PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 99
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Sagsnr.: 8886

Den 23. januar 2008

STS/PEA/MIST/PEHA

FVM 491

Notat om udviklingen i EU’s Landbrugsbudget

1. Indledning

I 1965 lagde betalingerne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik beslag

på ca. 35 % af EU’s samlede budget. Denne andel voksede til ca. 70 % i 1985. I det

første år af de finansielle overslag for 1988-1992 tegnede udgifterne til den fælles

landbrugspolitik sig stadig for ca. 60 % af budgettet.

EU's landbrugsbudget(søjle I og søjle II) vil i 2008 udgøre ca. 42,6 % af EU's budget,

svarende til 55,0 mia. € (løbende priser). Landbrugsbudgettet for søjle I (direkte støt-

te og markedsforanstaltninger) udgør heraf 40,9mia. € (31,7 %). Udgifter til landdi-

striktsstøttens søjle II udgør 12,9 mia. € (10,0 %). Udgifter til miljø- og fiskeriaktivi-

teter udgør de resterende 1,2 mia. € (0,9 %).

Kommissionen vurderer, at andelen af de traditionelle landbrugsudgifter (søjle I) i

2013 vil være fastholdt på omkring 32 % samtidig med, at 10 nye medlemslande vil

være fuldt indfaset i landbrugsstøtteordningerne i 2013, og for Rumænien og Bulga-

rien i 2016.

Et centralt led i kompromiset om EU's finansielle rammer for 2007-2013 i december

2005 var, at der skal gennemføres en ”fuldstændig og vidtspændende revision” af

EU's budgetrammer. Den 12. september 2007 fremlagde Kommissionen et hørings-

oplæg (såkaldt Issues Paper), der opfordrer alle interessenter til at give deres bud på

den fremtidige udvikling af EU's budget efter 2013. Revisionen gennemføres i

2008/2009. Særligt landbrugsudgifterne og den britiske rabat blev af Det Europæiske

Råd fremhævet som elementer, der skal være genstand for revisionen.

2. Landbrugsbudgettets udvikling over tid.

Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) blev oprettet i

april 1962. Fondene er en del af fællesskabsbudgettet og har siden 1960’erne tegnet

sig for en stor del af det samlede budget. På nuværende tidspunkt er landbrugsudgif-

terne underlagt forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af

den fælles landbrugspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Siden 1988 er EU-budgettet blevet fastlagt ved hjælp af finansielle ram-

mer/perspektiver for at sikre en strammere finansiel disciplin (1988-1992; 1993-

1999; 2000-2006; 2007-2013). Gennem årene er der gennemført en række omfatten-

de reformer af den fælles landbrugspolitik, som har haft afledte konsekvenser for

landbrugsbudgettet’s form og indhold, se bilag 1 for en historisk oversigt.

Landbrugsretningslinjen blev i 1988 indført som et budgetdisciplineringsredskab.

Den årlige stigningstakt for udgifterne måtte ikke overstige 74 % af den årlige BNI-

vækst i Fællesskabet. På den måde ville landbrugsudgifterne falde relativt i forhold

til den økonomiske udvikling. I forbindelse med udvidelsen i 1995 med Sverige, Fin-

land og Østrig øgedes landbrugsbudgetretningslinjen med den medfølgende BNI-

forhøjelse som følge af udvidelsen.

I 1999 besluttede man, at loftet for landbrugsudgifterne ikke længere skulle være ba-

seret på landbrugsretningslinjen, men svare til de faktiske forudsete udgifter. Desu-

den blev der tale om to underlofter under hvert udgiftsområde: et udgiftsloft, der an-

vendes på udgifterne i forbindelse med de fælles markedsordninger, og et andet ud-

giftsloft, der anvendes på udgifterne til udviklingen af landdistrikter (ledsageforan-

staltninger til 1992-reformen og strukturforanstaltninger, de tidligere henhørte under

strukturfondene).

Indfasning af nye medlemslande

Som bekendt blev der i 2004 optaget 10 nye lande i det Europæiske Fællesskab, -

Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og

Malta. I 2007 blev Rumænien og Bulgarien optaget i EU.

Som led i forhandlingerne om optagelse af 10 nye medlemslande forhandlede Det

Europæiske Råd i oktober 2002 rammerne for den fremtidige udvikling for land-

brugsudgifterne i EU-25. Forhandlingerne førte til følgende konklusion fra Det Eu-

ropæiske Råd, oktober 2002:

”Indfasningen vil finde sted inden for en ramme af finansiel stabilitet, hvor de sam-

lede årlige udgifter til markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger i et EU med

25 medlemsstater – i perioden 2007-2013 - ikke må overstige det beløb i faste priser,

der i Berlin blev fastsat som loft for udgiftsområde 1A for året 2006 for EU-15, og

det foreslåede tilsvarende udgiftsloft for de nye medlemsstater for året 2006. Det

samlede nominelle beløb til markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger for

hvert af årene i perioden 2007-2013 skal holdes under dette 2006-tal forhøjet med

1 % om året.”

