EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 369
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 31. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 4. juli 2008

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mor-

tensen (S), Benny Engelbrecht (S), Anne Grete Holms-

gaard (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Bente Dahl (RV), Bjarne

Laustsen (S), Per Clausen (EL)

Fødevareminister Eva Kjer Hansen

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med fødevareministeren vedr. samrådsspørgsmål L

om, hvordan regeringen vil arbejde for et dansk forbud mod

azofarvestoffer

EUU alm. del (072) – samrådsspørgsmål L (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil arbejde for et dansk forbud

mod azofarvestoffer i forlængelse af Folketingets Fødevareudvalgs beretning (jf.

FLF alm. del – bilag 318)? Og vil ministeren i den forbindelse fremlægge en kon-

kret plan for at rejse sagen i EU med henblik på helt at forbyde brugen af azofar-

vestoffer i hele EU og herunder redegøre for, om det bliver nødvendigt at anven-

de forsigtighedsprincippet eller miljøgarantien, ligesom Danmark har gjort i forbin-

delse med forbud mod brug af nitrit i fødevarer?”

Fødevareministeren:

Jeg skal dels redegøre for, hvorledes regeringen vil

arbejde for et nationalt forbud, dels redegøre for, hvorledes jeg vil fremlægge

en konkret plan for at rejse sagen i EU med henblik på at forbyde azofarve-

stoffer i hele EU, og endelig ønsker udvalget, at jeg skal redegøre for, om det

bliver nødvendigt at anvende forsigtighedsprincippet eller miljøgarantien. Det

redegør jeg meget gerne for, for som det er udvalget bekendt, vil jeg være

den første til at kræve et forbud mod azofarvestoffer, hvis der ellers er belæg

for, at der er risiko forbundet med dem.

Vi har jo drøftet problemstillingen vedrørende azofarvestoffer i udvalget her den

16. maj 2008 i forbindelse med drøftelse af forslag om fødevareforbedringsmidler

– det vi kalder for 4-pakken – idet Europa-Parlamentet havde stillet et ændrings-

forslag, der betyder, at azofarvestoffer skal mærkes i forhold til hyperaktivitet og

også i forhold til allergi. Det var det, vi diskuterede i maj måned.

Den 17. juni 2008 har jeg besvaret udvalgets spørgsmål 1 til rådsmødet af 19.

maj 2008 vedrørende udfaldet af ekspertmødet om azofarvestoffer samt den så-

kaldte Southampton undersøgelse.

Det er sådan, at vi fra dansk side har været i front omkring azofarvestoffer hele

vejen igennem, og på dansk foranledning blev der den 16. maj afholdt et ek-

spertmøde, hvor problemstillingen omkring Southampton undersøgelsen og EF-

1184

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

SA’s vurdering af undersøgelsen blev drøftet. Flere lande – herunder som be-

kendt Danmark – anmodede om, at revurderingen af azofarvestoffer blev frem-

skyndet. Kommissionen oplyste hertil, at man forventer, at EFSA’s revurdering af

azofarvestoffer er tilendebragt i slutningen af 2008. Samtidig blev der gjort op-

mærksom på, at en fremskyndelse ikke ville være realistisk.

Flertallet af medlemsstater gav på det møde klart udtryk for, at der ikke er viden-

skabeligt belæg for at forbyde azofarvestoffer, men der tegnede sig i stedet et

flertal for en mærkningsløsning i forhold til hyperaktivitet. Denne løsning har for-

mandskabet, Kommissionen og Europa-Parlamentet netop forhandlet på plads i

forbindelse med kompromiset om den før omtalte 4-pakke.

Produkter, som indeholder ét eller flere af de nævnte azofarvestoffer, vil skulle

mærkes med stoffets navn eller E-nummer efterfulgt af: ”may have an adverse

effect on activity and attention in children”. Det er bevidst, jeg citerer det på en-

gelsk, idet der endnu ikke foreligger en officiel oversættelse til dansk af formule-

ringen.

Som sagt: Viser revurderingen af farvestofferne, at der er en sundhedsmæssig

risiko forbundet med dem, så vil jeg være den første til at kræve stofferne forbudt.

Jeg vil også understrege, at hvis der var mulighed for at anvende beskyttelses-

klausulen eller miljøgarantien til at indføre et nationalt forbud, så ville jeg gøre det

med det samme.

Vi har i Danmark en meget lang tradition for, at anvendelsen af tilsætningsstoffer,

herunder farvestoffer, til fødevarer skal være begrundet i et teknologisk behov, og

de skal være sundhedsmæssigt acceptable på baggrund af en risikovurdering.

Det har bl.a. betydet, at vi i Danmark fastholder lavere grænser for nitrit i visse

kødprodukter – netop ud fra en videnskabelig vurdering, der påpeger sundheds-

mæssige risici ved for høje mængder. Det samme gør sig gældende for f.eks.

transfedtsyrer, hvor Danmark som eneste land har regler på baggrund af en risi-

kovurdering, foretaget af danske videnskabsfolk. Denne risikovurdering er også

accepteret af Kommissionen.

Hvis man skulle anvende forsigtighedsprincippet, så ville det skulle ske gennem

en benyttelse af den såkaldte beskyttelsesklausul i det eksisterende rammedirek-

tiv for tilsætningsstoffer.

Kommissionen udtalte på ekspertgruppemødet den 16. maj, at der efter Kommis-

sionens opfattelse ikke på nuværende tidspunkt er videnskabeligt belæg for at

indføre et forbud mod azofarvestoffer. Det var flertallet af medlemsstater enige i.

Hvis Danmark ved anvendelse af beskyttelsesklausulen indfører et nationalt for-

bud, skal vi straks underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater, samti-

dig med at vi skal fremlægge den videnskabelige dokumentation, som begrunder

forbudet. Her er situationen den, at vi fra dansk side endnu ikke er i besiddelse af

den dokumentation, som ville kunne give det videnskabeligt belæg for et forbud.

Med hensyn til traktatens miljøgaranti gælder, at den kan bruges på fødevareom-

rådet, hvis det handler om at opretholde allerede eksisterende lovgivning – og det

videnskabelige grundlag i øvrigt er i orden.

1185

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

For nitrits vedkommende var der netop tale om påberåbelse af miljøgarantien til

at kunne opretholde allerede eksisterende lovgivning, og der var derfor tale om en

helt anden situation end denne.

Når det drejer sig om indførelse af ny national lovgivning på et allerede harmoni-

seret område, kan traktatens miljøgaranti alene påberåbes på miljøområdet eller

på arbejdsmiljøområdet. På fødevareområdet er der i stedet beskyttelsesklausu-

ler i de enkelte direktiver, som man skal tage i anvendelse – f.eks. i tilsætnings-

stofdirektivet.

For en sikkerheds skyld har jeg rejst spørgsmålet om anvendelse af beskyttel-

sesklausulen eller miljøgarantien i juridisk specialudvalg. Juridisk specialudvalg

har erklæret sig enige i, at der ikke lovligt vil kunne indføres et nationalt forbud

mod azofarvestoffer, hverken i medfør af miljøgarantien eller i medfør af beskyt-

telsesklausulen i tilsætningsstofdirektivet.

Men jeg arbejder ufortrødent videre for at finde et resultat og for at nå frem til en

afklaring af, om der eventuelt er risiko forbundet med brugen af azofarvestoffer.

Et egentligt forbud skal som bekendt besluttes på EU-niveau, i og med at lovgiv-

ningen på tilsætningsstofområdet er fuldt harmoniseret. Så det, det gælder om, er

at få fremskaffet det fornødne videnskabelige grundlag for et forbud. Derfor har

jeg en række initiativer. Der er dels nogle initiativer, der er taget, dels nogle initia-

tiver, jeg vil tage. Som bekendt er det Danmark, der har været i front og sørget

for, at vi fik denne drøftelse blandt eksperterne den 16. maj. Vi har nu fået oplyst,

at der kommer en revurdering af azofarvestofferne inden udgangen af 2008. Det

vil sige, vi får en afklaring om 4-5 måneder. Jeg vil nu tage fat i den ansvarlige

kommissær for området og bede hende om at bekræfte, at revurderingen vil fore-

ligge inden udgangen af 2008. Det er for at understrege, at vi har altså et ønske

om en hurtig afklaring på dette område. Her synes jeg, det er vigtigt, at kommis-

særen bekræfter, at det også vil ske i løbet af de kommende måneder.

Jeg holder en meget tæt kontakt til mine kolleger på området. Vi drøfter landene

imellem: Hvad er det for nogle initiativer, der bliver drøftet i de forskellige lande?

Jeg kan oplyse, at der er ikke nogen af de andre medlemslande, der har taget

initiativ til et nationalt forbud, men de fleste er gået aktivt ind i drøftelsen om

mærkning for at finde en kompromisløsning. Især holder jeg tæt kontakt til min

britiske kollega for at sikre, at vi hele tiden er på forkant med, hvad der måtte blive

taget af initiativer i Storbritannien. Men som sagt: Heller ikke dér er der et initiativ

gående ud på et nationalt forbud.

Der er som bekendt opnået enighed om en mærkningsløsning. Som jeg også

gjorde udvalget opmærksom på under drøftelsen sidst i maj måned, er det noget,

vi har støttet fra dansk side.

Endelig vil jeg nævne, at jeg vil forelå kommissæren, at der eventuelt i EU-

sammenhæng laves en egentlig undersøgelse af: Hvad er risikoen forbundet med

azofarvestoffer? Jeg vil konkret foreslå, at hvis der i forbindelse med denne re-

vurdering af azofarvestofferne, hvor man jo inddrager al den nyeste viden, der

måtte være på området, ikke skabes klarhed, så mener jeg, at Kommissionen må

1186

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

igangsætte et nyt studium, der så kan give os en endelig vished for, om der er en

risiko forbundet med disse farvestoffer eller ej.

