Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 53
Offentligt
Europaudvalget
REFERAT
AF. 5 EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
12. december 2007
kl. 8.55
2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Henrik Høegh (V) næstformand, Morten Messerschmidt
(DF), Yildiz Akdogan (S), Orla Hav (S), Karina Lorentzen
(SF), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV).
Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsmini-
ster Per Stig Møller.
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 14. december
2007
Det Europæiske Råd 13-14/12-07 – bilag 2 (andet udkast til
konklusioner)
Det Europæiske Råd 13-14/12-07 – bilag 5 (formandskabets
reviderede udkast til konklusioner af 11/12-07)
Statsministeren:
I morgen og på fredag mødes EU´s stats- og regeringsche-
fer. Først til undertegnelse af Lissabontraktaten, som undertegnes i Lissabon.
Derefter til det egentlige topmøde i Bruxelles.
Først lige et par ord om underskrivelsen i Lissabon. Der var jo på topmødet i
oktober enighed om det politiske indhold af den nye traktat. Nu skal Lissabon-
traktaten så undertegnes, inden EU-landene hver for sig begynder på deres
nationale ratifikation af traktaten.
Undertegnelsen, der skal finde sted i morgen, har rent ceremoniel karakter.
Men jeg synes da bestemt, der er noget at fejre – for med den nye traktat har
vi skabt en god og tidssvarende ramme for samarbejdet mellem de 27 med-
lemslande i EU.
Derfor er det også vigtigt – og jeg er glad for – at det er et bredt flertal i Folke-
tinget, som står bag traktaten. Regeringen vil først i det nye år fremlægge lov-
forslag i Folketinget om dansk ratifikation.
Topmødet på fredag i Bruxelles ser ud til at blive relativt udramatisk. Jeg for-
venter, at mødet især vil fokusere på tre hovedemner: 1) Vedtagelse af en
globaliseringserklæring, 2) nedsættelse af en reflektionsgruppe samt
3)
Ko-
sovo.
Først om globaliseringsserklæringen. På mødet vil vi vedtage en erklæring
om, hvordan vi fra EU's side kan udnytte globaliseringens muligheder i de
kommende år med afsæt i de styrkede redskaber, vi får med den ny traktat.
181
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 53: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/12-07
5. Europaudvalgsmøde 12/12-07
Det foreliggende udkast til erklæringen omhandler en bred vifte af emner,
herunder Lissabonstrategien, klima og energi, frihandel, regulering af de fi-
nansielle markeder, udvikling, sikkerhed og migration.
Fra dansk side kan vi være meget tilfredse med erklæringen, som især frem-
hæver de muligheder, som opstår i globaliseringens kølvand. Samtidig under-
streges – og det er noget, der er vigtigt for os – vigtigheden af, at EU anlæg-
ger en grundlæggende positiv tilgang til globaliseringen til gavn både for EU's
egne borgere og for verden som helhed.
Erklæringen slår fast, at EU fortsat skal tage føringen, når det gælder om at
skabe et åbent, globalt handelssystem. Det er et budskab, jeg lægger meget
stor vægt på. Åbne markeder og fri bevægelighed har været – og er fortsat –
en forudsætning for skabelse af jobs og vækst både i EU og i Danmark
Det er i den forbindelse vigtigt, at EU fortsat arbejder ihærdigt for at nå et re-
sultat i Doha-runden, der særligt fokuserer på udviklingslandenes muligheder
og integration i den globale økonomi.
Erklæringen understreger også, at interne reformer – både i medlemsstaterne
og på EU-niveau – forbliver den afgørende forudsætning for langsigtet øko-
nomisk succes i en global verden. I den forbindelse er en øget satsning på
forskning, innovation og uddannelse afgørende for, at EU kan begå sig i en
stadig skærpet international konkurrence.
Udkastet til erklæring slår fast, at EU vil leve op til sine ambitiøse målsætnin-
ger på klima- og energiområdet. Det er forudsætningen for, at EU kan udøve
globalt lederskab i bestræbelserne på at nå en global klimaaftale for tiden ef-
ter 2012.
