Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 399
Offentligt
584133_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
6. august 2008
EU-kontoret
2007-611-0050
TKL40967
Orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på
Justitsministeriets område, der må forventes at komme op under det
franske formandskab (2. halvår 2008)
Det må på den ene side forventes, at det franske formandskab på det poli-
timæssige og strafferetlige område ligesom de tidligere formandskaber
vil fortsætte udmøntningen af Haag-programmet, som fastlægger de
overordnede målsætninger for samarbejdet om retlige og indre anliggen-
der indtil 2010.
På den anden side har planlægningen af programmet for det franske for-
mandskab givetvis været baseret på, at Lissabon-traktaten ville træde i
kraft på det planlagte tidspunkt, og dermed på, at overgangen til den nye
beslutningsprocedure på det politimæssige og strafferetlige område i
praksis ville gøre det meget vanskeligt at nå at gennemføre nye retsakter
under fransk formandskab. Den usikkerhed omkring Lissabon-traktatens
ikrafttræden, der er skabt med resultatet af den irske folkeafstemning, er
endvidere opstået, så kort tid før Frankrig overtog formandskabet for EU,
at det formentlig ikke har været muligt at ændre programmet i en mere
ambitiøs retning for så vidt angår nye retsakter.
Generelt set må det franske formandskab derfor på det politimæssige og
strafferetlige område forventes først og fremmest at fokusere på initiati-
ver, der på det nuværende retsgrundlag styrker det praktiske og operatio-
nelle samarbejde mellem medlemslandene, samt på at fortsætte og even-
tuelt afslutte forhandlingerne om allerede fremsatte retsakter.
I forhold til det generelle plan blev der vedtaget rådskonklusioner på
rådsmødet den 24.-25. juli 2008 om to rapporter fra de såkaldte fremtids-
grupper (Future Groups). Med henblik på at forberede det arbejdspro-
gram, som fra 2010 skal afløse Haag-programmet, har der været nedsat
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0002.png
to rådgivende grupper – såkaldte fremtidsgrupper (Future Groups) – ved-
rørende udviklingen af henholdsvis de retlige og de indre anliggender.
De to grupper bestod af næstformanden for Kommissionen (kommissæ-
ren for retlige anliggender, frihed og sikkerhed) og enkelte ministre, her-
under ministrene for de 6 medlemslande, som vil indgå i de to gruppe-
formandskaber, som løber fra første halvdel af 2007 og til anden halvdel
af 2009. Resultatet af arbejdet i de to grupper er nu præsenteret i to rap-
porter. Rådskonklusionerne omtaler navnlig rapporternes betydning som
inspiration for Kommissionen ved udarbejdelsen af den meddelelse, der
skal udgøre det formelle grundlag for forhandlingerne i Rådet om det ar-
bejdsprogram, som fra 2010 skal afløse Haag-programmet.
Der afholdes formelle rådsmøder i Rådet for retlige og indre anliggender
den 25.-26. september (Bruxelles), den 24. oktober (Luxembourg) og den
27.-28. november (Bruxelles). Herudover blev der afholdt et formelt
rådsmøde i Rådet for retlige og indre anliggender den 24.-25. juli (Bru-
xelles) samt et uformelt justits- og indenrigsministermøde i Cannes,
Frankrig den 7.-8. juli 2008.
Politisamarbejde
Programmet for politisamarbejdet er sammensat af en række initiativer,
som skal styrke det praktiske og operationelle samarbejde mellem med-
lemslandenes myndigheder. Initiativerne er lanceret under overskriften
”konvergens” og fokuserer på at bringe medlemslandene tættere sammen
ved hjælp af operationelt samarbejde i form af fælles træningsprogram-
mer, udveksling af oplysninger og erfaringer om arbejdsmetoder, samling
og deling af udstyr og personel.
Blandt initiativerne kan fremhæves, at formandskabet har til hensigt at
fremlægge rådskonklusioner vedrørende visse sager om fælles løsning af
grænseoverskridende opgaver. Det drejer sig bl.a. om et forslag om at
etablere fælles politisamarbejde i turistområder og under store internatio-
nale begivenheder.