De to ting vedrørende kommissæren prøver jeg at få et møde i stand med kom-

missæren omkring i forbindelse med rådsmødet den 15. juli. Jeg vil også forfatte

et brev til kommissæren og som sagt bede hende om at bekræfte, at revurderin-

gen foreligger inden udgangen af året, og opfordre til, at hvis ikke den revurdering

skaber klarhed, så får vi lavet et egentligt EU-studium på området. Jeg vil sørge

for, at en kopi af dette brev bliver sendt til mine ministerkolleger – igen for at vi

opdaterer hinanden på, hvad der egentlig er de politiske ønsker. På den måde vil

jeg understrege, at vi fra dansk side simpelt hen synes, vi skal videre med denne

sag.

Det er alle initiativerne, hr. formand, og situationen som den foreligger nu.

Formanden

takkede fødevareministeren for den meget grundige besvarelse.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var godt, at fødevareministeren havde en plan for,

hvordan vi skulle informere Europa-Parlamentet om, at Danmark synes, der skal

ske noget i forhold til azofarvestoffer. Det virkede, som om fødevareministeren

var kommet længere frem i skoene, end hun havde været før, hvilket hun ville

rose hende for.

Pia Olsen Dyhr rejste spørgsmålet, hvad revurderingen skal indeholde, og spurg-

te, om der er noget nyt. Hun pegede på, at der siden 1970’erne er lavet 30 un-

dersøgelser, og de 18 undersøgelser, der er lavet siden 1988, som omfatter mere

end 35 børn, viser, at der er videnskabeligt grundlag for at sige, at azofarvestoffer

og hyperaktivitet hænger sammen. Det er EFSA’s vurdering.

Storbritannien har meldt ud, at de vil have et europæisk forbud, og Europa-

Parlamentets Miljøudvalg har sagt det samme. Sverige vil formentlig også gerne

have et nationalt forbud, sådan som de havde det før deres optagelse i EU. Tysk-

land har tidligere fremsat ønske om at bruge miljøgarantien. På den baggrund

spurgte Pia Olsen Dyhr, om man ikke kunne lave en progressiv gruppe i EU, som

kan få Kommissionen til at lave et udspil.

Når man taler om en mærkningsordning, skal man være opmærksom på, at det

drejer sig om børn, og hendes egne børn i alderen 6-8 år læser altså ikke vare-

mærkninger. Derfor mente hun ikke, en mærkningsordning var nok. I øvrigt mente

hun, at hvis der var videnskabeligt belæg for at indføre en mærkningsordning,

måtte der også være videnskabeligt belæg for at indføre et forbud.

Bjarne Laustsen

mente, fødevareministeren havde siddet på hænderne indtil nu,

og først da der viste sig et folketingsflertal imod hende, var hum begyndt at rykke

sig lidt. Han pegede på, at azofarvestofferne ikke var nødvendige, hvorfor indu-

strien i Danmark også er ved at udfase dem.

Når fødevareministeren siger, at der ikke er nogen videnskabelig dokumentation,

hvorfor har vi så ikke selv iværksat en undersøgelse i Danmark for at dokumente-

re problemets omfang over for Kommissionen? Han mente, at når så mange lan-

de udtrykte bekymring, skulle det være en smal sag at få fremskyndet processen.

1187

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Per Clausen

syntes, det var sket en vis udvikling i fødevareministerens holdning,

siden man havde samrådet i Fødevareudvalget. Når man nu etablerer en mærk-

ningsordning, er det så ikke fordi man læser det, EFSA siger, på samme måde

som Pia Olsen Dyhr, nemlig at de foretagne undersøgelser viser, at der er en

sammenhæng mellem hyperaktivitet og disse azofarvestoffer? Han mente, at den

eneste grund til, at man ikke går videre, er, at reglerne i EU i meget stor udstræk-

ning tager hensyn til virksomhederne.

Når der er et problem, kan Danmark så ikke sige, at indtil der er etableret et euro-

pæisk forbud, laver vi et dansk forbud? Han forstod, at forsigtighedsprincippet

åbenbart ikke gælder på fødevareområdet. Tror Kommissionen, den har en god

sag, som det er værd at tage en traktatkrænkelsessag mod Danmark og måske

andre medlemslande på?

Bente Dahl

tog udgangspunkt i, at fødevareministeren mangler et videnskabeligt

belæg for, at regeringen kan foretage sig noget i forhold til EU nu og her, og

spurgte, hvilket videnskabeligt belæg der er tale om. Hun henviste til, at fødeva-

reministeren i svaret på spørgsmål 276 siger, at der har været adfærdsforskere

med i EFSA’ s undersøgelse, men derudover efterlyste Bente Dahl humanbiolo-

ger og læger.

Svend Auken

forstod, at miljøgarantien knytter sig til det indre marked, mens der

på de andre områder er tale om beskyttelsesklausuler i selve direktiverne. Han

bad fødevareministeren bekræfte, at hver gang Danmark har taget et initiativ,

som ikke helt var i overensstemmelse med reglerne – det være sig vedrørende

ptalater i legetøj, nitrit i madvarer og transfedtsyrer – så har man fra juridisk spe-

cialudvalg og alle eksperterne fået at vide, at det ville nedkalde alle mulige straffe

mod Danmark, men hver gang har det vist sig, at vi er kommet videre, og der er

ikke fældet dom over Danmark, fordi vi har indført et forbud af hensyn til sundhe-

den og ikke for at beskytte danske varer.

Fødevareministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at det nye i forbindelse med re-

vurderingen er, at alt skal inddrages, og det er nyt, at revurderingen skal frem-

skyndes, så den finder sted inden udgangen af 2008.

England har argumenteret for et forbud og ment, at stofferne skal udfases, men

de har ikke taget initiativ til et nationalt forbud.

Fødevareministeren var enig med Pia Olsen Dyhr i, at en mærkningsordning ikke

er nok. Hvis der måtte være en risiko forbundet med farvestofferne, mente hun, vi

skal have et forbud. Det et udtryk for et politisk kompromis, at man nu laver en

mærkningsordning.

Hun betegnede det som noget vrøvl, når Bjarne Laustsen beskyldte hende for at

sidde på hænderne, idet hun fra starten af havde bedt om at få fremskyndet re-

vurderingen og taget initiativ til, at vi fik sammenkaldt eksperterne, ligesom hun

løbene havde fulgt op på sagen for at få de videnskabelige belæg, der skal til, for

at vi kan indføre et nationalt forbud. Hun havde holdt en meget tæt kontakt til de

lande, som Pia Olsen Dyhr nævnte.

Fødevareministeren svarede Bjarne Laustsen, at man godt kunne lave en dansk

undersøgelse, men Fødevareinstituttet har sagt, at man ikke for indeværende har

1188

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

den fornødne ekspertise til planlægning, gennemførelse og fortolkning af en un-

dersøgelse i stil med Southhamptonundersøgelsen, og det ville også blive meget

ressourcekrævende og omkostningstungt. Hvis vi ikke får en afklaring i forbindel-

se med revurderingen, mente fødevareministeren, EU må foretage den ultimative

undersøgelse.

I svaret til Per Clausen pointerede fødevareministeren, at der også er en beskyt-

telsesklausul i tilsætningsstofdirektivet, men der er bare ikke videnskabeligt belæg

for at bruge den. Hun mente ikke, det var rimeligt at sige, at der bliver taget sær-

ligt hensyn til industrien.

NOT

Fødevareministeren kunne ikke på stående fod svare på Bente Dahls spørgsmål

vedrørende humanbiologer og læger, men det kunne hun undersøge og sende et

notat om.

I svaret til Svend Auken bekræftede fødevareministeren, at miljøgarantien

kommer ind i forbindelse med det indre marked, mens der er beskyttelsesklausu-

ler i de enkelte direktiver. Når vi tidligere har taget initiativer fra dansk side i hen-

hold hertil, har vi haft en solid, saglig dokumentationen. Her ville der foreligge en

anden situation. I relation til transfedtsyrer var det juridiske specialudvalg enig i, at

vi skulle gå efter en dansk særregel, og det samme gjorde sig gældende med

berigelse, men i det sidstnævnte tilfælde blev vi alligevel domfældt, hvorefter

Danmark ændrede praksis.

Pia Olsen Dyhr

gentog sine bemærkninger om de undersøgelser, der er lavet

siden 1988, og stillede sig uforstående over for, hvad vi skal med en revurdering,

idet der ikke er foretaget nye undersøgelser siden Southampton undersøgelsen.

Hvis der skal foretages et nyt studie, skal vi så fylde børnene med azofarvestof-

fer? Hun stillede sig tvivlende over for, at nogen ville levere børn til en sådan un-

dersøgelse.

Hun syntes, det var en god idé med en henvendelse til Kommissionen, og bad

om at få en kopi af brevet.

I relation til ptalater gjorde Pia Olsen Dyhr opmærksom på, at Danmark ikke hav-

de videnskabeligt belæg, men vi gennemførte et forbud alligevel. Hun mente ikke,

det handler om at have videnskabelig dokumentation for alt muligt, idet vi må lade

tvivlen komme børnene til gode.

Bjarne Laustsen

bad igen fødevareministeren bekræfte, at de 6 azofarvestoffer

ikke var nødvendige, og at der findes alternativer.

Han takkede for, at fødevareministeren havde undersøgt, om vi selv kan lave en

videnskabelig undersøgelse, og spurgte, om hun havde bedt Kommissionen lave

en undersøgelse.