Bruxelles-aftalen med 1 % stigning i budgetloftet i løbende priser (svarende til et fald

på 1 % i faste priser ved en inflation på 2 %) indebærer løbende en udhuling af søjle

I’s andel af landbrugsbudgettet. Dette skyldes at den direkte støtte er fastsat i faste

nominelle priser, og dermed taber i reel værdi i takt med inflationen. Aftalen omfat-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tede desuden lofter for udgifterne til den fælles landbrugspolitik, og en aftale om ind-

tægter (herunder den britiske rabat)

Samtidig blev det af hensyn til behovet for en afbalanceret økonomisk udvikling be-

sluttet, at de direkte støtteudbetalinger i de nye medlemslande skulle ske med en sti-

gende procentdel i forhold til det gældende niveau i Fællesskabet. For 2004 blev det

fastsat, at støtteniveauet skulle udgøre 25 % af fællesskabsniveauet. Niveauet skulle

herefter stige med 5 % om året frem til 2007. Fra 2008 skal støtteniveauet stige 10 %

om året, indtil det når 100 % i 2013.

Tabel 1:Indfasning af direkte betalinger i nye medlemslande

År

% af EU-

15 niveau

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

100

De nye medlemslande har mulighed for at supplere de direkte EU støtteudbetalinger

med nationale støtteordninger op til EU-15 niveau. Fra 2007 kan de samlede nationa-

le supplerende udbetalinger udgøre op til 30 % af støtteniveauet i EU-15. Efter udlø-

bet af overgangsperioden kan der ikke ydes supplerende direkte støtte koblet til pro-

duktionen. Ved denne fremgangsmåde er der sikret en udvikling i støtteudbetalinger-

ne, som formodes at være i overensstemmelse med den generelle økonomiske udvik-

ling i de nye medlemslande.

Det finansielle perspektiv 2007-2013

Det eksisterende finansielle perspektiv 2007-2013, som blev besluttet på DER i de-

cember 2005, blev fastsat under hensyntagen til Bruxelles-aftalens indhold vedr.

konsekvenserne af optagelsen af de 10 nye medlemslande i EU i 2004, samt ud fra

den hypotese, at Rumænien og Bulgarien ville blive medlemmer af EU i 2007. Det

finansielle perspektiv forudsætter, at de stigende udgifter til landbrugsstøtte i de nye

medlemslande skal afholdes inden for de fastlagte rammer.

Tabel 2. Finansieringsrammer 2007 – 2013, Landbrugsbudgettet (

mia. €)

/ år

2007

2008

2009

2010

53,021

41,86

2011

52,386

41,45

2012

51,761

41,05

2013

51,145

40,65

Samlede landbrugs-

54,972

54,308

53,652

udgifter

Søjle I

43,12

42,70

42,28

Landbrugsbudgettet fastsat i 2004-prisniveau.

Under de givne budgetrammer er der fastsat lofter for de direkte støtteudbetalinger til

landmænd. Derudover, men stadig inden for de fastsatte rammer, afholdes en række

ikke-begrænsede udbetalinger til eksportrestitutioner, og intervention m.m. Udgifter-

ne til disse ordninger er imidlertid stærkt faldende, idet eksportstøtten næsten er af-

viklet og der i dag kun er interveneret begrænsede mængder af landbrugsprodukter.

I 1984 fik Storbritannien forhandlet en rabatordning på plads under Det Europæiske Rådsmøde i

Fontainebleu. Aftalen fik virkning gennem Rådets afgørelse om egne indtægter fra 7. maj 1985.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De gentagne reformer med omlægning fra prisstøtte (korn, oksekød og mælk) til di-

rekte støtte viser sig bl.a. i faldet i anvendelsen af eksportrestitutioner, der i starten af

1990’erne var på ca. 10 mia. € mod 1,4 mia. € i 2007.

I forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for 2008 blev det besluttet at tilpasse det

finansielle perspektiv for perioden 2007-2013. Herved overføres uforbrugte land-

brugsmidler og midler, der ikke skønnes at ville blive brugt i 2007/2008, svarende til

1,6 mia. € i 2007 fra landbrugsbudgettet til etablering af et europæisk civilt satellit-

navigationssystem Galileo. Der er ikke nogen konsekvenser for den fælles land-

brugspolitik, men alene for tilbageførslen til medlemsstaterne. Det nye finansielle

perspektiv for landbrugsudgifterne ser nu således ud

Tabel 3. Finansieringsrammer 2007 – 2013 (efter tilpasning), Landbrugsbudgettet

(

mia. €)

/ år

Samlede landbrugsud-

gifter

Efter tilpasning

Søjle I

2007

2008

2009

53,652

53,666

42,28

2010

53,021

53,035

41,86

2011

52,386

52,400

41,45

60,191

47,617

2012

51,761

51,775

41,05

60,663

48,093

2013

51,145

51,161

40,65

61,142

48,574

2004-priser

54,972

54,308

53,478

54,322

43,12

42,70

Løbende priser

58,351

58,800

Samlede landbrugsud-

59,252

59,726

gifter

Efter tilpasning

56,751

58,800 59,252

59,726

Søjle I

45,759

46,217

46,679

47,146

Landbrugsbudgettet, faste 2004 priser samt løbende priser.

3. Finansiel disciplin

For at sikre, at de beløb, der er afsat til finansiering af den fælles landbrugspolitik,

respekterer de årlige budgetrammer fastsat i november 2002, blev der samtidig med

vedtagelsen af 2003-reformen vedtaget et instrument til fastholdelse af budgetdisci-

plinen. Dette indebærer, at når prognoserne for finansiering af landbrugsbudgettet i et

givet regnskabsår – inden for en margen af 300 mio. € - overskrides, tilpasses de di-

rekte betalinger i EU-15 i nødvendigt omfang. Det kan ske fra regnskabsåret 2007.

Det var oprindeligt forventet, at der ville blive brug for at anvende budgetdisciplinen

og foretage en reduktion på op til 8 -10 % af de uddelte budgetlofter for direkte støtte

i EU-15 allerede i 2010. Den aktuelle udvikling med stigende priser på landbrugs-

produkter, især i 2007, har imidlertid lettet presset på budgettet, og særligt er udgif-

terne til eksportstøtte og intervention reduceret betydeligt. Der er derfor mærkbare

forskelle i de aktuelle skøn over hvorvidt de stigende udgifter til støtteudbetalingerne

På trods af, at det reelle underforbrug har været på søjle I er reduktionen i 2007 teknisk set ikke sket

for denne underkategori. Dette skyldes formentlig, at det ikke er juridisk nødvendigt, samt at en sådan

reduktion kan være et sensitivt spørgsmål.

Vedrørende tilpasningen af de finansielle perspektiver i faste 2004-priser er der en begrænset diffe-

rence. Dette skyldes tekniske forhold vedrørende den anvendte deflator og fordeling på årene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i de nye medlemslande kan forventes at kunne holdes inden for den givne budget-

ramme frem til 2013. Skønnene varierer mellem en reduktion på 2 – 7 % af budget-

lofterne for direkte støtte i årene 2011 og 2012.

Nationale budgetlofter

I forbindelse med gennemførelsen af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik,

blev den direkte støtte i høj grad afkoblet fra produktionen og udbetales nu på grund-

lag af areal og tilsvarende betalingsrettigheder. Reformen indeholder dog visse mu-

ligheder for at udbetale direkte støtte, der fortsat er koblet til en bestemt produktion.

Se oversigt over frivilligt koblede og obligatorisk koblede støtter, bilag 2.

I forbindelse med reformen blev de enkelte medlemslande tildelt nationale budget-

rammer (lofter), som svarede til det niveau, som var blevet udbetalt i støtte i gen-

nemsnit i årene i referenceperioden 2000 – 2002.

4. Sundhedstjekket og finansielle instrumenter til reduktion af den direkte støtte

Obligatorisk modulation (graduering)

Som led i en omlægning af visse dele af de direkte støtteudbetalinger til mere målret-

tede landdistriktsprogrammer, blev der i 2003-reformen fastsat bestemmelser om ob-

ligatorisk modulation.

Alle direkte betalinger nedsættes for hvert af årene 2007- 2012 med 5 %. Dog frihol-

des udbetalinger op til 5.000 Euro (ca. 37.000 kr.) til den enkelte landmand fra mo-

dulation

. Ved at friholde udbetalinger under 5.000 € for modulation, rammer modu-

lationen i mindre grad i de lande, hvor strukturudviklingen er langsom og antallet af

mindre landmænd er relativt højt. I Danmark blev 32.100 ud af 61.796 landbrugere i

2006 friholdt fra kravet om nedsættelse af de direkte betalinger.

De beløb, der følger af modulationen stilles til rådighed som yderligere fællesskabs-

støtte til foranstaltninger inden for programmeringen af landdistriktsudviklingen.

