gerne sige, at regeringen lægger megen vægt på, at arbejdstidssagen

finder en løsning. Vikardirektivet vil efter min opfattelse kunne udformes på en

måde, der er til at leve med ud fra et dansk synspunkt, mens vi står i en ganske

uoverskuelig situation, hvis det igen mislykkes at nå til enighed om at ændre ar-

bejdstidsdirektivet.

Det er meget svært at komme med et bud på, hvor gode mulighederne er for at

nå en samlet løsning. Men efter at der ser ud til at være bevægelse på vikardirek-

tivets område, hvilket jeg straks kommer tilbage til, forekommer chancerne for at

nå i hus med en samlet løsning større.

Morten Messerschmidt

betegnede det som meget beroligende, at der var ved at

falde ro på sagen om SIMAP- og Jaeger-dommene, ligesom det fremgår af sam-

lenotatet, at man er ved at blive enige om, hvorvidt arbejdstiden skal regnes pr.

lønmodtager eller pr. kontrakt. Han var dog interesseret i, om det kommer til at

fremgå af selve direktivteksten, idet han mente, at der ellers intet var til hinder for,

1028

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

at EF-Domstolen i forbindelse med en præjudiciel sag kunne ændre på det hele

igen.

Desuden spurgte Morten Messerschmidt, hvilke af Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag regeringen støtter.

Anne Grete Holmsgaard

kunne forstå, at der var lavet en aftale på det britiske

arbejdsmarked om midlertidigt arbejde. I den forbindelse nævnte hun, at i sin tid,

da mandatet blev præsenteret, var det beskæftigelsesministerens holdning, at det

var nødvendigt med en eller anden form for pakkeløsning. Nu mente Anne Grete

Holmsgaard ikke, der var brug for en pakkeløsning, og derfor spurgte hun, om det

ikke er på tide at droppe opt outen.

Kim Mortensen

forstod, at der var givet mandat vedrørende opt outen. Han ville

gerne høre, hvordan det var formuleret.

Lone Dybkjær

bad om beskæftigelsesministerens kommentarer til det brev, som

de tre centralorganisationer har sendt, og spurgte, om det matcher med det man-

dat, beskæftigelsesministeren har.

Beskæftigelsesministeren

beroligede Morten Messerschmidt med, at problemet

med, om direktivet gælder pr. lønmodtager eller pr. kontrakt, var løst ved, at den

problemstilling slet ikke fremgår af direktivet, hvorfor den gældende retstilstand

opretholdes.

Beskæftigelsesministeren svarede Morten Messerschmidt, at de gamle æn-

dringsforslag fra Europa-Parlamentet i det store og hele er inkluderet i det forslag,

der ligger på nuværende tidspunkt.

Beskæftigelsesministeren fremhævede i relation til Anne Grete Holmsgaards

spørgsmål om opt outen, at en række lande har tænkt sig at opbløde deres hårde

modstand mod opt outen, hvis de angelsaksiske lande til gengæld kan gå med til

nul karenstid i vikardirektivet. Det er det forhandlingstema, som foreligger for mi-

nistrene, når de mødes på mandag.

Beskæftigelsesministeren bekræftede, at der er indgået en aftale i Storbritannien

mellem parterne, som muliggør, at England kan have en lidt mere fleksibel hold-

ning med hensyn til opt outen, men beskæftigelsesministeren ville ikke foregøgle

nogen, at alle var blevet trætte af kampen, så der er stadig voldsomme kræfter på

spil i disse sager.

Opt outen har været diskuteret flere gange, og som beskæftigelsesministeren har

redegjort for flere gange, har vi fra dansk side indtaget en midterposition i dette

spørgsmål. Diskussionen har varet i 5 år, hvor de parter, som har meget stærke

synspunkter på dette spørgsmål, har holdt hinanden i skak.

Beskæftigelsesministeren oplæste i anledning af Kim Mortensens spørgsmål det

forhandlingsoplæg, som var blevet godkendt den 31. maj 2005. Det lyder:

”Det indstilles, at man på baggrund af Kommissionens reviderede ændringsfor-

slag af 31. maj 2005 fra dansk side:

arbejder aktivt for snarest muligt at få ændret gældende ret som udlagt af EF-

Domstolen med Kommissionens oprindelige forslag som det fortsatte ud-

gangspunktet, så de gældende overenskomster på det danske arbejdsmar-

1029

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

ked kan bevares, herunder den nødvendige fleksibilitet ved tilrettelæggelsen

af en hensigtsmæssig arbejdstid,

arbejder for en opstramning af opt outens betingelser med henblik på at be-

skytte den enkelte arbejdstagers rettigheder og som led i en samlet tilfreds-

stillende løsning kan stemme for opt outens endelige udfasning, og

arbejder for, at det bliver slået fast, at direktivets bestemmelser skal anskues i

forhold til det enkelte ansættelsesforhold, og i den sammenhæng lægger vi

afgørende vægt på, at det som minimum sikres, at gældende ret med hensyn

til direktivets anvendelsesområde ikke ændres i retning af en pr. lønmodtager

fortolkning.”

Beskæftigelsesministeren tilføjede, at de løsningsforslag, der kan øjnes, ligger

inden for mandatets rammer.

I anledning af spørgsmålet fra Lone Dybkjær kommenterede beskæftigelsesmini-

steren det brev, han havde fået fra en række organisationer angående arbejds-

tidsdirektivet. Det første punkt går ud på, at opt outen skal udgå. Hertil sagde be-

skæftigelsesministeren, at diskussionen har vist, at dette er urealistisk, og derfor

vil vi fra dansk side ikke bruge kræfter på dette. Beskæftigelsesministeren gjorde

dog opmærksom på, at det nye direktiv indebærer visse begrænsninger i mulig-

heden for at gøre brug af opt outen. Det var hans opfattelse, at vi med det nuvæ-

rende forslag var kommet så langt, som vi overhovedet kan komme. Blandt de

vigtigste begrænsninger nævnte beskæftigelsesministeren, at man højst kan ar-

bejde 60 timer om ugen i gennemsnit over 3 måneder, hvis ikke andet aftales ved

kollektiv overenskomst. For det andet siges i brevet, at tilkaldevagter, som tilbrin-

ges på arbejdsstedet, bør betragtes som arbejdstid. Dette krav fandt beskæftigel-

sesministeren det lidt svært at forstå at organisationerne havde stillet, når de selv

havde indgået aftaler om noget andet i overenskomsterne. Det var essentielt for

beskæftigelsesministeren, at det bliver muligt at opretholde de danske overens-

komster, så man ikke skal lovgive på området. For det tredje nævner brevet, at en

udvidelse af referenceperioden bør forudsætte enighed herom i overenskomster.

Hertil sagde beskæftigelsesministeren, at forslaget fortsat giver mulighed for, at

parterne kan aftale en udvidelse af referenceperioden i overenskomsterne. Han

tilføjede, at fra dansk side har vi ingen intentioner om at udvide referenceperioden

gennem lovgivning. Det fremføres i brevet, at personer med delt ansættelse bør

nyde beskyttelser som andre i forhold til deres samlede arbejdstid. Det undrede

beskæftigelsesministeren, at organisationerne mener, direktivet skal gælde pr.

lønmodtager, idet han pegede på problemerne med at kontrollere dette. I brevet

nævnes balancen mellem arbejds- og familieliv. Det mente beskæftigelsesmini-

steren var noget, arbejdsmarkedets parter kan tage sig af. Derfor kunne han ikke

støtte en ændring af direktivet, så der skal lovgives herom. Derimod ser vi gerne

en opfordring til, at parterne skal sikre balancen på dette område. Endelig rejses

spørgsmålet om at begrænse mulighederne for at udelukke selvstændige og le-

dere. Hertil sagde beskæftigelsesministeren, at direktivet handler om lønmodta-

gere, og det er der ingen planer om at ændre på.

1030

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Anne Grete Holmsgaard

vendte tilbage til opt outen og mente ikke, det var urea-

listisk at få den ophævet, hvorfor hun mente, den danske regerings holdning var

forkert.

Beskæftigelsesministeren

syntes, opt outen var noget mærkeligt noget. Det er

ikke noget, vi kender i Danmark, og det ville kræve lovgivning at indføre det. Men

det forslag, der nu foreligger om opt outen, indgår i den løsning, hvorved man får

vedtaget de to direktiver, og derfor er det nødvendigt at indtage en fleksibel hold-

ning til opt outen. Vi kan leve med, at man afskaffer opt outen, og vi kan leve

med, at den fortsætter. Beskæftigelsesministeren sagde, at han sådan set kunne

stemme for hvad som helst, der vedrører opt out’en, blot vi undgår de problemer,

som SIMAP- og Jaeger-dommene giver os.

Lone Dybkjær

gentog, hvad hun havde sagt før, at det ikke kan være ligegyldigt,

hvordan arbejdsvilkårene er i andre lande, så vi kan ikke nøjes med at se på dan-

ske interesser. I øvrigt kan det måske give unfair konkurrence, at andre lande har

mulighed for opt out. Derfor mener Det Radikale Venstre, at beskæftigelsesmini-

steren ikke bare skal sige, at han kan leve med hvad som helst, men må vise sig

som en sand europæer.

Beskæftigelsesministeren

replicerede, at det mente han også, han havde gjort

ved at kæmpe for en løsning, som kan samle alle europæiske lande.

1031

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

2. (Evt.) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

vikaransattes arbejdsforhold

–

Politisk enighed

KOM (2002) 0149, KOM (2002) 0701

Rådsmøde 2876 – bilag 7 (revideret samlenotat)

Bilag (012) 751 (grundnotat af 29/5-02)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 45 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 30/11-07)

(041) side 355 (seneste behandling i EUU 3/12-04)

(02) side 1285 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 28/5-03)

Beskæftigelsesministeren:

Den næste sag på dagsordenen er direktivforslaget

om vikaransatte. Også her bliver der gjort et forsøg på at finde en løsning, efter at

man måtte opgive på rådsmødet i december.

Punktet forelægges til orientering.

Forud for rådsmødet i december 2007 fremlagde jeg sagen til forhandlingsoplæg

og fik tilsagn om, at vi fra dansk side kan støtte et vikardirektiv, hvis vedtagelsen

sker som led i en samlet løsning, der også omfatter en løsning i forhold til arbejds-

tidsdirektivet.

I maj måned i år fremlagde det slovenske formandskab en kompromistekst.

Den nye tekst indeholder også den fleksibilitet og respekt for partsautonomien,

som regeringen under hele forløbet har lagt særlig vægt på.

Nyskabelsen i formandskabets forslag er, at også lande, der ikke benytter alment

gældende kollektive aftaler, kan fravige direktivet, i det omfang begge sider af

arbejdsmarkedet har godkendt en sådan fravigelse. Der kan altså med andre ord

ske lovgivningsmæssige fravigelser af direktivet, når dette er aftalt af parterne.

Det er vurderingen, at forslaget vil imødekomme en række landes ønsker om

større fleksibilitet.

Endvidere foreslår formandskabet, at direktivet ikke skal have nogen karensperi-

ode.

På grund af Danmarks interesse i at få løst arbejdstidssagen har vi også en inte-

resses i at få en hurtig løsning af vikarsagen. Derfor har vi haft kontakt til Kom-

missionen, formandskabet og en række EU-lande for at bidrage til en løsning. Det

nuværende kompromisforslag ligger på linje med det forslag, som vi har bidraget

med i forhandlingerne her fra København.

For Danmark er det afgørende, at forslaget gør det muligt for parterne at imple-

mentere direktivet via kollektive aftaler. For den del af arbejdsmarkedet, der ikke

er dækket af en overenskomst, skal der etableres en følgelov. Her vil regeringen

kunne drøfte med arbejdsmarkedets parter, hvordan vi tager hensyn til danske

forhold.

