|
Europaudvalget |
|
|
|
|
|
Til: Dato: |
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 28. november 2007 |
Europaudvalgets dagsorden
Forsiden er ganske vist gul, men ellers er der ikke mange ligheder mellem Europaudvalgets dagsorden og den traditionelle dagsorden for et udvalgsmøde i Folketinget. Europaudvalgets dagsorden er nemlig styret af, hvordan dagsordenen for møderne i EU’s Ministerråd (Rådet) ser ud. Idéen med dette notat er derfor at give en kort introduktion til europaudvalgsdagsordenens opbygning, udsendelsestidspunkter og de mest brugte forkortelser og kørebemærkninger.
Dagsordenen udsendes 4 gange pr. møde
Europaudvalgets dagsorden for et bestemt møde udsendes normalt i 4 udgaver. Udsendelsen af dagsordenen op til et ordinært fredagsmøde følger et helt fast mønster (jf. figur 1):
|
                       Uge 1                                               Uge 2                  Â
Onsdag: 1. udgave
Figur 1: De normale udsendelsesdage for Europaudvalgets dagsorden |
|||||||||||||||||||||
1. udgave af dagsordenen udsendes onsdag ugen forinden - dvs. 9 dage før mødet. 1. udgave giver en oversigt over de møder i Rådet, der skal forelægges på Europaudvalgets møde.
Â
2. udgave af dagsordenen udsendes fredag ugen forinden mødet, dvs. 7 dage før mødet. I denne udgave har Europaudvalgets sekretariat for hvert punkt tilføjet en henvisning til det relevante samlenotat – dvs. det notat, hvori regeringen gennemgÃ¥r mødet i RÃ¥det fra A til Z. Endvidere fremgÃ¥r det for første gang af 2. udgave, pÃ¥ hvilke punkter regeringen forventer at forelægge et forhandlingsoplæg – med andre ord: pÃ¥ hvilke punkter udvalget skal give regeringen et mandat. Disse punkter bliver markeret med forkortelsen â€FF†(FF = Forventet Forhandlingsoplæg). Endelig angives det pÃ¥ 2. version af dagsordenen, hvilke punkter pÃ¥ rÃ¥dsmødedagsordenen, der forventes behandlet bag lukkede døre. Her benyttes forkortelsen â€FLâ€(FL = Foreløbigt Lukket).
3. udgave af dagsordenen omdeles om tirsdagen i samme uge som mødet, dvs. 3 dage før mødet. Af 3. udgave af dagsordenen fremgår det, hvilke ministre, der fremlægger de enkelte punkter. Desuden vil Europaudvalgets sekretariat have påført dagsordenen yderligere bilagshenvisninger (mere herom senere).
4. udgave af dagsordenen udsendes torsdag, dvs. dagen før mødet. Som hovedregel er der kun fÃ¥ ændringer pÃ¥ denne udgave. Dels vil â€FF†markeringen være ændret til â€FO†(FO = Forhandlingsoplæg), da regeringen nu har endeligt afgjort, hvilke sager der skal forelægges til mandat i udvalget. Dels vil det endelig fremgÃ¥, hvilke punkter der behandles bag lukkede døre. Dette angives med et â€L†(L = Lukket). L-punkterne vil være de sager, der tidligere var markeret med â€FLâ€.
Det sker ofte, at der kommer nye punkter på dagsordenen i ugen op til mødet – i så fald vil ændringerne blive markeret med fed skrift.
Det skal understreges, at selv om der typisk vil være 4 udgaver af en dagsorden, kan der godt forekomme undtagelser, så man enten får flere eller færre udgaver af dagsordenen.  Eksempelvis kan det ske, at regeringen kommer med vigtige nye punkter til dagsordenen uden for den normale møderytme, og derfor vil der blive udsendt en ekstra dagsorden.
Omvendt vil der ved de møder, hvor regeringen enten forelægger eller afrapporterer fra et møde i Det Europæiske Råd (DER) typisk være færre versioner af Europaudvalgets dagsorden.
Åbne/lukkede punkter på dagsordenen
Europaudvalget har besluttet, at åbne sine møder for offentligheden fra og med Folketingsåret 2006-07. Som udgangspunkt er udvalgets behandling af EU-rådsmøderne åben, dog kan regeringen og Europaudvalget beslutte, at visse punkter behandles for lukkede døre, typisk pga. en uafklaret forhandlingssituation i Rådet.