En af formandskabets større prioriteter vil endvidere være at styrke ind-
satsen for bekæmpelse af overgreb mod børn. Som et væsentligt initiativ
lægger det franske formandskab i den forbindelse op til, at medlemssta-
terne etablerer nationale alarmsystemer for efterlysninger af forsvundne
børn, der samtidigt skaber mulighed for at foretage alarmeringer i andre
medlemsstater.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0003.png
Under fransk formandskab vil der desuden igen komme fokus på be-
kæmpelsen af cyberkriminalitet. I forlængelse af Kommissionens medde-
lelse fra foråret 2007 og rådskonklusionerne fra efteråret 2007 om dette
emne vil formandskabet bl.a. foreslå etablering af en fælleseuropæisk
platform for identifikation og videregivelse af information om ulovligt
indhold på Internettet, herunder navnlig indhold af børnepornografisk
karakter. Der forventes fremlagt rådskonklusioner herom med henblik på
vedtagelse på rådsmødet i november.
Ud over disse initiativer vil der fra fransk side blive lagt kræfter i at få
implementeret allerede vedtagne retsakter på området, herunder det så-
kaldte svenske initiativ om udveksling af oplysninger mellem retshånd-
hævende myndigheder og Prüm-samarbejdet.
I forhold til Prüm-samarbejdet har det franske formandskab oplyst, at
man planlægger at fortsætte forhandlingerne med Island og Norge om
optagelse i samarbejdet med henblik på at få vedtaget aftaler med disse
lande under fransk formandskab. Samtidig vil man også overveje mulig-
heden for at udvide samarbejdet til også at omfatte Schweiz og Liechten-
stein.
Under slovensk formandskab blev der opnået enighed om forslaget til
rådsafgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol). Det
forventes, at den endelige vedtagelse af rådsafgørelsen vil ske under
fransk formandskab, når de udestående – herunder det danske – parla-
mentariske forbehold er hævet.
Schengen
Under det slovenske formandskab blev der vedtaget en række rådskon-
klusioner, som bl.a. udtrykker, at den nye udgave af Schengeninformati-
onssystemet – SIS II – forventes oprettet, afprøvet og klar til brug senest
i september 2009. Kommissionen vil i overensstemmelse med rådskon-
klusionerne fortsætte udviklingen af SIS II under det franske formand-
skab, og testene af det centrale system og dets samspil med de nationale
systemer ventes efter den foreløbige tidsplan afsluttet inden udgangen af
2008.
Drøftelserne omkring de to forslag til retsakter om den tekniske overgang
fra det nuværende SIS 1+ til det nye SIS II vil fortsætte under fransk
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0004.png
formandskab. Det forventes, at formandskabet vil sætte sagen på dagsor-
denen for rådsmødet i september med henblik på fastlæggelse af en gene-
rel indstilling i Rådet.
Derudover vil man fortsætte evalueringen af Schweiz, herunder evalue-
ring af grænsekontrol og brugen af SIS/SIRENE, med henblik på, at der
på rådsmødet i november kan vedtages en rådsafgørelse om anvendelse
af Schengen-acquiset i forhold til Schweiz.
Organiseret kriminalitet og sager af horisontal karakter i øvrigt
Den vigtigste sag på området vil være forslaget til rammeafgørelse om
anvendelse af PNR-oplysninger, som udgør et af de centrale elementer i
Kommissionens terrorpakke fra november 2007. Det forventes, at for-
mandskabet vil prioritere forhandlingerne om et europæisk PNR-system
højt og i den forbindelse følge den arbejdsmetode, som blev foreslået un-
der slovensk formandskab. Denne metode indebærer en drøftelse blandt
medlemslandene af forslagets grundlæggende elementer om anvendel-
sesområde mv. under inddragelse af Europa-Parlamentet.
Ligesom under tidligere formandskaber vil en af prioriteterne på området
endvidere være indsatsen for bekæmpelse af menneskehandel. Formand-
skabet agter således at fremlægge et forslag til rådskonklusioner om et
nyt retligt netværk på området, og menneskehandel vil desuden være på
dagsordenen i samarbejdet med nabolande, herunder navnlig landene på
Vestbalkan og Rusland.
