NOTITS
Til:	Folketingets Europaudvalg	J.nr.:	400.A.5-3-4-313.
CC:		Bilag:
Fra:	Udenrigsministeriet	Dato:	18. december 2007
Emne:	EF-Domstolen: Afgivelse af dansk indlæg i C-364/07, Spyridon Vasilakis m.fl., om tidspunkt for fortolkning af direktiv, der giver medlemsstaterne et skøn m.h.t. direktivets gennemførelse i national ret.

 

1. Baggrund

Rådets Direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (herefter direktivet) fastsætter de overordnede rammer for medlemsstaternes regulering af tidsbegrænsede ansættelser. Efter direktivets bilag afsnit 5 om misbrug, skal medlemsstaterne, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, blandt andet fastlægge de nærmere regler for tidsbegrænsede ansættelsers varighed, objektive grunde der kan legitimere fornyelser samt varigheden heraf.

 

Direktivet giver således medlemsstaterne et skøn med hensyn til direktivets gennemførelse i national ret, og det er de græske myndigheders opfattelse, at direktivet ikke har tilstrækkelig klar og ubetinget karakter til, at det har direkte virkning i national ret. På denne baggrund har den græske forelæggende ret stillet fem spørgsmål, hvoraf de fire relaterer sig til konkrete græske arbejdsretlige emner uden interesse for den danske regering. Af interesse for regeringen findes at være følgende spørgsmål:

 

1)      Skal de nationale retter – sÃ¥ vidt muligt – fortolke den nationale ret i overensstemmelse med et direktiv, som efter fristens udløb er gennemført i national ret, fra (a) det tidspunkt, hvor direktivet trÃ¥dte i kraft, eller (b) det tidspunkt, hvor fristen for direktivets gennemførelse i national ret udløb, eller (c) det tidspunkt, hvor de nationale gennemførelsesbestemmelser trÃ¥dte i kraft?

 

2. Sagens betydning for Danmark

EF-Domstolens besvarelse af spørgsmål 1. kan have konkret betydning for udfaldet af en retssag, der verserer for Højesteret mellem miljøministeriet og Sumitomo Chemical Agro Europe SA. I sagen har Østre Landsret fundet, at bl.a. bekendtgørelse nr. 697 af 18. juli 2001 er i strid med visse bestemmelser i PBM-direktivet og esfenvaleratdirektivet, sammenholdt artikel 10 og artikel 249, stk. 3, i EF-traktaten, og at udstedelsen af bekendtgørelsen var ansvarspådragende.

 

Da pligten til direktivkonform fortolkning, som spørgsmål 1. i den græske sag vedrører, og medlemsstaternes forpligtelse til, inden for fristen for gennemførelse i national ret, at undlade at træffe foranstaltninger, der kan bringe direktivets mål i alvorlig fare, i forbindelse med gennemførelsen af direktiver i national ret udspringer af samme retsgrundlag (artikel 10 og 249, stk. 3) og i øvrigt er tæt forbundne i praksis, er det muligt, at Domstolen ved besvarelsen af det forelagte spørgsmål 1. i den græske sag også vil udtale sig om den tidsmæssige udstrækning af loyalitetsforpligtelsen. Domstolens besvarelse har derfor væsentlig betydning for, hvordan de danske domstole skal fortolke national ret.

 

Hertil kommer, at problemstillingen har generel betydning for medlemsstaternes handlefrihed i perioden forud for henholdsvis ikrafttrædelsen af et direktiv og udløbet af direktivets gennemførelsesfrist. På trods af omfattende retspraksis om direktivers gennemførelse og virkning i national ret, herunder pligten til direktivkonformfortolkning, er den aktuelle problemstilling endnu ikke fuldt afklaret.

 

Regeringen har derfor afgivet indlæg i sagen. Regeringen har i indlægget gjort gældende, at pligten til direktivkonform fortolkning, der følger af EF-traktatens artikel 10, sammenholdt med artikel 249, stk. 3, tidligst indtræder på det tidspunkt, hvor fristen for direktivets gennemførelse i national ret udløber. Desuden har regeringen gjort gældende, at medlemsstaternes forpligtelse til, inden for fristen for gennemførelse i national ret, at undlade at træffe foranstaltninger, der kan bringe direktivets mål i alvorlig fare, for så vidt angår gennemførelsen af direktiver i national ret, som ligeledes følger af artikel 10 sammenholdt med artikel 249, stk. 3 – i overensstemmelse med EF-Domstolens hidtidige praksis − tidligst kan indtræde fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af et direktiv

 

 

 

Udenrigsministeriet