EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 464
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

26. september 2008

Kl. 09.15

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),

Erling Bonnesen (V), Jeppe Kofod (S), Hanne Agersnap

(SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clau-

sen (EL)

kulturminister Carina Christensen, beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen bistået af specialkonsulent Gitte

Rasmussen, Plantedirektoratet, og velfærdsminister Ka-

ren Jespersen

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med kulturministeren om samrådsspørgsmål A ad KOM

(2007) 0836 om en redegørelse for regeringens holdning til

Kommissionens meddelelse vedrørende kreativt onlineindhold på det

indre marked

KOM (2007) 0836 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

KOM (2007) 0836 – bilag 1 (grundnotat og regeringens

høringssvar af 10/3-08)

KOM (2007) 0836 – bilag 4 (henvendelse af 22/9-08 fra

Forbrugerrådet)

KOM (2007) 0836 – bilag 5 (henvendelse af 23/9-08 fra

Telekommunikationsindustrien i Danmark)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 290, side 820 (seneste behandling i

EUU 16/5-08)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til Kommissionens medde-

lelse vedrørende kreativt onlineindhold på det indre marked, herunder kommente-

re det aftalememorandum, der i efteråret 2007 blev indgået i Frankrig mellem

musik- og filmproducenter, internetudbydere og den franske regering.”

Formanden

bød velkommen til Carina Christensen, som for første gang kom i

Europaudvalget som kulturminister.

Per Clausen

motiverede samrådsspørgsmålet. Han henviste til, at udvalget tidli-

gere havde diskuteret sagen med undervisningsministeren, som vikarrierede for

kulturministeren, og at der dengang fra flere sider kom klare tilkendegivelser om,

hvad man mente om det franske forslag. Sagen drejer sig om, hvordan man på

den ene side sikrer, at der er fri adgang til internettet og fri vidensdeling, og på

den side sikrer, at de, der producerer en del af de produkter, der ligger på inter-

nettet, også får udbytte af det. Per Clausen tilføjede, at han senere via spørgsmål

1355

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

havde forsøgt at få at vide, hvad regeringen i grunden mente, men det var han

ikke blevet særligt meget klogere af. Derfor havde udvalget stillet samråds-

spørgsmålet til kulturministeren.

Kulturministeren:

Tak til udvalget for samrådsspørgsmålet, hvor jeg er blevet

bedt om at ”redegøre for regeringens holdning til Kommissionens meddelelse

vedrørende kreativt onlineindhold på det indre marked, herunder kommentere det

aftalememorandum, der i efteråret 2007 blev indgået i Frankrig mellem musik- og

filmproducenter, internetudbydere og den franske regering.”

De spørgsmål, som meddelelsen fra januar 2008 tager op, har længe haft rege-

ringens interesse og regeringens fokus. Og samrådet er derfor en god anledning

til at drøfte disse emner.

Meddelelsen er ikke ny for udvalget. Udvalget har i februar 2008 fået oversendt

regeringens høringssvar, der blev afgivet som led i den åbne konsultation, som

Kommissionen iværksatte med meddelelsen.

Meddelelsen har også tidligere i år været behandlet i Europaudvalget. Det var

den 16. maj 2008, hvor undervisningsministeren var herinde på vegne af den tid-

ligere kulturminister og forelagde meddelelsen for Europaudvalget forud for råds-

mødet den 21.-22. maj.

Endvidere var meddelelsen genstand for drøftelser i Kulturudvalget om samme

rådsmøde.

På rådsmødet i maj blev der udvekslet synspunkter om, hvilke udfordringer, der

bør tages hensyn til ved udviklingen af kreativt onlineindhold.

Det er vores forventning, at meddelelsen vil blive drøftet på et kommende råds-

møde i november i forbindelse med vedtagelse af rådskonklusioner om nødven-

digheden af at bekæmpe piratkopiering som led i udviklingen af informationssam-

fundet og fremme af den kulturelle mangfoldighed i den digitale verden.

Jeg vil derfor ikke at foretage en meget dybdegående gennemgang af meddelel-

sens indhold.

Jeg vil i stedet kort orientere om baggrunden for Kommissionens meddelelse og

kort komme ind på hovedindholdet i meddelelsen. Jeg vil derefter redegøre for

regeringens holdning til meddelelsen. Et af emnerne i meddelelsen er piratkopie-

ring. Det giver anledning til, at jeg orienterer om den danske indsats på dette om-

råde. Afsluttende vil jeg, som udvalget har bedt om, komme ind på det franske

aftalememorandum – den såkaldte ”franske model”.

Først lidt om baggrunden for meddelelsen.

Kommissionens meddelelse skal ses i lyset af den teknologiske udvikling, som

giver stadigt stigende muligheder for at få adgang til kreativt indhold og kreative

tjenester – hvor som helst og når som helst. Det skaber samtidig helt nye mulig-

heder og udfordringer ved håndhævelsen af rettigheder på nettet.

For forbrugerne betyder udviklingen, at de har fået nye og udvidede muligheder

for at få adgang til kreativt indhold på internettet – bl.a. film, tv, musik, radio og

1356

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

onlinespil. Det nye i forhold til tidligere er f.eks., at man kan få adgang til indholdet

fra hjemmet og via mobilt udstyr som f.eks. mobiltelefoner.

For virksomhederne har den teknologiske udvikling betydet, at der er udviklet helt

nye markeder. Der et stort økonomisk potentiale for virksomhederne i kreativt

onlineindhold. Den stadigt større udbredelse af hurtige internetforbindelser og

avancerede mobilnet åbner mulighed for at distribuere online indhold af hidtil

ukendte dimensioner.

For rettighedshaverne er det afgørende, at ophavsretten bliver respekteret. Hvis

rettighederne ikke kan håndhæves, kan man frygte, at ophavsmænd og rettig-

hedshavere mister det økonomiske incitament til at skabe nye værker til brug på

internettet, fordi de ikke længere har samme muligheder for at leve af de værker,

de skaber eller investerer i.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en høringsmeddelelse.

Kommissionen har endnu ikke taget stilling til, hvordan der vil blive fulgt op på

meddelelsen. Målet med meddelelsen er at indlede en fælles europæisk strategi,

som både tager højde for de eksisterende og kommende udfordringer.

Kommissionen fokuserer i den forbindelse på fire centrale problemstillinger.

For det første peger Kommissionen i meddelelsen på, at en af de største hindrin-

ger for udviklingen af onlinetjenester i EU er manglen på kreativt indhold. Udvik-

lingen af nye onlinetjenester er afhængig af, at der er et bredt udbud af kreativt

indhold, som er tilgængeligt på internettet.

Den anden problemstilling er spørgsmålet om muligheden for at indgå multinatio-

nale licenser.

Ophavsretten til et værk er national. Virksomheder, der ønsker at tilbyde kreative

indholdstjenester på internettet, som er målrettet hele EU eller måske endda hele

verden, skal derfor sørge for at indhente tilladelse for hvert enkelt land, som tje-

nesten udbydes i.

Kommissionen peger på, at når der skal indhentes tilladelse i hvert enkelt land,

kan det indebære store omkostninger for virksomhederne. Og det kan i sidste

ende betyde, at størstedelen af de europæiske værker aldrig bliver udnyttet uden

for det nationale marked.

Den tredje problemstilling handler om DRM-systemer. Det er det, vi på dansk kal-

der teknologiske beskyttelsesforanstaltninger. Det er vigtigt, at der bliver udviklet

nye og attraktive forretningsmodeller for lovlig distribution af kreativt indhold onli-

ne.

Kommissionen peger på, at det er problematisk, at der ikke findes en standard for

DRM, og at de forskellige DRM-systemer ikke er interoperable. Det vil sige, at de

forskellige systemer ikke kan fungere sammen. Det er selvfølgelig til gene for for-

brugerne.

Endelig tager Kommissionen som den fjerde og sidste udfordring spørgsmålet om

piratkopiering mere generelt op.

For det første anbefaler Kommissionen, at der udvikles lovlige tilbud til forbruger-

ne, som giver brugerne nem og hurtig adgang til kreativt indhold.

1357

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

For det andet mener Kommissionen, at det er hensigtsmæssigt, at der foranstal-

tes uddannelses- og oplysningsinitiativer. Forbrugerne skal have forståelig og let

tilgængelig oplysning om ophavsretten på internettet.

For det tredje nævner Kommissionen, at rettighedshaverne skal have bedre juri-

diske muligheder for at håndhæve deres rettigheder på internettet.

For det fjerde nævner Kommissionen, at medlemsstaterne bør bestræbe sig på at

få internetudbyderne til at samarbejde bedre for at standse distributionen af ulov-

ligt materiale på internettet.

Lad mig herefter gøre rede for regeringens holdning til meddelelsen. Regeringens

holdning er generelt positiv. Vi er tilhængere af, at der skabes de bedst mulige

rammebetingelser for det europæiske informationssamfund.

Vi er enige med Kommissionen i, at det skal være nemt og hurtigt for forbrugerne

at få adgang til lovligt, kreativt materiale via internettet. Regeringen ser derfor

frem til et konkret udspil fra Kommissionen.

Regeringen er enig i, at de problemstillinger, som Kommissionen har udpeget, er

centrale. Samtidig mener vi fra regeringens side, at der er nogle aspekter, som er

vigtige at tage hensyn til i det videre arbejde.

I den sammenhæng spiller blandt andet ophavsretten og håndhævelsen af denne

en væsentlig rolle.

Regeringen finder det således positivt, at rettighedshaverne har mulighed for at

benytte DRM til at beskytte deres produkter på internettet. Det er dog vigtigt, at

teknologien indrettes på en sådan måde, at det ikke skader konkurrencen, og på

en måde, som ikke forhindrer eller besværliggør forbrugernes lovlige brug af krea-

tivt onlineindhold.

Vi har fra regeringens side udtrykt støtte til Kommissionens målsætning om at

fremme en hurtig og effektiv indførelse af nye tjenester og forretningsmodeller for

udbredelse af kreativt online-indhold, f.eks. når det gælder musik og film.

Vi har dog samtidig lagt vægt på, at eventuelle fælleseuropæiske initiativer skal

tage de nødvendige hensyn til de forskellige interessenter på markedet for krea-

tivt onlineindhold, f.eks. til forbrugerne, rettighedshaverne, indholdsudbyderne og

hardwareproducenterne.

Jeg vil nu gå over til det, der handler om regeringens indsats mod piratkopiering.

Regeringen har i de sidste år haft stor fokus på at bekæmpe piratkopiering. Pirat-

kopiering er et stort og stigende problem både nationalt og globalt. Derfor har re-

geringen allerede i januar 2007 taget problemet op ved at nedsætte en arbejds-

gruppe med det formål at styrke indsatsen mod piratkopiering.

Piratkopiering er til skade for samfundet. Den omfattende piratkopiering risikerer

at underminere incitamentet til innovation hos både rettighedshavere og udbydere

af lovlige onlinetjenester. Piratkopiering svækker værdien af ophavsretten og an-

dre immaterielle rettigheder som en konkurrenceparameter – til skade for videns-

økonomien. Piratkopiering er også til skade for forbrugerne, der bliver snydt, når

de køber ulovlige produkter uden at være klar over det.

1358

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Økonomi- og erhvervsministeren offentliggjorde i marts 2008 en rapport fra en

tværministeriel arbejdsgruppe samt regeringens bud på initiativer, der har til for-

mål at styrke indsatsen mod piratkopiering.

Regeringens initiativer til en styrket indsats mod piratkopiering falder inden for

følgende områder:

Effektive sanktioner og kontrolbeføjelser.

Styrket myndighedssamarbejde, både nationalt og internationalt.

Øget bevidsthed hos erhvervslivet.

Øget bevidsthed hos forbrugerne.