Per Clausen

forstod det sådan, at EFSA erkender, at der er en sammenhæng

mellem brugen af azofarvestoffer og hyperaktivitet, men at man ikke har en natur-

videnskabelig forklaring på, hvorfor der er denne sammenhæng. Han kunne godt

forestille sig, at man i Kommissionen ville foretage en politisk afvejning, hvilket

mærkningsordningen vel også er udtryk for.

1189

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Morten Messerschmidt

sagde, at der var tale om en følelsesmæssigt alvorlig

sag, når der er tale om børns sundhed. Han mente, EU’s regler er bygget idiotisk

op, idet det burde være sådan, at et land kunne lade tvivlen komme børnene til

gode. Han spurgte, om en traktatkrænkelsessag, hvor vi blive dømt, ikke vil stille

os dårligere. Han ville gerne vide, hvilken metode der var anvendt i den britiske

undersøgelse.

Anne Grete Holmsgaard

syntes ikke, det var klart, hvad der skulle komme ud af

en revurdering, og spurgte, om der er enighed blandt de stater, som er kritiske

over for azofarvestoffer, om, hvad der skal til, for at man kan sige: ”Nu kræver vi

et forbud”. Ligger der en strategi for, hvad man vil gøre, hvis revurderingen ikke

fører til et forbud?

Anne Grete Holmsgaard mente, alting taler for, at man skal tage forsigtigheds-

princippet i brug, og brugte den sammenligning, at hvis man kommer kørende i

tåge og ser en høj mørk skygge foran bilen, så kan man enten notere sig, at det

ikke er videnskabelig bevist, at der er tale om et træ, eller man kan træde på

bremsepedalen.

Bente Dahl

ville gerne have præciseret, hvilke videnskabelige områder der skal

inddrages i revurderingen. Hvis der skal laves en ny EU-undersøgelse, vil fødeva-

reministeren så tage initiativ til, at der kommer til at indgå en lægefaglig vurdering

af azofarvestoffernes indvirkning på børns sundhed.

Svend Auken

havde selv lavet forbuddet mod ptalater og mente, at det viden-

skabelige grundlag dengang var mere spinkelt end det, der nu foreligger. Men til

gengæld var mistanken jo meget alvorlig, nemlig at det kunne påvirke børns re-

produktionsmuligheder. Dengang truede EU-systemet os med bål og brand, men

nu er der et EU-forbud mod ptalater.

Han gjorde opmærksom på, at når man taler om videnskabeligt belæg, svarer det

til ”evidence”, ikke ”proof”, altså bevis. Der skal altså blot være en videnskabeligt

begrundet mistanke.

I virkeligheden troede Svend Auken, alle var enige om, at man ikke vil spille ha-

sard med børns sundhed, og derfor ærgrede det ham lidt, at der tilsyneladende

kom en konflikt på grund af nogle lidt søgte juridiske begrundelser.

Fødevareministeren

sagde til Pia Olsen Dyhr, at i revurderingen vil al en nyeste

viden på området blive inddraget. Problemet er, at de tidligere undersøgelser ikke

har været gode nok ude fra et videnskabeligt synspunkt.

NOT

Fødevareministeren lovede at sende sit brev til kommissæren med ønsket om en

ny undersøgelse til Europaudvalget, og hun ville også gerne melde tilbage efter

den drøftelse, hun håbede at få med kommissæren den 5. juli.

Hun ville ikke gøre sig klog på ptalatdiskussionen, der drejer sig om miljøområdet,

og præciserede, at det, hun havde sagt om, at vi havde haft solid dokumentation,

drejede sig om fødevareområdet, som hun havde undersøgt.

Fødevareministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at strategien gik ud på at

tage kontakt til kommissæren og samtidig orientere kollegerne fra de lande, som

var kritiske over for azofarvestoffer.

1190

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Der vil gå 18 måneder, før den mærkningsordning, som der er indgået et politisk

kompromis om, træder i kraft.

Hvis vi laver et nationalt forbud, går vi enegang.

Hun ville gå videre med det, Bente Dahl sagde om den lægefaglige vurdering.

I svaret til Svend Auken gentog fødevareministeren, at forskerne siger, at der ikke

er videnskabeligt belæg for, at azofarvestofferne er skadelige. Hvis vi alligevel

indfører et nationalt forbud, vil det for det første indebære en kursændring i for-

hold til den måde, vi hidtil har behandlet tingene på, og for det andet vil virksom-

hederne kunne rejse erstatningskrav mod den danske stat, hvis vi taber en trak-

tatkrænkelsessag.

Fødevareministeren erklærede sig fuldstændig enig med Svend Auken i, at vi vil

det samme. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bedst kommer i mål.

Formanden

opfattede diskussionen sådan, at partierne ikke har ændret holdning

i forhold til, hvad de sagde i Fødevareudvalget, hvilket vil sige, at der er en uover-

ensstemmelse mellem fødevareministeren og flertallet i udvalget. Men det kan

man diskutere, når udvalget blive alene.

Pia Olsen Dyhr

ville sikre sig, at der i det brev, som sendes til Kommissionen,

står, at Danmark vil have et europæisk forbud mod azofarvestoffer, hvilket et fler-

tal – også omfattende Dansk Folkeparti – i Fødevareudvalget har ønsket.

Hun mente ikke, vi går enegang, hvis vi går sammen med Storbritannien, Tysk-

land, Sverige og Europa-Parlamentets Miljøudvalg. Hun mente ikke, vi skal blive

ved med at være den artige dreng i klasen. Hvis man vil opnå noget politisk, skal

man engang imellem være uartig.

Per Clausen

syntes ikke, fødevareministeren forholdt sig seriøst til, at vi faktisk

har en række undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem disse farvestof-

fer og hyperaktivitet. Mener fødevareministeren virkelig, at hun har et solidt ud-

gangspunkt for at afvise et ønske fra et flertal i Folketinget om at indføre et natio-

nalt forbud som led i en strategi, der skal føre til et europæisk forbud, hvilket selv-

følgelig vil være den bedste løsning på længeres sigt?

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne have et skriftligt svar på, vad Danmark me-

ner at revurderingen skal vise, Hun syntes, fødevareministerens svar vedrørende

strategien var lidt tyndt. Hun ville også gerne have et notat om strategien.

Bjarne Laustsen

gentog sine spørgsmål om, hvorvidt de 6 azofarvestoffer er

nødvendige i produktionen, om der findes alternativer, og om fødevareministeren

vil bede Kommissionen om at lave den undersøgelse, som hun ikke mener vi har

ekspertise til at lave herhjemme.

Morten Messerschmidt

hørte fødevareministeren sådan, at hun også ønskede,

at disse stoffer bliver forbudt, hvis der er lovlig hjemmel til det i EU-traktaten. Han

forstod, at ministeren med sit politiske udgangspunkt ikke kunne sige, at traktaten

var idiotisk. Efter fødevareministerens svar kunne han støtte fødevareministerens

linje.

Fødevareministeren

sagde til Pia Olsen Dyhr, at hun hele vejen igennem havde

understreget, at hun arbejdede for et forbud, hvis der er videnskabeligt belæg for

1191

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

det, men problemet er, at vi mangler dette belæg. Vi arbejder ihærdigt for at få det

grundlag, der skal til. Fødevareministeren mente, man bedst varetog forbruger-

nes interesser ved at arbejde for noget, der giver et resultat.

Når hun havde nævnt ordet enegang, er det fordi Danmark er det eneste land,

der diskuterer et nationalt forbud.

Hun ville bede EFSA oplyse konkret, hvad der indgår i revurderingen.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard sagde fødevareministeren, at vi gerne vil give

vore kommentarer til, hvad vi mener, der er behov for.

Fødevareministeren præciserede i svaret til Bjarne Laustsen, at hun på ingen

måde er tilhænger af disse azofarvestoffer. Hun ville bare have et ordentligt

grundlag. Hvis revurderingen ikke giver en afklaring, mente hun, der skulle fore-

tages en ultimativ undersøgelse – netop på grund af den bekymring, der er hos

forbrugerne, og på grund af den usikkerhed, der er.

I svaret til Morten Messerschmidt sagde fødevareministeren, at hun ikke mente,

traktaten var idiotisk. Hun syntes tværtimod, det var en glimrende traktat, der re-

gulerer samspillet mellem EU’s medlemslande og giver os nogle gode mulighe-

der, herunder at vi får fælles retningslinjer. Hun ville gerne gennemføre et forbud,

som Morten Messerschmidt er inde på, men kun hvis det er lovligt. Det var derfor,

hun så ihærdigt arbejdede for at få det fornødne videnskabelige belæg.

Formanden

konstaterede ved drøftelsernes afslutning, at der er et andet flertal i

Europaudvalget end i Fødevareudvalget, så hans tidligere antagelse om, at er

ikke var sket nogen ændring siden samrådet i Fødevareudvalget, var ikke rigtig.

1192

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Punkt 2. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008

Fødevareministeren:

Det bliver en lidt lang indledning, fordi der er mange vigtige

punkter på dagsordenen. Jeg kan oplyse, at jeg forelægger 5 sager til forhand-

lingsoplæg i dag. Det drejer sig om punkt 4 og 5 om to GMO-sager, som udvalget

tidligere er blevet orienteret om skriftligt. Derudover drejer det sig om punkt 6 om

forslaget om brug af kemiske midler til at fjerne overfladeforurening fra fjerkræs-

lagtekroppe, som udvalget også tidligere er blevet orienteret om skriftligt, og punkt

7 om forslaget om at ændre handelsnormer for fjerkræ. Endelig forelægger jeg

punkt 9 om forslaget om ændring af den europæiske fiskerifond til forhandlingsop-

læg.

De øvrige punkter forelægges til orientering.

1. Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2008

–

Præsentation

Rådsmøde 2883 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Fødevareministeren:

Jeg har ikke yderligere at tilføje til punktet.

Regeringen vil tage arbejdsprogrammet til efterretning.

1193

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

2. Sundhedstjekket

Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og

om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles

landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF)

nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL)

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF

om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af

landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0306

Rådsmøde 2883 – bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2008) 0306 – bilag 1 (grundnotat af 25/6-08)

Kommissionens meddelelse om sundhedstjekket:

KOM (2007) 0722 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

KOM (2007) 0722 – bilag 1 (henvendelse fra Landbrugsrådet af

28/11-07)

KOM (2007) 0722 – bilag 3 (andre EU-landes holdninger)

KOM (2007) 0722 – bilag 4 (Dansk Landbrugs holdning til

sundhedstjekket af 20/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 295 (regeringens strategi for afvikling

af EU's landbrugsstøtte)

EU-note (072) – E 20 (baggrundsnotat af 7/2-08 om

sundhedstjekket)

EUU alm. del (072) – svar på spm. 4

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 201, side 612 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 14/3-08)

EUU alm. del (072) – bilag 151, side 413 (behandlet i EUU 8/2-08)

Fødevareministeren:

Sundhedstjekket blev for første gang drøftet på det sidste

rådsmøde.

Det var især spørgsmålet om afkobling af støtte og spørgsmålet om støtteordnin-

ger under den nye artikel 68, der blev drøftet.

1194

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

De fleste lande var enige i målet om fuld afkobling i 2013. En række medlemslan-

de var dog bekymrede for visse sårbare sektorer og pegede i den forbindelse på

behovet for fortsat delvist koblet støtte. De fandt således begrænsningen på 2,5

pct. utilstrækkelig, mens nogle få netop fandt, at der var behov for denne grænse,

henset til målet om øget afkobling.

I forhold til støttemulighederne i den nye artikel 68 efterspurgte mange medlems-

lande en mere fleksibel og enkel løsning med mulighed for årlige ændringer og

overførsel af uforbrugte midler fra et år til næste år. Nogle medlemslande lagde

vægt på, at sådanne støttemuligheder ikke udgør handelshindrende foranstalt-

ninger.

Vi vil på det kommende rådsmøde fortsætte drøftelserne af forsalget. Det er sta-

dig væk sådan, at det franske formandskab satser på at opnå politisk enighed om

forslagene på rådsmødet i november måned.

Bjarne Laustsen

henviste til, at præsident Sarkozy havde sagt, at det var en dår-

lig idé at lave besparelser på landbrugsstøtten. Derfor frygtede han, at sundheds-

tjekket ville blive et absolut minimum. Det er vigtigt, at fødevareministeren genta-

ger, at vi går ind for en omlægning af landbrugsstøtten, således at man skærer i

støtten til de største modtagere. I den forbindelse bad han fødevareministeren

bekræfte, at 40 pct. af EU’s budget går til landbrugsstøtte, og at 80 pct. heraf gi-

ves til de 20 pct. rigeste landmænd i EU.

Morten Messerschmidt

syntes, det var mærkeligt at tale om ”sundhed” i forbin-

delse med landbrugspolitikken, men spurgte, om fødevareministeren kan sige lidt

om, hvad der forventes af sundhedstjekket, og hvad det hele ender med. Er der

en mulighed for, at vi kan få reduceret støtten lidt inden for en overskuelig fremtid,

eller er vi i et ”deadlock” på grund af de store nettomodtagerlande?

Bente Dahl

nævnte, at det har været nævnt, at man kan søge støtte i forbindelse

med særlige ulemper for visse landmænd. Hun spurgte, hvordan det kan være,

idet hun mente, man oprindelig havde tænkt på støtte til særligt miljøvenligt land-

brug og økologisk landbrug.

Hun bad fødevareministeren uddybe de nye normer, man vil indføre i stedet for

braklægningsordningen, og spurgte, hvordan man vil sikre miljøet i den sammen-

hæng.

Hun spurgte, hvorfor de aktuelt høje fødevarepriser ikke var nævnt, når man talte

om de nye udfordringer i form af klimaændringer osv.

Kan fødevareministeren redegøre for, hvorfor der ikke står ”obligatorisk modulati-

on” i forslaget?

I samlenotatet står, at ministrene skal diskutere sundhedstjekket på baggrund af

et spøgeskema, som er udleveret fra formandskabet. Hun spurgte, hvad indhol-

det er af dette spørgeskema, idet Europaudvalget ikke har modtaget det.

Fødevareministeren

sagde generelt vedrørende sundhedstjekket, at de større

ændringer først kommer i 2013, idet landene – herunder Frankrig – ønsker at

1195

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

skubbe det foran sig, så i forbindelse med sundhedstjekket bliver der kun tale om

justeringer af de nuværende bestemmelser.

Fødevareministeren bekræftede de runde tal, som Bjarne Laustsen havde angi-

vet i forbindelse med landbrugsstøtten.

I svaret til Bente Dahl sagde fødevareministeren, at i dansk optik er det små

skridt, der er tale om. Planen er et få truffet en politisk afgørelse på rådsmødet i

november. Med hensyn til vores ønsker om en afvikling af landbrugsstøtten sker

der ikke de store skridt. Der er en diskussion om nye muligheder for at give støtte

til bjergbønder, som Bente Dahl er inde på.

Der lægges op til en permanent afskaffelse af braklægningsordningen. Fødeva-

reministeren havde opfordret Kommissionen til at lave en analyse af, hvad de

miljømæssige konsekvenser heraf vil være. Regeringens linje er, at det skal være

neutralt i forhold til miljøet.

Klima, natur, biodiversitet o.lign. er i høj grad nye udfordringer, som betyder mere

end fødevarepriserne. Fødevareministeren mente, de stigende fødevarepriser

skulle tackles ved at investere mere i landbruget og ved at skabe mere frihandel.

Det er obligatorisk modulation, der er i spil.

1196

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

3. Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) Nr. 1290/2005 om

finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning

(EF) Nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse

landbrugsprodukter (fusions-markedsordningen) med henblik på

oprettelsen af en skolefrugtordning.

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2883 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Fødevareministeren:

Jeg forventer, at Kommissionen den 8. juli 2008 præsente-

rer sit forslag til en fælles europæisk skolefrugtordning.

Der er tale om opfølgning på reformen af EU's markedsordning for frugt og grønt

fra 2007. Rådet anmodede Kommissionen om at udarbejde et forslag til en EU-

støttet skolefrugtordning.

Vi har jo gode erfaringer i Danmark med pilotprojekter med skolefrugtordninger.

Vi har set en række positive effekter for sundheden, det sociale liv og indlæ-

ringsmiljøet i skolerne.

Jeg er faktisk rigtig glad for, at Kommissionen nu vil fremsætte et forslag om en

fælles EU-skolefrugtordning og dermed sætter sundhed for børn på EU’s dagsor-

den. Men jeg må sige, at jeg er skuffet over de foreløbige forlydender, som er

kommet om, hvordan denne model vil se ud fra Kommissionens side. Det forly-

der, at der vil blive tale om en meget skrabet model.

Jeg synes, vi skal have en model i stil med skolemælksordningen, som indebæ-

rer, at ca. 10 pct. af omkostningerne finansieres af EU og 90 pct. af forældrene,

og hvor alle børn i 0. til 10. klasse kan tilmeldes en ordning med daglig mælk i

skolen.

Jeg ser frem til at se udspillet fra Kommissionens side. Jeg håber, at vi kan pres-

se på for at få den ønskede fleksibilitet i forhold de enkelte medlemslandes behov

og ønsker, herunder at den nationale medfinansiering kan dækkes ved forældre-

betaling.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, forslaget lød meget fornuftigt, men hæftede sig

ved, at der står, at det også gælder forarbejdet frugt, hvilket hun syntes var noget

underligt noget. Hvad er Danmarks holdning til det?

Bente Dahl

kunne støtte regeringens indstilling, men spurgte, om juice kan kom-

me ind under forarbejdet frugt, som man også vil give støtte til.

Fødevareministeren

var enig i, at det er underligt at inddrage juice, og mente

kun, forslaget bør omfatte frisk frugt. Som nævnt havde hun en meget kritisk til-

gang til det forslag, der tegner sig fra Kommissionens side, som hun ikke mente

ville blive omfattende nok. Hun mente, det burde ligne den ordning, man har for

så vidt angår skolemælk, som har været en rigtig god succes.

1197

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

4. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret A2704-12- sojabønne (ACS-GHØØ5-3), i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0218

Rådsmøde 2883 – bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2008) 0218 – bilag 1 (grundnotat af 21/5-08)

Dagsordenens punkt 4 og 5 blev behandlet under ét, og diskussionen er anført

nedenfor under punkt 5.

5. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret bomuld LLCotton25 (ACS-GHØØ1-3), i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0226

Rådsmøde 2883 – bilag 1 (samlenotat side 29)

KOM (2008) 0226 – bilag 1 (grundnotat af 21/5-08)

Fødevareministeren:

De to sager er indholdsmæssigt sammenlignelige, og der-

for præsenterer jeg dem under ét.

Forslagene var til afstemning på mødet i den stående komité for fødevarekæden

og dyresundhed den 12. februar 2008, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal

for forslagene. Danmark stemte for forslagene. I den forbindelse blev udvalget

orienteret skriftligt.

Formålet med genmodificeringen er, at begge planter er gjort resistente over for

ukrudtsmidler baseret på glufosinat, hvilket er relevant i forhold til dyrkningen.

Godkendelserne omfatter ikke dyrkning af planterne i EU, men udelukkende im-

port og forarbejdning af bomuldsfrø og sojabønner.