Det nævnes i udkastet til erklæring, at EU fortsat vil give udviklingssamarbej-
det høj prioritet. I den forbindelse understreges det, at respekt for demokrati,
menneskerettigheder og ligestilling er af afgørende betydning.
Globaliseringserklæringen indeholder ikke i sig selv operationelle beslutnin-
ger. Der er tale om at markere nogle overordnede pejlemærker for håndterin-
gen af globaliseringens udfordringer i de kommende år. Jeg synes egentlig,
det passer fint, at globaliseringserklæringen bliver vedtaget dagen efter, at vi
har underskrevet den nye traktat. Dermed tager vi hul på en ny fase, hvor EU
kan koncentrere sig om at skabe konkrete resultater.
Det andet punkt drejer sig om nedsættelse af en såkaldt refleksionsgruppe.
Der tegner til at være enighed om et mandat, der fokuserer på, hvorledes EU-
samarbejdet i et langsigtet perspektiv kan sikre konkrete resultater for borger-
ne på de enkelte politikområder.
Fra dansk side lægger vi stor vægt på, at reflektionsgruppen ikke beskæftiger
sig med traktatmæssige og institutionelle emner, da vi jo netop ser den nye
Lissabontraktat som rammen for samarbejdet i de næste mange år. Den
holdning deler vi med en lang række andre lande, og det forventer jeg også
kommer til at fremgå direkte af mandatet for gruppens arbejde.
182
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 53: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/12-07
5. Europaudvalgsmøde 12/12-07
Der lægges op til, at gruppen skal aflægge rapport til Det Europæiske Råd i
juni 2010.
Med det rette mandat kan gruppen i det videre arbejde lægge vægt på de
ambitioner om konkrete resultater, som også fremgår af globaliseringserklæ-
ringen. Det kan f.eks. være styrkelse af den europæiske økonomiske model,
klima og energi samt kampen mod grænseoverskridende kriminalitet.
Med hensyn til reflektionsgruppens sammensætning kan man forestille sig to
forløb på Det Europæiske Råds møde. Enten kan der blive truffet beslutning
om navnene på samtlige kandidater. Eller også nøjes man med at udpege
formanden, som så efterfølgende vil skulle sammensætte gruppen.
Det tredje hovedemne er spørgsmålet om Kosovos fremtidige status. For-
handlingerne mellem Beograd og Pristina om Kosovos status er nu tilende-
bragt. Den trojka, som har været nedsat bestående af EU, USA og Rusland,
har endevendt alle mulige løsninger uden at nå til enighed om et resultat. Det-
te har trojkaen nu meddelt i sin rapport til FN’s generalsekretær.
Status quo for Kosovo er ikke længere holdbar. Og det står nu klart, at en for-
handlet løsning direkte mellem serberne og Kosovoalbanerne ikke er mulig.
Det internationale samfund må derfor være sig sit ansvar bevidst og bidrage
til at finde en løsning. Og særligt EU må påtage sig en koordinerende rolle i
Kosovo.
Fra dansk side vil vi arbejde for, at der kommer et stærkt budskab fra Det Eu-
ropæiske Råd om, at statusprocessen må bringes til afslutning snarest muligt,
idet status quo ikke er holdbar, at EU vil være parat til at støtte Kosovo med
en mission inden for politi og retsvæsen, og at EU må være klar til at påtage
sig en koordinerende rolle for den internationale indsats i Kosovo.
Morten Messerschmidt
takkede for redegørelsen. Med hensyn til underskri-
velsen af Lissabontraktaten henviste han til den lange og gode debat, der
havde været i Folketingssalen dagen før.
Han forstod, at refleksionsgruppen skulle arbejde med de meget lange per-
spektiver for fremtiden og den økonomiske vækst frem til 2020-2030, og ville
gerne høre, hvilke overvejelser statsministeren gjorde sig om, inden for hvilke
rammer den skulle arbejde, idet han gjorde opmærksom på, at der findes to
retninger i Europa, nemlig den protektionistiske og den mere internationale.