Regeringen mener, at det slovenske formandskabs forslag ligger inden for det

mandat, der er givet i sagen.

1032

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Den nærmeste tid må vise, i hvilket omfang vi kan stemme for forslaget, for det

afhænger fortsat af, hvilken udvikling der sker for så vidt angår arbejdstidsdirekti-

vet og løsningen af de presserende problemer, vi står over for i den forbindelse.

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne have bekræftet, at beskæftigelsesministe-

ren sagde, at Danmark arbejder for, at der ikke skal være nogen karensperiode i

direktivet om vikaransatte, hvilket hun håbede.

Kim Mortensen

henviste til den aftale, som er indgået mellem parterne på euro-

pæisk plan om vikarer, og bad beskæftigelsesministeren bekræfte, at den indgår

som en del af forhandlingsmandatet. Han gik ud fra, at regeringen støtter den

frivillige aftale.

Beskæftigelsesministeren

sagde i anledning af Anne Grete Holmsgaards

spørgsmål, at karensperioden er pillet ud af det direktiv om vikaransatte, som mi-

nistrene skal diskutere på mandag. Den karensperiode på 6 uger, som hidtil har

været i karensdirektivet, er udgået i formandskabets udspil, hvilket er i overens-

stemmelse med Europaudvalgets ønsker fra tidligere. Karenstiden er udgået,

fordi der bliver skabt en generel mulighed for at fravige princippet om ligebehand-

ling, hvis arbejdsmarkedets parter har giver deres tilslutning til en lovgivning her-

om. I den forbindelse mindede beskæftigelsesministeren om, at vi tidligere har

fået ind i direktivet, at parterne skal have mulighed for at fravige princippet om

ligebehandling ved kollektive overenskomster. Nu får man i de lande, som ikke

mestrer systemet med kollektive overenskomster, fordi organisationsgraden er for

lille, den mulighed gennem lovgivning efter aftale med arbejdsmarkedets parter.

I svaret til Kim Mortensen sagde beskæftigelsesministeren, at han fandt det posi-

tivt, at den europæiske brancheforening for vikarbureauer og den europæiske

fagforening var nået til enighed om en fælles aftale på området. Det understreges

i aftalen, at vikarbureauer kan spille en positiv rolle på arbejdsmarkedet, og sam-

tidig lægges der vægt på beskyttelse af vikaransatte og på at forhindre unfair

konkurrence. Det understreges, at parterne bør spille en afgørende rolle ved im-

plementeringen af direktivet i overensstemmelse med de traditioner, der nu gæl-

der i de enkelte lande. Beskæftigelsesministeren mente, dette flugter de danske

positioner. Derfor mener vi, der ikke længere er behov for en karensperiode.

1033

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

3. Styrket administrativt samarbejde vedrørende udstationering

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 21)

Beskæftigelsesministeren:

Det næste punkt på dagsorden er rådskonklusioner

om et forbedret administrativt samarbejde i relation til udstationerede medarbej-

dere.

Jeg forelægger punktet til orientering.

Rådskonklusionerne indeholder 3 initiativer:

1) at man vurderer behovet for at udvikle et informationssystem,

2) at man styrker de nationale forbindelseskontorer, og

3) at man systematisk udveksler oplysninger landene imellem, bl.a. i den komité

som foreslås etableret.

Jeg glæder mig over, at Kommissionen ønsker at styrke det administrative sam-

arbejde vedrørende udstationering af medarbejdere.

Det er jo sådan, at tjenesteydere, som udfører arbejde i et andet EU-land, er for-

pligtet efter udstationeringsdirektivet til at give deres udstationerede ansatte en

række arbejdsvilkår, som gælder i værtslandet. Det gælder f.eks. arbejdsmiljø,

arbejdstagerbeskyttelse og løn- og arbejdsvilkår.

Problemet er, at informationer om, hvilke regler der gælder, kan være svære at få

adgang til. Derfor er der god fornuft i forslaget om at vurdere behovet for et elek-

tronisk informationssystem.

Det er også oplagt at oprette en rådgivende komité, der har til opgave at identifi-

cere god praksis og udveksle relevante oplysninger mellem medlemsstaterne.

Især Kommissionens plan om at inddrage arbejdsmarkedets parter i arbejdet

mener jeg, vi kan støtte dansk side.

Regeringen kan dermed støtte rådskonklusionen.

Morten Messerschmidt

henviste til, at man igennem det sidste år har haft man-

ge diskussioner om den nordiske aftalemodel, og flere partier har haft forskellige

løsninger på, hvordan man skulle håndtere de problemer, der opstod i kølvandet

af Viking- og Laval-dommene, eksempelvis ved at ændre på udstationeringsdi-

rektivet ved at stille krav om, at man skal ligestille nationalt bindende lønninger

med lønninger fastsat i overenskomster. Derfor spurgte Morten Messerschmidt,

om beskæftigelsesministeren, når nu udstationeringsdirektivet kommer op på et

rådsmøde, havde tænkt sig at give udtryk for, at der må ske en revision af det for

at sikre aftalemodellen i Norden på baggrund af de domme, der er faldet.

Beskæftigelsesministeren

bekræftede, at regeringen nævner den nordiske afta-

lemodel, hvor den kan komme af sted med det, for at få slået fast, at vi har pro-

blemer på dette område, hvilket der heldigvis er en lang række lande, som har

opdaget. Det ville han naturligvis også sige på mandag, fordi det er ret afgørende

1034

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

for vores arbejdsmarkedsmodel herhjemme. Beskæftigelsesministeren nævnte i

den forbindelse, at vi i forbindelse med østaftalen lavede et register over udstatio-

nerende virksomheder i Danmark, sådan at virksomheder, der udstationerer

medarbejdere i Danmark, fra den dag, hvor de begynder arbejdet i Danmark, skal

indgive en anmeldelse af, hvad det er for en slags virksomhed, hvilke medarbej-

dere der er tale om, ligesom der skal være en fast kontaktperson i Danmark for

virksomheden, så myndighederne ikke kommer i den situation, at der ikke er no-

gen, man kan få fat på. Det er primært myndighederne, der arbejder med dette

fra det. Beskæftigelsesministeren tilføjede, at Kommissionens forslag om at lave

et elektronisk informationssystem flugter meget godt med det arbejde, vi foretager

herhjemme.

Angående konsekvenserne af Laval-dommen forhandles der mellem arbejdsmar-

kedets parter med Michael Christiansen som opmand, og beskæftigelsesministe-

ren ville inden udgangen af juni måned vende tilbage til den sag, sådan som han

havde lovet det.

1035

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

4. Forslag til rådsbeslutning om retningslinjer for medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 23)

EU-note (072) – E 19 (notat af 29/1-08 om Lissabonstrategiens

næste cyklus)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 164, side 453 (seneste behandling i

EUU 22/2-08)

Beskæftigelsesministeren:

Dette punkt vedrører forslag til rådsbeslutning om

retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker for perioden 2008-

2010.

Jeg forelægger punktet til orientering.

Kommissionen foreslår at videreføre retningslinjerne uændret. EPSCO vedtog på

sit møde den 29. februar 2008 en fælles holdning, der tilsiger, at der ikke ændres i

beskæftigelsesretningslinjerne.

Jeg forelagde retningslinjerne for Europaudvalget forud for det seneste møde i

EPSCO. Når sagen kommer op igen, er det, fordi den endelige vedtagelse afven-

ter Europa-Parlamentets udtalelse.

Regeringen vil kunne støtte forslaget om retningslinjer for en ny periode.

1036

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

5. Kompetencer, jobs og unge

a) Forudsige og matche arbejdsmarkedets behov særligt med

henblik på unge

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 25)

Beskæftigelsesministeren:

Den næste sag på dagsordenen vedrører form-

mandskabets forslag til rådskonklusioner om at kvalificere sammenhængen mel-

lem uddannelsesplanlægning og beskæftigelsesbehov til gavn for unges beskæf-

tigelse.

Jeg forelægger punktet til orientering.

Der lægges op til at undersøge medlemslandenes kompetencebehov. Formålet

er at skabe grundlag for at etablere en bedre sammenhæng mellem kompeten-

ceudvikling og arbejdskraftbehov.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.

Rådskonklusionerne passer i øvrigt sammen med det danske mål om, at 95 pro-

cent af en ungdomsårgang i 2015 har en ungdomsuddannelse.

I 2007 etablerede vi et lov- og bevillingsmæssigt grundlag, der giver aktørerne i

erhvervsuddannelsessystemet mulighed for at udføre analyse- og prognosevirk-

somhed. Formålet er at sikre, at uddannelserne løbende fornyes i forhold til de

fremtidige kompetencebehov.

Regeringen fokuserer også på andre af de områder, der omtales i rådskonklusio-

nerne, f.eks. bekæmpelse af frafaldet i erhvervsuddannelserne og vejledning mod

erhvervsområder med gode beskæftigelsesforhold.

b) Udtalelse fra beskæftigelseskomitéen, EMCO, om unges

overgang fra uddannelse til arbejde

–

Udtalelse

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 27)

Beskæftigelsesministeren:

Dette punkt under dagsordenens punkt 5 b handler

om EMCO’s udtalelse om unges beskæftigelse.

Jeg forelægger punktet til orientering.

Udtalelsen peger på områder, som erfaringerne viser, at landene kan benytte sig

af i kampen mod ungdomsledigheden,

Som nogle konkrete områder nævnes investeringer i menneskelig kapital, vurde-

ring af kompetencebehov, fremme af iværksætteri og arbejdsformidlingers rolle.

Regeringen kan støtte udtalelsen.

1037

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om procedurer

for implementering af forordning 883/04 om koordination af sociale

sikringsordninger.

- Afsnit IV, Finansielle bestemmelser, kapitel III, Tilbagesøgning af for

meget udbetalt ydelse og foreløbige udbetalinger, modregning og

bistand ved inddrivelse af fordringer

–

Delvis generel indstilling

KOM (2006) 0016

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 29)

KOM (2006) 0016 – bilag 2 (grundnotat af 15/3-06)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 58 (seneste behandling i

EUU 30/11-07)

(05) side 1381 (behandlet i EUU 24/5-06)

Velfærdsministeren:

Det første punkt er en lille del af en lidt større ting. Euro-

paudvalget har tidligere, for år tilbage, godkendt en reform af det direktiv, der

handler om, at man kan få ydelser hen over grænserne, altså den gamle forord-

ning 1408, som nu hedder forordning 883/04. Men som det fremgår af forordnin-

gen, kan den først træde i kraft, når der er lavet en gennemførelsesforordning,

der skal indeholde nogle regler for, hvordan man kan få de ydelser. Den gennem-

førelsesforordning har i bidder været forelagt udvalget. Der mangler nu dels det

kapitel, som jeg så forelægger nu til orientering, der handler om modregning og

inddrivelse af fordringer. Og så er der et punkt mere. Når det hele er samlet, bliver

sagen forelagt udvalget til godkendelse. Så det er en foreløbig orientering, hvor vi

må prøve at få bid for bid af de her elementer i gennemførelsesforordningen lagt

fast.

Det, det så handler om her, er, hvis man har fået et eller andet, f.eks. hvis en tysk

statsborger har fået arbejde i Danmark, bliver arbejdsløs og får kontanthjælp og

senere søger førtidspension i Tyskland og får den tilkendt med tilbagevirkende

kraft. Så har han eller hun fået både kontanthjælp og førtidspension i en periode,

og så skal vedkommende betale kontanthjælpen tilbage. Så er det regler for,

hvordan man gør det. Det kan også være, at man på grund af uafklarethed har

fået børnebidrag i et land, hvor man egentlig skulle have haft det fra et andet land.

