Europaudvalget
Til: Dato:	Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. december 2007

Økonomiske partnerskabsaftaler

 

Formålet med de igangværende forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA-aftaler) er at erstatte de ikke-gensidige told- og handelspræferencer, som EU har tildelt de 78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) under den nuværende ’Cotonou aftale’. Cotonou aftalen dækker oprindeligt perioden 2000-2020 og fastlægger de generelle kriterier som EPA-aftalerne skal overholde. Præferencerne er ifølge nogle udviklingslande som ikke er omfattet Cotonou aftalen, i strid med WTO-reglerne, hvilket har bragt EU i en position til at forhandle nye aftaler.  I overensstemmelse med WTO-reglerne, har Kommissionen fremlagt et forslag om indgåelse af foreløbige aftaler om varehandel (KOM(2007)717) som skal træde i kraft senest den 1. januar 2008.

 

EPA Forhandlinger

De formelle forhandlinger om EPA aftalerne begyndte i september 2002. Regionale forhandlinger om EPA-aftaler med seks regioner af AVS-landene startede i oktober 2003 med bl.a. følgende lande:

 

Vest Afrika CEDEAO og Mauretanien	Central Afrika CEMAC + STP	Syd-Øst Afrika ESA	Syd Akrikanske lande, ’SADC gruppen’	Vestindien	Stillehavet
Benin	Cameroun	Burundi	Angola	Antigua Barbuda	Cook Is.
Burkina Faso	Central Afrika	Komorene	Botwana	Bahamas	Mikronesien
Cap Verde	Chad	Djibouti	Lesotho	Barbados	Fiji
Gambia	Congo (Brazzaville)	Eristrea	Mosambik	Belize	Kiribati
Ghana	Congo (Dem. Rep. Kinshasa)	Etiopien	Namibia	Dominica	Marshall Øerne
Guinea	Equat. Guinea	Kenya	Swaziland	Dominikanske Republik	Nauru
Guinea Bissau	Gabon	Malawi	Tanzania	Grenada	Niue
Elfenbenskysten	Sao Tome Og Principe	Mauritius	Sydafrika	Guyana	Palau
Liberia		Madagaskar		Haiti	Papua N.G.
Mali		Rwanda		Jamaica	Samoa
Mauritania		Seychellerne		St Lucia	Solomon Øerne
Niger		Sudan		St Vincent	Tonga
Nigeria		Uganda		St. Ch. & Nevis	Tuvalu
Senegal		Zambia		Surinam	Vanuatu
Sierra Leone		Zimbabwe		Trinidad & Tobago
Togo

 

 

På trods af den givne frist, har forhandlingerne vist sig til at være vanskelige og der forventes ikke på nuværende tidspunkt, at kunne opnås fuld enighed om de samlede EPA-aftaler før den 1. januar 2008. Selvom Kommissionen stadig forhandler med AVS-landene, forventes visse forhandlinger først at kunne blive afsluttet i løbet af 2008. Det kan i den forbindelse nævnes, at EPA-aftalerne var et nøglepunkt på EU-Afrika topmødets dagsorden den 8-9. december 2007. De Afrikanske lande udtrykte bekymring for, at aftalerne vil have negative konsekvenser for deres bruttonationalprodukt, samt give europæiske virksomheder fri adgang til deres markeder og dermed påvirke landenes lokale industrielle udvikling. Der kunne dermed ikke opnås enighed om samlede EPA-aftaler, men der blev i stedet for underskrevet midlertidige ’goods only’ aftaler med et antal lande.

 

Konsekvenser

De midlertidige ’goods only’ aftaler vedrører udelukkende varehandel og omfatter ikke eksempelvis landenes servicesektorer og investeringsmarkeder. Midlertidige varehandelsaftaler er indtil videre indgået med: Botswana, Burundi, Comoerne, Elfenbenskysten, Fiji, Ghana, Kenya, Lesotho, Madagaskar, Malawi, Mauritius, Mozambique, Papua New Guinea, Rwanda, Seychellerne, Swaziland, Tanzania, Uganda og Zimbabwe. Eksport til EU fra disse lande vil blive omfattet af forslaget til markedsforordningen, fra den 1. januar 2008. Det indebærer, at disse AVS-lande vil have told- og kvotefri markedsadgang for alle varer med undtagelse af våben og med overgangsordninger for ris og sukker. Forordningen indeholder endvidere bestemmelser om administrativt samarbejde og en sikkerhedsklausul. I et bilag til forordningen er der foreløbige oprindelsesregler, der skal finde anvendelse indtil de afløses af mere permanente oprindelsesregler i de færdige aftaler med AVS-landene.

 

Adgang for varer fra EU til de AVS-lande, der har indgået en ’goods only’ aftale, er ikke omfattet af markedsforordningen.  Niveauet for toldafviklingen varierer i de indgående aftaler og vil i de fleste tilfælde skulle finde sted i etaper. Der er overgangsordninger på op til 15-25 år for visse varer og undtagelse for særligt følsomme varer. Den endelige toldafvikling varierer fra 80,5% til 97,5%. 

 

For de lande der hverken har indgået en midlertidig aftale eller en fuld EPA aftale, vil det indebære at de pågældende lande vil miste Cotonou aftalens præferencer. Det medfører, at det såkaldte ’generelle præference system’ kommer til at gælde når landene skal handle med EU. Dette er tilfaldet for en række af de mindst udviklede AVS-lande, som ikke skal åbne deres markeder og afvikle told i forhold til EU.

 

Der pågår dog stadig forhandlinger og det forventes, at flere AVS-lande vil underskrive aftaler i løbet af de følgende dage. Forholdene og konsekvenserne for de forskellige lande kan derfor først blive nøjagtig belyst, når der er mere klarhed over resultatet af de enkelte landes aftaler, samt når forordningen om markedsadgang i EU for visse AVS-lande træder i kraft den 1. januar 2008. På baggrund af et ønske fra Folketinget den 24. januar 2007 om at iværksætte analyser af konsekvenserne af indgåelsen af EPA-aftaler, har Fødevareøkonomisk Institut og Dansk Institut for Internationale Studier færdiggjort et studie, som er lagt ud på de to institutters hjemmeside.

 

Sagen blev senest drøftet på rådsmødet den 10-11. december, hvor Danmark var med til at afgive en erklæring, hvori Kommissionen blev opfordret til både at udvise fleksibilitet med henblik på at søge at indgå vareaftaler inden udgangen af 2007 med AVS-lande, som der endnu ikke var indgået aftaler med, og undgå at nogen AVS-lande bliver ringere stillet fra den 1. januar 2008.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Pytrik Oosterhof,

(3632)