Som led i den samlede indsats for at bekæmpe det, der betegnes som
”miljømafiaen”, vil formandskabet desuden fremlægge et forslag til
rådskonklusioner om bekæmpelse af handel med giftigt affald.
Det forventes ikke, at formandskabet vil prioritere sagen om anvendelse
af undercover-agenter i grænseoverskridende sager.
Terrorbekæmpelse
En stor prioritet under franske formandskab er forbedring af den europæ-
iske sikkerhedspolitik, og terrorbekæmpelse vil derfor stå højt på for-
mandskabets dagsorden.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0005.png
Under rådsmødet i november måned har formandskabet planlagt vedta-
gelse af rådskonklusioner om en såkaldt terrorpakke, hvor radikalisering
og rekruttering, CBRN-beredskab, handlingsplanen for øget sikkerhed i
forbindelse med sprængstoffer, SIS II og ”Check the Web”-projektet vil
indgå.
Blandt initiativer vedrørende terrorbekæmpelse kan endvidere nævnes et
forslag om ændring af Schengen-konventionen, så konsulære medarbej-
dere kan få adgang til SIS-databasen på en ”hit/no hit” basis. Formålet
med denne adgang er at identificere personer med tilknytning til terro-
risme, inden der udstedes visum til dem. Der lægges op til vedtagelse af
rådskonklusioner herom på novemberrådsmødet.
Narkotika
Kommissionens meddelelse om den endelige evaluering af den første
handlingsplan (2005-2008) for gennemførelse af EU’s narkostrategi for
2005-2012 samt forslag til den anden handlingsplan (2009-2012) forven-
tes fremsat i slutningen af september. Det franske formandskab vil på det
grundlag arbejde for en vedtagelse af den anden handlingsplan på et
rådsmøde under deres formandskab.
I forhold til indholdet af handlingsplanen forventes formandskabet at
ville fokusere på udarbejdelsen af en fælles trusselsanalyse. Der vil også
blive lagt vægt på sammenlægning af nationale ressourcer på europæisk
plan i form af udveksling af erfaringer, særligt på forsknings-, sundheds-
og det videnskabelige område.
Strafferetligt samarbejde og gensidig anerkendelse
På grund af Lissabon-traktatens planlagte ikrafttrædelsestidspunkt den 1.
januar 2009 har indsatsen vedrørende strafferetligt samarbejde og gensi-
dig anerkendelse under de foregående formandskaber været fokuseret på
at nå til enighed om de sidste retsakter med henblik på vedtagelse inden
2009. Der er derfor på nuværende tidspunkt færdiggjort en lang række
retsakter til udbygning af princippet om gensidig anerkendelse.
Denne situation efterlader et vist tomrum for det franske formandskab,
som først og fremmest vil have til opgave at få færdigforhandlet de en-
kelte retsakter, der ikke blev færdiggjort under slovensk formandskab.
Det drejer sig i første omgang om forslaget om ændring af rådsafgørelsen
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0006.png
om Eurojust med henblik på at styrke Eurojusts rolle i sager af grænse-
overskridende karakter og forslaget om ændringen af rådsafgørelsen om
Det Europæiske Retlige Netværk (EJN). Der blev fastlagt en generel ind-
stilling i Rådet til begge forslag på rådsmødet i juli måned.
Foruden disse sager vil det franske formandskab prioritere forslaget til
rådsafgørelse om indførelse af det europæiske informationssystem vedrø-
rende strafferegistre (ECRIS). Forslaget indeholder de tekniske regler til
gennemførelsen af rammeafgørelsen om udveksling af oplysninger fra
strafferegistre, som der blev opnået politisk enighed om på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007. Det forventes, at
forslaget til rådsafgørelse bliver forelagt for Rådet til politisk enighed i
november måned.
Formandskabet vil endvidere muligvis genoptage forhandlingerne om
forslaget til rammeafgørelsen om Den Europæiske Kontrolordre. Forsla-
get blev fremsat under portugisisk formandskab, men blev ikke priorite-
ret under det slovenske formandskab.