Her er det så sådan, at det, man har fået udbetalt for meget, skal man så betale

tilbage. Det kan man gøre med modregning, og hvis det ikke er en farbar vej, kan

man lave det med inddrivelse. De regler, man bruger, er de regler, man har i det

pågældende land. Altså hvis vi får en anmodning fra Tyskland om modregning,

idet man vil hente nogle penge hjem, som er udbetalt for meget, så er det regler-

ne i Danmark, der er gældende, men man skal også tage hensyn til reglerne i

Tyskland. Tilsvarende hvis der er en dansk statsborger, som er i Tyskland, og de

skal modregne nogle beløb, så skal de tage hensyn til begge landes regelsæt. I

forbindelse med den gamle forordning 1408 var der også et gennemførelsesdi-

rektiv, og de regler, vi behandler her, ligner meget de gamle. Reglerne bliver tyde-

liggjort. Der bliver en instans, der er ansvarlig, nemlig Sikringsstyrelsen. Det ses

1038

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

på alle måder som en sikring af borgernes retssikkerhed. Og så er der lagt op til,

at man i højere grad skal bruge it, det skal digitaliseres. Det er noget af det, der er

nyt i forhold til de regler, vi har i dag. Det er altså landets egne regler, der gælder,

og de skal suppleres af de regler, der allerede findes på skatteområdet. De regler

læner direktivet sig også meget op ad. Men i skatteinddrivelsesdirektivet er der

ikke hjemmel til at inddrage sociale ydelser. Det er det, man får hjemmel til nu.

Der er heller ikke hjemmel til modregning, altså den mere lempelige fremgangs-

måde.

Regeringen synes, det er et godt oplæg, der ligger, og det er ikke mit indtryk, at

der vil blive nævneværdig diskussion om punktet.

Lone Dybkjær

syntes, der kunne være god mening i at sige, at hvis man havde

fået dobbelt udbetaling, kunne pengene kræves tilbage, men hun ville gerne vide,

hvordan man finder ud af, at der foreligger dobbelt udbetaling.

Morten Messerschmidt

forstod, at der lægges op til en kodificering af det, der

gælder i dag. Han betragtede det som et stort problem, at mange af de beslutnin-

ger, der træffes om vandrende arbejdstageres rettigheder, faktisk træffes af EF-

Domstolen med henvisning til reglerne om unionsborgerskab og vandrende ar-

bejdstagere. Derfor opfordrede han til, at man i Rådet generelt tog en drøftelse af,

hvordan man får taget disse beslutninger væk fra Domstolen og lagt dem over i

Rådet.

Velfærdsministeren

svarede Lone Dybkjær, at typisk vil det være sådan, at når

en borger kommer og søger om kontanthjælp, så undersøger myndighederne,

om der er et sagligt grundlag herfor, og hvis kontanthjælpen på et tidspunkt stop-

per, vil det offentlige finde ud af, hvorfor den stopper. Man undersøger også, om

folk har ret til børnepenge, inden de får ydelsen.

Velfærdsministeren svarede Morten Messerschmidt, at det foreliggende forslag

meget konkret handler om en del af gennemførelsesforordningen, men når hele

gennemførelsesforordningen kommer på plads, vil der være mindre brug for, at

Domstolen kommer ind, idet det bliver mere tydeligt, hvordan reglerne er.

1039

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning til ændring af

bilagene til forordning 883/04 om koordination af sociale

sikringsordninger

–

Delvis generel indstilling

KOM (2007) 0376

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 35)

Velfærdsministeren:

Det næste punkt er en mindre, teknisk ting i forbindelse

med forordning 883/04, altså den nye forordning. Når det gælder de sociale sik-

ringsordninger for vandrende arbejdstagere, har der været en række bilag, som

præciserer nogle ting. I tre af de bilag, som også tidligere har været behandlet,

skal der sker nogle præciseringer. En af de vigtigste er, at de mere gunstige reg-

ler, der gælder i aftaler mellem de nordiske lande, skal ”overrule” EU-reglerne.

Det er præciseret, at vi har en nordisk konvention, og den skal man tage hensyn

til. Det er også blevet tydeliggjort, at boligstøtten til pensionister er en ydelse, man

ikke kan tage med sig over grænserne. Og så er reglerne for de 12 nye lande

kommet ind i bilagene. Ellers er der ikke ændret noget i bilagene. Det er primært

en opremsning af, hvordan retstilstanden er, og hvad det er for ydelser, der findes

i de forskellige lande.

1040

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

8. (Evt.) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

overførsel og bevarelse af supplerende pensionsrettigheder til

fremme af arbejdstagermobilitet

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0603

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 37)

KOM (2005) 0507 – bilag 2 (grundnotat af 24/11-05)

KOM (2005) 0507 - bilag 3 (høringssvar af 22/2-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 60 (seneste behandling i

EUU 30/11-07)

EUU alm. del (06) – bilag 362, side 1308 (behandlet i EUU 23/5-

07)

EUU alm. del (06) – bilag 337, side 1238 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 11/5-07)

Beskæftigelsesministeren:

Som dagsordenens punkt 8 var Rådets direktiv om

pensionsrettigheder sat på dagsordenen.

Det slovenske formandskab oplyste imidlertid på Coreper i går, den 3. juni, at

man ikke har kunnet bygge bro mellem de forskellige synspunkter. Derfor har

man valgt at tage punktet af dagsordenen for EPSCO. Formandskabet vil dog

eventuelt orientere om status for sagen.

Uenigheden vedrører aktuelt den periode, man skal være ansat for at begynde at

optjene pensionsrettigheder. Nogle lande finder perioden for lang. Andre synes,

den er for kort. Og da en vedtagelse af direktivet kræver enstemmighed, må man

konkludere, at det heller ikke bliver på dette rådsmøde, at der findes en løsning.

1041

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

9. Opfølgning på Beijing-handlingsplanen

a) Indikatorer vedrørende pigers situation

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 47)

Velfærdsministeren:

Dette punkt er et forslag til en rådskonklusion, som er en

opfølgning af kvindekonferencen i Beijing i 1995. EU blev tilbage i 1999 enige om,

at man ville opstille en række indikatorer på en række områder, som var en del af

Beijing-handlingsplanens vedtagelse. F.eks. for at se: Hvor er vi henne i dag, og

hvordan udvikler tingene sig i løbet af årene? Det er noget, vi også er begyndt at

bruge mere og mere på nationalt plan, og noget, som er en rigtig god idé, fordi

man så kan følge udviklingen på nogle vigtige områder.

Det ene område er, når det gælder pigers situation, f.eks. hvor meget seksualun-

dervisning og samlivsundervisning er der i de enkelte lande på skolerne? Der er

selvopfattelsen af egen krop. Det er meget interessant. Hvor tilfredse er pigerne

med sig selv, og hvor tilfredse er drengene. Jeg tror ikke engang, jeg behøver

sige konklusionen af, hvad den tabel viser. Den viser, at pigerne er gennemgåen-

de meget mere utilfredse med sig selv, end drengene er. For det tredje er der en

indikator for uddannelse, hvor man ser på: Hvor dygtige er pigerne til matematik

og videnskab, og hvor meget søger de så ind på de uddannelser? Det er sådan

noget, som man kan følge og se, hvilken vej udviklingen bevæger sig, og hvad

man kan tage af initiativer, der gør, at pigerne søger mere ind på de fag, som sva-

rer til deres evner, således at de får en mere positiv opfattelse af sig selv, og sik-

re, at der er undervisning i seksualitet og samliv.

Lone Dybkjær

ville gerne vide, om vedtagelsen af rådskonklusionerne ville have

nogen betydning for os i Danmark. Hun spurgte – fordi det også var ligestillings-

ministeren, der var i samråd – om vi har nogen undersøgelser af pigernes selv-

værd i Danmark.

Velfærdsministeren

indrømmede, at det måske er begrænset, hvad rådskonklu-

sionerne kan bruges til, men henviste til, at da man vedtog rådskonklusioner om

handicappede, var de handicappedes organisationer godt tilfredse med det. Hun

syntes, materialet om pigers og drenges selvværd var utroligt interessant – og

faktisk også skræmmende. Derfor ville hun tage materiale med, når man skulle

have et møde med ligestillingsordførerne.

Lone Dybkjær

ville gerne have det materiale, velfærdsministeren omtalte, over-

sendt til Europaudvalget, hvis der står noget interessant i det.

1042

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

b) Kvinder og politisk deltagelse

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 49)

Velfærdsministeren:

Der er også nogle indikatorer, når det gælder kvinders poli-

tiske repræsentation, og hvor mange kvinder der er medlem af de nationale par-

lamenter, altså Folketing, kommunalbestyrelser osv. Det er en mulighed for at

måle os selv i forhold til andre lande og også se, hvordan udviklingen er i Dan-

mark. Det er aktuelt nu, hvor vi står foran et kommunalpolitisk valg.

1043

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

10. Nedbrydning af kønsstereotyper i samfundet

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 51)

Velfærdsministeren:

Under dette punkt er der forslag til en rådskonklusion, som

handler om nedbrydelse af kønsstereotyper i samfundet. Det er også noget, der

bygger videre på hele den tankegang om, hvordan man sikrer, at piger og drenge

får et lige udgangspunkt, og hvordan man overhovedet kunne tage et opgør med

de gammeldags kønsroller.

Lone Dybkjær

spurgte, om vedtagelsen af rådskonklusionerne vil have nogen

betydning for det arbejde, der udføres i Danmark. Hun tilføjede, at selv om det

ikke havde, kunne det alligevel være godt, fordi det kan have betydning i andre

lande.

Velfærdsministeren

syntes, rådskonklusionerne var interessante, og ville også

se på, hvordan vi herhjemme kan påvirke kønsstereotyperne.

1044

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

11. Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets fælles beslutning om det

europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

(2010)

–

Forventes behandlet på et senere rådsmøde

Rådsmøde 2876 – bilag 3 (samlenotat side 53)

Velfærdsministeren:

Dette er egentlig under dagsordenspunktet ”Eventuelt”.

Der er et forslag om at gøre 2010 til det europæiske år for bekæmpelse af fattig-

dom og social udstødelse. Regeringen støtter, at det skal være et tema for det år.

Grunden til, at det er på under ”Eventuelt”, er, at det stadig væk er i sin vorden.

Der bliver formentlig en diskussion om finansieringen. Det plejer at være sådan,

at det er nationale initiativer under en EU-paraply, og så er der en 50:50 finansie-

ring. Men nogle af de nye medlemslande vil gerne have, at kvoten for EU-

finansiering sættes op. Det er der modstand mod, fordi det, at man deles om ud-

gifterne, har været en model i mange år. Det synes jeg også selv skal være no-

get, vi holder fast i. Det er noget, man lige skal nå til enighed om.

Ellers er det, der ligger foreløbig i tegningen, at man vil anvende en model, som

meget ligner den model, man har brugt tidligere for den slags år. Med mulighed

for nogle fællesskabsinitiativer og mulighed for nationale initiativer under en fælles

paraply. I dette tilfælde sættes spotlys på de mennesker, der har svære vilkår, og

for børn, som er vokset op under svære vilkår, og hvordan man kan forbedre vil-

kårene for dem.

Det er noget, der er lagt op til at regeringen støtter under punktet ”Eventuelt”, men

det er altså ikke til egentlig vedtagelse.

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at der i samlenotatet står, at punktet er til

vedtagelse, mens velfærdsministeren sagde, det kun var sat på under ”Eventu-

elt”. Hun rejste spørgsmålet, om man på en eller anden måde kan inddrage Fol-

ketinget, idet hun fandt emnet interessant.