Danske eksperter i Plantedirektoratet, Fødevareinstituttet og Danmarks Miljøun-

dersøgelser støtter samstemmende udtalelserne fra den europæiske fødevare-

sikkerhedsautoritet, EFSA, om, at der hverken vil være sundhedsmæssige eller

miljømæssige konsekvenser ved tilladelse til markedsføring af de ansøgte pro-

dukter.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af forslagene ikke giver danske og

internationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen hverken fag-

ligt eller juridisk begrundede indvendinger imod godkendelserne.

1198

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side stemmer

for forslagene, idet det må konstateres, at der ikke er begrundede indvendinger

mod ansøgningerne.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at det fremgår af notatet, at der ikke var

kvalificeret flertal i komiteen, og ville gerne vide, hvilke indvendinger der havde

været imod forslaget i komiteen.

Hun mente generelt, det var en meget stor skavank ved EU-reglerne, at man

kunne søge en markedsføringstilladelse uden at søge om dyrkningstilladelse.

Anne Grete Holmsgaard var personligt overrasket over, at man også bruger

bomuldsfrø til at lave olie af, idet hun mente, det miljømæssigt var håbløst.

Per Clausen

rejste et generelt spørgsmål om godkendelsesproceduren i EU, idet

han henviste til, at der har været en diskussion i Folketingets Fødevareudvalg,

som har ført til, at der viste sig et flertal for, at nytteværdien af genmodificerede

produkter skal inddrages. Derfor ville han gerne have fødevareministerens kom-

mentarer til, hvordan udviklingen med hensyn til godkendelsesproceduren har

været, idet han pegede på, at ikke mindst Frankrig har gjort sig nogle overvejelser

herom.

Det er rigtigt nok, som fødevareministeren siger, at der ikke er nogen af de sæd-

vanlige videnskabelige eksperter, som siger, at man skal afvise godkendelse,

men der er alligevel kommet nogle kritiske bemærkninger – f.eks. fra Forsknings-

fonden for Natur og Univers, som finder, at der er behov for en generel tilbunds-

gående vurdering af, om øget brug af glufosinat udgør en acceptabel risiko for

miljøet. Han kunne godt tænke sig at høre, om man vil foretage en sådan til-

bundsgående vurdering. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Århus Uni-

versitet mener, at der bør indføres krav om en monitering af spildplanter fra trans-

port m.m. og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan man vil sikre sig, af afgrøderne

ikke bliver dyrket ulovligt i EU, hvis der gives tilladelse til import af spiredygtige

sojabønner. Per Clausen tilføjede, at i Danmark kan det nok ikke betale sig for

bønderne at gøre det.

Morten Messerschmidt

kunne ikke støtte regeringens linje.

Bente Dahl

kunne heller ikke støtte forhandlingsoplægget. Der er uenighed i den

stående komité, og der er uenighed blandt eksperterne. Hvordan kan det være, at

regeringen kan godkende forslaget på et så spinkelt grundlag?

Fødevareministeren

kunne ikke svare på Anne Grete Holmsgaards spørgsmål

om, hvorfor der var stemt som der var i komiteen.

Det godkendelsessystem, Anne Grete Holmsgaard argumenterede for, er simpelt

hen ikke det godkendelsessystem, der gælder i EU, hvor man kan søge om sær-

skilt tilladelse til import uden samtidig at søge om tilladelse til produktion.

Hun var enig med Per Clausen i, at nytteværdien bør inddrages. Det har været

diskuteret, hvorvidt man kunne indføre en hurtigere godkendelsesprocedure, og

så vidt hun havde forstået, ville franskmændene tage et initiativ i den retning.

Det er rigtigt, at der har været nogen uenighed mellem forskerne, men sådan som

forslaget foreligger nu, mener de ikke, vi kan gå imod det. Det Jordbrugsviden-

1199

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

skabelige Fakultet under Århus Universitet mener, at der bør indføres krav om en

monitering af spildplanter fra transport m.m. og har stillet spørgsmålstegn ved,

hvordan man vil sikre sig, at afgrøderne ikke bliver dyrket ulovligt i EU, men Plan-

tedirektoratet vurderer, at de arealer, hvor det vil kunne foregå, er så begrænse-

de, at det ikke vil være berettiget at bruge mange ressourcer på det område.

I svaret til Bente Dahl sagde fødevareministeren, at man var i den klassiske situa-

tion, hvor der er uenighed i den stående komité, så det ender med, at der hverken

er kvalificeret for det ene eller det andet. Der er 13 lande, som er for, mens der er

8 lande, som er imod, mens 5 undlader. Så det bliver Kommissionen, der træffer

beslutningen.

Per Clausen

mente, der var eksperter – også i Danmark – som rejser kritik af det,

der foregår, men når der kommer kritiske bemærkninger, bliver de imødegået af

andre eksperter, som er tættere på ministeriet. Det gav ham en ekstra anledning

til ikke at støtte forhandlingsoplægget.

Anne Grete Holmsgaard

kunne ikke forstå, at fødevareministeren ikke kunne

redegøre for, hvad der var grunden til, at nogle komitemedlemmer ikke kunne

støtte forslaget, idet landene vel må have givet udtryk for noget undervejs.

Bjarne Laustsen

kunne efter den drøftelse, der havde fundet sted, ikke give

mandat til fødevareministeren. I den forbindelse lagde han vægt på det, Forbru-

gerrådet og 3F har udtalt.

Fødevareministeren

bekræftede i svaret til Per Clausen, at der er nogle forske-

re, som har rejst en række punkter og stillet er række spørgsmål, men Plantedi-

rektoratet har vurderet deres synspunkter og ment, at muligheden for produktion

her i landet er så begrænset, at det ikke kan begrunde iværksættelse af meget

ressourcekrævende flerårige forsøg. For bomuld og soja er der ingen vilde planter

i Europa, og derfor er der ikke risiko for spredning.

NOT

Fødevareministeren ville prøve at lave et skriftligt svar på de spørgsmål, Anne

Grete Holmsgaard stillede.

Hun måtte konstatere, at Socialdemokraterne anlægger en ny linje i GMO-

politikken.

Formanden

konkluderede, at der var konstateret et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg under dagsordenens punkt 4 og 5, idet Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten

havde udtalt sig imod det.

1200

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

6. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om

gennemførelsesbestemmelser for Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 853/2004 om brug af kemiske midler til at fjerne

overfladeforurening fra fjerkræslagtekroppe

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2883 – bilag 1 (samlenotat side 34)

EUU alm. del (072) – bilag 293 (grundnotat af 30/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 294 (høringssvar af 30/5-08)

Fødevareministeren:

Forslaget går ud på, at man tillader brugen af fire specifik-

ke kemiske stoffer til fjernelse af bakteriel forurening på kyllinger, efter at de er

blevet slagtet. Det er et krav i forslaget, at fjerkrækødet efterfølgende skal skylles,

så der ikke er rester af det anvendte kemiske stof tilbage på kødet.

Derudover indeholder forslaget bestemmelser om maksimalt tilladte mængder af

kemiske stoffer, der må udledes med spildevandet fra virksomheden, og øgede

krav til kontrol fra myndighedernes side.

Endelig stiller forslaget krav om, at behandlet fjerkrækød skal mærkes med op-

lysning herom, så forbrugeren har mulighed for at fravælge produktet.

Forslaget var til afstemning på et møde i den stående komité for fødevarekæden

og dyresundhed den 2. juni 2008. Danmark stemte imod forslaget, og afstemnin-

gen viste, at et kvalificeret flertal af medlemsstaterne var imod forslaget. 26 med-

lemsstater stemte imod, og 1 medlemsstat undlod at stemme. I den forbindelse

blev udvalget orienteret skriftligt.

Jeg kan oplyse, at Europa-Parlamentet, der alene har høringsret i denne type

sager, den 19. juni 2008 med stort flertal har udtalt sig negativt om forslaget.

Der er ingen tvivl om, at regeringen er imod Kommissionens forslag. Det er vi af

to årsager:

For det første er det ikke den rigtige måde at bekæmpe sygdomsfremkaldende

bakterier på. Det, vi praktiserer i Danmark – og faktisk i hele EU – er at bekæmpe

problemerne ved kilden, og vi har blandt andet rigtig god erfaring med at få sal-

monellaproblemet håndteret.

For det andet er jeg bekymret for konsekvensen af klorbehandling og mener ikke,

at det nuværende videnskabelige grundlag er fyldestgørende. EFSA har også

påpeget dette. EFSA peger på, at der bør forskes yderligere i effekten af stoffer-

ne, i spørgsmålet om resistens og i de miljømæssige konsekvenser.

I øvrigt forventer vi, at der vil være et kvalificeret flertal imod forslaget i Rådet.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side stemmer

imod en vedtagelse af forslaget, idet Danmark fastholder, at bekæmpelse af syg-

domsfremkaldende bakterier bør ske ved kilden, og at der er behov for yderligere

vurderinger af effekten af midlerne.

Anne Grete Holmsgaard

erklærede sig enig i fødevareministerens indstilling og

betegnede det som fuldstændig uacceptabelt at rense fjerkræ med klorvand.

1201

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Bjarne Laustsen

var også fuldstændig enig i regeringens linje og pegede på, at

vi herhjemme har andre metoder til at fjerne salmonella og andre ting, som vi ikke

bryder os om. Vi ved, at meget af det importerede fjerkrækød indeholder salmo-

nella og camphyllobacter, og vi ved også, at de danske producenter lægger vægt

på at producere fødevarer, forbrugerne ikke blive syge af. Derfor spurgte han,

om vi er oppe på den maksimale kontrolindsats.

Morten Messerschmidt

syntes, det var positivt, at regeringen modsatte sig klor-

behandling af kyllinger.