Materiel strafferet
I forlængelse af dommen i sagen om miljørammeafgørelsen (C-176/03)
fastslog EF-domstolen i oktober 2007 endeligt i dommen i skibsforure-
ningssagen (C-440/05), at fællesskabslovgiver i visse tilfælde har kompe-
tence til at pålægge medlemsstaterne at fastsætte strafferetlige sanktioner,
men at fællesskabslovgiver derimod ikke har kompetence til at fastsætte
de bestemte straffetyper og -niveauer af strafferetlige sanktioner, som
skal være gældende i medlemsstaterne.
Under slovensk formandskab blev der herefter opnået enighed om direk-
tivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirektivet), og det
franske formandskabs prioritet på området er at opnå politisk enighed om
skibsforureningsdirektivet.
Det forventes ikke, at Kommissionen under det franske formandskab vil
fremsætte et nyt forslag til direktiv om strafferetlige foranstaltninger til
beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der i givet fald ville
skulle erstatte det tidligere direktivforslag, som blev sat i bero på skibs-
forureningssagen.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0007.png
Eksterne relationer
Området for eksterne relationer må generelt forventes at få en mere cen-
tral rolle under fransk formandskab. Dette skal bl.a. ses i lyset af for-
mandskabets antagelse om, at den eksterne sikkerhed har betydning for
den interne sikkerhed i EU, og formandskabet vil i den forbindelse mere
generelt søge at styrke koordinationen mellem den eksterne dimension af
de retlige og indre anliggender og EU’s generelle udenrigspolitik.
Mere specifikt har formandskabet valgt at fortsætte samarbejdet med en
række allerede velkendte samarbejdspartnere. Formandskabet lægger op
til at udbygge de strategiske partnerskaber med USA og Rusland navnlig
i forbindelse med kampen mod terrorisme, organiseret kriminalitet og
udveksling af “best practices”. Der forventes som hidtil afholdt halvårli-
ge trojkamøder på ministerniveau med Rusland og USA og Ukraine. I
forhold til relationerne med USA vil formandskabet fortsætte de uformel-
le drøftelser om en horisontal databeskyttelsesaftale mellem EU og USA.
Også relationerne til Vestbalkan vil fortsat være en prioritet under fransk
formandskab som led i bekæmpelsen af navnlig menneskehandel og ille-
gal handel med våben. Som noget nyt i forhold til tidligere formandska-
ber vil Frankrig yderligere sætte fokus på samarbejdet med Maghreb lan-
dene, herunder navnlig Algeriet, og landene syd for Sahara med henblik
på at opnå bedre kendskab til radikalisering og rekruttering til terrorisme
i disse lande.
På området for narkotikabekæmpelse vil formandskabet bl.a. fortsætte
samarbejdet med de traditionelle partnere LAC, Rusland, USA, middel-
havslandene samt Marokko.
Formandskabet vil endvidere fortsætte overvejelserne om, hvorvidt der
skal indledes formelle forhandlinger mellem EU og Japan om en aftale
om gensidig retshjælp.
Dyrevelfærd
Ændring af fællesskabslovgivningen om beskyttelse af dyr på slagte-
eller aflivningstidspunktet
Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-
2010) indeholder en nærmere redegørelse for Kommissionens politiske
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0008.png
målsætninger på dyrevelfærdsområdet i de kommende år, herunder en
oversigt over de konkrete initiativer, som Kommissionen agter at frem-
lægge til opfyldelse af handlingsplanens politiske målsætninger.
Det fremgår bl.a. af oversigten, at Kommissionen i løbet af 2007 vil
fremlægge et forslag om ændring af fællesskabslovgivningen om beskyt-
telse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet, herunder i forbindelse
med aflivning som led i sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger.
På et veterinærdirektørmøde den 10. juli 2007 i Bruxelles har Kommissi-
onen imidlertid oplyst, at de datoer, der fremgår af handlingsplanen, kun
er vejledende. Kommissionen forventes i slutningen af oktober 2008 at
fremsætte et forslag til et nyt direktiv om beskyttelse af dyr på slagte-
eller aflivningstidspunktet.