Det er en forudsætning at programmerne har en 50 % national medfinansiering.

De modulerede midler fordeles mellem de pågældende medlemsstater på grundlag af

3 kriterier: landbrugsareal, landbrugsbeskæftigelse, bruttonationalprodukt (BNP) pr.

indbygger i købekraft. En medlemsstat skal dog modtage mindst 80 % af de samlede

beløb, som modulationen har medført i denne medlemsstat. Danmark modtager aktu-

elt kun 80 % af de modulerede midler. I Tyskland kan der pga. særlige omstændig-

heder anvendes 90 % af provenuet.

Rent teknisk sker friholdelsen ved at det tilbageholdte beløb for udbetalinger under eller op til 5.000

€ tilbagebetales til alle landmænd i form af en særlig tillægsstøtte. Der er et nationalt loft over tillægs-

støtten på 12,9 mio. euro, svarende til den budgetterede samlede tillægsstøtte i 2008 på 96,2 mio. kr.

jf. Artikel 12; bilag II i Rfo.(EF) 1782/2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Obligatorisk modulation anvendes i EU-15. De nye medlemslande friholdes indtil

deres støtteudbetalinger har nået samme niveau, som i EU-15, hvilket ventes at ske

for produktionsåret 2013 og dermed fra og med budgetåret 2014, for Bulgarien og

Rumænien fra og med budgetåret 2017

For at få et indtryk af indvirkningen af modulation på forskellige medlemslandes di-

rekte støtte kan følgende eksempel anskueliggøre forskellene.

Ved at gennemføre en

beregning med 5 % modulation af de offentliggjorte udbetalinger i finansåret 2005

(grundlag - produktionsår 2004) viser de fremkomne tal, i hvilket forhold de enkelte

medlemslande rammes af modulation, se bilag 4. Endvidere viser beregningerne, at

de direkte støtteudbetalinger i EU-15 reduceres med i alt 3,3 %. Denne procent dæk-

ker over en vis variation, hvor de fleste lande ligger på 3 - 4 %. Dog ligger Græken-

land med sine mange mindre landbrug på 1,2 %. I Danmark reduceres den direkte

støtte i dette regneeksempel med 3,9 %.

Som led i den kommende gennemgang af den fælles landbrugspolitik – sundheds-

tjekket – forventes Kommissionen at foreslå en forøgelse af procenten for obligato-

risk modulation med 2 % om året i årene 2010 – 2013, dvs. i alt 8 %. Dermed vil den

samlede obligatoriske modulation i 2013 være øget til 13 %.

For at vise, i hvilket forhold de enkelte medlemslande påvirkes ved den fulde gen-

nemførelse af den foreslåede forøgelse af modulationsprocenten, er der gennemført

en teoretisk beregning med en graduering på 13 % i 2013 af udbetalingerne i budget-

året 2005. Resultatet viser, at de direkte støtteudbetalinger i EU-15 ville være blevet

reduceret med 8,6 %. En række lande - Tyskland, Frankrig og UK - ligger på samme

niveau med en reduktion på ca. 10 %, mens Grækenland ligger lavest med 3,1 %.

Danmark ville have fået støtteudbetalingerne reduceret med 10,1 %.

Modulation gælder for de nye medlemslande først fra begyndelsen af det kalenderår, for hvilket ni-

veauet for de direkte betalinger i de nye medlemsstater mindst svarer til niveauet for disse betalinger i

Fællesskabet i dets sammensætning pr. 30. april 2004.(Rådsforordning 1782/2003 art. 12 a)

De følgende regneeksempler er baseret på baggrundsdata i bilag 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 2007 blev det i en særskilt rådsforordning fastsat, at Portugal og UK kan tilbage-

holde op til 20 % af de nationale lofter ved

frivillig modulation

og uden at skulle an-

vende national medfinansiering, jf. rådsforordning 378/2007.

Øvre støttegrænse

Kommissionen har i meddelelsen om sundhedstjekket fremlagt ideen om en øvre

støttegrænse for udbetalingerne, en såkaldt ”capping”. I en række medlemslande

modtager større bedrifter iøjnefaldende store beløb. Endvidere peges ofte på det for-

hold, at 20 % af landmændene i EU (EU 15) modtager op mod 85 % af landbrugs-

støtten

I relation til den øvre støttegrænse (capping) nævner Kommissionen en model, hvor

støtteniveauet gradvist nedsættes i takt med, at den samlede direkte støtte til den en-

kelte landmand stiger. I en fodnote nævnes som eksempel en model, der lægger op

til, at udbetalinger der overstiger 300.000 euro pr. år, vil blive reduceret med 45 pct.

af den del af udbetalingen, der overstiger 300.000 euro. Den del af udbetalingen, der

ligger mellem 200.000 og 300.000 euro, vil blive beskåret med 25 pct. Endelig vil

udbetalinger mellem 100.000 og 200.000 euro blive beskåret med 10 pct. af den del,

der ligger i dette interval.