Fødevareministeren

svarede Bjarne Laustsen, at vi kontrollerer efter metoden

”case by case” ved at foretage stikprøver både af danske og af udenlandske va-

rer. Problemet kan nogle gange være at finde de partier, der kommer til landet,

fordi man har alle mulige indgangsveje, men vi fortsætter benhårdt med en risiko-

baseret kontrolindsats. Fødevareministeren tilføjede, at vi arbejder på at få en

særstatus vedrørende salmonella qua de gode resultater, vores handlingsplan

har givet i Danmark, men det tager tid.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtalt sig imod det.

1202

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

7. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, for

så vidt angår handelsnormer for fjerkrækød

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0336

Rådsmøde 2883 – bilag 1 (samlenotat side 41)

KOM (2008) 0336 – bilag 1 (grundnotat af 30/6-08)

Fødevareministeren:

Forslaget hænger oprindeligt sammen med forslaget om

tilladelse til at rense fjerkræslagtekroppe med kemiske midler, idet en ændring af

definitionen af fjerkrækød er nødvendig for, at efterbehandlet fjerkrækød kan

markedsføres i EU som fersk fjerkrækød.

Endvidere indeholder forslaget en række ændringer af handelsnormerne for fjer-

krækød, som er blevet nødvendige, fordi bestemmelserne ikke har været grundigt

revideret siden 1990.

Jeg vil understrege, at det indgår i forslaget, at konsekvensændringen af definitio-

nen af fjerkrækød vil udgå af forslaget, hvis forslaget om efterbehandling af fjer-

krækød ikke vedtages. Altså hvis vi siger nej til forslaget under dagsordenens

punkt 6, så udgår det af nærværende forslag. Hvis vi siger ja til forslaget under

dagsordenens punkt 6, så medtages det i nærværende forslag.

Derfor vil jeg koncentrere mig om de få øvrige ændringer i forslaget.

Hovedformålet med forslaget er at tilpasse definitionen af fjerkrækød til den udvik-

ling af produkter og forbrugervaner, der er sket siden 1990. Det betyder, at de

supplerende mærkningskrav, der er fastsat i forordningen – om blandt andet kva-

litetsklasse og pris pr. vægtenhed – kommer til at gælde for flere produkter.

Derudover fastsættes det, at fjerkrækød kun må udbydes til salg som enten fersk,

frosset eller dybfrosset, og dette gælder også tilberedninger baseret på fjerkræ-

kød. Det vil sige, at det ikke længere vil være tilladt at markedsføre f.eks. mari-

neret, optøet fjerkrækød som værende fersk kød.

Regeringen er positiv over for at tilpasse handelsnormerne for fjerkrækød, såle-

des at de reflekterer den udvikling, der har fundet sted med hensyn til produktud-

vikling og forbrugervaner. Desuden finder vi det positivt, at de supplerende

mærkningsregler også kommer til at gælde for de øvrige fjerkræprodukter.

Regeringens forhandlingsoplæg går således ud på, at man fra dansk side støtter

forslaget, fordi det generelt indeholder en række nødvendige opstramninger. Vi vil

fra dansk side ikke modsætte os en konsekvensændring af forslaget, såfremt

forslaget om at tillade kemisk efterbehandling af fjerkrækød – mod forventning –

skulle blive besluttet af Kommissionen.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, forslaget var fint nok – bortset fra tilpasningen

til forslaget under dagsordenens punkt 6, som under alle omstændigheder så ud

til at blive afvist.

1203

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet intet parti havde udtalt sig imod det.

1204

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

8. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

2015/2006, og (EF) nr. 40/2008 for så vidt angår fiskerimuligheder og

dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande

–

Politisk enighed/vedtagelse

KOM (2008) 0377

Rådsmøde 2883 – bilag 2 (revideret samlenotat)

Fødevareministeren:

Fra dansk side kan vi støtte Kommissionens forslag eller

et kompromisforslag, der måtte kunne opnå kvalificeret flertal.

9. (Evt.) Forslag til tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af

27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond

–

Orienterende drøftelse/generel indstilling/politisk enighed

Rådsmøde 2883 – bilag 1 (samlenotat side 46)

Fødevareministeren:

Brændstofkrisen har fremkaldt voldsomme reaktioner, især

blandt fiskerne i EU.

På rådsmødet den 23.- 24. juni præsenterede Kommissionen sit foreløbige oplæg

til, hvordan de negative effekter af brændstofkrisen kan afbødes inden for fiskeri-

sektoren.

Vi har endnu ikke set Kommissionens egentlige forslag. Det forventes at blive

præsenteret den 8. juli.

Vi ved derfor endnu ikke helt præcist, hvilke konkrete tiltag og foranstaltninger

Kommissionens forslag indeholder. Det forventes, at ophugning af fiskefartøjer,

midlertidig oplægning af fiskefartøjer, sociale foranstaltninger, andre forbedrede

støttemuligheder inden for den europæiske fiskerifond til bl.a. motorudskiftning,

støtte til rådgivning og forskning i brændstofbesparende motorer m.v. vil udgøre

de væsentligste elementer i et kommende udspil fra Kommissionen.

Herudover forventes Kommissionen at gennemføre lempelser i statsstøtteregler-

ne, som ligger inden for dens særskilte kompetence på området.

Det forventes, at Kommissionen vil foreslå tilpasninger af fiskerifonden i form af 2-

årige undtagelser med henblik på at understøtte en omstrukturering af fiskerisek-

toren.

Yderligere forventes, at Kommissionen vil iværksætte tiltag vedrørende markeds-

overvågning, kvalitetsforbedring, mærkning m.v., der skal finansieres af midler

uden for den europæiske fiskerifond. Disse tiltag forventes foreslået finansieret af

det andet finansielle instrument under EU’s fiskeripolitik.

Derudover vil Kommissionen formentlig give mulighed for, at man uden godken-

delse kan anvende nationale midler til at gennemføre foranstaltningerne omfattet

af den europæiske fiskerifond alene baseret på national finansiering.

Forslaget skal drøftes på rådsmødet den 15. juli, og der satses på, at man kan

opnå politisk enighed om forslaget.

1205

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen vil være lydhør over for flere landes

ønsker om, at der tilføres flere midler i tilknytning til fiskerifonden, eventuelt i form

af etablering af et nyt finansielt instrument. Det forventes, at Kommissionen vil

lægge op til, at de yderligere midler skal forbeholdes lande, der har afsat en væ-

sentlig del af deres EFF-bevilling til fordel for foranstaltninger med henblik på

tilpasning af EF-fiskerflåden.

Jeg finder det helt afgørende, at vi arbejder for at tilpasse fiskeriets kapacitet og

bæredygtighed på langt sigt.

Der er positive elementer i Kommissionens forslag, især i forhold til initiativerne

vedrørende forskning i brændstofbesparende motorer, fartøjer og redskaber.

Jeg mener, at EU bedst imødegår de fremtidige udfordringer for fiskerisektoren

ved en fælles europæisk indsats for at styrke forskning og innovation i fiskerisek-

toren bl.a. gennem ERA-netværk og lignende. På det sidste rådsmøde opfordre-

de jeg Kommissionen til at iværksætte et konkret forskningssamarbejde om

brændstofeffektivitet i fiskerisektoren, hvilket faktisk fik støtte fra ganske mange

medlemslande. Jeg vil gentage denne opfordring.

På baggrund af den alvorlige situation for fiskeriet som følge af de stærkt stigende

brændstofpriser vil man dog fra dansk side være åben over for at se nærmere på

visse målrettede tiltag som eksempelvis ophugning og bedre støttemuligheder via

fiskerifonden til energibesparende tiltag. Det vil kunne bidrage til at målrette fiske-

risektorens egen strukturtilpasning. Men det må siges, at det ikke kan være rime-

ligt, at nye midler skal anvendes til at ”belønne” medlemsstater, der ikke hidtil har

gennemført de nødvendige kapacitetstilpasninger. Det vil være en underlig situa-

tion, hvis man nu tilgodeser de lande, der har forsømt at lave strukturtilpasninger,

mens man ikke tilgodeser de lande, der har gennemført strukturtilpasninger.

Danmark vil fortsat være imod enhver form for direkte kompensation til fiskerier-

hvervet som følge af de stigende brændstofpriser

Vi vil også fra dansk side udtale os kritisk imod forslag, der kan føre til muligheder

for at forøge statsstøtten til fiskerisektoren, idet øget statsstøtte bl.a. vil kunne

medføre risiko for ulige konkurrencevilkår i sektoren.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side støtter Kom-

missionens forslag eller et kompromisforslag, der kan samle kvalificeret flertal,

idet:

vi lægger vægt på, at foranstaltningerne målrettes en varig kapacitetstilpas-

ning inden for erhvervet samt en større indsats for at fremme udvikling og in-

novation i fiskerisektoren,

vi lægger vægt på, at foranstaltningerne finansieres inden for de eksisterende

rammer af fiskerifonden og det 2. finansielle instrument under den fælles fi-

skeripolitik.

Jeg vil understrege, at den endelige stillingtagen dog vil afhænge af en samlet

vurdering af Kommissionens krisepakke, herunder omfanget af statsstøtte og

graden af omfordeling af midler mellem medlemslandene.

1206

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Anne Grete Holmsgaard

syntes ikke, det var specielt tydeligt, hvad det er for en

slags kompromis, Danmark vil gå ind for. Fiskerne skriger højt om, at de ikke kan

bære de høje brændstofpriser, selv om de i forvejen er fuldstændig fritaget for

afgifter. Hun forudså, at hvis man gav fiskerne mere hjælp, ville andre erhverv

kræve noget tilsvarende. De eneste to steder, hvor hun ville være med til at give

flere penge, var til forskning og ophugningsstøtte. Hun spurgte, om fødevaremini-

steren overhovedet ville være med til et kompromis, som gav mere end disse to

ting. I øvrigt mente hun, de stigende brændstofpriser var en gave for strukturtil-

pasningen i det europæiske fiskeri, idet de ramte de miljømæssigt dårligste

fangstmetoder som bundtrawl.