I relation til Kosovo spurgte Morten Messerschmidt, om statsministeren er
opmærksom på, hvad den meget interventionistiske linje, som EU har anlagt i
forholdt til et rent internt serbisk anliggende, betyder i forhold til tredjelande,
herunder specielt Rusland. I den forbindelse gjorde han opmærksom på, at
Rusland ser helt anderledes på Kosovo og er bange for, at en løsning for Ko-
sovo vil skabe præcedens for andre områder, bl.a. Tjetjenien. Morten Messer-
schmidt henviste til, at Putins doktorafhandling hed ”Energi er magt”, og at
Rusland i fremtiden vil spille en stadig større rolle for energipolitikken i Euro-
pa, hvorfor det vil være klogt at slå ind på en mere inkluderende linje over for
183
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 53: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/12-07
5. Europaudvalgsmøde 12/12-07
Rusland.
Lone Dybkjær
spurgte, hvor stor man forventer at refleksionsgruppen bliver.
Hun opfordrede til, at der kommer nogle kvinder med i refleksionsgruppen, og
spurgte i den forbindelse, om Danmark har nogen kandidater.
Kan statsministeren uddybe, hvad der vil ske med hensyn til Kosovo på det
kommende møde?
Yildiz Akdogan
forstod, at refleksionsgruppen var nedsat på initiativ af Frank-
rig og også skulle beskæftige sig med integration i bredden. Hun spurgte, om
statsministeren har gjort sig nogle overvejelser over, hvorvidt vi har begræns-
ninger i forhold til integration i bredden. Hun var interesseret i, at man gør
gruppen så bred så muligt, så den ikke kun repræsenterer et enkelt lands in-
teresser.
Hun støttede Lone Dybkjærs ideer om at få nogle kvinder med i gruppen.
Orla Hav
beskæftigede sig med punkt 48 i udkastet til formandskabets kon-
klusioner, som taler om de yderste regioner og den strategi, der skal bruges i
forhold til den regionale udvikling. Han ville gerne have statsministeren til at
bekræfte, at det ikke kun er noget, der gælder de alleryderste regioner, men
også er et redskab, der kan skabe større lighed inden for vort eget land.
Hanne Agersnap
tog udgangspunkt i statsministerens udtalelse om, at status
quo ikke fungerer i Kosovo, og at man må diskutere Kosovos fremtid, og
spurgte, hvordan man vil sammenkæde den diskussion med forholdet til Ser-
bien og Serbiens tilnærmelse til EU.
Svend Auken
bad – selv om det lå uden for det emne, man skal beskæftige
sig med på det kommende topmøde – statsministeren om at sige lidt om det
topmøde, der i weekenden har været mellem EU og de afrikanske ledere,
hvor han forstod, at statsministeren havde spillet en meget aktiv rolle.
Statsministeren
svarede først på spørgsmålene om refleksionsgruppen. Han
sagde til Morten Messerschmidt, at han var klar over, at flere lande i Europa
går ind for protektionisme, og han vidste ikke, om man på nuværende tids-
punkt kunne sige noget klart om, hvad refleksionsgruppen ville komme med,
men Danmarks linje er klar: Vi går ind for, at gruppen skal gå ind for globalise-
ring og fri konkurrence. Det mente statsministeren nu også afspejledes i den
globaliseringserklæring, der var lagt op til at vedtage på topmødet. Statsmini-
steren mente ikke, der var nogen fremtid for Europa i protektionisme, som
tværtimod ville gøre vores konkurrenceevne endnu dårligere og på sigt berø-
ve os beskæftigelse og vækst. Vi er tilfredse med, at det bliver påpeget, at EU
skal påtage sig en ledende rolle, når det gælder global frihandel.
Statsministeren svarede Lone Dybkjær, at han regnede med, at refleksions-
gruppen ville blive ret lille, omkring 8-10 personer.