Anvendelsen af denne cappingmodel indebærer, at de samlede direkte støtteudbeta-

linger i EU-15 reduceres med 1,7 %

. Dette tal dækker over en betydelig variation,

idet Tyskland og Holland ligger på hhv. 5,4 % og 4,3 %, medens Frankrig ligger på

0,2 %. I Danmark ventes reduktionen af udbetalingerne at beløbe sig til 1,6 % af ud-

betalingerne, hvilket svarer til 14,5 mio. €. (ca. 108 mio. kr.) Se bilag 5.

Diagram over indvirkning af capping-forslaget (2005-tal)

Skønnet er baseret på fordelingen af støtteudbetalingen i EU i finansåret 2005 - grundlag produkti-

onsår og ansøgningsår 2004 Dette forhold hænger sammen med, at landbrugsstøtten traditionelt blev

udbetalt på grundlag af produktionen. Reformen 2003 medførte overvejende en afkobling af støtten

fra produktionen, men da den afkoblede støtte beregnes dels på grundlag af den modtagne støtte i refe-

renceperiode tilbage i tid dels på grundlag af arealrådigheden i 2005, er forholdet opretholdt..

Kommissionens regnskabstal for 2005 er anvendt ved beregning af konsekvenserne af modellen for

capping af den direkte landbrugsstøtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennemførelse af obligatorisk capping indebærer, at de enkelte lande påvirkes for-

skelligt, hvilket skyldes forskel i struktur og udvikling i landbruget i de enkelte lan-

de. Næsten uanset, hvilken model der anvendes, vil lande som Tyskland, Holland og

UK påvirkes kraftigere end f.eks. Frankrig. I ovenstående beregninger er anvendt

udbetalinger i direkte støtte i 2005

Art. 69. Frivillig tilbageholdelse af en del af de direkte støtteudbetalinger.

Ifølge artikel 69 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne tilba-

geholde op til 10 % af de nationale lofter for direkte støtte til landmændene. Midler-

ne skal anvendes til en supplerende betaling til landbrugere i den eller de sektorer,

hvor tilbageholdelsen af midler er sket. Den supplerende betaling ydes for særlige

typer landbrug, som er vigtige for miljøbeskyttelse eller - forbedringer eller for at

forbedre kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter.

Tilbageholdelse af en del af de direkte støtteudbetalinger iht. art. 69 anvendes for

specifikke sektorer i Grækenland, Spanien, Italien, Portugal, Slovenien, Finland og

UK (Skotland) samt for alle sektorer i Sverige.

Medlemsstaterne skulle senest 1. august året før enkeltbetalingsordningens første an-

vendelsesår, som for Danmark var 2005, notificere de programmer og projekter de

ville yde tilskud til under denne ordning, herunder om betingelserne for landmænde-

ne for at kunne komme i betragtning og om de omfattede sektorer. Eventuelle æn-

dringer i meddelelsen skal ske senest 1. august i et givet år for at kunne gælde det

følgende år. En medlemsstat kan dog ikke ændre de omfattede sektorer eller tilbage-

holdelsesprocenten.

I sundhedstjekket af landbrugspolitikken foreslår Kommissionen at finde finansie-

ring til kompenserende ordninger i forbindelse med afskaffelsen af kvotesystemet for

mælkeproduktion, under artikel 69, som forventes ændret, således at bestemmelserne

bliver mere fleksible.

Kommissionen har således antydet, at hvis for eksempel Tyskland og Frankrig m.fl.

ønsker at indføre kompenserende ordninger for mindre mælkeproducenter og produ-

center i ugunstigt stillede områder, kan dette ske ved, at de udarbejder programmer,

som indeholder den type ordninger, og få dem finansieret over artikel 69. Det giver

samtidig visse rammer for finansiering og godkendelsesprocedurer.

En beregning for Danmark foretaget på grundlag af 2006 udbetalingerne giver en reduktion på 0,8

%, hvilket svarer til 8 mio. €, se bilag 6. Forskellen mellem 2004-tallet og 2006-tallet skyldes dels et

fald i antallet af store bedrifter, dels det ændrede støtteudbetalingssystem, som i 2004 primært basere-

des på ha-støtte og dyrepræmier, mens støtteudbetalingen i 2006 baseres på afkoblet direkte støtte i

enkeltbetalingssystemet. Se bilag 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Finansielle perspektiver 2013-2020

Et centralt led i kompromiset om EU’s finansielle rammer for 2007-2013 i december

2005 var, at der skal gennemføres en grundlæggende revision af EU’s budgetram-

mer. Revisionen skal omfatte alle dele, herunder både indtægtsside og udgiftsside og

skal gennemføres i 2008/2009. Særligt landbrugsudgifterne og den britiske rabat blev

af DER fremhævet som elementer, der skal være genstand for revisionen.