Velfærdsministeren

bekræftede, at punktet bliver drøftet under ”Eventuelt”. Hun

havde nævnt det, fordi det kan komme op på et andet rådsmødes dagsorden

som led i en førstebehandlingsaftale med Parlamentet. Så skulle Europaudvalget

ikke føle, at alt var klappet og klart. Velfærdsministeren kunne imidlertid dårligt

forestille sig, at der var nogen i Folketinget, der ville være imod bekæmpelse af

fattigdom og social udstødelse.

Næstformanden

gjorde opmærksom på, at der på dagsordenen stod, at punktet

forventedes behandlet på et senere rådsmøde, så det måtte være oplysningen i

samlenotatet om, at det var sat på til vedtagelse, som er forkert.

1045

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

12.

Reduktion af kræftbyrden

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2876 – bilag 4 (samlenotat side 2)

Rådets henstilling om kræftscreening:

Udvalgsmødereferat:

(03) side 419 (forelagt EUU 28/11-03)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

I rådskonklusionerne om kræft un-

derstreges det, at de enkelte lande har det fulde ansvar for at organisere og leve-

re sundhedsydelser og medicinsk behandling.

Dernæst lægges der i rådskonklusionerne vægt på, at der er store forskelle i både

forekomsten og dødeligheden af kræft mellem EU-landene og også internt i med-

lemslandene. Opfordringerne til medlemslandene i rådskonklusionerne skal ses i

lyset af disse forskelle.

Medlemslandene opfordres til at udvikle og implementere kræftplaner, at reduce-

re borgernes udsættelse for risikofaktorer og sikre befolkningsbaseret registrering

på kræftområdet.

Medlemslandene opfordres også til at implementere screeningsprogrammer for

livmoderhals-, bryst- og tarmkræft i overensstemmelse med Rådets henstilling af

2. december 2003 og til at overveje mulighederne for forebyggende tiltag mod

smitsomme vira og bakterier, der kan forårsage kræft.

Kommissionen opfordres til at præsentere en EU-handlingsplan på kræftområdet,

der vedrører alle aspekter af kræftkontrol. Derudover opfordres Kommissionen til

at undersøge mulighederne for at udvikle frivillige europæiske akkrediteringsord-

ninger for kræftscreening og opfølgning på screeningsfund. Kommissionen opfor-

dres også til at fremme informationsudveksling på kræftområdet mellem med-

lemslandene.

Regeringen vurderer, at de foreliggende rådskonklusioner har et fornuftigt ind-

hold. Regeringen er på det grundlag indstillet på at støtte konklusionerne.

Lone Dybkjær

forstod, at regeringen ikke mente, der var nogen af rådskonklusi-

onerne, som betød noget særligt for Danmark, idet vi er så langt fremme her-

hjemme. I den efterfølgende diskussion tilføjede hun, at det i pressen er kommet

frem, at vi i Danmark ikke er specielt førende på kræftområdet.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

sagde, at det er regeringens vurde-

ring, at Danmark i dag lever op til opfordringerne i de foreslåede rådskonklusio-

ner, idet der dog endnu ikke eksisterer et nationalt screeningsprogram for tarm-

kræft, men man har igangsat en proces, som skal føre til en landsdækkende

screening på dette felt.

1046

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

13. Antimikrobiel resistens

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2876 – bilag 4 (samlenotat side 5)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Rådskonklusionerne anerkender, at

antibiotikaresistente mikroorganismer er et voksende europæisk og globalt sund-

hedsproblem. Endvidere understreges vigtigheden af yderligere overvågning og

forskning.

Medlemslandene opfordres til at udvikle en strategi og implementere en hand-

lingsplan, bl.a. bestående af konkrete tværsektorielle tiltag, samt at styrke over-

vågningssystemer og forbedre datakvaliteten vedrørende antibiotikaresistente

mikroorganismer fra både sundhedssektoren og den veterinære sektor. Med-

lemslandene opfordres desuden til at fremme hensigtsmæssig brug af antibiotika

i både den humane og veterinære sektor.

Medlemslandene og Kommissionen opfordres til i fællesskab at bevare og for-

bedre overvågningen af antibiotikaresistente mikroorganismer, herunder at dele

viden mellem de europæiske lande via de eksisterende kanaler.

Efter min opfattelse er rådskonklusionerne et positivt skridt i retning af at sikre, at

alle europæiske lande får en fornuftig antibiotikapolitik. Danmark har en klar inte-

resse i dette, bl.a. for at minimere import af resistente bakterier.

Lone Dybkjær

henviste til, at der i samlenotatet står: ”De i rådskonklusionerne

nævnte initiativer vurderes alle at være omfattet af eksisterende danske foran-

staltninger.” Kan man virkelig sige, at der ikke er noget, vi skal gøre i denne

sammenhæng?

Anne Grete Holmsgaard

opfordrede Ministeren for sundhed og forebyggelse til

at kæmpe for, at vi får de antibiotikaresistente markørgener i genmodificerede

afgrøder ud. Hun gjorde opmærksom på, at EFSA havde lavet en kategorisering,

som tillader nogle af dem, hvilket WHO er stærkt skeptisk over for. Det kan godt

være, at risikoen ikke er voldsom stor, men den er der, og Anne Grete Holms-

gaard mente ikke, man burde acceptere nogen risiko. I den efterfølgende diskus-

sion præciserede hun, at hun mente, det var noget, sundhedsministrene skulle

tage stilling til, idet fødevareministrene lagde vægten på de landbrugsmæssige

fordele ved markørgenerne.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

svarede Lone Dybkjær, at han mente,

vi var fuldstændig dækket ind, men han var glad for, at de andre lande kommer

med, så vi undgår at importere varer, der kan give problemer.

Det spørgsmål om antibiotikaresistente markørgener, som Anne Grete Holms-

gaard rejste, behandles af fødevareministrene i relation til EFSA. Ministeren for

sundhed og forebyggelse forstod budskabet og ville overveje, om det var fødeva-

reministrene eller miljøministrene eller sundhedsministrene, som skulle tage sa-

gen op.

1047

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Lone Dybkjær

rådede Ministeren for sundhed og forebyggelse til at sætte fore-

byggelse og helbred i højsædet og sikre, at vi ikke får udviklet resistens, fordi vi af

landbrugsmæssige årsager tillader markørgener. I den efterfølgende diskussion

pegede hun på, at der er en konflikt mellem sundhedsmyndighederne og fødeva-

remyndighederne.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

var opmærksom på problemerne og

ville kontakte sine kolleger, idet sagen behandles af fødevareministrene. Han tilfø-

jede, at Statens Seruminstitut følger udviklingen.

1048

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

14. Implementering af EU’s sundhedsstrategi

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2876 – bilag 4 (samlenotat side 7)

KOM (2007) 0630 – bilag 1 (grundnotat af 18/12-07)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 49, side 68 (seneste behandling i

EUU 30/11-07)

Ministeren for sundhed og forebyggelse

nævnte ikke denne sag.

1049

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

15. Information til patienter om lægemidler

–

Rådskonklusioner / politisk drøftelse

Rådsmøde 2876 – bilag 4 (samlenotat side 9)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Rådskonklusionerne omhandler en

rapport om patientinformation om lægemidler, som Kommissionen har offentlig-

gjort i december 2007. Kommissionen har i dette forår også gennemført en offent-

lig høring, hvor der fremkom en række ideer til lægemiddelinformation. Det er

hensigten, at rådskonklusionerne – sammen med bidrag fra høringen – skal dan-

ne grundlag for et direktivforslag om patientinformation om receptpligtige læge-

midler, som ventes fremsat til efteråret.

I rådskonklusionerne fremhæves de elementer, som medlemsstaterne finder vig-

tige i forbindelse med en fremtidig regulering af området. Medlemsstaterne frem-

hæver bl.a. behovet for:

at etablere en klar afgrænsning mellem reklame og information,

at opretholde det gældende forbud mod, at virksomheder reklamerer for

receptpligtige lægemidler over for offentligheden,

at information målrettet til borgerne overholder en række kvalitets- og

sikkerhedskrav – herunder at informationen skal være pålidelig,

at undgå unødvendige administrative byrder for myndigheder og lægemid-

delvirksomheder.

Regeringen har i sit svar på Kommissionens høring dette forår givet udtryk for de

samme synspunkter. Høringssvaret blev sendt til Europaudvalget til orientering

den 10. april 2008. Som det fremgik af svaret, vil der fra dansk side blive lagt af-

gørende vægt på, at der ikke indføres krav om forudgående kontrol af information

til patienter, idet en sådan bestemmelse ikke vil være forenelig med den danske

grundlov.

Generelt stiller Danmark sig positivt til, at patienter får information om de læge-

midler, de skal bruge. Vi vil derfor støtte rådskonklusionerne i den foreliggende

form.

Anne Grete Holmsgaard

mente ikke, man kunne skelne mellem reklame og

information, og mente, man ikke måtte tillade lægemiddelindustrien at informere,

men overlade det til et offentligt organ eller eventuelt udlicitere det til et uaf-

hængigt organ, så brugerne får en ordentlig og sober oplysning.

Hun ville gerne høre ministeren for sundhed og forebyggelses kommentarer til det

brev, Forbrugerrådet havde sendt den 29. maj.

Per Clausen

havde ligesom Anne Grete Holmsgaard meget svært ved at se,

hvordan man kan sikre sig, at informationen fra lægemiddelindustrien ikke bliver

farvet af, at den gerne vil have solgt sine produkter. Han mente, informationen

måtte komme fra uafhængige kilder.

1050

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Ministeren for sundhed og forebyggelse

indrømmede, at Anne Grete Holms-

gaard og Per Clausen på det teoretiske plan havde en pointe med, at det kan

være vanskeligt at skelne mellem reklame og information, men mente, lægemid-

delindustrien har nogle oplysninger, som forbrugerne kan have glæde af at få.

Han mente, det var godt at få fællesskabsregler på området, men pointerede, at

der skal være en kontrol. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplæste den

nuværende definition af reklame og nævnte, at nogle ville definere information

som det, der ikke er reklame. Han mente dog, man måtte have en positiv definiti-

on af information.

Han svarede Per Clausen, at der ikke er taget stilling til, hvem der skal tilvejebrin-

ge information om lægemidler. Men han lagde vægt på, at den skal kontrolleres.

Per Clausen

mente, det klogeste ville være at sige, at vi ikke vil acceptere, at

lægemiddelindustrien står for informationen.

Anne Grete Holmsgaard

mente, man måtte indarbejde i definitionen af informa-

tion, at den skal komme fra en uafhængig instans.

Morten Messerschmidt

rejste spørgsmålet, om man ikke skulle skelne mellem

receptpligtig medicin og andre produkter, idet han ikke mente, der var så stor risi-

ko ved at informere om receptpligtig medicin, og mente, de syge var interesseret i

oplysninger om medicin, som kunne bedre deres tilstand.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

sagde til Per Clausen og Anne Grete

Holmsgaard, at han ikke mente, man skulle forbyde information fra lægemiddel-

industrien, men man skulle opstille nogle kontrolsystemer. Han pointerede, at

reklameforbudet opretholdes.

Han forstod godt den sondring, Morten Messerschmidt lagde op til, men ville fast-

holde reklameforbuddet for at sikre, at man undgår en holdningspåvirkning fra

industriens side.

Per Clausen

gjorde Morten Messerschmidt opmærksom på, at lægerne godt

kunne være udsat for et vist pres fra patienterne, hvis de så reklamer for bestem-

te lægemidler.

Morten Messerschmidt

mente, al reklame er holdningspåvirkende, og pegede

på, at der er udmærkede regler om reklame og markedsføring, som også læge-

middelindustrien skal overholde.