En særlig problemstilling, der er behandlet i rapporten fra den tværministerielle

arbejdsgruppe, er ulovlige downloads af musik, film og software fra internettet og

ulovlig fildeling. Særligt ulovlige downloads via fildelingssystemer volder rettig-

hedshaverne problemer, da det både teknisk og juridisk er kompliceret at be-

grænse fildeling på en effektiv måde. Arbejdsgruppen drøftede derfor, om de ek-

sisterende håndhævelsesmuligheder er tilstrækkelige.

Arbejdsgruppen overvejede, hvorvidt der er behov for, at internetudbyderne får en

mere aktiv og udfarende rolle i kampen mod piratkopiering, end det er tilfældet i

dag. Også mulighederne for at forpligte internetudbyderne til at lukke brugernes

internetforbindelser, når der konstateres gentagne ulovlige downloads, blev drøf-

tet.

Arbejdsgruppen så bl.a. på, hvad man gør i andre lande i forhold til denne pro-

blemstilling. Bl.a. den såkaldte ”franske model”.

Arbejdsgruppen fandt imidlertid, at en forpligtelse for internetudbyderne til at lukke

brugernes internetforbindelser, når der konstateres gentagne ulovlige downloads,

rejser nogle umiddelbare betænkeligheder i relation til borgernes retssikkerhed,

og at det kan have utilsigtede konsekvenser for den enkelte forbruger.

Konklusionen blev, at der skulle gennemføres en analyse af nuværende og frem-

tidige tekniske løsninger til at blokere for hjemmesider samt fildelingssystemer

samt vurdere mulige konsekvenser heraf. Arbejdsgruppen vurderede, at det ville

være fornuftigt at granske den franske ”3 strikes and you’re out” model yderligere

samt afvente og følge udviklingen af igangværende initiativer i Frankrig, Sverige

og EU.

Som opfølgning på den tværministerielle arbejdsgruppes rapport iværksatte Kul-

turministeriet derfor i maj en møderække med særligt fokus på ulovlig downloa-

ding og fildeling af ophavsretlig beskyttet materiale.

Møderækkens deltagere består af de væsentligste aktører på området, nemlig

rettighedshaverne, telekommunikationsindustrien, Forbrugerrådet, Advokatrådet

samt de relevante myndigheder: IT- og Telestyrelsen, Justitsministeriet, Økonomi-

og Erhvervsministeriet samt Patent- og Varemærkestyrelsen.

Møderækken har til opgave at identificere og beskrive de tekniske muligheder for

at identificere og håndhæve ophavsretskrænkelser i form af ulovlig downloading

og fildeling på internettet. Udover de tekniske beskrivelser vil møderækken også

1359

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

redegøre for de juridiske og retssikkerhedsmæssige aspekter ved de forskellige

tekniske løsninger.

Møderækken skal således sørge for, at der er et faktuelt grundlag for den videre

politiske proces. Det er altså ikke denne møderækkes opgave at komme med

egentlige anbefalinger eller indstillinger.

Det er vigtigt for mig at understrege, at regeringen afventer resultatet af møde-

rækken. Regeringen har ikke på forhånd taget stilling til eller har nogen forudind-

taget holdning til de forskellige mulige elementer. Det gælder også i forhold til den

såkaldte ”franske model”. Det er netop baggrunden for iværksættelsen af møde-

rækken, at vi i regeringen mener, der er behov for et bedre faktuelt grundlag at

agere ud fra.

Der er på nuværende tidspunkt blevet afholdt to møder i møderækken. Næste

møde bliver afholdt den 11. november 2008.

Når vi har fået konklusionerne fra møderækken, vil regeringen overveje, om det

system, vi har i dag, fungerer godt nok, eller om der er behov for at se nærmere

på yderligere tiltag. Jeg forventer at orientere Folketinget nærmere herom, og

efter behov indbyde til drøftelser.

Til sidst vil jeg lige beskrive Élyséeaftalen eller ”den franske model”.

I forbindelse med den omtalte møderække har vi udsendt forespørgsler til en

række andre lande, heriblandt England og Frankrig, som har iværksat nationale

tiltag på området.

Udvalget har specifikt bedt om, at jeg kommenterer det franske aftalememoran-

dum. Mine kommentarer til den løsning, man har valgt i Frankrig, er baseret på de

offentligt tilgængelige oplysninger, der er udsendt om aftalen. Jeg vil først lige

give en kort introduktion til, hvad aftalen går ud på.

I Frankrig underskrev rettighedshavere, internetudbydere og operatører – på

baggrund af et opdrag fra det franske kulturministerium – den 23. november 2007

Élyséeaftalen – populært kaldet ”3 strikes and you’re out modellen” eller ”den

franske model”.

Som Kulturministeriet har forstået Élyséeaftalen, forudsætter aftalen, at der gen-

nemføres visse ændringer i den franske immaterialretslovgivning. Det franske

Parlament behandler et sådant lovforslag i indeværende efterår.

Aftalen er baseret på en bestemmelse i den franske lovgivning, hvorefter abon-

nenter på f.eks. internetforbindelser er ansvarlige for uretmæssig brug af forbin-

delsen. For at undgå at ifalde ansvar efter denne bestemmelse skal brugerne

sikre deres internetforbindelser og netværk med effektive systemer. Dette kan ske

med hjælp fra både myndigheder og internetudbydere.

Aftalen består af to hovedaspekter:

1. Lettere, hurtigere og mere fleksibel adgang til lovlige downloads.

2. En omstrukturering af håndhævelsen i forhold til ulovlige downloads, så

der iværksættes en præventiv fase, der eventuelt kan efterfølges af en

domstolsproces.

1360

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Det indgår som et element i aftalen, at brugerne skal have nem og hurtig adgang

til et bredt og varieret udbud af beskyttet materiale. Det vil sige, at det skal være

muligt for brugeren at anvende lovligt købte filer på et hvilket som helst medie,

som brugeren har til rådighed. Dette indebærer, at rettighedshaverne i Frankrig

indtil videre skal begrænse brugen af DRM, så brugerne i højere grad kan afspille

musik og film på forskellige elektroniske apparater.

Rettighedshaverne forpligter sig ifølge aftalen til at gøre film tilgængelige på video

hurtigere, end det sker i øjeblikket. Som det er nu, er der en vis periode fra film

udkommer i biografen, til de udkommer som henholdsvis dvd og som video-on-

demand. Denne tidsforskel åbner op for en massiv piratkopiering af filmene og

skal derfor ensrettes, så alle film udkommer som video-on-demand, samtidig med

at værket udgives på dvd.

Håndhævelsen af ophavsretten på internettet omstruktureres med aftalen ved, at

der etableres en selvstændig myndighed, der kan agere på rettighedshavernes

vegne i forbindelse med ulovlig downloading.

Den særlige myndighed er underordnet en dommer for at sikre, at borgernes per-

sonlige rettigheder og frihed ikke krænkes ved myndighedens afgørelser.

Myndigheden tager sager op på baggrund af klager fra rettighedshaverne og

sender advarsler ud i eget navn via internetudbyderne.

Ved modtagelsen af klager indleder myndigheden en præventiv fase, hvor myn-

digheden sender personlige advarselsbreve – såkaldte rekommanderinger – ud til

brugere, der downloader ulovligt materiale fra internettet. Internetudbyderne for-

pligter sig ifølge aftalen til at sende meddelelser ud i myndighedens navn og im-

plementere eventuelle sanktioner.

Stopper den ulovlige brug ikke umiddelbart efter udsendelsen af advarsel num-

mer tre, har myndigheden adgang til at anvende de nødvendige sanktioner, her-

iblandt lukke for adgangen til internettet i en periode på op til et år.

Der er ifølge de oplysninger, vi har fået, lagt vægt på proportionalitet mellem

krænkelsen og sanktionen. Det vil sige, at den ultimative sanktion – den hvor man

lukker for adgangen til nettet – i første omgang er tiltænkt krænkelser, der har

karakter af erhvervsmæssig virksomhed eller brug. Undersøgelser i både Eng-

land og Frankrig har vist, at 70 pct. af brugerne ville stoppe ulovlig download alle-

rede ved modtagelsen af den første advarsel, og at 90 pct. ville stoppe efter ad-

varsel nummer to.

Der oprettes et register over de brugere, der har fået suspenderet deres internet,

så de ikke kan omgå suspensionen f.eks. ved at henvende sig til en anden udby-

der.

Élyséeaftalen er endnu ikke trådt i kraft i Frankrig. Ifølge mine oplysninger vil den

del, der kræver lovændring, blive behandlet i det franske parlament inden for

nærmeste fremtid. Aftalen vil blive evalueret af alle parter et år efter den endelige

vedtagelse.

1361

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Den franske model betyder, at borgernes internetforbindelse bliver lukket efter en

administrativ myndigheds vurdering af beviserne. Dermed er der ikke en domstol

involveret i at fastslå krænkelsens omfang, hvilket jo er et grundprincip i dansk ret.

Også i England har man taget initiativ på dette område i form af et såkaldt ”gra-

duate response” system. Der er ifølge Kulturministeriets oplysninger tale om en

frivillig aftale mellem rettighedshavere og teleselskaber om indførelse af en ord-

ning, hvorefter teleselskaberne forpligter sig til at sende en meddelelse til deres

kunder, hvis det konstateres og dokumenteres, at der finder ophavsretskrænkel-

ser sted fra deres internetforbindelse. Ordningen kører lige nu som en prøveperi-

ode. Som jeg har forstået det, har man i England – ligesom i Danmark – valgt at

nedsætte en gruppe, der skal se nærmere på håndhævelsesdelen. Briterne har

altså ikke endnu taget stilling til eventuelle øgede muligheder for at lukke hjem-

mesider med ophavsretligt ulovlige aktiviteter.

Med hensyn til regeringens holdning til den franske model kan jeg sige, at rege-

ringen som nævnt finder, at piratkopiering på internettet er et stort problem. Vi har

derfor fundet, at det er relevant at se nærmere på problemstillingen omkring ulov-

lige downloads og fildeling. I første omgang sker det i form af den førnævnte mø-

derække under Kulturministeriet, hvor de involverede interessenter afdækker det

faktuelle grundlag for problemstillingen, herunder de engelske og franske initiati-

ver. Derved får vi som politikere et grundlag for at vurdere, om der er behov for

yderligere foranstaltninger.

Møderækken forventes afsluttet i løbet af efteråret. Jeg håber derfor at kunne

vende tilbage til Folketinget om sagen engang primo det nye år.

Jeg forventer som nævnt, at Kommissionens meddelelse kommer op på rådsmø-

det i november, så vi får lejlighed til at drøfte sagen her i udvalget igen.

Formanden

takkede for en meget grundig gennemgang af det spændende em-

ne.

Per Clausen

takkede ligeledes for den grundige besvarelse og ville koncentrere

sig om regeringens holdning. Han spurgte, om det er regeringens opfattelse, at

løsningen på de udfordringer, vi står over for, handler om at sikre nogle nye for-

retningsmuligheder, der gør, at de, der producerer det substantielle indhold på

hjemmesiderne, også får penge for det, samtidig med at man sikrer, at alle men-

nesker har lige og fri adgang til internettet, fordi internettet er en vigtig del af

kommunikationssystemet og demokratiet også i Danmark. Hvis man gør det, vil

diskussionerne om, hvordan man kan forhindre folk i at komme på internettet,

blive uinteressante.

Han spurgte, om kulturministeren ikke er enig i, at beslutningen om, at en forbru-

ger skal forhindres i at få adgang til internettet, er så vidtgående en beslutning, at

den ikke kan baseres på en frivillig aftale mellem forskellige kommercielle interes-

senter, f.eks. ophavsretsorganisationer og internetudbydere, og at den beslutning

ikke kan træffes administrativt, men må være et domstolsanliggende.