Det angives på dagsordenen, hvilke punkter der er lukkede. Når det skal besluttes, om punkter på dagsordenen skal behandles for lukkede døre, kontakter Udenrigsministeriet Europaudvalgets sekretariat ca. 10 dage før det pågældende møde afholdes. Her informeres om, hvilke punkter regeringen forventer at indstille til behandling bag lukkede døre. Efterfølgende orienterer sekretariatet udvalgsformanden med henblik på foreløbig godkendelse af indstillingen. Såfremt udvalgsformanden godkender regeringens forslag, angives det på 2. version af dagsordenen, hvilke sager der forventes behandlet bag lukkede døre. Der kan også forekomme situationer, hvor det er et eller flere udvalgsmedlemmer, der anmoder formanden om, at et punkt skal forelægges for lukkede døre.
Endelig skal det bemærkes, at udvalgets interne punkter, hvor man tilrettelægger sine arbejdsgange, behandles for lukkede døre. Det betyder, at punktet â€eventuelt†som hovedregel behandles for lukkede døre.
Tilmelding til åbne møder
Tilmelding for tilhørere skal ske senest kl. 12.00 dagen inden mødet ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. 33 37 36 10). Der vil være pladsbegrænsning. Udvalgets faste mødeværelse er vær. 2-133.
Dagsordenen udsendes også elektronisk
Europaudvalgets dagsorden udsendes både på papir og elektronisk. Den elektroniske dagsorden bliver mailet direkte til medlemmer og medlemssekretærer.
Den elektroniske dagsorden indeholder samme oplysninger som den gule papirdagsorden. Dertil kommer, at der på den elektroniske dagsorden er links til alle de europaudvalgsbilag og kommissionsforslag, der henvises til på dagsordenen.
Er man kommet til at slette mailen med den elektroniske dagsorden, kan man altid finde den seneste version af dagsordenen på Internettet på adressen: www.euo.dk/dagsorden eller www.ft.dk.
Hvornår på dagen udsendes dagsordenen?
Det præcise tidspunkt for, hvornår dagsordenen udsendes, afhænger af, hvornår Europaudvalgets sekretariat modtager den nødvendige information fra Udenrigsministeriet. Det sker ofte først sidst på eftermiddagen – og nogle gange senere.
I de situationer, hvor Udenrigsministeriet først er klar med de nødvendige oplysninger uden for Folketingets normale Ã¥bningstid, vil papirdagsordenen af ressourcehensyn først blive omdelt næste morgen. Den elektroniske dagsorden vil derimod altid blive udsendt pÃ¥ den â€rigtige†dag, uanset hvornÃ¥r sekretariatet har modtaget de nødvendige oplysninger.
Dagsordenens forside giver overblik over punkterne
Dagsordenen består af en forside og en række vedhæftede rådsmødedagsordener – jf. den fiktive dagsorden i bilag 1.
Dagsordenens forside giver et overblik over, hvilke emner der er på dagsordenen for udvalgsmødet. De fleste punkter bliver udgjort af de rådsmøder[1], regeringen skal orientere udvalget om. Det vil normalt være de rådsmøder, regeringens forskellige ministre skal deltage i den efterfølgende uge i Bruxelles.
Det er regeringen (Udenrigsministeriet), der fastsætter, hvilke rådsmøder der skal på dagsordenen, og i hvilken rækkefølge ministrene skal forelægge sagerne. Fra og med 3. udgave af dagsordenen fremgår det af forsiden, hvilke ministre der møder op i udvalget for at forelægge de enkelte punkter.
Udover rådsmøder kan der også være andre emner på Europaudvalgets dagsorden – det kan f.eks. dreje sig om et samråd, udvalget har bedt om, modtagelse af en deputation, drøftelse af et beslutningsforslag, eller udvalgets deltagelse i et arrangement. Disse punkter vil være sat på dagsordenen af Europaudvalgets sekretariat efter aftale med udvalgsformanden.
Hvis tidspunktet for et udvalgsmøde bliver ændret, anføres det øverst pÃ¥ dagsordenens forside. Endelig finder man nederst pÃ¥ forsiden en lille â€mini-kalender†over Europaudvalgets øvrige aktiviteter i den uge, hvor udvalgsmødet finder sted.
Dagsordenen har vedhæftet en kopi af rådsmøde-dagsordenen
For hvert af de rådsmøder, der nævnes som punkter på dagsordenens forside, vil der på de efterfølgende sider være vedhæftet en separat dagsorden – den såkaldte rådsmødedagsorden. Rådsmødedagsordenen fremsendes af Udenrigsministeriet og gengiver de væsentlige punkter, som ministrene skal diskutere på det pågældende rådsmøde i Bruxelles.