Han var enig med Lone Dybkjær i, at det ikke skal være en mandegruppe,
hvilket han allerede havde gjort klart over for en række af kollegerne. Man
skal bestræbe sig meget stærkt på at få en bred kreds af kvinder med. Det
kan også indgå i et dansk indspil til gruppens sammensætning.
184
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 53: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/12-07
5. Europaudvalgsmøde 12/12-07
Det er rigtigt, som Yildiz Akdogan er inde på, at tanken om at nedsætte en
refleksionsgruppe er fremsat fra fransk side, men nu er man blevet enige om
at gøre det, og statsministeren mente, det kunne være meget fornuftigt at
nedsætte en sådan gruppe, som ikke specielt skal varetage franske interes-
ser. Gruppen vil få et mandat, som sikrer, at den ikke skal beskæftige sig med
traktatspørgsmål og institutionelle spørgsmål.
Derefter besvarede statsministeren spørgsmålene vedrørende Kosovo. Han
syntes ikke, det var en korrekt fremstilling, når Morten Messerschmidt sagde,
Kosovo var et internet serbisk anliggende. De forbrydelser, der blev begået
mod Kosovos befolkning fra serbisk side, gjorde, at det blev et internationalt
spørgsmål. Det internationale samfund skal beskytte de grundlæggende
menneskerettigheder, hvilket er en universel opgave. Statsministeren tilføje-
de, at selvfølgelig skal man i håndteringen af Kosovo skele til, hvilke afledte
virkninger det vil have i regionen, og den løsning, man finder, skal bidrage til
at skabe stabilitet i regionen. Statsministeren var nødt til at fastslå, at det er
umuligt at forestille sig, at Kosovo fortsat kan være en integreret del af det
Serbien, som har begået uhyrligheder over for samme Kosovo. Det er nød-
vendigt at finde en løsning, som bygger på principperne i den plan, som EU’s
særlige repræsentant i Kosovo har udarbejdet. Regeringen vil udfolde store
bestræbelser på at sikre, at EU står samlet på topmødet. Der vil være behov
for en stærk international tilstedeværelse i mange år frem, og EU vil skulle
engagere sig særdeles kraftigt i de kommende år i at sikre stabilitet og sikre
økonomisk udvikling i Kosovo og i det hele taget på det vestlige Balkan.
Statsministeren sagde i svaret til Hanne Agersnap, at hvis Serbien opfylder de
krav, som det internationale samfund stiller til det, så syntes han, det var vig-
tigt at give Serbien et europæisk perspektiv om, at det gradvis kunne få for-
stærkede relationer til EU, hvilket aktuelt kan bidrage til stabilitet på Balkan.
Statsministeren svarede Orla Hav, at han nu ikke troede, at den citerede be-
stemmelse fra punkt 48 tog sigte på Orla Havs hjemsted. De regioner, man
taler om, skal nok ligge mere yderligt.
I anledning af Svend Aukens spørgsmål nævnte statsministeren tre punkter
fra topmødet om Afrika. For det første var han meget tilfreds med den topmø-
deerklæring, der kom ud af mødet, fordi en række af de prioriteter, vi har bedt
om, kom meget stærkt med – ikke blot klima og energi, som er meget aktuelt
nu, hvor der er en konference herom på Bali. Statsministeren havde selv haft
et indlæg på topmødet om klima og energi, og vor tilgang til det blev modtaget
meget positivt. Vi fik en god formulering ind om kvinders rettigheder og rolle i
udviklingsarbejdet i Afrika. For det andet lykkedes det at finde en fornuftig
løsning på spørgsmålet om forhandlingerne mellem EU og de afrikanske lan-
de om handelsaftaler. Situationen er jo den, at en række af de nuværende
præferenceaftaler udløber med udgangen af dette år. EU er indstillet på, at de
afrikanske lande ikke pludselig skal stilles ringere, og derfor har Kommissio-
nen været i gang med forhandlinger med henblik på at indgå nogle økonomi-
ske partnerskabsaftaler, som er i overensstemmelse med WTO-reglerne. De
185