1362

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Er kulturministeren ikke enig i, at et sådant indgreb er så vidtgående, at det er

betænkeligt at gennemføre det blot for at beskytte nogle kommercielle hensyn?

Er kulturministeren ikke enig i, at ophavsrettigheder og varetagelse af de økono-

miske interesser ikke kan sammenlignes med situationen vedrørende børnepor-

nografi og beskyttelse mod terror?

Hanne Agersnap

syntes, der var noget positivt i meddelelsen fra Kommissionen,

men var dog ked af, at der er så mange elementer med i meddelelsen, bl.a. pira-

teridelen. Muligheden for at udtage licenser, som dækker flere lande, syntes hun

var fin. Hun syntes også, det var fint, hvis man forbedrede mulighederne for at

nedtage materialet lovligt, idet det i dag ofte er nemmere at nedtage ulovligt mate-

riale. Den del af problemet, som drejer sig om, hvad vi skal gøre for at håndhæve

reglerne, mente hun var en meget sværere diskussion, som det tager meget

længere tid at komme frem til løsninger på. Hun syntes, man skulle sætte speed

på at forbedre mulighederne for at nedtage onlineindholdet lovligt.

Kulturministeren

kunne godt forstå, at Per Clausen syntes, regeringens hold-

ning var lidt upræcis, men det er fordi regeringen har besluttet at lave den nævnte

møderække – hvor man har samlet de væsentligste interessenter i branchen – for

at få et bedre faktuelt grundlag, inden man fastlægger sin endelige stilling. Det er

vigtigt, at vi ikke gør noget uovervejet, men finder den helt rigtige løsning. Det er

rigtigt, at vi har to meget store hensyn. På den ene side hensynet til rettighedsha-

verne, hvor kulturministeren havde den opfattelse, at vi skal sikre deres rettighe-

der. På den anden side hensynet til forbrugerne, som ønsker at få mulighed for at

udnytte informationssamfundet. I den nævnte møderække kan man bl.a. få belyst

de modeller, man har anvendt i andre lande – herunder den franske model, hvor

der ikke er tale om en domstolsafgørelse. Kulturministeren understregede, at hun

ikke havde taget stilling til nogen af mulighederne, heller ikke den franske model.

Hun ville vende tilbage til sagen over for Folketinget, og så måtte man prøve i

fællesskab at finde ud af, hvad vi skal gøre her i Danmark.

Kulturministeren erklærede sig enig med Hanne Agersnap i, at det er vigtigt, at vi

finder en løsning, så vi ikke ender med at blokere for en god og positiv udvikling.

Det er jo dejligt, at der er kreativt onlineindhold på internettet. Kulturministeren var

ligeledes enig med Hanne Agersnap i, at det er godt, at man i højere grad kan

tage multinationale licenser.

Per Clausen

så gerne, at regeringens tilgang til sagen var, at den handlede om

kulturpolitik og demokrati. Problemet med det, som kulturministeren har igangsat,

er, at det er alle mulige økonomiske interesser, som skal definere, hvad man skal

gøre – bl.a. den uddøende pladeindustri, som har en klar interesse i at forsvare

noget, som er på vej ud. Internetudbyderne forsvarer ihærdig forbrugernes inte-

resser, idet de ikke ønsker at blive pålagt nye opgaver, fordi de er bange for, at

det kommer til at koste dem penge.

Per Clausen opfordrede kulturministeren til at svare på det forholdsvis enkle

spørgsmål: Hvis mennesker skal nægtes adgang til internettet, forudsætter det så

ikke, at der træffes en afgørelse ved en domstol?

1363

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Hanne Agersnap

spurgte, om der ikke var mulighed for at adskille processen,

således at man nu gennemfører licenser, der kan gælde i flere lande, og fremmer

mulighederne for at nedtage det kreative onlineindhold lovligt. Så kan man tænke

sig grundigt om, hvad angår den anden del af problemkomplekset.

Kulturministeren

afviste i svaret til Per Clausen, at man i møderækken kun ville

varetage kommercielle interesser. Deltagerne er også blevet bedt om at kigge på

de tekniske muligheder og de retssikkerhedsmæssige problemer.

Svend Auken

pegede i den forbindelse på, at Forbrugerrådet og Advokatrådet er

med blandt deltagerne i møderækken.

Kulturministeren

tilføjede, at hvis der er flere, som ønsker at komme med, er de

velkomne, for regeringen ønsker at høre så mange meninger som muligt. Hun

ville ikke på forhånd begynde at drage konklusioner.

I svaret til Hanne Agersnap henviste kulturministeren til, at der er en hel masse i

gang vedrørende tekniske løsninger. Hun mente, der var en positiv udvikling i

gang.

Lone Dybkjær

bad om at få en liste over, hvem der var med i møderækken, idet

man så kunne give regeringen inspiration, hvis man mente, deltagerkredsen var

for snæver.

Per Clausen

syntes, det var vældig godt, at man undersøgte tingene grundigt,

men han syntes alligevel, det var lidt underligt, at regeringen ikke havde en kul-

turpolitisk tilgang til sagen, hvor man opstillede nogle grundlæggende principper

og også opstillede nogle retssikkerhedsmæssige principper. Er det virkelig rigtigt,

at regeringen slet ikke har nogen holdning, men blot vil afvente, hvad man kom-

mer frem til i møderækken? Håber regeringen på, at man kan lave nogle frivillige

aftaler, så den bliver fri for at tage stilling?

NOT

Kulturministeren

lovede at sende den liste, som Lone Dybkjær bad om.

I svaret til Per Clausen sagde hun, at regeringen har en klar politisk tilgang til sa-

gen. Den mener, der er nogle problemer, som skal løses. Rettighedshaverne er

bekymrede, idet de ikke føler, de er tilstrækkeligt beskyttede, når de lægger deres

produkter ud på internettet, og at de ikke er sikret en indtjening. Omvendt vil for-

brugerne gerne udnytte videns- og informationssamfundets muligheder. Derfor

skal man sikre, at der bliver færrest mulige begrænsninger på brugen af internet-

tet. Det drejer sig om en knivskarp balancegang. For hvis kunstnerne ikke lægger

noget ud på internettet, får forbrugerne jo ikke noget at søge efter. Det er i alles

interesse, at der findes en løsning.

Formanden

havde noteret sig, at Kommissionens meddelelse kommer på dags-

ordenen til november, så udvalget får mulighed for at diskutere sagen igen.

1364

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2892 (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september

2008

Formanden

fortalte, at da fødevareministeren med kort varsel var taget til Mo-

skva, havde han undtagelsesvist accepteret, at rådsmødet blev forelagt af en an-

den minister, idet han mente, det med det forhold, vi har til Rusland for øjeblikket,

er meget vigtigt, at vi opretholder alle kontakter, også på regeringsplan, for at

fastholde dialogen.

Han gjorde beskæftigelsesministeren opmærksom på, at man i Europaudvalget

har den holdning, at i det omfang ministre ønsker det, må de gerne give ordet til

embedsmænd, så der med det samme kan blive svaret på mere tekniske

spørgsmål. Han tilføjede, at når beskæftigelsesministeren ikke sad ved siden af

formanden, som ministre plejer, var det fordi han på den ene side af sig havde en

embedsmand, som var ekspert i landbrug, og på den anden side af sig havde en

embedsmand, som var ekspert i fiskeri.

Beskæftigelsesministeren:

2 sager forelægges til forhandlingsoplæg i dag. Det

drejer sig om punkt 2 om skolefrugt samt punkt 7 om en statsstøtteanmodning fra

Cypern. Resten af punkterne forelægges til orientering.

1. Sundhedstjekket

Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og

om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere

Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles

landbrugspolitik ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF)

nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. […]/2008

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL)

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF

om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af

landdistrikterne (programmeringsperioden 2007-2013)

–

Politisk drøftelse

1365

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

KOM (2008) 0306

Rådsmøde 2892 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2008) 0306 - bilag 1 (grundnotat af 25/6-08)

Kommissionens meddelelse om sundhedstjekket:

KOM (2007) 0722 - bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

KOM (2007) 0722 - bilag 1 (henvendelse fra Landbrugsrådet af

28/11-07)

KOM (2007) 0722 - bilag 3 (andre EU-landes holdninger)

KOM (2007) 0722 - bilag 4 (Dansk Landbrugs holdning til

sundhedstjekket af 20/5-08)

EUU alm. del (072) - bilag 295 (regeringens strategi for afvikling

af EU's landbrugsstøtte)

EU-note (072) - E 20 (baggrundsnotat af 7/2-08 om

sundhedstjekket)

EUU alm. del (072) - svar på spm. 4

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 369, side 1194 (seneste behandling i

EUU 4/7-08)

EUU alm. del (072) - bilag 201, side 612 FO (forhandlingsoplæg

forelagt EUU 14/3-08)

Beskæftigelsesministeren:

Regeringen har tidligere fremlagt forslaget om sund-

hedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Der er over sommeren ikke sket store

fremskridt i forhandlingerne. Her i september har formandskabet fremlagt en ræk-

ke mindre tekniske tilpasninger. En egentlig kompromistekst forventes først fore-

lagt i oktober-november måned.

Formandskabet forventer at holde et ekstraordinært rådsmøde i slutningen af no-

vember, hvor der skal opnås enighed.

Regeringen vender således tilbage til sagen i de kommende måneder.

I forhold til forhandlingerne i Bruxelles, kan følgende punkter fremhæves:

Modulation og landdistriktspolitikken.

Mælkekvoter.

Artikel 68 (tidligere 69).

Afkobling.

Forenkling.

Øget modulation af den direkte støtte til landdistriktspolitikken er helt nødvendig.

Mange medlemslande er dog imod det foreslåede omfang. For at undgå en øget

samlet støtte arbejder regeringen for en lavere national medfinansiering af de

modulerede midler. Den nationale medfinansiering skulle gerne ned på 25-30 pct.

Regeringen mener også, at det er nødvendigt at tilpasse landdistriktspolitikken til

nye globale udfordringer som øget konkurrence på verdensmarkedet samt udfor-

1366

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

dringer i forhold til klima, biodiversitet og miljø. Derfor skal det sikres, at der er de

rette instrumenter under landdistriktspolitikken.

Regeringen så gerne en større mælkekvoteudvidelse end foreslået af Kommissi-

onen. Det er nødvendigt for at sikre en blød landing, når kvoterne bortfalder i

2015. Mange medlemslande fokuserer også på kompensation for bortfaldet af

kvoter særligt i ugunstigt stillede områder. Men det bør kunne håndteres under

landdistriktspolitikken eller under artikel 68.

I forhold til artikel 68 – altså den tidligere artikel 69 – er der fra mange medlems-

lande fokus på, at ordningen skal være mere fleksibel. Det er en balance mellem

at sikre lige konkurrencevilkår, men samtidigt også sikre, at det bliver muligt at

anvende ordningen. Der er for eksempel ingen grund til at fastsætte en skæ-

ringsdato for, hvornår man kan tilmelde sig ordningen. Derimod ønsker regerin-

gen ikke at øge muligheden for koblet støtte i artikel 68. Et loft på 2,5 pct. er helt

nødvendigt.

Mange medlemslande er skeptiske over for afkobling af bestemte sektorer som

ris, proteinafgrøder og oksekød. Fra dansk side støtter vi, at der sker en yderlige-

re afkobling af den direkte støtte. Regeringen ønsker, at støtten afkobles fuldt ud

senest i 2013 – under ens vilkår for alle.

Det burde også være helt indlysende, at der må sikres forenkling. Et godt eksem-

pel er en højere bagatelgrænse for støttebeløb for at undgå støtteudbetalinger,

hvor de administrative omkostninger overstiger støtteudbetalingen. Et andet ek-

sempel er i forhold til krydsoverensstemmelse, hvor der både kan forenkles, men

også sikres større juridisk klarhed. Kommissionens forslag går i den rigtige ret-

ning, men regeringen mener godt, at der kan ske forbedringer.