1051

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

16. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye

fødevarer og om ændring af forordning (EF) nr. XXX/XXXX

–

Fremskridtsrapport

KOM (2007) 0872

Dagsordenspunkt 16 blev forelagt i forbindelse med fødevareministerens

forelæggelse af rådsmøde (beskæftigelse, social politik, sundhed og for-

brugerbeskyttelse) den 9.-10. juni 2008, dagsordenspunkt 2

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 290, side 838 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 16/5-08)

Fødevareministeren forelagde punkt 16 for Europaudvalget den 16/5 2008 i for-

bindelse med sin forelæggelse af rådsmødet for beskæftigelse, social politik,

sundhed og forbrugerbeskyttelse den 9.-10. juni 2008.

17. Eventuelt – patientbehandling over grænser

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Til sidst vil jeg som nævnt gerne kort

orientere om status på sagen om patientbehandling over grænser, som Kommis-

sionen vil informere om på rådsmødet under dagsordenspunktet ”Eventuelt”.

Jeg omtalte senest sagen for udvalget på mødet den 30. november 2007, og sa-

gen blev også nævnt på den halvårlige oversigt over væsentlige EU-sager på mit

ministeriums område, som blev sendt til udvalget den 5. februar 2008.

Som bekendt lancerede Kommissionen i september 2006 en offentlig høring om

Fællesskabets indsats vedrørende sundhedssektoren med henblik på udarbej-

delse og fremsættelse af forslag i 2007.

Jeg kan oplyse, at Kommissionen fortsat arbejder på et forslag. Forrige tirsdag

tilkendegav kommissæren – fru Vassiliou – ved et møde med Parlamentets

ENVI-udvalg, at forslaget bør vedtages af Kommissionen inden sommerferien,

hvilket må forstås som inden august.

Lone Dybkjær

mente, det drejede sig om det, som i den offentlige debat er kaldt

patientrettigheder, og betegnede det som det mest interessante punkt. Hun var

tilhænger af, at man får nogle patientrettigheder over grænserne, men problemet

er, at der ikke er nogen afklaring af, hvem der skal betale.

Helle Sjelle

spurgte, om Ministeren for sundhed og forebyggelse kunne løfte slø-

ret for, hvad indholdet ville være i det direktivforslag, Rådet ville blive informeret

om.

NOT

Ministeren for sundhed og forebyggelse

lovede Lone Dybkjær at sende et

notat om betalingen i relation til patientrettigheder, som vedrører forordning 1408.

1052

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Han svarede Helle Sjelle, at der ikke foreligger noget rådsmødedokument, men

han gik ud fra, at Kommissionen mundtligt ville orientere om tidshorisonten for et

eventuelt kommende direktivforslag. Han ville sørge for, at Europaudvalget får

den information.

1053

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2877 (transport, telekommunikation og energi –

transport- og telekommunikationsdelen) den 12.-13. juni 2008

Videnskabsministeren forelagde punkt 1-4.

Transportministeren forelagde punkt 5-9.

Miljøministeren forelagde punkt 10.

Videnskabsministeren:

Dagsordenen for rådsmødet den 12.-13. juni indeholder

fire it- og telepunkter. Det drejer sig om:

Revision af teledirektivpakken.

Den digitale dividende.

Midtvejsevalueringen af i2010-initiativet.

Forlængelse af det europæiske agentur for net- og informationssikkerhed,

ENISA.

Jeg forelægger punkt 1 og punkt 4 til forhandlingsoplæg, mens punkt 2 og punkt

3 forelægges til orientering.

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsorde-

nen for rådsmødet den 12.-13. juni.

Jeg vil i alt forelægge 5 sager for udvalget, hvoraf 1 sag er til forhandlingsoplæg.

Miljøministeren:

havde ingen indledende bemærkninger og gik direkte til sin fo-

relæggelse (se nedenfor under punkt 10).

1. Kommissionens forslag til revision af teledirektiverne og oprettelse

af Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk

Kommunikation

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles

rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og

tjenester, direktiv 2002/19/EF om adgang til og samtrafik mellem

elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og

direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester

–

Fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0697

1054

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Rådsmøde 2877 – bilag 2 (samlenotat side 3)

KOM (2007) 0697 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,

direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og

beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske

kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om

forbruger-beskyttelsessamarbejde

–

Fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0698

Rådsmøde 2877 – bilag 2 (samlenotat side 14)

KOM (2007) 0698 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af Den Europæiske Myndighed for Markedet for

Elektronisk Kommunikation

–

Fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter

KOM (2007) 0699

Rådsmøde 2877 – bilag 2 (samlenotat side 21)

KOM (2007) 0699 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

Videnskabsministeren:

Det første punkt på dagsordenen er en udveksling af

synspunkter om Kommissionens forslag til revision af teledirektiverne.

Jeg forelægger dette punkt til forhandlingsoplæg.

Der er tale om et eftersyn og en revision af det EU-regelsæt, som har været i kraft

siden midten af 2003.

Det nuværende EU-regelsæt er velfungerende, og hovedprincipperne i regulerin-

gen forbliver derfor uændrede.

På baggrund af erfaringerne med regelsættet foreslår Kommissionen en række

tilføjelser og justeringer med henblik på at gøre reguleringen mere effektiv.

Et af de overordnede formål med revisionen er at sikre en større ensartethed i

anvendelsen af EU-reglerne i de enkelte medlemslande.

Dette sikres blandt andet ved at ændre proceduren for de markedsafgørelser,

som er et af omdrejningspunkterne i hele regelsættet.

Det foreslås, at Kommissionen får vetoret over for de forpligtelser, som de natio-

nale tilsynsmyndigheder kan pålægge en udbyder med stærk markedsposition.

I dag kan medlemslandene selv bestemme, hvilke af de specifikke forpligtelser,

som er fastsat i EU-reguleringen, der skal anvendes i de enkelte lande.

Med ændringen vil Kommissionen i højere grad kunne medvirke til, at medlems-

landene anvender de samme løsninger.

1055

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Et andet vigtigt element er, at der indføres en mulighed for, at udbydere med en

stærk markedsposition kan pålægges et krav om funktionel separation.

Funktionel separation kan sammenlignes med den selskabsmæssige opdeling,

som vi kender her i Danmark fra DSB, hvor banenettet og togdriften ligger i ad-

skilte selskaber, men hvor begge selskaber har én og samme ejer.

På teleområdet betyder det, at f.eks. TDC kan pålægges at holde infrastrukturen

økonomisk og driftsmæssigt adskilt fra de kunderettede aktiviteter som f.eks. ud-

bud af telefoni, internet og andre tjenester til slutbrugerne.

Lad mig understrege, at med funktionel separation ændres der ikke ved ejerska-

bet til infrastrukturen. Der er ikke tale om et krav om frasalg, men om en ændring

af selskabets interne struktur.

Det er heller ikke et krav, at funktionel separation skal anvendes i Danmark. Der

er alene tale om, at det bliver en mulighed, som kan anvendes, hvis det skønnes

nødvendigt af hensyn til konkurrencen på det danske marked.

Endvidere foreslås der indført en mere fleksibel og teknologi- og tjenesteneutral

tildeling af frekvenser.

Regeringen vil overordnet set arbejde for en styrkelse af det indre marked for

elektronisk kommunikation, en mere enkel og mere effektiv regulering af telemar-

kederne og en mere effektiv, markedsbaseret forvaltning af radiofrekvenserne.

Regeringen vil arbejde for, at der vælges hensigtsmæssige midler til at nå måle-

ne, herunder at processen for markedsanalyser bliver forenklet.

Regeringen er ikke afvisende over for en udvidelse af Kommissionens vetoret,

hvis udøvelsen af vetoretten sker i tæt samarbejde og forståelse med de nationa-

le myndigheder.

Regeringen vil arbejde for, at der indføres mulighed for at pålægge et krav om

funktionel separation som en forpligtelse for udbydere med stærk markedspositi-

on.

Regeringen kan støtte, at den konkrete anvendelse af kravet om funktionel sepa-

ration underlægges forudgående godkendelse fra Kommissionen.

Af mere borgernære elementer indeholder revisionen også styrkelse af reglerne

om forbrugerbeskyttelse og ændringer, som skal sikre borgeres, virksomheders

og myndigheders tillid til offentlige kommunikationsnet.

Med det tredje forslag ønsker Kommissionen gennem en forordning at oprette en

europæisk telemyndighed, EECMA, som skal bistå Kommissionen og samle de

nationale tilsynsmyndigheders ekspertise og erfaring.

Som et ekstra element skal det nævnes, at den nye myndighed vil skulle overtage

og integrere de funktioner, der i øjeblikket varetages af Det Europæiske Agentur

for Net- og Informationssikkerhed, kaldet ENISA.

Regeringen vil arbejde for og støtter en styrkelse af det indre marked gennem en

større ensartethed i anvendelse af reglerne i de forskellige EU-lande. Men rege-

ringen støtter ikke Kommissionens forslag om oprettelse af EECMA.

1056

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Regeringen vil arbejde for, at der ikke sker en unødig bureaukratisering gennem

oprettelsen af nye administrative niveauer.

Regeringen vil arbejde for en styrkelse af den koordinering og dialog mellem de

nationale tilsynsmyndigheder, som der allerede er i dag, med henblik på en mere

ensartet anvendelse af reguleringen i medlemsstaterne.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var for svagt, at videnskabsministeren ”ikke

ville være afvisende over for” at styrke vetoretten for Kommissionen, og anbefale-

de ham at støtte en udvidet vetoret til Kommissionen, idet vi ikke kan være inte-

resseret i, at der er lande, der ikke overholder reglerne, og ønsker fri konkurrence.

Lone Dybkjær

udtalte sig på linje med Anne Grete Holmsgaard og forstod ikke

videnskabsministerens tilføjelse om, at Kommissionen skal samarbejde med de

nationale myndigheder. Hun mente, vi har brug for, at Kommissionen får et meget

klart mandat.

Lone Dybkjær forstod, at også hvis der kommer en ny myndighed, vil en beslut-

ning kræve enstemmighed. Det mente hun ikke harmonerede med, at man på

flere og flere områder vil gå over til flertalsafgørelser.

Morten Messerschmidt

hørte videnskabsministeren sige, at Danmark ville

stemme imod oprettelsen af den nye myndighed, men syntes ikke, at det, man

skrev på side 27 i samlenotatet om regeringens foreløbige generelle holdning,

indebar en afstandtagen fra den nye organisation. Han tilføjede, at for ham var

det ret afgørende for hans tilslutning til forhandlingsoplægget, om regeringen

stemte imod oprettelsen af en ny fordyrende, bureaukratisk institution, inden vi

ved, om ERG kommer til at virke. Morten Messerschmidt pegede på, at forslaget

om en ny institution har fået en meget kold modtagelse i høringssvarene. Han

syntes, regeringen skulle lytte til, hvad de danske aktører mener.

Hanne Agersnap

forstod, at modstanden mod den nye myndighed mest var be-

grundet i frygten for overbureaukratisering. Derfor opfordrede hun regeringen til at

overveje, hvad der indebar mest bureaukratisering: Bevarelse af de nationale

tilsyn suppleret med et samarbejdsorgan, som kræver konsensus, eller et over-

ordnet tilsyn, som får kompetence, så det kan matche de internationale selskaber.

Videnskabsministeren

sagde helt overordnet vedrørende den nye myndighed,

at der ikke var tilslutning til det forslag, der ligger på bordet i dag. Vi har sagt nej

ud fra den betragtning, at vi føler, det er mere bureaukratisk end det, vi kender i

dag, hvor vi har et frivilligt samarbejde. Videnskabsministeren tilføjede, at det har

vist sig under forberedelserne, at der kun er et enkelt land, som har givet sin til-

slutning til forslaget. Videnskabsministeren pointerede, at den holdning, han hav-

de givet udtryk for, var i fuld overensstemmelse med den aftale, der var indgået

på to møder i teleforligskredsen.