Per Clausen

tilsluttede sig Anne Grete Holmsgaards udtalelse om, at der er

mange fordele forbundet med de stigende brændstofpriser. F.eks. havde man i

Fiskeritidende peget på, at mængden af fisk var steget, i kraft at man fik mindre

besøg af bundtrawlfiskere, fordi olieprisen var steget. Men samtidig er det indly-

sende, at de stigende priser har ret store negative sociale konsekvenser. Der er

intet, der tyder på, at de høje oliepriser går over, og spørgsmålet er derfor, om

man ikke skal give støtten til en omlægning af fiskeriet til miljømæssigt rigtigt, bæ-

redygtigt fiskeri, hvilket ikke er det samme som at give tilskud til en motor, der

bruger lidt mindre benzin. Ellers syntes han, det ville være en dårlig idé at give

flere penge til fiskerne.

Bjarne Laustsen

erklærede sig enig i de bemærkninger, der var kommet fra SF

og Enhedslisten, og var meget bekymret for, at ville give øgede tilskud til fiskerne

i stedet for at tilpasse kapaciteten til de fisk, der var mulighed for at fange. Han

var klar over, at det virker tre gange så stærkt på fiskerne, at brændstofpriserne

stiger, fordi de i forvejen er fritaget for at betale afgift. Hun pegede på, at fiskeriet

herhjemme i den grad er blevet kapitaliseret, idet man har foræret fisken til de

2.000 erhvervsfiskere, der er tilbage i Danmark. Det betegnede han som en

skændsel. Han mente, de 2.000 erhvervsfiskere selv kunne have betalt den kvar-

te milliard kroner, det koster samfundet at kontrollere dem.

Bjarne Laustsen manglede klarhed over, hvad Danmark kan være med til at ac-

ceptere.

Til sidst henviste Bjarne Laustsen til den henvendelse, der var kommet samme

morgen fra Landsforeningen Levende Hav, og spurgte, om fødevareministeren

havde nogen kommentarer til den.

Morten Messerschmidt

syntes, at meget af det, der lægges op til, virker fuld-

stændig tåbeligt, og ville gerne have fødevareministeren til at præcisere, hvad

vores holdning er til de konkrete forslag, som er omtalt på side 47 og 48 i samle-

notatet. Han tilføjede, at det ville være afgørende for Dansk Folkepartis stillingta-

gen.

Bente Dahl

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, som det var lagt frem nu,

idet det er uklart, hvad det indebærer. Generelt mente hun, fiskeriet måtte tilpasse

sig den globaliserede virkelighed, og havde svært ved at se, hvorfor fiskerierhver-

vet var specielt udsat. Hun var bange for, at en øget støtte til fiskeriet ville åbne

op for støtte til andre sektorer.

1207

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Fødevareministeren

sagde, at det var vanskeligt for hende på nuværende tids-

punkt at give et klart billede af, hvad der tegner sig af kompromismuligheder. Det

er ikke muligt at skitsere det klart, før man kommer til selve mødet. Der er forskel-

lige elementer, bl.a. ophugningsstøtte og investeringer i brændstofbesparende

ting, som hun gerne ville støtte, mens der er andre elementer, som hun forholder

sig kritisk til, ligesom hun forholder sig kritisk til øget statsstøtte. Forskning har vi

selv peget på som noget, det er relevant at støtte. Det hele vil afhænge af, hvilken

balance der bliver i et samlet kompromis. Som fødevareministeren nævnte i sin

indledning, er hun særdeles kritisk over for, at man lægger op til, at de, der ikke

har taget fat om en omstrukturering af flåden, skal have yderligere hjælp på be-

kostning af dem, der er længere med en omstrukturering.

De høje brændstofpriser burde ses som en gave til en omstrukturering af fiskeriet,

som Anne Grete Holmsgaard er inde på, men sådan bliver de bestemt ikke be-

tragtet alle steder, specielt ikke i de sydeuropæiske lande, hvor man tværtimod

ser dem som en trussel mod fiskernes eksistens. Derfor har der været voldsom-

me demonstrationer i en række af de sydeuropæiske lande. Faren er, at man vil

gennemføre noget, som virker konserverende i stedet for at være langsigtet og

fremadrettet og – som Per Clausen er inde på – miljømæssigt bæredygtigt og

skånsomt.

I svaret til Morten Messerschmidt gentog fødevareministeren, at det drejer sig om,

hvordan balancen i det samlede kompromis bliver, men udvalget kan regne med,

at hun vil være særdeles kritisk i forhold til statsstøtte og tilførsel af nye midler.

Per Clausen

mente, problemet er, at fødevareministeren vil have mandat til at

lave en aftale, som risikerer at bliver rigtig dårlig, idet den også kommer til at in-

deholde nogle ting, hun er kritisk over for. Når man ser på alle de forslag, der er

fremlagt, er der ikke nogen af dem, der vor alvor vil understøtte en omlægning af

fiskeriet i en miljøvenlig retning. Per Clausen ville have forståelse for, at en om-

lægning kan koste penge i en periode for at undgå de alvorlige sociale konse-

kvenser for fiskerne, især i de sydeuropæiske lande, men som forslagene forelig-

ger nu, syntes han, det var lidt for løst i koderne til, at han kunne tilslutte sig det.

Anne Grete Holmsgaard

erkendte, at der har været en hel del fiskere, der har

aktioneret, men hvis det havde været lastbilchauffører, som havde aktioneret,

havde man så også givet dem en pakke? Hun mente, man skulle tage skeen i

den anden hånd og sige, at fiskerierhvervet må indstille sig på, at CO

har en pris,

og at den er høj. Kommissionen ved godt, at der er tale om et massivt overfiskeri.

Hun syntes, man skulle forklare fiskerne, hvorfor det ikke går at lave en kortvarig

støtte. De må indstille sig på at skulle lave noget andet. For Anne Grete Holms-

gaard var det ikke nok, at fødevareministeren sagde, hun var kritisk over for

statsstøtten. Hun må også være imod flere penge til fiskerifonden. I forbindelse

med moderniseringstiltagene siger man også de rigtige ord, men det er ikke nok,

idet det ser ud til, at det ender med noget bras. Hun kunne gå med til ophug-

ningsstøtte, men at give 40 pct. I tilskud til udskiftning af motor mente hun ikke

giver noget.

1208

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Bjarne Laustsen

var stadig usikker på, hvad det er, fødevareministeren beder

om opbakning til.

Han vidste, at hun lige havde været på Læsø, hvor hummerfiskerne får regnet én

havdag som 2�½, fordi der har været et problem med torsken. Han gentog, at vi

ikke har et optimalt fiskeri, fordi man har kapitaliseret havets ressourcer.

Han slog til lyd for, at man hjalp fiskerne til at få højere priser for de færre fisk, og

derfor havde man støttet projektet ”Fra skib til butik” med en ubrudt kølekæde.

Bjarne Laustsen gik ud fra, at der var tale om FIUF-fonden, og spurgte derfor, om

det var korrekt, at man påtænkte at skære ned på det danske bidrag hertil.

EU-støtten er knyttet til det enkelte skib, og det har ført til, at der ligger en række

spøgelsesskibe i de danske havne, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Til sidst spurgte Bjarne Laustsen, om det er sådan, hvis man siger ja til forhand-

lingsoplægget i dag, at fødevareministeren kan komme hjem med hvad som

helst. Socialdemokraterne er imod, hvis der ikke er et klart sigte i forhold til det

bæredygtige.

Fødevareministeren

sagde i svaret til Per Clausen, at hun bestemt ikke ville

udelukke, at det endte med, at hun ville gå imod. Hun bad om et bredt mandat,

fordi hun ikke kunne vide, hvordan den endelige sammensætning af et kompro-

mis ville blive. Hvis det dominerende bliver statsstøtte og fastholdelse af det nu-

værende, og man ikke får taget ordentligt fat på moderniseringen, så vil vi ikke

kunne støtte et kompromis.

I anledning af, at Morten Messerschmidt bad hende tage stilling til detaljer i for-

slaget, gentog hun, at hun bad om et mandat, der giver hende mulighed for at

kunne agere i situationen – også med den mulighed, at vi ender med at stemme

imod. I øvrigt fortalte fødevareministeren, at hun på det sidste rådsmøde havde

citeret fra topmødeerklæringen: ”Det Europæiske Råd hilser det velkomment, at

Kommissionen agter at foreslå nogle kortsigtede foranstaltninger, der har til for-

mål at støtte den langsigtede omstruktureringsproces i fiskerisektoren.”

I svaret til Anne Grete Holmsgaard pointerede fødevareministeren, at det er vig-

tigt, at der er midler til ophugning og energibesparende foranstaltninger, f.eks.

investeringer i mindre energikrævende motorer, hvilket er fremadrettet. Altså en

omprioritering af midlerne i fiskerifonden, men ikke andet end det.

Fødevareministeren mente, det meste af det, Bjarne Laustsen rejste, falder uden

for det, man skal diskutere på rådsmødet.

De 2�½ havdage var et kompromis, idet bl.a. Sverige oprindelig forslog et fuld-

stændigt stop for torskefiskeriet i visse områder. Hun gik ud fra, at Bjarne Laust-

sen var enig i, at vi bliver nødt til at tage de initiativer, der skal til for at få torske-

bestanden op at stå igen i Kattegat. Hvis Læsøfiskerne kan dokumentere, at de

kan fange jomfruhummere uden at få torsk med som bifangst, kan de undgå at

blive omfattet af 2�½ dags reglen, men det kan de ikke.