Eftersom forslaget endnu ikke er fremsat, kendes indholdet heraf ikke.
Ændring af direktiv 86/609/EØF vedrørende beskyttelse af dyr, der
anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål
Det fremgår ligeledes af Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyt-
telse og dyrevelfærd (2006-2010), at et forslag til ændring af dyrefor-
søgsdirektivet ville blive fremlagt af Kommissionen i 2006/2007. Kom-
missionen har endnu ikke fremlagt sit forslag til ændring af dyreforsøgs-
direktivet. Forslaget er efter det oplyste fortsat genstand for interne drøf-
telser i Kommissionen, og det er derfor ikke muligt at sige, hvornår for-
slaget kan forventes fremlagt, ligesom indholdet heraf er ukendt.
Formueret
Timeshare - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
visse aspekter ved timeshare, varige ferieprodukter, videresalg og
bytte
Kommissionen fremsatte i juni 2007 et forslag til direktiv om visse
aspekter ved timeshare, varige ferieprodukter, videresalg og bytte.
Forslaget, der indfører totalharmonisering på området, indebærer en væ-
sentlig udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til det gældende time-
sharedirektiv (direktiv 94/47/EF om beskyttelse af køber i forbindelse
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0009.png
med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på time-
sharebasis).
Forslaget indeholder endvidere en række ændringer og præciseringer i
forhold til det gældende direktiv, herunder en forlængelse af fristen for at
træde tilbage fra en aftale omfattet af direktivet. Forslaget vurderes at
have en række lovgivningsmæssige konsekvenser.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2007 og til
Folketingets Retsudvalg den 23. juli 2007.
Forslaget er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
forud for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 7.-8.
april 2008 med henblik på indhentelse af tidligt forhandlingsmandat.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget,
men udtalelsen forventes at foreligge i september 2008. Det slovenske
formandskab har indledt uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet
med henblik på en mulig førstelæsningsaftale, og det forventes, at dette
arbejde vil blive videreført af det franske formandskab.
Det franske formandskab har på baggrund heraf sat forslaget på den fore-
løbige dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26. septem-
ber 2008 med henblik på at opnå politisk enighed.
Civilretligt samarbejde
E-justice
Under det tyske formandskab i første halvår af 2007 blev der indledt
drøftelser om ”e-justice”, hvorved forstås benyttelse af informations- og
kommunikationsteknologi, herunder f.eks. e-mail, videoafhøring, elek-
troniske lovdatabaser mv., inden for det retlige område og mellem de ret-
lige aktører.
På baggrund af konklusionerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 12.-13. juni 2007 blev der nedsat en permanent arbejdsgruppe i
rådsregi, som skal arbejde med e-justice og yde teknisk bistand til Rådets
øvrige arbejdsgrupper for at sikre en konsekvent anvendelse af it-
teknologi, herunder videokonferencer på retsområdet.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdsgruppens arbejde er af ikke-lovgivningsmæssig karakter og er
indtil videre baseret på frivillighed og fremme af ”best practice”.
Arbejdsgruppen har senest udarbejdet en portal-prototype, der giver bru-
gerne mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insolvensre-
gistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben for offent-
ligheden. På baggrund af prototypen har arbejdsgruppen diskuteret for-
skellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder brugeridenti-
fikation og autentifikation. Diskussionen af disse emner er endnu på et
indledende stadie, og arbejdsgruppen har til hensigt at koordinere disse
diskussioner med Kommissionen.
Flere medlemsstater har herudover etableret forskellige multi- eller bila-
terale projekter, der tager sigte på at give myndigheder eller andre rele-
vante organer i de enkelte lande en gensidig adgang til de øvrige landes
registre. Disse lande har haft lejlighed til at præsentere projekterne i e-
justice-arbejdsgruppen, og i det omfang pilotprojekterne viser sig egnede,
vil de eventuelt kunne integreres i portalen.
Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, særligt
videokonferencer, har e-justice-arbejdsgruppen nedsat en undergruppe
bestående af en række medlemslande, herunder Danmark, der skal under-
søge mulighederne for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer
for afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer eventuelt via e-
justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at finde tekni-
ske standarder og udarbejde en manual om fremgangsmåden ved afhol-
delse af videokonferencer.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 præsente-
rede Kommissionen en kommissionsmeddelelse vedrørende et udkast til
en fælleseuropæisk strategi og handlingsplan for e-justice. Under det
franske formandskab forventes det, at en endelig strategi og handlings-
plan vil blive udarbejdet. Herudover forventes det, at der vil blive arbej-
det videre med at udvikle de eksisterende e-justice initiativer, herunder
navnlig spørgsmålet om sikkerhed i forbindelse med udveksling af op-
lysninger.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2008
blev arbejdet med at opbygge en fælles e-justice portal inden udgangen
af 2009 budt velkommen.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0011.png
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni
2008.
Det forventes, at e-justice vil blive sat på dagsordenen for et eller flere
rådsmøder under det franske formandskab.
Familie-, arve- og personret
Underholdspligt – Forslag til Rådets forordning om kompetence,
gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser og om samarbejde ved-
rørende underholdspligt
1
Kommissionen fremsatte i december 2005 et forslag til forordning om
underholdspligt (KOM(2005) 649 endelig).
Forslaget har til formål at fjerne de hindringer, der vanskeliggør inddri-
velse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en afgø-
relse fra en anden medlemsstat. Forordningen giver mulighed for en be-
tydelig mere effektiv inddrivelse af underholdsbidrag i grænseoverskri-
dende situationer end de gældende instrumenter.
Forslaget indeholder regler om behandlingen af grænseoverskridende
sager om underholdspligt i familieforhold, især om international kompe-
tence, lovvalg, anerkendelse af fuldbyrdelse af retsafgørelser, fælles pro-
cedureregler, afskaffelse af eksekvatur og samarbejde.
Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-Trakatens artikel
67, stk. 2.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2006.
Forslaget har senest være forelagt for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.
juni 2008. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni
2008 tilsluttede medlemsstaterne sig et kompromisforslag fra det sloven-
ske formandskab vedrørende en del af forslaget (anvendelsesområdet,
1
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV. Protokollen om Dan-
marks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse. Foran-
staltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten, vil ikke være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0012.png
international kompetence, lovvalg, afskaffelse af eksekvatur samt tvangs-
fuldbyrdelse).
Det franske formandskab har sat forslaget på den foreløbige dagsorden
for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 med
henblik på at opnå politisk enighed om den resterende del af forslaget,
således at forslaget kan vedtages på rådsmødet den 27.-28. november
2008.
Skilsmisse – Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse af
lovvalgsregler i ægteskabssager
2
Kommissionen fremsatte i juli 2006 et forslag til ændringen af skilsmis-
sereglerne i den nye Bruxelles II-forordning (ROM III) (KOM(2006) 399
endelig).
Forslaget har til formål at skabe klare og udtømmende retlige rammer i
skilsmissesager inden for EU for at sikre borgerne en fair behandling i
sådanne sager i relation til retssikkerhed, retlig forudsigelighed, smidig-
hed og mulighed for at få behandlet en sag om separation eller skilsmis-
se.
Med forslaget udvides anvendelsesområdet for den nye Bruxelles II-
forordning til også at omfatte lovvalgsregler, og reglerne om internatio-
nal kompetence ændres, bl.a. med indførelse af mulighed for at indgå af-
taler herom.
Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-Trakatens artikel
67, stk. 2.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 5. september
2006.
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg og
Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.
juni 2008.
2
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV. Protokollen om Dan-
marks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse. Foran-
staltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten, vil ikke være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0013.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 tilkende-
gav et stort flertal af medlemsstaterne, at de støtter forslaget. Enkelte
medlemsstater kunne imidlertid ikke acceptere forslaget, hvorfor kravet
om enstemmighed ikke var opfyldt. Da der ikke synes at være udsigt til,
at der i nær fremtid kan opnås enighed om forslaget, og da en række
medlemsstater ønsker forslaget gennemført, besluttede Rådet at drøfte
muligheden for at gennemføre forslaget gennem iværksættelse af for-
stærket samarbejde
3
. En række medlemsstater har erklæret sig indforstået
med at deltage i et forstærket samarbejde om forslaget.