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 53: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/12-07
5. Europaudvalgsmøde 12/12-07
forhandlinger har haft svære vilkår, og der kan næppe færdiggøres aftaler
med alle de afrikanske lande inden udgangen af året. Derfor har kommissi-
onsformanden tilkendegivet, at man er indstillet på hurtigst muligt at indgå
nogle midlertidige aftaler for at sikre, at de afrikanske lande ikke bliver stillet
ringere, og så bruge den tid, der skal til, for at få nogle økonomiske partner-
skabsaftaler på plads. Det kompromis, der blev fundet på topmødet, synes vi
er fornuftigt. For det tredje nævnte statsministeren det problem med Zimbab-
we, som i realiteten har forhindret, at der er blevet holdt et topmøde mellem
EU og Afrika siden år 2000. Vi har fra dansk side lagt megen vægt på at få
dette topmøde, fordi vi mener, Europa har en strategisk interesse i at tale med
Afrika, bl.a. om illegal indvandring, udvikling og samhandel. Samtidig var det
nødvendigt at få sagt de ting, der skulle siges om menneskerettigheder og
god regeringsførelse, når netop Mugabe var til stede. Det blev gjort ved, at
kansler Merkel på EU’s vegne sagde nogle gode og stærke ting i et rigtigt
godt indlæg, som statsministeren i øvrigt bakkede op, ligesom det blev bakket
op fra anden side. Statsministeren syntes, det var lykkedes at finde en god
balance, således at problemet med Zimbabwe ikke druknede topmødet.
Morten Messerschmidt
syntes, det var godt, at statsministeren tog det op-
gør, som var helt nødvendigt, med Mugabe, men mente godt, han kunne have
fundet et bedre udtryk end ”bandit” og f.eks. kunne have kaldt Mugabe en
hensynsløs diktator.
I relation til toldreduktioner spurgte Morten Messerschmidt, om der i de afri-
kanske lande er nogen forståelse for, at det er nødvendigt med Syd-Syd re-
duktioner, idet han påpegede, at 70 pct. af toldbarriererne er horisontale.
Morten Messerschmidt syntes, det var godt, at der nu var enighed om, at der
ikke skal ske flere institutionelle ændringer i EU, og spurgte, om det ikke ville
være muligt på en eller anden måde at få det fastslået i en erklæring fra stats-
og regeringscheferne, således at man havde den at henvise til, hvis Domsto-
len gennem sin domspraksis ville begive sig ind på institutionelle ændringer,
hvad den jo tidligere ikke havde holdt sig tilbage for.
Mener statsministeren, der kan træffes en afgørelse om Kosovo, uden at Rus-
land siger ja? Det mente Morten Messerschmidt i hvert fald ville være utroligt
farligt og uhensigtsmæssigt. I øvrigt var han fuldstændig enig i den analyse,
statsministeren havde lagt til grund, og undrede sig blot over, at der ikke er så
mange, der taler om de overgreb, albanerne har fortaget mod serberne i Ko-
sovo. Han ville også gerne høre, hvad man ønsker sig med hensyn til Kosovo.
Er det fuldstændigt autonomi, eller er det en konføderation, der skal til, før
statsministeren mener, at situationen er tålelig? I øvrigt ville Morten Messer-
schmidt gerne høre, hvilke europæiske lande der har en anden opfattelse,
hvis statsministeren mener, han kan svare herpå i et offentligt møde.
Morten Messerschmidt syntes ikke, Hanne Agersnap havde fået et særligt
uddybende svar på, hvad det præcis er, statsministeren forventer af den ser-
biske regering, før man kan intensivere forhandlingerne. Morten Messer-
schmidt mente, det ville være godt for sammenholdet i Europa, at man sendte
186
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 53: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/12-07
5. Europaudvalgsmøde 12/12-07
et positivt signal til Serbien om, at én ting er, at man via NATO har smadret
landet til ukendelighed, og at man er ved at tage endnu en del af landet fra
dem, men at man dog vil komme med nogle indrømmelser.