Bjarne Laustsen

synes ikke, regeringen var særlig ambitiøs. Vi har at gøre med

et gammelt system, som vi burde have gjort op med for længst. Han vidste godt,

at man var oppe mod både Kommissionen og Europa-Parlamentet, men det ene-

ste progressive synspunkt er at lave en capping, hvor man skærer i toppen.

Vi går jo ind for maksimal modulation, så vi kan bruge flere penge til landdistrikts-

støtte og miljøet. Sidste år tog man al den braklagte jord ud og begyndte at dyrke

den. Regeringen lovede, at det ikke ville medføre nogen væsentlig miljøbelast-

ning, men det kan vi se, at det gør. Bjarne Laustsen foreslog, at de jorde, som

ikke har været dyrket, skal dyrkes økologisk. Han mente, at man i forbindelse

med planerne om grøn vækst og pesticidhandlingsplanen bliver nødt til at kigge

alvorligt på sagen, for det viser sig, at problemerne ved at inddrage så megen

ekstra jord i driften er ret alvorlige.

Per Clausen

henviste til, at der i notatet står: ”Regeringen støtter en permanent

ophævelse af udtagningsforpligtelsen, idet instrument ikke hører hjemme i en

markedsorienteret landbrugspolitik.” Han sagde spøgefuldt, at det var da en ny

beskrivelse af EU’s landbrugspolitik at kalde den markedsorienteret. Videre står

der: ”Regeringen vil arbejde for, at miljø- og naturmæssige konsekvenser håndte-

res gennem hensigtsmæssige foranstaltninger i landdistriktsprogrammet og under

god landbrugs- og miljømæssig stand.” Han spurgte, om det betyder, at al kom-

1367

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

pensation for de forringelser, der sker for natur og miljø, skal finansieres under

landdistriktsstøtten, altså at regeringen ikke har tænkt sig at bruge en eneste kro-

ne ekstra til natur og miljø.

Indtil sidste valg sagde regeringen stålsat, at man ville hjemtage samtlige landdi-

striktsmidler. Nu siger man, at man vil hjemtage dem, der er nødvendige og hen-

sigtsmæssige. Det vil sige, at der bliver færre penge til at løse det problem, som

han i grunden troede skulle løses udenom landdistriktsstøtten.

Lone Dybkjær

syntes, det var katastrofalt, hvad regeringen gør med hensyn til

braklægningsordningen. Der er i dag ingen incitamenter til, at man ikke skal dyrke

så meget som muligt. Regeringen løber fra alle sine tilsagn på det område. Når vi

tager bræmmer osv. væk, var det meningen, at det skulle kompenseres med no-

get andet. Det har regeringen sikkert et flertal for at lade være med, men det vi-

ser, at regeringens løfter kun var tom snak.

Hanne Agersnap

syntes, der var tale om en sammenblanding mellem land-

brugspolitik og socialpolitik. Når der nu ikke er flere overskudslagre, burde støtten

flyttes ud af landbrugspolitikken og over i socialpolitikken.

Hun håbede, at man også skulle behandle sundhedstjekket i Fødevareudvalget.

Det ser ud til, at der bliver taget dobbelt så store arealer under plov, som man

havde forventet. Det må vi reagere på hurtigst muligt.

Beskæftigelsesministeren

sagde i svaret til Bjarne Laustsen, at forslaget om

modulation indeholder et element, som hedder progressiv modulering, der netop

indebærer, at der tages flere penge fra de største landbrug. Det er et kompromis i

forhold til ideen om capping.

I relation til braklægning sagde beskæftigelsesministeren, at regeringen selvfølge-

lig erkender, at den øgede opdyrkning betyder, at vi står over for en lidt større

udfordring på miljø- og naturområdet end forventet, men den udfordring håndterer

vi i de kommende måneder, når vi skal evaluere vandmiljøplan 3 og pesticidhand-

lingsplanen og drøfte mulige justeringer i disse planer. Det vil ske som led i rege-

ringens strategi for grøn vækst. I øvrigt henviste beskæftigelsesministeren til re-

geringens svar på § 20 spørgsmål 2465.

Bjarne Laustsen

mente, man blev nødt til at gå helt anderledes målrettet til

værks. Regeringen har lagt frem så sent som den 28. februar, at der skal være

flere enkeltafgrøder, der skal etableres randzoner, og der skal gives vejledning til

landmænd om, hvordan de reducerer brugen af sprøjtemidler. Men alle de ting er

ikke sat i værk.

Lone Dybkjær

syntes stadig, det var dybt utilfredsstillende, at man i forbindelse

med en permanentgørelse af ophævelsen af braklægningsordningen ikke ville

prioritere miljøet højere, når det kommer til realiteterne.

Svend Auken

sagde i anledning af at beskæftigelsesministeren talte om vandmil-

jøplanen og pesticidhandlingsplanen, at man i forbindelse med sundhedstjekket

skal tage stilling til, om der skal ske en permanent ophævelse af braklægnings-

ordningen, og det er noget, Europaudvalget skal tage stilling til. Erfaringerne fra

den etårige ophævelse viser, at det er gået meget anderledes, end Fødevaremi-

1368

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

nisteren i sin tid forudsagde, idet der er sket en voldsom optrapning af dyrkningen

af hidtil braklagte arealer. Den almindelige vurdering er, at hvis man helt ophæver

braklægningen, så vil der ske en total opdyrkning af disse arealer, hvilket har

voldsomme skadevirkninger. Der sker noget med biodiversiteten. Pesticidforbru-

get vil vokse meget. Og der er opmagasineret en kvælstofbeholdning, som ved

opdyrkningen vil blive udvasket til vandmiljøet. Vi har hidtil fået at vide, at finansie-

ringen skal ske via landdistriktsordningen. I den forbindelse skal fødevareministe-

ren være opmærksom på, at man i Europaudvalget vil se med meget stor alvor

på forslaget. Svend Auken mente, det rigtige måtte være, at Europaudvalget får

et samråd med fødevareministeren og med miljøministeren, hvor man får lejlig-

hed til at diskutere problemet.

Beskæftigelsesministeren

henviste til, at man skal drøfte miljøet i forbindelse

med den strategi for grøn vækst, som senere på året vil komme til debat.

Bjarne Laustsen

håbede, man ville arbejde videre i Fødevareudvalget med brak-

lægningsordningen. Han mente ikke, regeringen var tilstrækkelig ambitiøs, og

syntes stadig ikke, det var godt at give statsstøtte til millionærer.

1369

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

2. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr.

1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og

forordning (EF) Nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse

landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på

oprettelsen af en skolefrugtordning.

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0442

Rådsmøde 2892 – bilag 1 (samlenotat side 19)

KOM (2008) 0442 – bilag 1 (grundnotat af 31/7-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 369, side 1197 (seneste behandling i

EUU 4/7-08)

Beskæftigelsesministeren:

Forslaget om skolefrugt blev præsenteret i juli. For-

slaget forventes vedtaget på et senere rådsmøde i efteråret – eventuelt som A-

punkt. Regeringen tager derfor sagen med til forhandlingsoplæg i dag.

Fra dansk side har vi gode erfaringer med pilotprojekter med skolefrugtordninger.

Vi har set en række positive effekter for sundheden, det sociale liv og indlæ-

ringsmiljøet i skolerne.

Regeringen er derfor rigtig glad for forslaget. Vi er dog skuffede over, at der læg-

ges op til en noget skrabet model for så vidt angår EU’s finansiering.

For regeringen er det vigtigt, at alle børn i folkeskolen får mulighed for at få et

stykke frugt og grønt hver dag hele skoleåret, og at der ydes tilskud fra EU pr.

uddelt enhed, som det kendes fra skolemælksordningen.

Nøgleordene er altså: alle børn, hele året og støtte til al uddelt frugt.

Regeringens holdning er, at national medfinansiering bør kunne udgøres af for-

ældrebetaling eller anden medfinansiering, f.eks. fra fonde.

Regeringen lægger også vægt på, at de produkter, der uddeles under ordningen,

skal have en høj ernæringsmæssig værdi. Eller at det som minimum overlades til

medlemslandene at beslutte, om forarbejdet frugt skal kunne indgå i ordningen.

Regeringen arbejder således for at få ændret disse elementer, og det peger i ret-

ning af, at Kommissionen vil overveje disse spørgsmål positivt. Så alt i alt regner

regeringen med, at det bliver et fornuftigt kompromis, som regeringen kan tilslutte

sig.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter

Kommissionens forslag eller et kompromisforslag, der kan opnå kvalificeret flertal,

idet der fra dansk side arbejdes for:

At finansieringsmodellen ændres, således at det bliver muligt at etablere ord-

ninger, hvor alle børn i folkeskolen får mulighed for at få et stykke frugt og

grønt hver dag hele skoleåret, og at der ydes EU-tilskud pr. uddelt enhed,

som det kendes fra skolemælksordningen.

1370

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Fleksibilitet med hensyn til den nationale medfinansiering med henblik på at

muliggøre forældrebetaling eller anden medfinansiering f.eks. fra fonde.

At der i EU-skolefrugtsordningen alene ydes tilskud til frisk frugt og grønt.

At kravene til den nationale administration står i et fornuftigt forhold til de ud-

betalte midler.

Svend Auken

henviste til en meningsmåling, som var offentliggjort i dagspressen

i dag, der viste et skred i retning af en negativ holdning til EU. På den baggrund

spurgte han beskæftigelsesministeren, om det kun er de forældre, der kan betale

for det, hvis børn skal have frugt. Hvis man vil gøre EU upopulær, skal man sætte

skel op mellem børnene i en klasse. Svend Auken pegede på, at det er børnene

fra de dårligst stillede hjem, som har mest brug for at få frugt. Nu taler man om

fondsstøtte til skolefrugt. Hver gang vi har et problem i det danske samfund, skal

fonde ind i billedet. Han foreslog, at hvis vi laver denne skolefrugtordning – hvad

der kan være gode grunde til – så bør vi gå ind og laver national medfinansiering

fra det danske samfunds side.

Bjarne Laustsen

syntes, det var jammerligt, at man ikke kunne gøre det bedre

end de ordninger, man forsøgte at presse EU til. Han mente, man skulle have

national medfinansiering i stedet for forældrebetaling.

Per Clausen

kunne forstå, at regeringen synes, det er rigtigt godt, at EU giver

støtte til frugtordningen, men det er rigtigt dårligt, hvis den danske regering gør

det. Han mente, at enten er offentlig støtte til frugt i skolerne en dårlig idé, fordi

forældrene og børnene selv skal betale, eller også synes vi, det er godt, fordi det

har et socialt og sundhedsmæssigt formål. I sidstnævnte tilfælde er der ikke noget

argument for, at Danmark ikke skal støtte ordningen.

Lone Dybkjær

pegede på, at det, der lægges op til, er, at nogle skolebørn kan få

1,50 kroner pr. dag til skolefrugt. Hun rejste spørgsmålet, om der er nogen mer-

værdi i det. Hun syntes, alle børn skal have et stykke frugt hver dag, og det bør

være gratis. Hun mindede om, at Det Radikale Venstre var modstander af skole-

mælksordningen. Hun pegede på, at nogle lande har masser af frugt, mens andre

ingen har. Hun betegnede forslaget som gammeldags EU-tænkning, som hun

syntes, man skulle gå op imod og tænke mere innovativt.

Hanne Agersnap

synes, det var en rigtig god idé ud fra et folkesundhedsmæs-

sigt og indlæringsmæssigt perspektiv, men hun syntes, skolefrugten skulle være

gratis. Ligesom Lone Dybkjær mente hun, det var en gammeldags EU-tænkning,

at det skal være en del af landbrugspolitikken.