Da danske regeringer som bekendt består af væsentligt flere ministerier end de 9 forskellige konstellationer, som Rådet er nedsat i, vil ansvaret for punkterne på en rådsmødedagsorden ofte være delt mellem flere forskellige ministre. Det vil derfor fremgå af en fodnote nederst på rådsmødedagsordenen, hvilke ministerier, de enkelte punkter på rådsmødedagsordenen falder ind under.
Der henvises til de mest relevante bilag
For de fleste af punkterne på rådsmødedagsordenen tilføjer Europaudvalgets sekretariat henvisninger til de mest relevante bilag, udvalget har modtaget om sagen.
Den vigtigste bilagshenvisning er til det samlenotat, der er udarbejdet af det relevante ressortministerium, og som er fremsendt en uge inden udvalgsmødet.
Ved de punkter på rådsmødedagsordenen, der vedrører EU-lovgivningsforslag (fx et direktiv- eller forordningsforslag), er der desuden henvist til det grundnotat, regeringen har fremsendt til udvalget, da lovgivningsforslaget i sin tid blev fremsat af Kommissionen. Grundnotatet vil derfor ofte være lidt forældet. Når grundnotatet alligevel medtages på dagsordenen, skyldes det, at mange medlemmer gerne vil kunne se, hvad regeringen oprindeligt skrev om forslaget, da det blev fremsat.
På dagsordenen henvises der desuden til de notater, som EU-konsulenten i Folketinget og Folketingets udsendte repræsentant ved EU har udarbejdet om sagen (kaldet EU-noter).
For de sager, som tidligere har været behandlet i udvalget, henvises der endelig til sidetallet i referatet, som findes i udvalgets protokol. Der henvises dog kun til den seneste behandling i udvalget samt til alle tidligere udvalgsmøder, hvor udvalget har givet et mandat (FO) i sagen.
Fra den 6. oktober 2006 har referatet fra de punkter på dagsordenen, der behandles for åbne døre, været offentligt tilgængeligt. De offentlige referater omdeles til udvalgets medlemmer og lægges på EU-Oplysningens hjemmeside. Udvalgsmødereferater dateret før den 6. oktober 2006 er fortrolige, og er alene sendt rundt i ét eksemplar til hvert partis EU-ordfører. Referat fra punkter, der er behandlet bag lukkede døre efter den 6. oktober 2006, er dog fortsat fortrolige.
De elektroniske statusblade indeholder alle bilag i en sag
Hvis man ikke kun vil have henvisninger til de umiddelbart mest relevante bilag, men derimod gerne vil se alle de dokumenter, som udvalget har modtaget om en given sag, kan det anbefales at bruge den elektroniske udgave af Europaudvalgets dagsorden (sendes pr. mail til alle udvalgsmedlemmer). PÃ¥ den elektroniske dagsorden finder man nemlig et link til â€EU-Sekretariatets statusbladâ€. Statusbladet rummer bl.a. et elektronisk arkiv over alle bilag, hvor forslaget er omtalt. Man finder det elektroniske statusblad ved at klikke pÃ¥ dagsordenspunktets henvisning til et Kommissionsdokument (fx KOM (2006) 0999). Derefter klikker man pÃ¥ linket øverst til højre pÃ¥ siden, hvor der stÃ¥r â€gÃ¥ til oversigtenâ€. Her finder man alle relaterede dokumenter til sagen.
Punktet â€Siden sidstâ€
I forbindelse med Europaudvalgets seneste beretning om Ã¥benhed og tidlig forelæggelse af 23. juni 2006 blev det besluttet, at punktet â€Siden sidst†anføres pÃ¥ dagsordenen, nÃ¥r en minister forelægger sager for udvalget.
Punktet â€Siden sidst†bruges, nÃ¥r regeringen løbende og tidligt i beslutningsprocessen ønsker at orientere Europaudvalget om behandlingen af et forslag, der formodes at være af større rækkevidde. Det vil sige, at punktet ikke er en del af den rÃ¥dsmødedagsorden, som ministeren forelægger.
Sekretariatet henviser som hovedregel til de relevante grundnotater pÃ¥ dagsordenen under punktet â€Siden sidstâ€, idet der til disse punkter ikke udarbejdes samlenotater.