Orla Hav
pegede på, at globaliseringen giver forskellige udfordringer i forskel-
lige dele af landet, og troede, det i høj grad vil fremme forståelsen for det eu-
ropæiske projekt, at regeringen tager dette alvorligt og indarbejder det i hånd-
teringen af den globale udfordring i det danske samfund.
Svend Auken
fik af statsministerens svar nærmest det indtryk, at der havde
været harmoni vedrørende de økonomiske partnerskabsaftaler, men i avisen
havde han nu læst meget voldsomme udfald mod konstruktionen, idet den
singalesiske præsident havde sagt, at Afrika var forenet i modstanden mod de
økonomiske partnerskabsaftaler. Hvad er sandheden?
Statsministeren
indrømmede over for Morten Messerschmidt, at man altid
kan diskutere, om udtrykket ”bandit” er rammende, men han syntes, det var
meget beskrivende. Han pegede på, at Zimbabwe faktisk var et af de rigeste
lande i Afrika, men nu kæmper med sult, nød og undertrykkelse af menneske-
rettighederne, mens Sydafrika har haft økonomisk fremgang.
Han var enig med Morten Messerschmidt i, at et meget væsentligt bidrag til at
forbedre den økonomiske udvikling i fattige udviklingslande vil være, at de
åbner op for mere handel indbyrdes – altså det Morten Messerschmidt kalder
Syd-Syd toldreduktioner. EU har givet dem adgang til vore markeder i meget
vid udstrækning, men noget af det, der hæmmer den økonomiske udvikling,
er, at de stadig væk har masser af restriktioner på deres indbyrdes handel.
Det skyldes bl.a., at en af de store indtægtskilder i udviklingslandene er told-
indtægterne, fordi de ikke er i stand til at opbygge så avancerede skatteop-
krævningssystemer, som vi har. Men det er i den grad ødelæggende for en
fornuftig økonomisk udvikling. Derfor må en af prioriteterne i vores nye Afrika-
strategi være at hjælpe dem til at få andre indtægtskilder. De må styrke deres
regionale samarbejdsorganisation med henblik på at få en friere handel i de
afrikanske regioner.
Statsministeren svarede Morten Messerschmidt vedrørende Kosovo, at det
bedste vil være en internationalt overvåget selvstændighed for Kosovo, men
selvstændighed på nogle betingelser, nemlig vedrørende beskyttelse af min-
dretal, beskyttelse af religiøse minoriteter osv. Under alle omstændigheder
mente statsministeren, at Kosovo som land i mange, mange år vil have behov
for en intensiv opbakning fra bl.a. EU for at kunne klare sig.
Med hensyn til Serbiens fremtidsperspektiv sagde statsministeren, at vi har
sagt, at når Serbien samarbejder fuldt og helt med krigsforbryderdomstolen i
Haag, vil man kunne indgå en stabiliserings- og associeringsaftale, men en
sådan aftale er endnu ikke undertegnet. Længere henne ad vejen kan man
ikke udelukke, hvis udviklingen fortsat er positiv, at Serbien kan få status som
kandidatland til EU, men så taler vi om et tidspunkt, som ligger længere ude i
fremtiden. Statsministeren syntes, det var vigtigt at give Serbien et europæisk
perspektiv – forudsat at Serbien opfylder sine forpligtelser over for det interna-
187
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 53: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/12-07
5. Europaudvalgsmøde 12/12-07
tionale samfund.
Statsministeren sagde til Orla Hav, at han bestemt lægger megen vægt på
regional udvikling, men han mente, at den udvikling, Orla Hav tænkte på, i
første række var et nationalt anliggende. Her nævnte statsministeren, at vi i
det danske samfund har opbygget det såkaldte vækstforum, som sigter på at
samle og forstærke indsatsen i en dansk sammenhæng, når det gælder regi-
onal udvikling.