Beskæftigelsesministeren

understregede i sit svar, at regeringen ikke har taget

stilling til, hvordan skolefrugtordningen skal finansieres herhjemme. Regeringen

vil i EU blot sikre, at der i forordningen bliver mulighed for flere finansieringskilder,

herunder fonde og forældre. Fødevareministeren skal senere udmønte forordnin-

gen. Udgangspunktet har jo været, at vi meget gerne ville kopiere skolemælks-

ordningen, men vi ønsker at få flere strenge at spille på.

1371

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Sundhedstjekket er en løbende proces, og den skal fortsat drøftes i Landbrugs-

udvalget.

Bjarne Laustsen

syntes, beskæftigelsesministeren kom for let om det ved blot at

sige, at regeringen ikke havde taget stilling til finansieringen. Så længe man i pa-

piret taler om, at medfinansiering skal ske ved hjælp af forældrebetaling, kan So-

cialdemokraterne ikke støtte en sådan ordning. I øvrigt er ordningen skruet sådan

sammen, at det kun er børn mellem 6 og 10 år, som får støtte, mens der også er

yngre børn og lidt ældre børn, som har behov for at få frugt. Ordningen er simpelt

hen for ringe.

Per Clausen

sagde, at beskæftigelsesministerens bemærkning om, at regerin-

gen ikke er principielt imod, at der gives offentlig støtte – hvis der bare er nogle

andre, der vil betale – fik Enhedslisten til at støtte regeringens forhandlingsoplæg,

selv om Per Clausen godt vidste, at regeringen ville finde på andre argumenter

for at være imod, når Enhedslisten på et senere tidspunkt foreslog, at staten skal

betale de penge.

Hanne Agersnap

kunne ikke støtte skolefrugtordningen, idet man kopierer sko-

lemælksordningen, hvor der forældrebetaling. I øvrigt mente hun, der var for

mange begrænsninger i ordningen, som bl.a. ikke omfatter børn i daginstitutioner.

Hun syntes stadig, det var fjollet at have ordningen inde under landbrugsstøtten.

Lone Dybkjær

syntes, det var meget vigtigt, at børn får frugt og grønt, og at det

ville være sund fornuft at lave en frugtordning i Danmark. Men det beløb, det dre-

jer sig om i skolefrugtordningen, er så småt, at det bliver komisk. I øvrigt pegede

hun på, at forudsætningerne i de forskellige lande er vidt forskellige.

Lone Dybkjær pegede på, at da der ikke var nogen repræsentanter til stede for

Dansk Folkeparti, betød det, at dette parti stiltiende gav regeringens sin støtte.

Formanden

sagde, at Dansk Folkeparti skriftligt havde tilkendegivet sin stillingta-

gen til regeringens forhandlingsoplæg.

Svend Auken

spurgte, om beskæftigelsesministeren ville være indstillet på at

tage den streng, der hedder forældrebetaling, ud af sin række af instrumenter.

Beskæftigelsesministeren

henviste til, at han allerede i sin indledning havde

udtrykt regeringens skuffelse over, at det var en skrabet model, der blev fremlagt

af Kommissionen. Vi vil gerne udvide antallet af instrumenter, man kan benytte,

og derfor vil vi ikke afskrive os fra noget. Vi vil arbejde for, at fondsbetaling og

forældrebetaling kan komme ind som muligheder i direktivet. Beskæftigelsesmini-

steren pointerede, at regeringen ikke har taget stilling til, hvordan ordningen skal

implementeres i Danmark, eller hvordan den skal finansieres, men det mente han

måtte være et spørgsmål, man tog stilling til herhjemme på et senere tidspunkt.

Bjarne Laustsen

præciserede, at Socialdemokraterne syntes, det ville være

godt, hvis man havde mere ambitiøse mål og f.eks. også ville give daginstituti-

onsbørn gratis frugt og give skolebørnene gratis frugt gennem hele skoleforløbet.

Men så længe beskæftigelsesministeren ikke ville sige, at frugten skal være gra-

tis, men taler om forældrebetaling, kan Socialdemokraterne ikke støtte forhand-

lingsoplægget.

1372

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Formanden

sagde i forbindelse med sin konklusion om, hvilke partier det gik

imod regeringens forhandlingsoplæg, at Morten Messerschmidt, som var forhin-

dret i at deltage i dagens møde, da han var til FN-møde, havde meddelt, at DF

ikke kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Lone Dybkjær

kritiserede, at Dansk Folkeparti – som jo har mere end en repræ-

sentant i Europaudvalget – ikke var repræsenteret ved dagens møde og derfor

ikke kunne tage stilling til de argumenter, der blev fremført, men blot havde afgi-

vet et skriftligt votum.

Oplysningen om Dansk Folkepartis holdning gav anledning til en ny runde, hvor

Bjarne Laustsen

og andre ordførere forsøgte at få regeringen til at pille mulighe-

den for forældrebetaling ud af forhandlingsoplægget, og hvor ordførerne i øvrigt

gentog deres synspunkter. Da beskæftigelsesministeren ikke kunne gå med til at

pille denne del af forhandlingsoplægget ud, konkluderede

formanden,

at der ikke

var konstateret et flertal for regeringens forhandlingsoplæg, idet Socialdemokra-

terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre gik imod

forhandlingsoplægget. Beskæftigelsesministeren sagde, at han på den baggrund

ville trække forhandlingsoplægget tilbage og vende tilbage til udvalget med sagen

på et senere tidspunkt.

1373

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

3. Forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om

finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning

(EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for

landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse

landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår

fødevarefordeling til de dårligst stillede i Fællesskabet

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0563

Rådsmøde 2892 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Beskæftigelsesministeren:

Kommissionen har nu fremlagt et forslag om udvi-

delse af ordningen med fødevarehjælp til socialt udsatte i EU.

Oprindeligt kom fødevarehjælpen fra EU’s overskudslagre. Reformerne af land-

brugspolitikken har dog stort set afskaffet alle EU’s overskudslagre.

Derfor forslår Kommissionen nu en generaliseret mulighed for direkte opkøb af

fødevarer fra markedet til uddeling. Derudover foreslår Kommissionen national

medfinansiering.

Kommissionen har endvidere tilkendegivet, at der bør ske en væsentlig forøgelse

af det årlige budget fra 300 til 500 mio. euro allerede fra 2009.

Grundlæggende mener regeringen, at dette forslag vil være en indirekte land-

brugsstøtte.

Det er en uheldig sammenblanding af landbrugspolitik og socialpolitik. Under

strukturfondene, socialfonden, findes der derimod generelle instrumenter, der har

til formål at udligne økonomiske og sociale forskelle i EU.

1374

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF)

nr. 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for

landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0431

Rådsmøde 2892 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Beskæftigelsesministeren:

Forslaget om markedsføring og salgsfremme er

beskrevet i det oversendte notat.

Det er grundlæggende regeringens holdning, at virksomhederne selv bør finan-

siere salgsfremme. Med salgsfremme på EU’s indre marked opnås ikke nogen

merværdi.

I forhold salgsfremme på tredjelandes markeder er det i princippet en støtte til

afsætning af landbrugsprodukter. Der er måske ikke tale om en egentlig eksport-

støtte, men det er let at drage sammenligningen.

Derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.

1375

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

5. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr.

423/2004 for så vidt angår genopretning af torskebestande og om

ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0162

Rådsmøde 2892 – bilag 1 (samlenotat side 30)

KOM (2008) 0162 – bilag 1 (grundnotat af 30/4-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (072) – bilag 237, side 743 (seneste behandling i

EUU 11/4-08)

Beskæftigelsesministeren:

Forslaget har til hensigt at tilpasse genopretnings-

planen for torsk i bl.a. Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Formålet er at sikre en

genopretning af torskebestandene over en flerårig periode ved hjælp af en årlig

reduktion i fiskeridødeligheden på mellem 10 og 25 pct. afhængig af bestandens

tilstand. Dette suppleres med en regulering af fiskeriindsatsen samt kontrol og

inspektionsbestemmelser.

For så vidt angår reguleringen af fiskeriindsatsen har Kommissionen foreslået, at

havdageordningen erstattes af en kW-dageordning – dage til havs gange motor-

kraft – som indebærer, at medlemsstaterne får tildelt en mængde kW-dage inden

for forskellige redskabskategorier. Medlemsstaterne skal herefter selv fordele kW-

dagene til de enkelte fartøjer inden for hver redskabskategori.

Danmark vil arbejde for, at reguleringen af fiskeriindsatsen fremmer skånsomme

fiskerier og anvendelse af selektive redskaber, så der dermed sikres et bæredyg-

tigt fiskeri efter torsk i bl.a. Nordsøen og Skagerrak/Kattegat.

Regeringen vender tilbage til sagen i november måned.

Bjarne Laustsen

syntes, det var fint, at vi arbejdede for, at der bliver en genop-

retningsplan for torsk, for det er der behov for. Fra dansk side skal vi gå foran,

men de andre lande må bakke op om det, og kontrollen skal være effektiv. Han

forstod simpelt hen ikke, at den danske regering gik med til at nedsætte mindste-

målene for torsk, idet der ikke er fugls føde på en torsk på 30 centimeter. De små

rødspætter bliver heller ikke ilandbragt. Vi siger, at det skal de, men det bliver de

ikke. Han syntes, regeringen skulle være gået den anden vej og have sagt, at de

mindstemål, vi har i Danmark, skal man også anvende i de andre lande. Vi skal

simpelt hen undgå at fange de små fisk, for de skal have lov til at blive større. Fi-

skerne er jo rationelle mennesker, og Fiskeriforeningen synes også, det er tåbe-

ligt, at vi nedsætter målene. Bjarne Laustsen forstod, at regeringen desværre har

et flertal for sin politik på dette område, men det får torskene det ikke bedre af.

Per Clausen

spurgte, om det ikke ville være bedre at indføre det grundlæggende

princip, at man ikke må smide fisk ud. Så bliver fiskerne nødt til at anvende red-

skaber, som gør, at de ikke kan fange fisk, som de ikke kan sælge.

1376

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Beskæftigelsesministeren

sagde, at Danmark i fiskeripolitikken forfølger tre

spor. Regeringen prioriterer brug af selektive redskaber, hvor de små fisk und-

slipper fangstredskaberne. Regeringen arbejder for at få gjort de selektive red-

skaber obligatoriske. Men hvis de små fisk alligevel fanges – og det kan jo nok

aldrig helt undgås – så skal de tages med i land og bliver altså afskrevet på lan-

dets kvote. Beskæftigelsesministeren tilføjede, at vi går ud fra, at folk er hæderli-

ge og følger reglerne.

Bjarne Laustsen

var helt enig i, at man skal undgå at fange de små fisk. Det er

også derfor, det er så paradoksalt, at Danmark går enegang og ophæver de

mindstemål, vi har haft i årevis.

Man kommer ikke uden om at indføre selektive fangstredskaber. Der kan være

blandingsfiskeri, hvor man fanger nogle arter, man ikke skulle have fanget. Derfor

har vi lavet et forsøgsfiskeri, hvor man ikke skal nedskrive fisk, der er fanget i så-

danne blandingsfiskerier.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at Danmark ikke går enegang, men harmoni-

serer med EU-reglerne. Men vi vil ikke have, at man bare fanger fisk og smider

dem ud. Vi vil have dem bragt i land og afskrevet på kvoten.

Bjarne Laustsen

pegede på, at man gav ekstra havdage til fiskere, som brugte

større maskemål. Fiskerne vil gøre alt hvad de kan for ikke at få en Norgesord-

ning, hvor fiskerne skal ilandbringe alle de fisk, de fanger. Bjarne Laustsen tilføje-

de, at han tvivlede på, at de gjorde det. Han ville hellere have haft, at Danmark

arbejdede på, at de mindstemål, vi har, blev gjort til EU-regler.

Beskæftigelsesministeren

var grundlæggende fuldstændig enig i, at vi skal

undgå at fange de små fisk, og vi siger, at hvis man alligevel fanger dem, skal de

skrives af på kvoten.