Mange forkortelser i rådsmødedagsordenen
Der anvendes en del forskellige forkortelser på dagsordenen. De hyppigste er:
|
FF |
Forventet Forhandlingsoplæg Markerer de punkter, hvor regeringen forventer at forelægge Europaudvalget et forhandlingsoplæg (= et forslag til mandat).
|
|
FO |
ForhandlingsOplæg Markerer de punkter, hvor regeringen vil forelægge Europaudvalget et forhandlingsoplæg.
|
|
FL |
Forventet Lukket Markerer de punkter, som regeringen indstiller behandles bag lukkede døre.  |
|
L |
Lukket Markerer de punkter, der behandles bag lukkede døre.  |
|
* |
Stjernemarkeringen anvendes til at markere de sager på dagsordenen, der er omfattet af et af de danske forbehold.
|
|
KOM (2006) xxxx
|
â€KOM†er en forkortelse for EU-KommisÂsionen. KOM-nummeret er en reference til det konkrete lovgivningsforslag fra Kommissionen, som dagsordenspunktet handler om. Kommissionens forslag kan rekvireres i Europaudvalgets sekretariat eller læses pÃ¥ Internettet. PÃ¥ den elektroniske udgave af Europaudvalgets dagsorden er der direkte links fra KOM-nummeret til dokumenterne fra Kommissionen.  Â
|
|
Økofin |
Rådet for Økonomi- og Finansministre.
|
|
RIA |
RÃ¥det for Retlige og Indre Anliggender.
|
|
GAERC |
RÃ¥det for Almindelige Anliggender og Eksterne Forbindelser
|
|
EPSCO
|
Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerbeskyttelse
|
|
DER-møde |
Møde i Det Europæiske Råd (Topmøder for stats- og regeringscheferne i EU-landene – afholdes ca. 4 gange om året).
|
|
Udg. |
Betyder at punktet er udgået. |
Kørebemærkninger
Udover forkortelser anvendes også mange forskellige såkaldte kørebemærkninger på dagsordenen. Kørebemærkninger udtrykker formandskabets hensigt med behandlingen af det pågældende punkt. Der eksisterer ingen udtømmende liste over kørebemærkninger, hvorfor der kan være variationer afhængig af formandskab. Følgende kørebemærkninger er dog hyppigt forekommende:
|
Præsentation |
Anvendes normalt første gang en sag er på dagsordenen for et rådsmøde og er koncentreret om Kommissionens præsentation af forslaget. |
|
Status over drøftelser/orientering fra formandskabet |
Anvendes normalt, hvor formandskabet ønsker at redegøre for fremskridt i arbejdet med en sag, men uden at der lægges op til større debat eller beslutninger.
|
|
Udveksling af synspunkter/orienterede debat |
Anvendes normalt, hvor formandskabet ønsker en drøftelse af visse aspekter af en sag som politisk bidrag til de videre drøftelser på embedsmandsniveau.   |
|
Generel indstilling/fælles tilgang |
Anvendes normalt, hvor der lægges op til politisk enighed om en sag, men hvor visse proceduremæssige betingelser for en endelig udtalelse ikke er opfyldt, fx fordi Europa-Parlamentet endnu ikke har udtalt sig.Â
|
|
Politisk enighed |
Anvendes normalt, hvor der lægges op til politisk enighed om en sag, men hvor det sidste tjek i Rådets juridiske sprogtjeneste endnu ikke har fundet sted, og endelig vedtagelse derfor ikke er mulig.
|
|
A-punkt |
Markerer de punkter på dagsordenen, hvor der på forhånd er opnået politisk enighed mellem EU-landene på embedsmandsniveau. Punkterne skal formelt vedtages af ministrene på rådsmødet, men vedtagelsen vil normalt ikke give anledning til debat. På dagsordenen medtages kun de A-punkter, som regeringen skønner har politisk interesse.
|
Kontakt udvalgssekretærerne for yderligere information
Udvalgsmedlemmer, medlemssekretærer og øvrige medarbejdere i partisekretariaterne er altid meget velkomne til at kontakte Europaudvalgets sekretariat på ekspeditionsnummeret 3610 eller direkte til undertegnede med spørgsmål til dagsordenen/bilagshenvisningerne eller spørgsmål til Europaudvalgets arbejde i øvrigt.
Med venlig hilsen
Signe Riis Andersen (3696) og Asger Hallberg Borg (3638)
Udvalgssekretærer