Statsministeren gav Svend Auken ret i, at Senegals præsident kom med nog-
le meget kraftige udladninger både på mødet og efter mødet over for pressen,
men det mente han nok var et led i de forhandlinger, der foregår. Statsmini-
steren pointerede, at årsagen til, at EU vil indgå økonomiske partnerskabsaf-
taler med afrikanske lande, er, at de generelle WTO-regler stiller disse lande
ringere. EU er indstillet på at give dem særlige præferencer, og efter de øko-
nomiske partnerskabsaftaler får de afrikanske lande fortsat adgang til EU’s
marked, mens den åbning, som WTO kræver på de afrikanske markeder,
først sker efter en meget lang overgangsperiode. Det er aftaler, som er væ-
sentligt mere gunstige for de afrikanske lande end det, det følger af de gene-
relle internationale handelsregler. Det er også derfor, en lang række af de af-
rikanske lande har indgået sådanne aftaler. Statsministeren mente, der på
topmødet var blevet skabt et bedre klima for indgåelse af sådanne aftaler.
Svend Auken
gjorde opmærksom på, at det ikke var hele udvalget, der men-
te, at udtrykket ”bandit” var et svagt udtryk.
Morten Messerschmidt
forstod statsministerens svar vedrørende Kosovo
sådan, at der ikke bliver en aftale, uden at Rusland kan acceptere den.
Han havde ikke fået svar på sin opfordring til, at der kommer en erklæring om,
at nu skal der ikke være flere institutionelle ændringer i EU, hvilket han mente
der skulle til for at tøjle Domstolen. Morten Messerschmidt tilføjede, at det ikke
behøvede være nu, der kom en sådan erklæring; den kunne komme senere i
processen.
Hanne Agersnap
forstod, at de økonomiske partnerskabsaftaler, EU ville
indgå med de afrikanske lande, var gunstigere end WTO-reglerne, men er det
ikke rigtigt, at de vil give de afrikanske lande en mindre gunstig status, end de
har i dag?
Statsministeren
sagde i svaret til Morten Messerschmidt, at det bestemt ville
være godt, hvis Rusland bakkede op om en løsning for Kosovo, men det kun-
ne han ikke garantere. Vi er nødt til at finde en løsning angående Kosovos
status, for ellers er det ikke muligt at få en fornuftig økonomisk og social ud-
vikling i gang.
I relation til Morten Messerschmidts ønske om en erklæring pegede statsmini-
steren på, at der faktisk i erklæringen om globalisering tales om, at Lissabon-
traktaten ”in setting a reformed and lasting institutional framework …” forbed-
rer EU’s muligheder for at opfylde vores forpligtelser. Her tales der altså om
en langsigtet løsning, der ikke skal ændres foreløbig.
188
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 53: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/12-07
5. Europaudvalgsmøde 12/12-07
Statsministeren gentog i svaret til Hanne Agersnap, at sagen er den, at de
aftaler, vi har med de afrikanske lande i dag, udløber, fordi de ikke er i over-
ensstemmelse med WTO’s regler. Efter årsskiftet vil ethvert WTO-land kunne
anlægge sag med krav om, at de skal ændres. Hvis vi skal følge de generelle
regler i WTO, skal de afrikanske lande også åbne deres markeder. Det giver
vi dem en lang overgangsperiode til. De kan få lov at beholde en særlig be-
skyttelse for en del, omkring 20 pct., af deres marked, men skal åbne den re-
sterende del – altså efter en lang overgangsperiode. Det er stadig væk en
meget gunstig ordning. Statsministeren fremhævede, at det overhovedet ikke
er nogen hjælp for de afrikanske lande med fortsat beskyttelse, hvis de skal
have en fornuftig økonomisk og social udvikling. Den kunstige beskyttelse
betyder, at den i forvejen fattige befolkning skal betale mere for varerne, end
den ellers skulle. Vi må hjælpe dem til, at de kan drage nytte af den frie han-
del, som er til fordel for begge parter. Hvis man udsætter dem for et chok, kan
det gå galt, men de har som nævnt fået mulighed for meget lange overgangs-
perioder. Hvis de bevarer beskyttelsen, vil de til evig tid forblive fattige og væ-
re afhængige af udviklingsbistand.
189