1377

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

6. Fiskeriprotokollen mellem De Europæiske Fællesskaber og Den

Islamiske Republik Mauretanien

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0537

Rådsmøde 2892 – bilag 1 (samlenotat side 34)

Beskæftigelsesministeren:

På rådsmødet forventes Kommissionen at orientere

om forhandlingerne med Mauretanien om implementeringen af fiskeriprotokollen.

Mauretanien er blevet anmodet om skriftlige garantier for, at de økonomiske for-

pligtelser i aftalen, herunder erhvervssektorprogrammet, vil blive overholdt af den

nye regering

Vi forventer, at Kommissionen vil udbetale den finansielle modydelse på 86 mio.

euro efter modtagelsen af garantier fra Mauretanien

I forbindelse med rådsmødet har formandskabet inviteret medlemslandene og

Kommissionen til en uformel drøftelse af den fælles fiskeripolitik. Formandskabet

har udarbejdet et papir med spørgsmål om hovedelementerne i fiskeripolitikken.

1378

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

7. (Evt.) Cypriotisk statsstøtte på grund af konsekvenserne af tørken

–

Politisk enighed

Rådsmøde 2892 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Beskæftigelsesministeren:

Cypern fremlagde sidste torsdag den 18. september

en anmodning til Rådet om statsstøtte til landbruget på grund af tørke.

Cypern har i år haft en usædvanlig lav nedbør på 50 pct. af det normale, hvilket

har mindsket vandreserverne betydeligt. Det har medført forbud mod vanding

med vand fra de offentlige vandreserver og væsentlige restriktioner med hensyn

til vand til private husholdninger. Cypern har endvidere måttet importere vand.

Dette har medført alvorlige tab i en række landbrugssektorer. På 95 pct. af Cy-

perns kornareal har der ikke været noget høstudbytte i år. Som et eksempel er

høstudbyttet for byg – som er den vigtigste kornsort – faldet fra 2,3 tons per hek-

tar til kun 0,003 tons per hektar. Det vil sige kun 3 kg per hektar. Som følge heraf

er der også problemer med at skaffe dyrefoder.

De cypriotiske myndigheder vurderer, at landmændenes indkomsttab er minimum

140 mio. euro. Cypern lægger derfor op til at yde statsstøtte til 34.000 landmænd

og 3.000 husdyravlere på i alt 67,5 mio. euro.

Cypern har også iværksat en række tiltag for at reducere vandspild samt for at

sikre en bedre vandforsyning. Det sker for eksempel ved at etablere et anlæg til

afsaltning af havvand samt brug af brakvand og spildevand til visse formål.

Der forventes ikke at være stemmer imod anmodningen.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side udtrykker sin

principielle holdning med hensyn til, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og

at det bør være Kommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteord-

ninger og disses forenelighed med EF-traktatens regler, hvorfor Cypern opfordres

til at lade Kommissionen behandle sagen eller anvende de gældende regelsæt

inden for statsstøtteordningerne.

Såfremt Cypern fastholder ønsket om Rådets stillingtagen, indstilles det, at man

fra dansk side undlader at stemme – set i lyset af den alvorlige og helt særlige,

ekstraordinære situation på Cypern.

Per Clausen

forstod ikke helt beskæftigelsesministeren argument for, at regerin-

gen ville undlade at stemme. Vi går ind for, at national landbrugsstøtte skal af-

skaffes, men alligevel giver vi Cypern dispensation.

Lone Dybkjær

syntes, man skal give den ønskede støtte til Cypern så hurtigt

som overhovedet muligt og ikke vente på, at sagen skal over Kommissionen, idet

det er uden for diskussion, at der er en katastrofal situation på Cypern.

Hanne Agersnap

syntes, det lød, som om der var et socialt problem på Cypern,

men hvorfor skal støtten så gives via landbrugsordningerne og ikke som social

støtte? Hun spurgte, om de store bønder skal have mere støtte end de små. Hun

1379

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

havde hørt den cypriotiske ambassadør sige, at Cypern støttede Danmark i Me-

tocksagen. Hun håbede ikke, der var indgået en slags handel.

Beskæftigelsesministeren

svarede Per Clausen, at regeringen altid er meget

pragmatisk, og vi skal finde en løsning på den meget alvorlige situation, som Cy-

pern er kommet i. Høstudbyttet er faldet fra 2,3 tons til 3 kilo. Da vi principielt er

imod statsstøtte, vil det være svært at stemme for, men ved at undlade at stem-

me støtter vi i realiteten Cypern. Beskæftigelsesministeren tilføjede, at forbruger-

ne kun har vand 36 timer om ugen, så der er problemer mange steder.

Bjarne Laustsen

havde været på en selvbetalt studietur til Cypern i juli måned og

set, hvilke skader der har været, og han kunne forsikre, at det stod slemt til. Han

mente dog, cyprioterne selv godt kunne gøre noget mere, idet han pegede på, at i

de områder, hvor turisterne er, manglede der ikke noget, når områderne skulle

vandes med ferskvand. På Cypern har man ikke nogen grønne afgifter. Men der

er selvfølgelig tale om en stor katastrofe for landbruget på Cypern, så han havde

ikke noget imod regeringens forhandlingsoplæg.

Per Clausen

kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg, idet han mente,

regeringen lige så godt kunne stemme for forslaget.

Hanne Agersnap

ville være pragmatisk og støtte regeringens forhandlingsoplæg

Beskæftigelsesministeren

sagde i svaret til Bjarne Laustsen, at de cypriotiske

myndigheder foretog sig ret mange ting. De prøvede at modernisere deres van-

dingssystemer, de prøvede at få forbedret håndteringen af dæmningsanlæg un-

der vandrammedirektivet. De har introduceret tiltag, der skal få folk til at spare på

vandet, via betaling og sanktioner. Og man har iværksat en kampagne i offentlig-

heden med henblik på at opfordre til besparelser på vandforbruget.

Bjarne Laustsen

sagde, at problemet på Cypern skyldes den manglende ned-

bør, men det må vel også gøre sig gældende i Tyrkiet.

Beskæftigelsesministeren

henviste til, at der nu bygges en pipeline fra Tyrkiet til

den tyrkiske del af Cypern, og man har foreslået, at den græskcypriotiske del kan

blive koblet på den ledning, så man kan købe vandet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten havde erklæret, at de ikke støttede det.

1380

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

9. Siden sidst:

a) Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om

anvendelsen af coccidiostatika og histonomostatika som

fodertilsætningsstoffer

KOM (2008) 0233

KOM (2008) 0233 – bilag 1 (Grundnotat af 10/9-08)

Beskæftigelsesministeren:

Der er oversendt et grundnotat om Kommissionens

rapport om udfasning af coccidiostatika som fodertilsætningsstof. Kommissionen

ønsker at fastholde coccidiostatika som fodertilsætningsstof, da der ikke er alter-

nativer til fjerkræ, og da der ikke er påvist problemer med resistens.

Det er dog fortsat dansk holdning, at coccidiostatika på sigt kan overflyttes fra

foderlovgivningen til lovgivningen om veterinære lægemidler. Men så længe der

ikke er brugbare alternativer, og så længe der ikke er problemer med resistens,

bør det nuværende system opretholdes.

Lone Dybkjær

spurgte, hvordan der nogen sinde vil komme et alternativ, hvis

man ikke stiller nogle krav.

Beskæftigelsesministeren

svarede, at der altså ikke findes noget, man kan

substituere coccidiostatika med i dag, men der forskes meget på området.

Specialkonsulent Gitte Rasmussen,

Plantedirektoratet, fortalte på opfordring

fra beskæftigelsesministeren og efter tilladelse fra Europaudvalget, at coccidiosta-

tika er en slags lægemiddel, som bruges mod coccidiose, som er meget udbredt.

Det er en parasit, som trænger ind i tarmene. Dyrene bliver syge og dør af det.

Der forskes i at finde alternative måder at gøre det på, og der er også nogle

forskningsprojekter i gang i Danmark, hvor man prøver forskellige planteproduk-

ter. Men de øvrige vacciner, man anvender, virker kun for nogle arter, og de er

ikke effektive nok. Problemet er, at alternativerne også er lægemidler, som giver

resistens, så i øjeblikket er coccidiostatika det bedste. Coccidiostatika er god-

kendt efter de samme regler som veterinærmedicin, men hvis man skulle bruge

veterinærmedicin, skulle man gå ind og behandle sygdommen, når udbruddet er

sket, mens coccidiostatika bruges profylaktisk. Coccidiostatika giver ikke som de

andre lægemidler resistens.

Per Clausen

spurgte, om coccidiostatika også indgår i økologiske produkter, eller

dør alle økologernes dyr?

Specialkonsulent Gitte Rasmussen,

Plantedirektoratet, svarede, at på det øko-

logiske område må man ikke bruge coccidiostatika forebyggende, men man må

godt bruge det mod sygdomme efter en dyrlægeordination. Men så skal sygdom-

men først være konstateret i besætningen.

1381

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

b) Forslag til Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne

gennem tekniske foranstaltninger

KOM (2008) 0324

KOM (2008) 0324 – bilag 1 (Grundnotat af 8/7-08)

Beskæftigelsesministeren:

Der er også oversendt et grundnotat om nye tekni-

ske foranstaltninger for bl.a. Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Fra dansk side vil

regeringen bruge forslaget til at presse på for at fremme anvendelsen af selektive

redskaber og reduktion af udsmid. Der er allerede en række gode elementer i

forslaget i forhold til blandt andet midlertidigt lukkede områder.

1382

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Punkt 3. Rådsmøde nr. 2893 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse) den 2. oktober 2008

Punkterne 2-3 hører under Beskæftigelsesministeriets ressort og blev forelagt af

beskæftigelsesministeren.

Punkterne 1 samt 4-5 hører under Velfærdsministeriets ressort og blev forelagt af

velfærdsministeren.

1. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling for alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering

–

Orienterende debat

KOM (2008) 0426

Rådsmøde 2893 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0426 – bilag 4 (grundnotat af 8/9-08)

EU-note (072) E 61 (note af 18/9-08 om kriterier for

subsidiaritetsprøvelse af forslag om ligebehandling)

EU-note (072) E 59 (note af 3/9-08 vedr. subsidiaritetstjek af

Kommissionens forslag)

EU-note (072) E 48 (note af 8/7-08 om ny social dagsorden)

Velfærdsministeren:

Kommissionen fremsatte den 2. juli et forslag til direktiv,

som har til formål at bekæmpe forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på

grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det er ud fra

den filosofi, at der allerede er retningslinjer, når det gælder arbejdsmarkedet, og

der er også retningslinjer, når det gælder ligebehandling uden for arbejdsmarke-

det, og man vil gerne have et samlet regelsæt.

Der er et retsgrundlag i traktatens artikel 13, som giver Kommissionen mulighed

for at fremsætte forslag på dette område.

Det er jo positivt at beskæftige sig med diskrimination. Grunden til, at jeg ikke sy-

nes, man bare lige uden videre kan sige ja til direktivet, er, at det er meget, meget

omfattende, og det indeholder en lang række meget vage og meget elastiske be-

greber, som gør det vanskeligt at overskue direktivets rækkevidde. Man må se

på, hvad det har af samfundsmæssige konsekvenser, og man må se på, hvilke

konsekvenser, det har for de borgere, det handler om. Når man siger, man ikke

må diskriminere på grund af alder, lyder det 100 pct. sympatisk. Men det kan fak-

tisk have nogle negative konsekvenser for ældre og for den sags skyld også for

andre grupper. Konsekvenserne både for borgerne, for samfundet og for økono-

mien er meget uklare. Dermed bliver det også meget uklart, hvad der bliver over-

ladt til EF-Domstolen at træffe afgørelse om.