Højere priser indgår i det, man kalder ”added value”.

Regeringen har ikke taget stilling til det danske bidrag til fonden de kommende år.

1209

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Problemet med spøgelsesskibene arbejder vi på at få løst, men fødevareministe-

ren mente, nogle fiskere stadig væk ville fastholde deres skibe.

Hele diskussionen om et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri vil indgå i det, vi vil

komme frem med fra dansk side. Vi oplever, at der fortsat et problemer med kon-

trollen. Her troede fødevareministeren vi skulle gå efter selektive fangstredskaber

og et samarbejde om sporbarhed og dokumentation. I den forbindelse nævnte

hun de forsøg med discard, der er sat i gang for at gøre os klogere.

Anne Grete Holmsgaard

syntes stadig, forhandlingsoplægget var for rummeligt.

Hun mente, vi måtte sige nej til statsstøtte, og vi måtte sige nej til flere midler til

fiskerifonden.

Bjarne Laustsen

spurgte, om det er den samme fond, man taler om. Han talte

om den fond, hvor Danmark afsætter 50 pct., mens EU yder 50 pct.

Problemet med de stigende brændstofpriser løses ikke bare ved en strukturom-

lægning. Den stigning må erhvervet indrette sig på. Hvis regeringen vil sige, at

den går imod øget statsstøtte, ville forhandlingsoplægget være langt bedre. Man

bør også skrive noget om bæredygtighed, og at der skal være overensstemmelse

mellem de antal fartøjer, der er, og så det fisketryk, der kan tåles.

Bente Dahl

syntes stadig væk, forhandlingsoplægget var uklart. Hun kunne ikke

se, at fiskerne var hårdere ramt end så mange andre brancher. Hun syntes, det

var vigtigt at præcisere, at vi skal væk fra statsstøtte og over til bæredygtighed.

Som forhandlingsoplægget er formuleret nu, kan Det Radikale Venstre ikke støtte

det.

Morten Messerschmidt

syntes, det lød godt, når fødevareministeren sagde, hun

var særdeles kritisk over for statsstøtte og over for tilførsel af nye midler. Hvorfor

skriver man så ikke bare det i de papirer, Europaudvalget får forud for mødet?

Idet han gik ud fra, at det stod til troende, hvad fødevareministeren havde sagt på

mødet, syntes han, forhandlingsoplægget så positivt ud.

Fødevareministeren

mente, alle i realiteten var enige. Hun ville meget gerne

sige noget om bæredygtighed, og at hun var imod statsstøtte. Det mente hun

også var med i oplægget, men hun ville godt forstærke disse udsagn. I øvrigt

gjorde hun opmærksom på, at statsstøtte ikke indgår i pakken som sådan, idet

det faktisk er Kommissionen, der har kompetence til at træffe afgørelse om stats-

støtte. Fødevareministeren ville også sige nej til yderligere penge til fiskerifonden,

men sige, at man skal holde sig inden for de eksisterende rammer.

I svaret til Bjarne Laustsen bekræftede fødevareministeren, at det var den samme

fond, de talte om. Den har blot fået navneforandring fra FIUF til EFF.

Svend Auken

sagde, at det selvfølgelig er lidt utilfredsstillende for udvalget, at et

af de vigtigste spørgsmål, nemlig statsstøtten, kan Kommissionen bare selv afgø-

re, uden at ministrene kommer ind i billedet. Der er en masse bolde i spil, og han

var faktisk enig med fødevareministeren i, at hun må have lov til at deltage i for-

handlingerne dernede. Han mente godt, det kunne være fremgået af det samle-

notat, Europaudvalget havde fået forud for mødet, at vi var kritiske over for en

række af elementerne. Men hvis man i øvrigt var enige, hvad fødevareministe-

1210

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

rens svar i udvalget tydede på, mente han ikke, det skulle føre til, at man ikke

kunne samles om forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

lovede at stille op over for udvalget, så snart vi får noget

mere konkret på bordet. Problemet med det skriftlige oplæg er, at på det tids-

punkt, det bliver udarbejdet, har vi ikke de konkrete udspil endnu.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at det ville være rart at få noget inden mødet i

Rådet den 15. juli. På baggrund af fødevareministerens seneste svar kunne SF

godt sige ja til forhandlingsoplægget, idet hun havde forstået, at der ikke kommer

yderligere midler til fiskerifonden, og at Danmark går ind for bæredygtighed.

Bjarne Laustsen

syntes også, regeringens holdning burde være fremgået tydeli-

gere af det skriftlige oplæg, som var det, Europaudvalget havde at holde sig til,

men nu forstod han, at vi ville gå imod øget statsstøtte og gå ind for bæredygtig-

hed.

Bente Dahl

spurgte, om fødevareministerens svar skulle forstås sådan, at udval-

get får et skriftligt notat inden den 15. juli, hvor der står nej til statsstøtte, nej til

udvidede rammer og ja til bæredygtighed.

Fødevareministeren

gav tilsagn om at orientere udvalget om, hvad der måtte

komme af konkrete udspil op til rådsmødet den 15. juli. Hun havde bedt om man-

dat til at kunne forhandle på selve mødet netop for at kunne sætte fokus på det

fremadrettede og skabe bæredygtighed osv. Som sagt ville hun tage klart afstand

fra statsstøtte. Hun kunne ikke på nuværende tidspunkt give den direkte garanti,

som Anne Grete Holmsgaard efterlyste, om, at der ikke kommer flere midler til

området, men hun ville arbejde imod det og gå ind for, at man bruger de eksiste-

rende midler. Men hvis et kompromis f.eks. indebærer, at Kommissionen undla-

der at sætte statsstøtten op, kunne det godt være, hun kunne støtte et kompro-

mis, som giver flere midler til området. Det er som nævnt vanskeligt at sige præ-

cist, hvilken balance der vil være i det endelige kompromisforslag. Det var også

derfor, hun forbeholdt sig muligheden for at sige nej.

Svend Auken

konstaterede, at udvalget er meget skeptisk over for en række af

de enkelte elementer, og det er fødevareministeren også. På den anden side må

man erkende, at der er tale om en forhandlingssituation, hvor der er ekstremt

mange bolde i luften, og hvis fødevareministeren skal kunne agere sammen med

26 kolleger, må hun have et eller andet spillerum. Han forstod, at fødevaremini-

steren ville gøre, hvad hun kunne, for at få fremmet de punkter, som hun var enig

med udvalget om. Derfor måtte det i et eller andet omfang være op til fødevare-

ministeren at vurdere, om der var den rigtige balance i det endelige kompromis.

Svend Auken tilsluttede sig Morten Messerschmidts kritik af, at det ikke var truk-

ket tilstrækkelig skarpt op i samlenotatet, at vi var kritisk over for adskillige af en-

keltelementerne i pakken.

Fødevareministeren

sagde, at hun ville tage kritikken af samlenotatet til sig.

Per Clausen

opfattede situationen sådan, at der ligger en række dårlige forslag,

som fødevareministeren tager klar afstand fra, og så ligger der nogle forslag, som

hun ikke tager klar afstand fra, hvortil kommer nogle ret luftige betragtninger om

1211

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

bæredygtighed osv. Alt i alt mente han derfor ikke, Enhedslisten kunne sige ja til

forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg – med alle de præciseringer og kritiske bemærkninger, der var

kommet under drøftelsen – idet kun Enhedslisten havde udtalt sig imod det.

1212

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

10. Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en protokol om de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 -

31. juli 2012

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af

brevveksling om midlertidig anvendelse af protokollen om de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er fastsat i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 -

31. juli 2012

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0243 og KOM (2008) 0242

Rådsmøde 2883 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Fødevareministeren

nævnte ikke dette punkt.

1213

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 369: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 4/7-08

31. Europaudvalgsmøde 4/7-08

Punkt 3. Kommissionens ændringsforslag nr. 5 til EU’s budget for 2008

Nyt punkt på rådsmøde (økonomi og finans – budget) den 17. juli 2008,

tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg den 20. juni 2008.

KOM (2008) 0381

Rådsmøde 2884 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

Punktet henhører under Finansministeriets ressort.

Fødevareministeren:

Jeg har tænkt mig at gøre det ganske kort. Jeg forelægger

sagen på vegne af finansministeren.

Der er tale om den årligt tilbagevendende tekniske opdatering af budgetterings-

forudsætningerne m.v. Jeg vil henvise til samlenotatet.

Jeg har faktisk ikke mere at tilføje. I samlenotatet er det gennemgået, hvad det er

for enkeltelementer, der bliver justeret på.

Jeg skal bare sige, at vi fra regeringens side kan støtte det forslag, der ligger.

Morten Messerschmidt

oplyste, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte forslaget,

ligesom man ikke havde kunnet støtte det oprindelige budgetforslag. Han spurg-

te, hvordan man kan lave en regnefejl på 800 mio. kr.

Per Clausen

kunne ikke tilslutte sig forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

indrømmede over for Morten Messerschmidt, at 800 mio.

kr. er et stort tal, men der er tale om, at der er sket en række tekniske justeringer,

og de er denne gang alle gået i samme retning.

Svend Auken

måtte medgive Morten Messerschmidt, at der er tale om et ret stort

beløb, og normalt ville en minister ikke slippe så billigt om ved det, hvis der var

lavet en tilsvarende regnefejl i forbindelse med finansloven.

Fødevareministeren

sagde, at det var fordi det var et så stort beløb, hun havde

forelagt sagen for Europaudvalget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde udtalt sig

imod det.

1214