Videnskabsministeren medgav i svaret til Anne Grete Holmsgaard og Lone Dyb-

kjær, at et lille land som Danmark er interesseret i, at der er en betydelig styrke

bag det, EU foretager sig. Men i teleforligskredsen mente man, der var en idé i, at

der skal være en dialog mellem de nationale myndigheder og Kommissionen. Der

1057

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

var i teleforligskredsen ikke tilslutning til at flytte det hele til Bruxelles. Viden-

skabsministeren pointerede dog, at Kommissionen får større muligheder end i

dag.

I svaret til Morten Messerschmidt præciserede videnskabsministeren, at vi siger

nej til den nye myndighed og foretrækker at udvikle den myndighed, vi har i dag.

Hun tilføjede, at vi har støttet, at ENISA skal fungere i to år mere, men visse lande

ønsker en længere periode, hvilket vi finder meget naturligt, da udviklingen har

vist, at der ikke er tilslutning til oprettelse af EECMA.

Videnskabsministeren sagde i svaret til Hanne Agersnap, at det ville være helt

vanvittigt at have to myndigheder. Vi foretrækker altså at udvikle den myndighed,

vi har, som er baseret på frivillighed.

Per Clausen

syntes, det umiddelbart lød som mere magt til Kommissionen og

mere bureaukrati. Han spurgte, hvilken sikkerhed vi har for, at Kommissionen

altid vil varetage forbrugernes interesser, mens de nationale myndigheder altid vil

varetage snævre nationale erhvervsinteresser.

Lone Dybkjær

syntes, det var underligt, at man traf beslutningerne på lukkede

møder i teleforligskredsen, så folk, der ikke var med i teleforligskredsen, stod to-

talt uden for.

Anne Grete Holmsgaard

havde haft fornøjelsen at være med til møderne i tele-

forligskredsen og var ikke overbevist om, at man i teleforligskredsen ville være

imod, at videnskabsministeren gik skridtet videre og gik ind for en udvidet vetoret

til Kommissionen.

Kim Mortensen

vedstod sig, hvad der var besluttet i teleforligskredsen, men han

ville gerne støtte Anne Grete Holmsgaard for så vidt angår en udvidet vetoret for

Kommissionen.

Videnskabsministeren

pegede i svaret til Per Clausen på, at det fremgår af no-

tatet, at forbrugerbeskyttelsen skal sikres.

I svaret til Lone Dybkjær pegede videnskabsministeren på, at der løbende holdes

møder i teleforligskredsen, hvor man drøfter alt fra lovgivning til EU og går ned i

de mindste detaljer i bekendtgørelser, men man havde også haft drøftelser i Vi-

denskabsudvalget.

Videnskabsministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard og Kim Mortensen, at

når han talte om ikke at være afvisende over for større vetoret til Kommissionen

og lagde op til en dialog med de nationale myndigheder, var det fordi man var i

færd med forhandlingerne i EU, hvor vi ønsker en fleksibilitet. Det mente han og-

så, der var tilslutning til i teleforligskredsen.

Lone Dybkjær

syntes stadig, det var problematisk med de lukkede møder i tele-

forligskredsen, hvor tingene reelt blev afgjort.

Videnskabsministeren

mente, det var en styrke, at de fem partier, som deltog i

teleforliget, drøftede sagerne, inden man havde haft de afgørende møder på em-

bedsmandsplan, men pointerede, at det er i Europaudvalget, mandatet gives.

1058

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Lone Dybkjær

gentog den melding, hun var kommet med indledningsvis, nemlig

at hun syntes, det var for svagt, at videnskabsministeren ”ikke ville være afvisen-

de” over for en udvidet vetoret til Kommissionen, og at Kommissionen skulle

samarbejde med de nationale myndigheder.

Videnskabsministeren

gentog, at man var i gang med en proces, og man arbej-

dede med tingene, men overordnet var han enig i, at Danmark har en særlig inte-

resse i, at der bliver fælles regler, som overholdes.

Anne Grete Holmsgaard

mente, videnskabsministeren ville have flertal i Euro-

paudvalget for at gå ind for en udvidet vetoret for Kommissionen.

Morten Messerschmidt

gjorde opmærksom på, at Dansk Folkeparti ikke er med

i teleforligskredsen, men han syntes, det var naturligt, at man fik en stærk kompe-

tence for Kommissionen på dette område, så man sikrer den frie konkurrence.

Derfor kunne han bekræfte det, Anne Grete Holmsgaard sagde om, hvad der var

flertal for i Europaudvalget.

Videnskabsministeren

havde hørt, hvad der blev sagt, og troede ikke, han ville

få problemer, når han kom tilbage til teleforligskredsen.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde udtalt sig imod det.

1059

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

2. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - At

drage fuld nytte af digitaliseringsdividenden i Europa: en fælles

strategi for anvendelsen af det frekvensområde, der frigives ved

overgangen til digitalt tv

–

Rådskonklusioner

KOM (2007) 0700

Rådsmøde 2877 – bilag 2 (samlenotat side 29)

KOM (2007) 0700 – bilag 1 (grundnotat af 19/12-07)

Videnskabsministeren:

Det andet punkt på rådsmødets dagsorden vedrører

den såkaldte digitale dividende, altså det overskud af frekvenser der opstår ved

overgangen fra analog til digital sending af jordbaseret tv.

Dette punkt forelægger jeg som nævnt til orientering.

I november 2007 vedtog Kommissionen en meddelelse om at drage fuld nytte af

den digitale dividende i Europa.

Nu har det slovenske formandskab lagt op til at vedtage et sæt rådskonklusioner

på baggrund af netop Kommissionens meddelelse.

Kommissionen har argumenteret for, at der skal sikres en ensartet tilgang til at

anvende den digitale dividende.

De frekvenser, som bliver til rådighed, giver en enestående mulighed for at til-

fredsstille den stadigt voksende efterspørgsel efter trådløse kommunikations- og

bredbåndstjenester.

Specielt er der et potentiale for at udbyde trådløst og mobilt bredbånd for yderom-

råder og landdistrikter.

For at sikre det størst mulige tekniske og økonomiske udbytte foreslår Kommissi-

onen, at der udarbejdes en frekvensplan, hvor de nye muligheder samles i et eller

flere sammenhængende frekvensbånd.

Kommissionen lægger i sin meddelelse op til at ville vedtage en beslutning om

sammenhængende frekvensbånd ved hjælp af et bindende EU-retsinstrument.

Dette indebærer, at medlemsstaterne skal flytte eksisterende tv-sendere fra én

frekvens til én anden.

Konkret vil dette for Danmark betyde en ændring af frekvenstildelingen til de plan-

lagte jordbaserede digitale sendenet – altså de såkaldte MUX.

I det udkast til rådskonklusioner, som er forhandlet i Bruxelles, er der imidlertid

valgt en forsigtig tilgang.

I konklusionerne fremhæves vigtigheden af at optimere udbyttet af den digitale

dividende.

Potentialet for at muliggøre nye, væsentlige IKT-tjenester anerkendes.

Ligeledes anerkendes vigtigheden af en fælles tilgang til anvendelsen af de ledige

frekvenser.

1060

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Der lægges derfor op til, at Rådet støtter, at medlemsstaterne og Kommissionen

arbejder sammen om at finde en fælles tilgang til anvendelsen af den digitale di-

vidende.

Men der lægges ikke op til, at anvendelsen af sammenhængende frekvensbånd

skal være obligatorisk.

Det er en fornuftig tilgang, som tillader det nødvendige råderum for medlemssta-

terne til selv at nyttiggøre den digitale dividende i videst muligt omfang.

På rådsmødet vil Danmark derfor støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

1061

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

forberedelse af den digitale fremtid i Europa – midtvejsevalueringen

af i2010-initiativet

–

Rådskonklusioner

KOM (2008) 0199

Rådsmøde 2877 – bilag 2 (samlenotat side 36)

KOM (2008) 0199 – bilag 1 (grundnotat af 21/5-08)

Videnskabsministeren:

Det tredje punkt på dagsordenen er midtvejsevaluerin-

gen af i2010-initiativet. Også dette punkt forelægger jeg til orientering.

I2010-initiativet er EU’s samlede strategi på IKT-området og et tilbagevendende

emne på rådsmøderne.

Strategien fokuserer på tre hovedområder:

For det første skal der på europæisk niveau skabes et åbent og konkurren-

cebaseret marked for elektronisk kommunikation. Der lægges blandt andet

op til, at medlemsstaterne opstiller ambitiøse nationale mål for borgernes ad-

gang til højhastighedsforbindelser.

For det andet skal innovation og investering inden for IKT-forskning styrkes.

Det betyder eksempelvis også europæisk fokus på IKT og miljøet.

For det tredje skal IKT være for alle for derved bedst muligt at støtte europæ-

isk vækst og beskæftigelse.

Kommissionen konkluderer, at der i EU fortsat er behov for en samlet strategi på

IKT-området.

Det er også understreget eksempelvis i forbindelse med den generelle evaluering

af Lissabonstrategien.

I de enkelte landeevalueringer, som ledsager midtvejsevalueringen, ligger Dan-

mark generelt helt i top på langt de fleste målepunkter.

På rådsmødet vil der blive vedtaget et sæt rådskonklusioner på baggrund af

meddelelsen.

I konklusionerne inviteres medlemslandene blandt andet til i deres nationale re-

formprogrammer fortsat at have fokus også på IKT.

På rådsmødet vil jeg derfor støtte vedtagelsen af konklusionerne.

1062

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et

europæisk agentur for net- og informationssikkerhed for så vidt

angår agenturets fortsatte beståen.

–

Generel indstilling

KOM (2007) 0861

Rådsmøde 2877 – bilag 2 (samlenotat side 42)

KOM (2007) 0861 – bilag 1 (grundnotat af 31/1-08)

KOM (2007) 0861 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 17/3-08)

Videnskabsministeren:

Det fjerde punkt er Kommissionens forslag til forlængel-

se af mandatet for det europæiske netsikkerhedsagentur, ENISA..

Dette punkt forelægger jeg som nævnt til forhandlingsoplæg.

Formålet med ENISA er at bidrage til et højt niveau for net- og informationssik-

kerhed i EU og at fremme et bredt samarbejde mellem den offentlige og den pri-

vate sektors aktører.

ENISA skal desuden rådgive Rådet, Kommissionen og de enkelte medlemsstater

om it-sikkerhed.

ENISA blev oprettet i 2004 for en periode frem til marts 2009.

Kommissionen ønsker som tidligere nævnt at integrere ENISA i den foreslåede

europæiske telemyndighed, EECMA.

Kommissionen foreslår en forlængelse af ENISA i en periode på to år for at sikre,

at agenturets opgaver kan videreføres, indtil EECMA eventuelt oprettes.

En række lande ønsker en forlængelse på tre år.

Regeringen støtter Kommissionens forslag og vil også kunne støtte et forslag om

forlængelse af ENISA ud over de to år, hvis det skulle være nødvendigt.

Det var min ret korte gennemgang af en omfattende, teknisk dagsorden. Jeg hå-

ber, den gav et billede af, hvad vi nu skal igennem i Bruxelles.

Morten Messerschmidt

var ikke til sinds at forlænge mandatet for ENISA, før

der forelå en vurdering af, hvordan det havde virket.

Videnskabsministeren

pegede på, at en række af de ting, man gør internatio-

nalt, flugter med det, vi gør på nationalt plan, bl.a. vedrørende oprettelse af sites

for børn og unge. It-sikkerhed er noget utroligt centralt. Det er ikke kun noget, vi

beskæftiger os med i Danmark.