Der har været tre møder, hvor vi har indtaget en afventende holdning, fordi vi har

en række spørgsmål, vi mener det er nødvendigt at få afklaret, inden man for al-

vor kan begynde at realitetsbehandle forslaget. Sådan er det faktisk også hos

1383

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

andre lande. Der er nogle, der er meget kritiske, og som synes, de slet ikke kan

overskue, hvad det vil betyde helt konkret i hverdagen. Der er hele vejen rundt en

lang række spørgsmål.

Noget af det, vi har været optaget af i første omgang, er aldersgrænser. Jeg kan

give et lille eksempel. I Danmark har vi nogle gange differentierede priser til for-

skellige kulturelle arrangementer og rabatter til pensionister. Kommissionen siger,

at det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis man vedtager direktivet, som det ser ud

nu. Det var jo ikke lige meningen med det, kan man sige. I hvert fald ikke sådan

som jeg ser det.

Der er også uklarheder på handicapområdet. Det synes jeg fremgår meget godt

af høringssvaret fra de danske handicaporganisationer. De peger på udtryk som

”uforholdsmæssig stor byrde” og ”individuelle tilpasninger i rimeligt omfang”.

Nu er forslaget sat på til en orienterende debat. Formandskabet har haft en fore-

stilling om, at det kunne vedtages på rådsmødet den 15. december, men det har

jeg altså meget, meget svært ved at forestille mig. Nu tager vi drøftelsen her den

2. oktober. Når vi når frem til, at forslaget skal realitetsbehandles, så kommer der

et forhandlingsoplæg her til udvalget.

Lone Dybkjær

håbede personligt, at velfærdsministeren havde en positiv tilgang

til forslaget. Hun indrømmede, at der var en del problemer i det, men helt over-

ordnet var det rigtigt at have en positiv tilgang til forslaget.

Hun kritiserede generelt de bemærkninger, Kommissionen og dermed også rege-

ringen anførte i relation til subsidiaritetsprincippet, som værende for overfladiske,

men det spørgsmål ville hun rejse generelt over for Udenrigsministeriet

I relation til ligebehandlingsdirektivet havde hun to konkrete bemærkninger. Det

Radikale Venstre er ikke så optaget af, om vi kan fastholde aldersbetingede ydel-

ser, idet hun fandt det fuldstændigt urimeligt, at man giver tilskud til velhavende

mennesker, f.eks. særlige bustilskud. I stedet gik hun ind for, at man yder socialt

betingede tilskud til de folkepensionister, der ikke har så frygtelig meget andet

end deres folkepension. Som et andet eksempel nævnte hun udsættelsen med

betaling af ejendomsskatter, som belaster kommunerne helt urimeligt.

Lone Dybkjær havde læst høringssvarene fra handicaporganisationerne sådan,

at direktivet ikke engang opfylder FN-konventionen. Det kunne hun ikke forstå.

Hun havde forstået, at regeringen vil søge at få konventionen ratificeret, og gik ud

fra, at alle EU-lande havde stemt for den.

Per Clausen

forstod, at EU nu skulle til at have regler vedrørende ligebehandling

af handicappede, som var dårligere end FN-konventionen. Han bad om, at vel-

færdsministeren udarbejdede et notat, som beskrev, på hvilke områder disse reg-

ler giver forbedringer i forhold til det, der opnås ved at tilslutte sig FN-konventio-

nen, og på hvilke områder niveauet ligger under FN-konventionen, idet han gik ud

fra, at Danmark tilslutter sig FN-konventionen.

Hvis man bekymrer sig om at skabe lige vilkår for mennesker, er antidiskriminati-

on et meget lille skridt på vejen – og undertiden et skridt i den forkerte retning.

1384

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Hanne Agersnap

erklærede sig enig i mange af de bekymringer, velfærdsmini-

steren gjorde sig angående de uklare regler. Hvis forskelsbehandling f.eks. drejer

sig om at give unge arbejdsløse adgang til arbejdsmarkedet, er det en positiv

særbehandling, som hun kunne gå ind for. Hun spurgte, om noget sådant ville

blive omfattet af et forbud mod diskrimination.

Svend Auken

delte Lone Dybkjærs overordnede positive holdning til direktivfor-

slaget, men han delte også velfærdsministerens bekymring over de mange uklare

formuleringer, idet han pegede på, at det i relation til EF-Domstolen var vigtigt, at

man var præcis.

Velfærdsministeren

kunne tilslutte sig den dobbelte holdning, som kom til udtryk

fra flere af ordførerne. Grundlæggende er regeringen positiv over for direktivfor-

slaget, men den er bekymret over de mange uklare formuleringer.

Hun sagde til Lone Dybkjær, at regeringen var klar over, at man skulle arbejde

videre med at klargøre, hvordan forslagene forholdt sig til subsidiaritetsprincippet.

Hun mente godt, man kunne sige noget godt om et forbud mod aldersbetingede

ydelser, men når man går dybere ind i det, opdager man, at der er mange pro-

blemer, sådan som det eksempel, hun havde givet, viser.

Velfærdsministeren var klar over, at handicaporganisationerne mente, at direkti-

vet ikke opfylder FN-konventionen, men de skriver også, at det er meget uklart.

Hun mente, der var en række mere grundlæggende ting, der var behov for at få

afklaret i relation til direktivet om ligebehandling, så hun forestillede sig, at der var

behov for at stille både mundtlige og skriftlige spørgsmål til, hvad direktivet egent-

lig betød.

Det lille eksempel, hun gav, var et eksempel på en positiv særbehandling, som

ikke kunne lade sig gøre, hvis man gennemførte direktivet om ligebehandling.

Lone Dybkjær

gentog, at hun håbede, velfærdsministeren generelt ville være

positiv over for direktivet, idet der er tilstrækkeligt mange, som vil være negative

over for det, hvilket hun syntes var synd.

Den store fordel ved at få det ind i EU-systemet er vel, at så er der en domstol,

der kan tage sig af det, hvis man ikke overholder direktivet, hvorimod det er mere

tvivlsomt, når man bare undertegner en FN-konvention. Hvis regeringen ikke un-

dertegner tillægsprotokollen – hvilket Det Radikale Venstre mener, vi skal – vil der

ikke være nogen klageadgang i FN.

Velfærdsministeren

bekræftede Lone Dybkjær i, at domstolsadgangen er den

store forskel i forhold til FN-konventionen. Men samtidig er det rigtigt, som Svend

Auken siger, at netop derfor skal direktivet være mere præcist, så man ikke giver

EF-Domstolen for store fortolkningsmuligheder.

Formanden

sagde afslutningsvis, at et af problemerne vel er, at det er et ”omni-

busdirektiv”, hvis generelle formuleringer kan betyde vidt forskellige ting i forskel-

lige sammenhænge. Man kan have sympati for, at kvinder og bøsser og handi-

cappede og ældre osv. ikke bliver diskrimineret, men det kan ikke være rigtigt, at

man slet ikke kan lave særregler. Det er derfor, regeringen mener, at direktivet

bør præciseres, og at problemstillingen endnu ikke er tilstrækkelig afklaret.

1385

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

2. Foreløbig rapport fra Flexicurity-missionen

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2893 – bilag 1 (samlenotat side 41)

Beskæftigelsesministeren:

Mit første punkt, som jeg forelægger til orientering,

er dagsordenens punkt 2 om Missionen for flexicurity. Baggrunden for missionen

er beskrevet i samlenotatet.

På rådsmødet vil Missionen orientere mundtligt om deres arbejde indtil nu. Den

endelige rapport fra Missionen forventes at foreligge til rådsmødet i december.

Missionen bidrager gennem sit arbejde til at omsætte principperne for flexicurity til

praksis. Det bliver interessant at se, hvordan de enkelte lande har grebet arbejdet

an på baggrund af deres forskellige udgangspositioner.

Jeg forventer, at Missionens arbejde vil give et godt afsæt i forhold til det videre

arbejde med flexicurity, herunder implementeringen af principperne i forbindelse

med de nationale reformprogrammer.

Per Clausen

gik ud fra, at beskæftigelsesministeren var enig i, eg flexicuritymo-

dellen kun har mening, hvis der er stærke fagforeninger, hvorfor det er en vigtig

opgave at sikre ordentlige vilkår for fagforeningerne – herunder deres mulighed

for at bruge konfliktvåbnet, når det drejer sig om reglerne om arbejdskraftens frie

bevægelighed, som bruges til at undergrave de eksisterende løn- og ansættel-

sesvilkår.

Bjarne Laustsen

pegede på, at vi i Danmark har korte opsigelsesvarsler og til

gengæld en relativt høj lønkompensation. Derfor spurgte han, om man også her

vil arbejde for en harmonisering. Han var selvfølgelig enig i, at man skal respekte-

re nationale afgørelser, men hvis man skærer i den ene ende, betyder det noget i

forhold til trygheden i den anden ende.

Hanne Agersnap

mente, regeringen burde fremhæve det synspunkt, at flexicuri-

ty kræver en høj organiseringsgrad.

Beskæftigelsesministeren

erklærede sig fuldstændig enig i, at flexicurityordnin-

gen forudsætter en høj organiseringsgrad på begge sider af arbejdsmarkedet, og

at det i mange andre lande vanskeliggør mange af de aftalebaserede løsninger,

at der er få, der er i fagforening, og endnu færre, der er i en arbejdsgiverforening.

Han mindede om, at flexicuritymissionen bygger på 8 principper:

1. At der sker gennemførelse via fleksible ansættelsesforhold, strategier for livs-

lang læring, effektiv arbejdsmarkedspolitik og moderne sociale understøttelsessy-

stemer.

2. At man må sikre balancen mellem rettigheder og pligter for arbejdsgivere og

arbejdstagere, jobsøgende og offentlige myndigheder.

3. At der sker en tilpasning til de specifikke arbejdsforhold og traditioner i hvert

enkelt land.

4. At man reducerer afstanden mellem insidere og outsidere på arbejdsmarkedet.

1386

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

5. At man fremmer fleksibilitet såvel internt – altså inden for virksomhederne –

som eksternt.

6. At man understøtter ligestilling dels mellem mænd og kvinder, dels i forhold til

indvandrere og unge, handicappede og ældre og giver mulighed for en bedre

balance mellem familie- og arbejdsliv.

7. At man bygger på tillid og dialog mellem offentlige myndigheder og arbejds-

markedets parter, hvor alle tager ansvar for balancerede politikker.

8. At det gennemføres under hensyntagen til de givne økonomiske rammer og

bidrager til en positiv økonomisk udvikling og en fair fordeling af omkostninger og

fordele.

Det er principper, som vi kan støtte. Beskæftigelsesministeren tilføjede, at disse

principper er noget, som landene i fremtiden vil blive målt på.

Beskæftigelsesministeren mente, dette var det første skridt på vejen til, at parter-

ne på europæisk plan aftaler noget, som vi så implementerer.

1387

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i

fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på

at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdet udgave),

–

Status for arbejdet

KOM (2008) 0419

Rådsmøde 2893 – bilag 1 (samlenotat side 43)

KOM (2008) 0419 – bilag 3 (grundnotat af 25/8-08)

Beskæftigelsesministeren:

Den anden sag på dagsordenen inden for mit om-

råde er en revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Sagen er fore-

løbig sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på en statusdrøftelse.

Både de europæiske parter, Europa-Parlamentet, Kommissionen og det franske

formandskab ønsker en hurtig proces. Det skyldes blandt andet, at de europæi-

ske parter nu er nået til enighed om en aftale med nogle konkrete ændringsfor-

slag til Kommissionens direktivudkast.

Derfor finder jeg det hensigtsmæssigt allerede nu at forelægge sagen for Folke-

tingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg.

En revision af det 14 år gamle direktiv har været på Kommissionens ønskeliste i

en årrække. Erfaringerne med europæiske samarbejdsudvalg viser, at der er be-

hov for visse justeringer og præciseringer af det gældende direktiv.