Midtvejsevalueringen af budgettet blev igangsat den 12. september 2007 med Kom-

missionens fremlæggelse af et høringsoplæg (såkaldt Issues Paper), der opfordrer alle

interessenter til at give deres bud på den fremtidige udvikling af EU’s budget. Ud

over høringsnotitsen har Kommissionen bestilt en række eksterne konsulentanalyser.

I Kommissionens issue-paper stilles en række åbne, principielle og tidsubegrænsede

spørgsmål. Høringssvar skal afgives senest den 15. april 2008.

På baggrund af høringssvarene og de eksterne konsulentanalyser vil Kommissionen

fremlægge en rapport. Det vides endnu ikke, hvornår Kommissionen vil fremlægge

denne, men det forventes at blive i slutningen af 2008 eller primo 2009. Det fremgår

af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2005, at Det Europæiske Råd

vil ”træffe beslutning om alle de spørgsmål, der er omfattet af revisionen”.

Fra 2014 vil den direkte støtte i de 10 nye medlemslande være indfaset 100 %, og

dermed omfattes disse medlemslande også af modulation og degressivitet. I 2017 in-

kluderes Bulgarien og Rumænien.

For så vidt angår budgetloftet til landdistriktsudvikling, er der ligeledes mulighed for

forskellige reduktioner i budgetloftet sammenholdt med muligheden for yderligere

modulation, der fra 2014 omfatter de 10 nye medlemsstater og fra 2017 Rumænien

og Bulgarien.

Med forbehold for resultatet af sundhedstjekket må det formodes i 2013, at hoved-

parten af markedsordningerne er omlagt til direkte støtte, der er helt eller delvist af-

koblet. Dette forstærkes yderligere af forhandlingerne i WTO, hvor der må forventes

at være krav om afskaffelse af eksportrestitutioner og reduktion af prisstøtte generelt.

Hovedparten af udgifterne vil som direkte støtte være fastlåst nominelt.

Landbrugspolitikken er igennem årene undergået løbende forandringer og det er den

almindelige opfattelse at fastlæggelsen af et nyt finansielt perspektiv for perioden

2014-2020, vil udløse endnu en reformtilpasning af politikken.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1, Historisk gennemgang af landbrugspolitikken

År

1958:

1962:

1980:

1984:

1987-88:

1992:

Ændringer i den fælles landbrugspolitik

Fastlæggelse af retningslinjerne for den fremtidige fælles landbrugspoli-

tik i Stresa med baggrund i en selvforsyningsgrad i EF på 85 %.

Ikrafttræden af de første markedsordninger med prisstøtte.

Selvforsyningsgrad på 100 % i EF i de vigtigste landbrugssektorer, hvil-

ket medfører et yderligere pres på EF’s landbrugsbudget.

Indførsel af mælkekvoter og garantimængder for en række andre produk-

ter for at begrænse udgifterne til oplagring (smørbjerge, vinsøer mv.).

Indførsel af budgetstabilisatorer og landbrugsretningslinjen.

Mac Sharry-reformen med nedsættelse af garanterede priser og delvis

kompensation i form af direkte støtte (hektarstøtte mv.) samt braklæg-

ning.

GATT-aftale (Uruguay-runden) med efterfølgende tilpasninger af

McSharry-reform.

Dagsorden 2000 i Berlin med budgetloft til 2006 for EU-15 og reform af

oksekød/korn og af mælk fra 2005 samt ny landdistriktspolitik.

Budgetloft til 2013 i Bruxelles for søjle I for EU-25 og aftale om gradvis

indfasning af den direkte støtte i de 10 nye medlemsstater.

Midtvejsreform med afkobling fra 2005, overførsel til søjle II fra 2005,

reform af ris mv., fremrykning af reform af mælk til 2004, og overførsel

til søjle II fra 2005.

Udvidelse med 10 nye medlemsstater og reform af middelhavsprodukter.

Vedtagelse af ny landdistriktspolitik samt reform af sukker inden WTO-

konference i december 2005

Dagsorden 2007, herunder fastlæggelse af landdistriktspolitikken, søjle II

Fuld implementering af 2003-reformen, reform af frugt og grønt samt

vin. Udvidelse med Rumænien og Bulgarien.