Morten Messerschmidt

erklærede sig tilfreds med videnskabsministerens svar.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

1063

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

5. Vejpakken

a) Adgang til markedet for international godskørsel

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0265

Rådsmøde 2877 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2007) 0265 – bilag 2 (grundnotat af 4/9-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 230, side 667 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 4/4-08)

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29.-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

b) Adgang til vejtransporterhvervet

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0263

Rådsmøde 2877 – bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2007) 0263 – bilag 1 (grundnotat af 4/9-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 230, side 672 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 4/4-08)

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29.-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

c) Adgang til buskørselsmarkedet

–

Politisk enighed

KOM (2007) 0264

Rådsmøde 2877 – bilag 1 (samlenotat side 27)

KOM (2007) 0264 – bilag 2 (grundnotat af 5/9-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 230, side 676 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 4/4-08)

(behandlet i Statsministeriet 23/11-07 (pga. valg) forud for

rådsmøde (transport, tele og energi) 29.-30/11-07, se rådsmøde

2835 – bilag 3)

Transportministeren:

Dagsordenpunkt 1 er den såkaldte vejtransportpakke,

som jeg præsenterede for udvalget forud for rådsmødet i april. Pakken består

som bekendt af 3 forordninger om adgang til markedet for henholdsvis internatio-

nal gods- og buskørsel samt adgang til vejtransporterhvervet.

Forslagene har til formål at harmonisere og forenkle EU-reglerne, der gælder på

området.

1064

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Hovedindholdet i adgang til markedet for international godskørsel er blandt andet,

at der lægges op til en enkel og klar definition af "cabotagekørsel".

Cabotagekørsel er, som I ved, adgang til at udføre intern transport af gods i en

medlemsstat, hvor man ikke er hjemmehørende.

Danmark støtter fortsat forslaget om, at der inden for 7 dage efter en international

transport må udføres op til 3 cabotagekørsler.

Danmark finder, at denne definition er en fin løsning.

Vi har desuden arbejdet for, at det skal være muligt at udføre cabotagekørsel i

transitlande på vej tilbage til etableringslandet, således at tomkørsel undgås og

miljøet tilgodeses. Dette forventes at blive en del af kompromisforslaget.

Danmark støtter, at cabotagekørselsordningen med tiden tages op til revision

med henblik på en mulig afregulering.

Forslaget om adgang til vejtransporterhvervet omhandler – som bekendt – de

harmoniserede betingelser, som virksomheder skal opfylde for at få tilladelse til at

udøve erhvervet.

Jeg kan oplyse, at Danmark har fået indført, at tilladelsens gyldighedsperiode

bliver forlænget fra de nuværende 5 år til 10 år, hvilket letter både erhvervet og

myndighederne i forbindelse med fornyelsesproceduren.

Det vil forhåbentlig glæde jer at høre, at Danmark har fået overtrædelser af dyre-

velfærd i forbindelse med dyretransporter indført på listen af overtrædelser, som

kan medføre fortabelse af god skik.

Forud for rådsmødet i april gav Europaudvalget forhandlingsmandater på de 3

forslag.

Siden rådsmødet har forhandlingspositionerne været trukket hårdt op, særligt

omkring spørgsmålet om definitionen af cabotage. Men der arbejdes nu intensivt

på, at der kan opnås politisk enighed på det kommende rådsmøde, således som

formandskabet har lagt op til. Det vil sige, at forslaget om, at der inden for 7 dage

må udføres op til 3 cabotagekørsler, forventes vedtaget.

1065

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

6. Teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

–

Generel indstilling

KOM (2008) 0100

Rådsmøde 2877 – bilag 1 (samlenotat side 37)

Transportministeren:

Formålet med forslaget er at omarbejde det eksisterende

direktiv om periodisk syn og tilpasse det til forskriftsproceduren med kontrol.

Forslaget indebærer ikke ændringer med gennemførelse af syn, men er alene en

institutionel ændring, der giver Europa-Parlamentet og Rådet mere indflydelse på,

hvilke krav der stilles til motorkøretøjer og påhængskøretøjer i de periodiske syn.

Regeringen støtter en omarbejdning af direktivet om periodisk syn.

1066

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

7. Flerårige kontrakter om jernbaneinfrastrukturens kvalitet

–

Rådskonklusioner

KOM (2008) 0054

Rådsmøde 2877 – bilag 1 (samlenotat side 39)

Transportministeren:

Baggrunden for dagsordenspunktet er en meddelelse fra

Kommissionen med et forslag om, at medlemsstaterne indgår flerårige kontrakter

med jernbaneinfrastrukturforvalterne, hvor infrastrukturforvalterne lover bestemte

leverancer, og staten som modydelse stiller finansiering til rådighed

Ifølge forslaget bør medlemsstaterne som minimum give infrastrukturforvalterne

mulighed for at disponere over ressourcer i tre år.

Regeringen ser positivt på flerårige kontrakter mellem staten og infrastrukturfor-

valteren om finansiering, vedligeholdelse og modernisering af jernbaneinfrastruk-

turen.

Jeg er derfor generelt positiv over for meddelelsens bidrag til at skabe opmærk-

somhed om en sammenhængende trafikpolitisk strategi med fokus på langsigte-

de infrastrukturbehov, der tilgodeser borgernes fremtidige behov.

Regeringen lægger imidlertid vægt på, at medlemsstaterne er overladt friheds-

grader ved brugen af flerårige aftaler, idet finansieringen af jernbaneinfrastruktur

jo er et nationalt anliggende.

Herudover bør det være frivilligt, om medlemsstaterne som foreslået skal oprette

et uafhængigt organ til at afgøre tvister mellem infrastrukturforvalteren og staten.

Forud for rådsmødet den 13. juni er der fremlagt et sæt rådskonklusioner, hvoraf

det fremgår, at hverken etableringen af et uafhængigt overvågningsorgan eller

brugen af flerårige aftaler skal være obligatoriske for medlemsstaterne.

På den baggrund støtter jeg udkastet til rådskonklusioner, der ventes vedtaget på

rådsmødet.

1067

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

8. Transportaftale med landene på Vestbalkan

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2877 – bilag 1 (samlenotat side 49)

Transportministeren:

Sagen handler om et forslag til mandat til Kommissionen

til at forhandle om indgåelse af en transportaftale med en række lande på Vest-

balkan, nærmere betegnet 7 lande.

Der blev indgået en lignende aftale på luftfartsområdet med disse lande for nogle

år siden.

Mandatet sigter på forhandling om en aftale, der omfatter de øvrige transportfor-

mer samt infrastruktur og grænsepassage på grundlag af EU’s lovgivning på om-

rådet.

En sådan aftale falder godt i tråd med den europapolitiske aftale, som regeringen

indgik med et stort flertal af Folketingets partier den 21. februar 2008.

I denne aftale hedder det bl.a.: ”Vi skal målrettet understøtte EU’s nabolandes

ønske om et tættere samarbejde, herunder inddragelse i EU’s programmer og

adgang til EU’s markeder i takt med fremskridt i landenes reformbestræbelser.”

Det er præcis dette, som den aftale, Kommissionen beder om mandat til at for-

handle om, sigter på – herunder ikke mindst spørgsmålet om markedsadgang.

Mit forhandlingsoplæg er følgende:

Jeg vil støtte, at Kommissionen får mandat til at forhandle en transportaftale med

landene på Vestbalkan.

På vejtransportområdet vil jeg lægge vægt på, at der i forbindelse med en kom-

mende åbning af markedet for vejgodstransport etableres de nødvendige over-

gangsordninger, således at danske vognmænd ikke stilles ringere end efter det

nuværende system med bilaterale tilladelser.

På søtransportområdet, hvor forslaget til forhandlingsmandat omfatter afsnit om

nærskibsfart og maritim sikkerhed, vil jeg lægge vægt på, at spørgsmålet om

markedsadgang ikke bliver inddraget i forhandlingsmandatet. Baggrunden for

dette er, at markedsadgang allerede er omfattet af en række stabiliserings- og

associeringsaftaler, som EU har indgået med landene på Vestbalkan.

På dette grundlag vil jeg tilslutte mig en vedtagelse af forhandlingsmandatet i den

form, der kan opnås enighed om.

Morten Messerschmidt

pegede på, at i hvert fald to af de lande, som findes på

Vestbalkan, nemlig Albanien og Kosovo, er meget ustabile og præget af en me-

get høj grad af organiseret kriminalitet, som går ud over de internationale trans-

porter. Derfor spurgte han, om man i aftalerne vil forpligte de to lande til at be-

kæmpe den omfattende kriminalitet.

Transportministeren

svarede, at der ville blive stillet de samme krav til de to

lande som til de øvrige lande.

1068

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Morten Messerschmidt

nævnte, at der netop i de to lande er problemer med

overfald og tyverier af henstående gods, hvorfor han ville finde det naturligt, at

man som konkret betingelse stiller, at de må forbedre forholdene og bekæmpe

den kriminalitet, som specifikt handler om værdifuldt gods. Ellers kan Dansk Fol-

keparti ikke støtte mandatet.

Lone Dybkjær

så det som en række bilaterale aftaler, som mere eller mindre

erstattes af en EU-aftale, så der bliver ikke nogen forpligtelse til at køre i de lande,

hvis man ikke har kørt der før.

Transportministeren

sagde til Morten Messerschmidt, at det er et krav, at lan-

dene lever op til reglerne på transportområdet, da det er en transportaftale, man

indgår. Hun havde fuld tillid til, at man ville skride ind over for landene, hvis der

var megen kriminalitet inden for transportsektoren.

Transportministeren bekræftede Lone Dybkjærs antagelse.

Morten Messerschmidt

erklærede sig tilfreds med transportministerens svar.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

1069

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

9. Eksterne relationer i luftfarten

a) Luftfartsaftale med Australien

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2877 – bilag 1 (samlenotat side 57)

b) Luftfartsaftale med New Zealand

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2877 – bilag 1 (samlenotat side 57)

Transportministeren:

Det sidste punkt til orientering drejer sig om de eksterne

relationer på luftfartsområdet.

Rådet ventes at vedtage to forslag fra Kommissionen om at åbne forhandlinger

om luftfartsaftaler med henholdsvis Australien og New Zealand.

Hensigten er at forhandle om indgåelse af samlede aftaler efter samme model,

som der tidligere er givet mandat til vedr. bl.a. USA og Canada. De to aftaler vil

skulle erstatte medlemslandenes eksisterende bilaterale luftfartsaftaler med Au-

stralien og New Zealand.

Danmark vil kunne tilslutte sig, at Kommissionen bemyndiges til at indlede for-

handlinger med Australien og New Zealand på basis af forhandlingsdirektiver i

den form, der kan opnås flertal for.

1070

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

10. Forslag til direktiv om fremme af rene og energieffektive køretøjer

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2877 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotatet om forslag til direktiv om

fremme af rene og energieffektive køretøjer, som blev sendt til udvalget den

28. maj.

Punktet vedrørende direktiv om fremme af rene og energieffektive køretøjer er på

dagsorden for rådsmøde for transport den 12-13. juni til generel indstilling.

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag, som har til formål, at det

offentlige marked skal fungere som trækkraft i forhold til udvikling og udbredelse

af renere og mere energieffektive køretøjer.

Regeringen kan støtte, at offentlige myndigheder ved indkøb af køretøjer forpligti-

ges til at tage hensyn til energi- og miljøeffekter, herunder energiforbrug, CO

udslip og udslip af skadelige stoffer, set over hele køretøjets levetid.

Med forslaget bliver det obligatorisk enten at stille minimumskrav ved udbud,

f.eks. om at køretøjet overholder en bestemt Euronorm, eller at anvende klima-

og miljøeffekter som tildelingskriterium i forbindelse med udbud. Hermed sikres

det, at hensynet til klima- og miljøeffekter inddrages i indkøbsbeslutningen.