Færdsel
Forslag til Europa-Parlaments og Rådets direktiv om fremme af
grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet
Kommissionen fremsatte i marts 2008 et forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse
på trafiksikkerhedsområdet (KOM(2008) 151 endelig).
Forslaget har til formål at forbedre færdselssikkerheden i EU ved at gøre
det lettere at retsforfølge visse færdselslovsovertrædelser, uanset i hvil-
ken medlemsstat det køretøj, overtrædelsen er begået med, er indregistre-
ret. Forslaget tilsigter herved tillige at sikre ligebehandling af bosiddende
og ikke-bosiddende overtrædere. Forslaget indeholder bestemmelser om
informationsudveksling og om fremsendelse og udformning af bødefor-
læg.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg, Retsudvalg og Tra-
fikudvalg den 6. juni 2008.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (transport)
den 9.-10. oktober 2008 med henblik på orientering om sagens status.
3
Efter reglerne om forstærket samarbejde (TEU artikel 43-45) kan der med deltagelse
af 8 eller flere medlemsstater indføres ”et forstærket indbyrdes samarbejde”. Dette om-
fatter bl.a. gennemførelse af en retsakt som den foreliggende uden deltagelse af alle
medlemsstater. I så fald vil retsakten ikke være bindende for de medlemsstater, der ikke
deltager i det forstærkede samarbejde. Forstærket samarbejde kan kun iværksættes som
en sidste udvej, når det er fastslået i Rådet, at de fastsatte mål ikke kan nås inden for en
rimelig frist ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i traktaterne.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
584133_0014.png
Våbenregulering
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenkling af
vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for
Fællesskabet.
Kommissionen har den 5. december 2007 fremlagt forslag til direktiv om
forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter
inden for Fællesskabet.
Der findes i øjeblikket ikke noget EU-retligt regelsæt, der regulerer over-
førsler af forsvarsprodukter inden for Fællesskabets område. Der findes
derfor forskellige reguleringer i de respektive medlemsstater, der adskil-
ler sig meget fra hinanden med hensyn til procedurer, anvendelsesområde
og frister.
Forslaget har til formål at forenkle og harmonisere vilkår og betingelser
for overførsler af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet og herved så
vidt muligt skabe fri bevægelighed for disse produkter.
For så vidt angår forenkling er det intentionen at indføre et system, der i
stedet for konkrete individuelle tilladelser baserer sig på, at leverandører
af dele og komponenter til forsvarsmateriel kan meddeles licenser, som
bemyndiger leverandørerne til at levere deres produkter til modtagere
inden for EU, uden at der i afsenderlandet skal indhentes konkrete tilla-
delser til dette.
Dette skal dog kun gælde ved leverancer til nærmere angivne modtagere,
herunder modtagervirksomheder, der i modtagerlandet er blevet certifice-
ret til at modtage denne type produkter.
For så vidt angår harmonisering indeholder direktivforslaget i forlængel-
se heraf nogle fælles kriterier for, hvornår og under hvilke betingelser
medlemsstaterne kan meddele sådanne leverandørlicenser og modtager-
certifikater.
Såfremt virksomhederne er godkendt til at levere eller modtage de på-
gældende produkter, skal virksomhederne herefter frit kunne overføre
deres produkter inden for det indre marked, uden at myndighederne i de
relevante lande skal give yderligere tilladelser til dette. For så vidt angår
eksport af forsvarsmateriel til lande uden for EU vil det fortsat være op
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
til medlemslandene selv at fastsætte reglerne herfor, idet direktivforslaget
ikke berører medlemslandenes eksportpolitikker.
Forslaget er indtil videre sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurren-
ceevne) den 1.-2. december 2008, hvor der enten vil skulle vedtages en
fremskridtsrapport eller opnås politisk enighed alt afhængig af, hvordan
forhandlingerne med Europa-Parlamentet forløber.
15