Sundhedstjek af 2003-reformen

Ny WTO-aftale med afslutning af Doha Udviklingsrunden med fuld ud-

fasning af eksportrestitutioner.

Budgetreview

Fuld afkobling af tobakssektoren og overførsel af tobaksmidler til søjle

II.

Forhandlinger om nye budgetlofter for landbrugspolitikken.

Budgetlofter for søjle I og II udløber og den direkte støtte i de 10 nye

medlemsstater er fuld indfaset.

Mælkekvoterne udløber.

Rumænien og Bulgarien fuldt indfaset

1994:

1998-99:

2002:

2002-03:

2004:

2005:

2006:

2007:

2008

2008-10:

2011:

2011-12:

2013:

2014-15:

2016:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2, Oversigt over koblede støtteordninger i 2007

Tabellen omfatter EU-15 + Malta og Slovenien.

Arealbetalinger markafgrøder

Durumhvede suppl

Ammekopræmie

Ammeko suppl

Særlig oksepræmie

Slagtepræmie voksne

Slagtepræmie kalve

Får og gedepræmie

Fårepræmie

Får og gedepræmie suppl

Fårepræmie suppl

Arealstøtte humle

Art. 69, alle sektorer

Art. 69, markafgrøder

Art. 69, ris

Art. 69, okse og kalv

Art. 69, får og gedekød

Art. 69, bomuld

Art. 69, olivenolie

Art. 69, tobak

Art. 69, sukker

Art. 69, mejeriprodukter

Art. 70 (1)(a), støtte til frø

Art. 70, betalinger for markafgrøder

Art. 70, specifik støtte til ris

Art. 70, tobak

Samlet valgfri koblet støtte

Obligatorisk koblet støtte

Særlig kvalitetspræmie hård hvede

Præmie proteinafgrøder

Afgrødespecifik betaling ris

Arealbetalinger nødder

Støtte til energiafgrøder

Støtte til stivelseskartofler

Afgrødespecifik betaling bomuld

Støtte til olivenplantager

Tobaksstøtte

Arealstøtte humle

Samlet obligatorisk koblet støtte

Forventet samlet koblet støtteniveau i 2007

Valgfri koblet støtte

Forventet støtteniveau

1.526.716

56.845

1.220.553

57.181

99.989

236.628

132.747

207.192

66.455

63.298

19.572

2.501

3.398

196.753

150

137.022

21.896

13.432

27.854

9.931

29.078

19.763

30.923

3.053

166

4.183.120

127.947

88.912

183.019

98.484

67.500

129.237

290.715

153.735

337.937

2.700

1.480.196

5.663.306

De samlede koblede støttebeløb udgjorde i 2007 ca. 16 % af de samlede udbetalte direkte støttebe-

løb.

I Danmark udgør de koblede støttebeløb (præmier for handyr og moderfår) godt 3 % af de samlede

direkte støttebeløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3, Baggrundsdata 2005