Dette fokus på grønne indkøb fra EU’s side flugter med den styrkede danske ind-

sats for grønne indkøb. Regeringen har netop opprioriteret indsatsen for grønne

indkøb i Danmark i de to kommende år. Her vil vi især samarbejde med kommu-

ner og regioner om, at deres indkøb bliver grønnere, samt arbejde for, at de stats-

lige indkøbsaftaler er både grønne og bæredygtige.

Under forhandlingerne har Danmark arbejdet for muligheden for at stille skærpe-

de minimumskrav og for at mindske de administrative byrder af forslaget. Det er i

høj grad lykkedes for os.

Derfor er jeg også yderst tilfreds med og kan støtte det reviderede forslag, som

formandskabet har fremlagt.

Anne Grete Holmsgaard

var positiv over for forslaget, som er bedre end det, der

lå tidligere. Hun var dog lidt usikker på, i hvor høj grad man kan tage hensyn til

det ved offentlige indkøb, og spurgte, om der er en bestemt beregningsmetode,

eller om det, der er fremlagt, kun er eksempler. Hun ville gerne vide, om Danmark

kan gå videre og stille specifikke teknologikrav ved offentlige indkøb. Hun ville

gerne have konkretiseret det, der står om, at det ikke bør hindre, at der gives for-

rang til senere EU-normer.

Lone Dybkjær

bad miljøministeren give nogle konkrete eksempler på, hvad for-

slaget vil betyde. Hun var interesseret i, om forslaget vil medføre, at der kommer

en teknologiudvikling for bilerne i Europa.

1071

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Miljøministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at der er tale om at lave en

standardiseret beregningsmetode, som man senere får gjort helt konkret. Han

opfattede direktivet som et minimumsdirektiv, så Danmark kan godt gå videre.

Han svarede Lone Dybkjær, at meningen netop er at fremme, at vi får mere mil-

jøvenlige biler, ved at sikre at producenterne får et marked, og drog en parallel til

det, man har gjort ved grønne indkøb. Som et eksempel nævnte han, at hvis en

region udbød buskørsel, kunne den i den forbindelse stille helt konkrete krav til

leverandøren.

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne vide, om den livstidsomkostning, som er

beregnet angående CO

-udslip, er baseret på en standard CO

-kvotepris på 150

kr. pr. ton. Altså om der er tale om et statisk billede eller et dynamisk billede. I den

efterfølgende diskussion tilføjede hun, at miljøministeren gerne måtte lade en af

embedsmændene svare på dette mere tekniske spørgsmål.

Når dette direktiv vedtages, hvad vil regeringen så gøre i praksis? spurgte Anne

Grete Holmsgaard. Vil den f.eks. bruge det, når DSB udbyder busdrift?

Lone Dybkjær

spurgte, om kommunerne kan stille stærkere krav, når der er tale

om et minimumsdirektiv, eller vil regeringen blive sur over det?

Hun ville gerne vide, om der ligger et teknologidrev i forslaget, eller om det ligger i

andre direktiver, hvor man regulerer emissionsnormer for biler. Hun pegede på, at

det, at man køber miljøvenligt ind på det eksisterende marked, jo ikke behøver at

betyde, at der kommer endnu mere miljøvenlige teknologier.

Miljøministeren

sagde i anledning af Anne Grete Holmsgaards spørgsmål, at det

lige præcis er det, der i den kommende procedure skal laves en standardiseret

beregningsmetode for. Han nævnte, at han til efteråret skal komme med en bæ-

redygtighedsstrategi, hvor det vil være helt naturligt at lade dette direktiv komme

ind.

Han svarede Lone Dybkjær, at teknologidrevet ligger i, at det konkurrencemæs-

sigt bliver en fordel at lave miljøvenlig teknologi for biler og busser.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om direktivet også gælder offentligt ejede ak-

tieselskaber som f.eks. postvæsenet, som køber rigtigt mange biler. Gælder di-

rektivet også dem, og kommer de med i den bæredygtighedsstrategi, som hun

kunne forstå var skubbet til efteråret.

Lone Dybkjær

kunne ikke se, at der nødvendigvis ville blive tale om et teknologi-

drev, når man skal regne de forskellige ting sammen. Hun ville gerne vide, om vi

risikerer, at det bliver statisk.

Miljøministeren

svarede bekræftende på Anne Grete Holmsgaards spørgsmål.

Det bliver muligt at stille de krav, hun nævnte. Det er rigtigt, at bæredygtigheds-

strategien kommer til efteråret, hvilket miljøministeren har oplyst Folketinget om.

I svaret til Lone Dybkjær henholdt miljøministeren sig til det, der stod i hans op-

læg, nemlig: ”Regeringen kan støtte, at offentlige myndigheder ved indkøb af kø-

retøjer forpligtes til at tage hensyn til energi- og miljøeffekter, herunder energifor-

brug, CO

-udslip og udslip af skadelige stoffer, set over hele køretøjets levetid.”

Det er netop for at være med til at fremme teknologiudviklingen.

1072

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

1073

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

11. Eventuelt – GMO

Miljøministeren:

Udover de punkter, der er på dagsordenen, vil jeg gerne – med

formandens tilladelse – benytte lejligheden til at orientere udvalget om det GMO-

punkt, formandskabet har sat på til udveksling af synspunkter på rådsmødet for

miljø den 5. juni. Punktet er også nævnt i det samlenotat om rådsmødet for miljø

den 5. juni 2008, som er blevet sendt til udvalget den 29. maj.

Det er Frankrig, som har ønsket at få sat punktet på dagsorden, og det forventes,

at Frankrig vil fortsætte GMO-drøftelserne under deres formandskab her i efter-

året.

Der lægges op til en drøftelse af GMO’er med fokus på fire problemstillinger.

Regeringen er åben over for en sådan drøftelse. Regeringen tog i efteråret 2005

initiativ til at inddrage samfundsnytte i GMO-debatten. Regeringen er fortsat åben

over for en drøftelse af mulighederne for at medtage samfundsnytte i forbindelse

med godkendelsen af GMO’er.

Regeringen er enig i, at GMO’er kun kan godkendes, hvis de opfylder kriterierne

for godkendelse, dvs. at de bl.a. har gennemgået en omfattende miljø- og

sundhedsmæssig risikovurdering

Regeringen er åben over for drøftelsen af, hvordan anvendelsen af den viden-

skabelige ekspertise kan harmoniseres og forbedres.

Regeringen er også åben over for mulighederne for effektivisering, særligt for at

få mere åbenhed og transparens, samt kortere sagsbehandlingstider i forbindelse

med godkendelse.

Ligeledes er regeringen åben over for en drøftelse af de enkelte medlemsstaters

frihed til at fastsætte tilpasningsforanstaltninger ved dyrkningen af GMO’er. Det er

regeringens holdning, at medlemsstarterne – via sameksistensreglerne – allerede

i dag har denne frihed til at tilpasse dyrkningen af GMO’er.

Med hensyn til spørgsmålet om definition af en tærskelværdi for mærkning af frø

er regeringen som udgangspunkt godt tilfreds med, at der i dag ikke er fastsat

nogen tærskelværdi for konventionelle frøs indhold af GMO-frø – dvs. grænse-

værdien er nul.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at miljøministeren lagde megen vægt på den

samfundsmæssige nytteværdi af GMO-produkterne. Derfor ville hun gerne vide,

hvad der ville være miljøministerens budskab under den kommende udveksling af

synspunkter. Er det, at nu skal vi prøve at styre GMO’erne over i retning af, at der

er en samfundsmæssig nytteværdi, f.eks. tørkeresistens. Hun gjorde opmærksom

på, at i øjeblikket anvendes GMO’er kun på konventionelle produkter, som går til

det europæiske marked. Der er ikke nogen speciel innovation i det.

Videre spurgte hun, om man fuldstændig har opgivet at tale om antibiotikaresi-

stente markørgener.

1074

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Lone Dybkjær

ville gerne vide, hvad det franske formandskabs overordnede

formål var med at bringe spørgsmålet om GMO’er op. Er det at opnå en mere

effektiv behandling, sådan at man komme ned på behandlingstider, der minder

om dem, man har i USA?

Per Clausen

pegede på, at man siden 2001 havde villet have en langsigtet risi-

kovurdering af GMO’erne, men det arbejde er aldrig kommet i gang. Han spurgte,

om det ikke ville være en idé at inddrage Miljøagenturet i en langsigtet risikovur-

dering. Han mente, det var et problem, at man har en godkendelsesprocedure,

der inddrager EFSA som overordnet myndighed i forhold til det input, der kommer

fra forskellige faglige eksperter.

Miljøministeren

sagde i anledning af Anne Grete Holmsgaards bemærkninger

om nytteværdi, at det drejer sig om at få producenterne til at lave GMO-produkter,

som har en samfundsmæssig nytteværdi, hvis de ønsker at skabe forståelse i

befolkningen for GMO’ernes anvendelse. Det kan f.eks. dreje sig om tørkeresi-

stente afgrøder. Men miljøministeren pointerede, at produkterne skal gennemgå

en omfattende miljømæssig og sundhedsmæssig risikovurdering.

Videre svarede han Anne Grete Holmsgaard, at han sammen med fødevaremini-

steren havde sendt et brev til Kommissionen for at få en afklaring af spørgsmålet

om antibiotikaresistente markørgener, men endnu ikke havde fået svar. Han ville

selvfølgelig orientere Europaudvalget om svaret, så snart det kom.

Miljøministeren nævnte i svaret til Lone Dybkjær, at han havde haft en samtale

med den franske miljøminister for en måneds tid siden, hvor man bl.a. havde dis-

kuteret GMO’er. Det var hans indtryk, at man under det franske formandskab ville

få en større debat om GMO’er, men i denne omgang er der kun tale om udveks-

ling af synspunkter. Hvad man videre vil fra fransk side, havde han ikke nogen

viden om.

I anledning af Per Clausens spørgsmål om eksperterne og EFSA sagde miljømi-

nisteren, at det er vigtigt, at vi har sikkerhed for, at der ikke er miljømæssige og

sundhedsmæssige risici. Han kunne ikke sige meget mere herom, end han tidli-

gere på dagen havde sagt i Folketingets Miljøudvalg.

Lone Dybkjær

gik ud fra, at det franske formandskab ville opnå noget ved at ta-

ge GMO-diskussionen op. Det kan være, at man vil effektivisere behandlingen,

men det kan også være, at man gerne vil have flere GMO’er til Europa, end der

er i øjeblikket.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det umiddelbart lød sympatisk, hvis man kunne

udvikle nogle GMO-afgrøder, som var tørkeresistente, men hvordan undgår vi så,

at de små producenter i Afrika bliver afhængige af en bestemt leverandør, når de

skal købe såsæd? Hvad er regeringens linje i spørgsmålet om GMO’er? Anne

Grete Holmsgaard pegede på, at i en tid med stigende fødevarepriser kan der

være mange, der finder på noget, som ikke holder på længere sigt.

Per Clausen

erkendte, at han ikke kunne få noget nærmere svar på sit første

spørgsmål, men ville bede miljøministeren bekræfte, at når vi snakker om

GMO’ernes samfundsmæssige nytteværdi, må vi også tale om, hvilke negative

effekter de kan have på samfundsøkonomien.

1075

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 367: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/6-08

26. Europaudvalgsmøde 4/6-08

Miljøministeren

sagde til Lone Dybkjær, at han simpelt hen ikke vidste, hvad

franskmændene ville på længere sigt med hensyn til GMO’er.

Han sagde til Anne Grete Holmsgaard, at når der har været denne indledende

udveksling af synspunkter, må debatten bredes meget ud, idet sagen om

GMO’erne er meget kompleks.

Miljøministeren erklærede sig enig med Per Clausen i dennes sidste betragtning.

1076