Undersøgelser viser, at de eksisterende samarbejdsudvalg ikke bliver informeret

og hørt i tilstrækkeligt omfang ved væsentlige ændringer i virksomheden.

Kommissionen har konsulteret de europæiske parter for at høre, om de kunne

eller ønskede at forhandle om en revision af direktivet. I første omgang var tilba-

gemeldingen, at parterne ikke kunne blive enige om at indlede en forhandling.

Derfor fremlagde Kommissionen i juli i år et recastforslag, som på en række punk-

ter justerer og præciserer virksomheders og arbejdstagerrepræsentanters ret-

tigheder og pligter efter det gældende direktiv.

Det gælder f.eks. med hensyn til:

1. At tydeliggøre hvad der ligger i at skulle informere og høre.

2. At afgrænse kompetencen for det europæiske samarbejdsudvalg til ale-

ne at omfatte transnationale emner.

3. At tydeliggøre ledelsens ansvar for at videregive oplysninger.

4. At tydeliggøre arbejdstagerrepræsentanternes rolle, pligter og rettigheder

– herunder muligheden for at uddanne sig uden løntab.

Efter at Kommissionen fremlagde sit forslag, er det nu alligevel lykkedes for de

europæiske parter at blive enige om et fælles udspil. Parternes udspil tager ud-

gangspunkt i Kommissionens forslag, men indeholder samtidig 8 forslag til juste-

ringer eller ændringer.

1388

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Den 29. august sendte parterne deres udspil til formandskabet sammen med en

fælles opfordring til, at parternes forslag indgår som en samlet pakke i de videre

forhandlinger – og dermed supplerer de øvrige ændringer fra Kommissionen.

Udspillet indeholder blandt andet følgende ændringer og justeringer i forhold til

Kommissionens forslag:

1. En mere detaljeret definition af begreberne ”information” og ”høring”, som

understreger, at lønmodtagerrepræsentanterne skal have kvalificerede

oplysninger, der gør dem i stand til på et kvalificeret grundlag at vurdere

og drøfte forholdene i virksomheden og mulige tiltag med ledelsen.

2. En præcisering af, at det særlige forhandlingsorgan kan lade sig bistå af

eksperter og relevante arbejdstagerorganisationer på europæisk plan.

Dette understreger lønmodtagernes ønske om og behov for at kunne la-

de sig bistå af den nødvendige eksterne ekspertise.

3. En præcisering af, at medlemmerne af et europæisk samarbejdsudvalg

skal have de nødvendige rammer og midler til at kunne varetage opga-

ven med at repræsentere de ansatte. Dermed understreges det, at mu-

ligheden for at fungere som repræsentant for de ansatte skal være reel

og ikke formel.

4. En præcisering af, at medlemmer af et særligt forhandlingsorgan og et

europæisk samarbejdsudvalg skal sikres uddannelse uden løntab – i det

omfang det er nødvendigt. En ret til uddannelse uden løntab er en væ-

sentlig ret for lønmodtagersiden, som understreger ønsket om at styrke

repræsentanternes kvalifikationer og rolle.

5. En udvidelse af muligheden for at opretholde eksisterende aftaler om in-

formation og høring samt en mulighed for i en overgangsperiode at kun-

ne indgå nye aftaler om information og høring, som falder uden for det

nye direktivs anvendelsesområde. De europæiske parter – og særligt ar-

bejdsgiversiden – lægger stor vægt på, at et nyt direktiv rummer et ”win-

dow of opportunity” og en fleksibilitet, der gør det muligt frit at kunne ind-

gå aftaler om information og høring.

Regeringen hilser de europæiske parters initiativ velkommen.

Jeg vil gerne understrege, at jeg finder det meget positivt, at det alligevel er lyk-

kedes de europæiske parter at blive enige om et fælles udspil.

Jeg mener, at parternes fælles udspil bør danne rammen for de videre forhand-

linger, fordi det vil kunne sikre en mere smidig proces omkring en vedtagelse af

revisionen af direktivet. Det vil samtidig sikre, at arbejdsmarkedets parter føler

ejerskab til ændringerne og direktivet generelt.

Jeg finder, at der er tale om et afbalanceret udspil, som præciserer og effektivise-

rer rettigheder og pligter efter direktivet. Samtidig rummer udspillet fleksibilitet,

fordi der kan aftales andre procedurer for information og høring, som falder uden

for direktivets anvendelsesområde.

1389

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Der er i øvrigt opbakning til denne linje fra de danske parter. LO og DA har i et

fælles brev opfordret regeringen til at støtte aftalen og udspillet fra de europæiske

parter.

Derfor vil jeg tage til rådsmødet med følgende holdepunkter:

1. At regeringen støtter en revision af direktivet med udgangspunkt i Kom-

missionens forslag og det fælles udspil fra de europæiske arbejdsmar-

kedsorganisationer.

2. At regeringen lægger vægt på opbakning fra de europæiske arbejdsmar-

kedsorganisationer til det endelige forhandlingsresultat.

3. At regeringen støtter, at en revision af direktivet respekterer nationale af-

talesystemer, herunder at aftaler om information og høring, som sikrer de

ansatte rettigheder svarende til direktivets bestemmelser, kan både ind-

gås og opretholdes.

Per Clausen

fandt, at forslaget om europæiske samarbejdsudvalg kunne være

godt nok, da det betød fremskridt på visse områder. Han hæftede sig ved, at be-

skæftigelsesministeren ikke havde nævnt det, der står i det udsendte samlenotat

om, at man vil undgå ekstra administrative byrder. Da det er vanskeligt at forestil-

le sig en udvidelse af lønmodtagernes rettigheder, uden at det medfører øgede

administrative byrder for arbejdsgiverne, er det vigtigt at få præciseret, om hensyn

til at undgå administrative byrder er et synspunkt, der kan bringes i spil af ar-

bejdsgiverne på ethvert tidspunkt.

Bjarne Laustsen

henviste til, at man havde set meget uheldige resultater under

Renaultsagen, hvor man lukkede en afdeling hen over hovedet på de ansatte, og

sagde, at hvis man skal have løsninger på europæisk plan på tværs over lande-

grænserne, skal man også give lønmodtagernes repræsentanter, som er den

svage part, mulighed for at få både frihed og økonomi til udøve deres arbejde.

Hanne Agersnap

kunne også støtte forhandlingsoplægget, idet hun forstod, at

det var lidt mere nuanceret, end det først var lagt op til, hvor man blot skrev, at

regeringen havde en positiv holdning til forslaget. Hun nævnte i den forbindelse,

at der også var kommet høringssvar var LO og DA, som tilslutter sig ordningen.

Beskæftigelsesministeren

sagde i anledning af Per Clausens bemærkninger, at

det drejer sig om at undgå unødvendige administrative byrder.

Per Clausen

ville i anledning af beskæftigelsesministerens sidste bemærkning

ikke spørge, om der var nogen i EU, der gik ind for unødvendige bureaukratiske

systemer. Det interessante er, at de principper, som beskæftigelsesministeren

opremser, kan dække over hvad som helst og ikke har forhindret, at man har un-

dergravet understøttelessystemerne i Tyskland og Sverige.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti skriftligt havde meddelt, at Dansk

Folkeparti var imod det.

1390

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

Formanden

sagde i anledning af Lone Dybkjærs bemærkninger under dagsor-

denens punkt 2 om skriftlig stillingtagen til forhandlingsoplæg, at han havde un-

dersøgt, hvordan man havde behandlet spørgsmålet under hans forgænger, og

det havde været lidt svingende. På den baggrund følte han ikke, at han bare kun-

ne tilsidesætte brevet fra Morten Messerschmidt. Men han syntes, man under

”Eventuelt” på dagsordenen skulle diskutere spørgsmålet og tilrettelægge en pro-

cedure for, hvordan man i fremtiden skal stille sig til ønsker om skriftlige tilkende-

givelser.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om procedurer

for implementering af forordning 883/04 om koordination af sociale

sikringsordninger

a) Afsnit III (særlige bestemmelser for forskellige kategorier af

ydelser), kapitel II (ydelser ved arbejdsulykker og

erhvervssygdomme) og III (ydelser ved dødsfald)

–

Delvis generel orientering

KOM (2006) 0016

Rådsmøde 2893 – bilag 1 (samlenotat side 50)

KOM (2006) 0016 – bilag 2 (grundnotat af 15/3-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 367, side 1038 (senest behandlet i

EUU 4/6-08)

b) (evt.) Afsnit V (forskellige overgangs- og slutbestemmelser)

–

Delvis generel orientering

KOM (2006) 0016

Rådsmøde 2893 – bilag 1 (samlenotat side 50)

KOM (2006) 0016 – bilag 2 (grundnotat af 15/3-06)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 367, side 1038 (senest behandlet i

EUU 4/6-08)

Velfærdsministeren:

Det er en sag, som har været behandlet i udvalget rigtigt

mange gange. Først drejede det sig om, hvordan de enkelte ydelser skulle se ud.

Der er tale om en modernisering af den gode, gamle forordning 1408, som har

været gældende i mange år. Den er blevet moderniseret, og hele ydelsesdelen

har været til foreløbig behandling. Der er ikke truffet nogen afgørelse endnu. Nu

er det så gennemførelsesdirektivet, der bliver behandlet. Det punkt, man er nået

til nu, er det, der handler om ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme –

altså det, der bliver behandlet af Arbejdsskadestyrelsen i Danmark. Dette forslag

handler altså ikke om ydelserne. Der er i øvrigt ikke nogen ændringer i forhold til

1391

EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 464: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 26/9-08

37. Europaudvalgsmøde 26/9-08

den gamle forordning 1408. Forslaget handler om implementeringen. Det handler

især om, at man vil prøve at gå fra papirarbejde til et fælles digitaliseringssystem,

hvilket vil være til gavn for borgerne.

Vi ved endnu ikke helt – det sagde jeg også, dengang vi behandlede den tidligere

bid af denne sag – hvor meget det koster, men vi arbejder på at finde ud af, hvor-

dan sådan et digitaliseringssystem skal se ud.

Regeringens indstilling er at give foreløbig opbakning til denne del af gennemfø-

relsesforordningen.

5. Afgørelse fra Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske år til

bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

–

Vedtagelse

KOM (2007) 0797

Rådsmøde 2893 – bilag 1 (samlenotat side 56)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 367, side 1045 (senest behandlet i

EUU 4/6-08)

Velfærdsministeren:

Det drejer sig også om et punkt, jeg har nævnt før her i

udvalget. Det drejer sig om, at 2010 skal være et år, hvor man har særlig op-

mærksomhed omkring fattigdom og bekæmpelse af fattigdom. Det er der nu ble-

vet enighed om på – havde jeg nær sagt – de sædvanlige betingelser. Det bety-

der, at vi i Danmark vil nedsætte en gruppe, der skal komme med forslag til, hvil-

ke aktiviteter der skal gennemføres i Danmark.

Lone Dybkjær

kom med den bemærkning, som hun altid kom med vedrørende

forskellige ”år”, at hun mente, de var uden virkning, men skulle vi endelig have et

år, var fattigdom da et udmærket tema.

Per Clausen

mente, det ville blive spændende at se, hvilke planer regeringen

havde for at nedbringe fattigdommen i Danmark, idet han pegede på, at det er

lykkedes regeringen at gøre den til en relevant problemstilling.

Velfærdsministeren

pegede i relation til Per Clausens bemærkninger på, at der

netop er kommet to undersøgelser, som viser, at de enlige forsørgere er dårligt

stillet. Det samme gælder folk med lav uddannelse og folk på kontanthjælp. Men

problemet er meget sammensat. Det er nogle af de sårbare grupper, som man

passende kunne skabe noget opmærksomhed om.

1392