Bedriftsfordeling i medlemslandene (EU-15) 2005

Kategorier

0 - 5.000

19.360 20.260 154.590 763.150 705.360 152.540

58.000

5.000 –

50.000

22.950 28.530 162.440

72.370 188.540 251.130

67.810

50.000 -

100.000

900

2.950

8.300

270

7.470

27.980

1.800

100.000 -

200.000

550

2.690

2.150

3.360

290

200.000 -

300.000

960

350

160

> 300.000 *

1.660

220

I alt

43.302 52.420 330.640 835.845 904.090 435.210 127.925

* Antal landmænd skønnet, hvor < 10

Udbetalinger i medlemslandene (EU-15) (1000 €) 2005

Kategorier

0 - 5.000

38.722 39.812 302.475 749.369 828.923 266.653 134.354

5.000 –

50.000

341.600 523.383 2.596.165 685.257 2.631.597 4.931.210 914.878

50.000 -

100.000

57.920 197.392 553.775

17.237 503.844 1.842.704 118.136

100.000 -

200.000

9.443 70.325 373.711

4.625 287.169 416.712

35.685

200.000 -

300.000

1.463 17.954 233.931

1.195

83.466

35.786

4.820

> 300.000

1.966 36.948 900.696

2.364 141.405

21.649

1.265

I alt

451.114 885.814 4.960.753 1.460.047 4.476.404 7.514.714 1.209.138

1.268.620

143.060

5.140

1.680

320

290

1.419.110

540

1.380

64.310

31.970

510

110

89.740 217.620

41.760

240

14.810

1.240

480

34.890

32.490

270

29.390

28.090

1.590

310

59.440

63.510

80.450

12.530

4.840

840

420

162.590

EU 15

3.641.880

1.167.780

71.240

16.640

2.907

2.755

4.903.202

1.970

96.930 131.800 234.260

67.670

1.097.277

1.008 129.623 169.567 152.670

83.348

55.542

126.412

EU 15

4.175.755

1.763.894 23.406 305.900 448.325 196.498 377.805 434.756 1.439.198 17.613.872

351.516

225.889

3.100

334

33.675

14.864

15.952

4.699

86.547

64.759

16.929 106.312

2.156

41.195

867.617

650.571

4.772.656

2.202.137

77.317

4.818

2.858 19.194

690 11.594 199.706

694.792

175.999

52.682

8.999 12.750

449 12.690 194.530 1.564.392

3.691.892 27.848 541.562 650.400 532.418 481.377 662.089 3.478.034 31.023.604

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrundsdata 2006

Bedriftsfordeling og udbetalinger i DK (1000 €) 2006

Kategorier

Bedriftsfordeling i

DK, 2006

32.100

24.182

4.376

992

112

61.796

Udbetalinger i DK

(1000 €), 2006

49.241.000

444.963.000

297.658.000

127.993.000

26.571.000

14.023.000

960.449.000

0 - 5.000

5.000 - 50.000

50.000 - 100.000

100.000 - 200.000

200.000 - 300.000

> 300.000 *

I alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4. Obligatorisk modulation på hhv. 5 % og 13% for udbetalinger over 5.000 € (beregnet på grundlag af 2005 udbetalinger bilag 3)

Antal bedrifter og udbetalinger i EU 15, baseret på 2005-tal.

32.160

176.050

72.695

198.730

282.670

69.925

150.490

1.430

32.620

42.060

16.640

32.780

30.050

99.080

EU 15

1.261.325

Antal bedrif-

ter > 5.000

Udbetalinger i

kategorien >

5.000 (mio. €)

23.945

412.392

846.002

4.658.278

710.678

3.647.481

7.248.061

1.074.784

2.594.615

26.840

411.939

480.833

379.748

398.029

606.547

3.351.622

26.847.849

Obligatorisk modulation - 5 % for udbetalinger over 5.000 € (beregnet på grundlag af 2005 udbetalinger)

Reduktion %

Reel 5% reduk-

tion

14.633

3,2

34.260

3,9

188.901

3,8

17.360

1,2

132.692

3,0

291.736

3,9

36.258

3,0

92.108

2,5

985

3,5

12.442

2,3

13.527

2,1

14.827

2,8

11.706

2,4

22.815

3,4

142.811

4,1

EU 15

1.027.061

3,3

Obligatorisk modulation - 13 % for udbetalinger over 5.000 € (beregnet på grundlag af 2005 udbetalinger)

Reduktion %

13 %

Reel reduktion

13 %

38.047

8,4

89.076

10,1

491.144

9,9

45.136

3,1

344.998

7,7

758.512

10,1

94.271

7,8

239.481

6,5

2.560

9,2

32.349

6,0

35.169

5,4

38.551

7,2

30.437

6,3

59.319

9,0

371.309

10,7

EU 15

2.670.359

8,6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 5, Capping baseret på 2005-tal i bilag 3 - Reduktion - 10 % af udb. > 100.000 €, 25 % af udb. > 200.000 € og 45 % af udb. > 300.000 €

Reduktion - 10 % af udb. > 100.000, 25 % af udb. > 200.000 og 45 % af udb > 300.000 € (mio. €) 2005

10 %

144

1.533

10.471

7.217

8.071

669

5.789

10 %

800

9.600

100

3.500

1.600

200

3.200

25 %

489

10.483

(201)

3.367

947

205

3.329

10 %

500

16.600

2.200

400

2.900

25 %

125

1.250

41.500

125

5.500

1.000

125

7.250

45 %

210

9.877 181.213

389

33.932

4.342

(106)

40.050

I alt

615 14.448 269.867

525

55.716

16.360

1.143

62.518

Reduktion

0,1

1,6

5,4

0,0

1,2

0,2

0,1

1,7

0,1

386

200

205

100

250

22.357

23.498

4,3

100

215

100

250

2.700

3.434

0,5

1.676

800

799

300

750

1.688

6.012

1,1

173

202

390

0,1

1.020

500

399

100

250

4.361

6.629

1,0

16.657

8.400

7.927

4.200

10.500

30.839

78.522

2,3

EU 15

53.814

29.070

28.348

27.550

68.875

332.051

539.708

EU 15

1,7

Bilag 6, Capping baseret på 2006-tal i bilag 3

Capping i DK baseret på 2006-

tal

Mio. €

10 %

2,8

10 %

1,1

25 %

1.0

10 %

0,3

25 %

0,9

45 %

1,7

I alt

8,0

%-reduktion

0,8