Europaudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

29. januar 2008

Lissabon-strategiens næste cyklus (2008-2010)

 

På det næste møde i Det Europæiske Råd, som afholdes den 13-14. marts 2008, ventes EU-landenes stats- og regeringscheferne at drøfte og vedtage nye retningslinier for gennemførelsen af den næste cyklus i Lissabon-strategien. Mødet mellem stats- og regeringscheferne skal ses i lyset af strategiens første cyklus (2005-2008) og skal sætte nye foranstaltninger i gang, der skal være med til at opfylde strategiens målsætning om, at gøre EU til den mest ”konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi” inden 2010.

 

Europa-Kommissionen fremsatte den 11. december 2007 en rapport (KOM(2007)804 og KOM(2007)803), der gør status for Lissabon-strategiens udvikling og danner grundlag for den kommende cyklus. 

 

Lissabon-strategiens baggrund og formål

Lissabon-strategiens overordnede formål har fra starten været, at skabe flere jobs, styrke økonomiske reformer i medlemsstaterne og samtidig sikre den sociale samhørighed i EU. Lissabon-strategien blev oprindeligt vedtaget i 2000 under Portugisisk-formandskab. I 2004 blev EU-landene enig om, at der var behov for at ændre på strategiens fremgangsmåde. I 2005 blev Lissabon-strategien blev således relanceret med en ny tilgang.

 

Den fornyede strategi medførte at vækst og beskæftigelse blev defineret som primære fokusområder inden for den økonomiske, sociale og miljøpolitiske dagsorden. Samtidig blev strategien organiseret i to treårige cykluser der dækker perioderne 2005-2008 og 2008-2011. Endelig blev følgende fire integrerede retningslinier defineret som fokusområder:

 

1.      beskæftigelse og investering i mennesker,

2.      et mere dynamisk erhvervsmiljø,

3.      forskning, udvikling og innovation,

4.      energi og klima.

 

Med udgangspunkt i disse fire fokusområder, koncentrerede den første cyklus (2005-2008) sig om gennemførelsen af strukturreformer i de enkelte medlemsstater. Cyklusen blev afsluttet med en rapport som blev fremsat af Kommissionen den 11. december 2007[1]. Rapporten gør status for de fremskridt som blev gjort under den første cyklus, samt foretager en evaluering af de nationale reformprogrammer. Rapporten danner derudover grundlag for en revision af Lissabon-strategiens integrerede retningslinier for de næste tre år.

 

Kommissionen konkluderer i sin evaluering, at Lissabon-strategien i den pågældende periode har bidraget til at styrke vækstpotentialet i medlemsstaternes økonomier, men at reformtempoet har været forskelligt i de enkelte medlemsstater.

 

Kommissionens vurdering af Danmarks nationale reformprogram er positiv. Områder som fortsat bør fokuseres på er sammenkobling af energinet, forøgelse af arbejdsudbudet og forbedring af folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det vurderes endvidere, at der er gjort fremskridt i forhold til konkurrencelovgivning og emissionsreduktioner, der hidtil var med som fokusområde, men fremover ikke behøves medtaget. 

 

Samtidig konkluderer Kommissionen, at de fire integrerede retningslinier skal fastholdes og at de specifikke prioriteter i den nye cyklus bl.a. skal være med til at styrke vækstpotentialet for små og mellemstore virksomheder og forbedre lovgivning for at begrænse bureaukratiet. Større vægt vil desuden fremover blive lagt på uddannelse, forskning og udvikling. Kommissionen har i sit forslag defineret de konkrete indsatsområder i ti nøgleprioriteter for den ny cyklus (2008-2010)[2].

 

Målsætninger og integrerede retningslinier for den næste cyklus (2008-2010)

Det må forventes, at der inden for rammerne af den nye cyklus, vil blive lagt større vægt på den sociale dimension, flexicurity-politikker, uddannelse og energi- og klimaændringer. Kommissionen forslår, at videreføre de integrerede retningslinier for perioden 2008-2010 med fokus på ti hovedmålsætninger:

 

  1. Social- og arbejdspolitiske tiltag

Kommissionen ventes at foreslå en fornyet social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden i midten af 2008. Medlemsstaterne opfordres blandt andet til at inddrage flexicurity-strategier i deres nationale programmer.

 

  1. Indvandrepolitik

For bedre at kunne reagere på nuværende og fremtidige arbejdsmarkedsbehov, ventes Kommissionen at fremsætte forslag om en fælles indvandrepolitik i løbet af 2008, som ventes bl.a. at foreslå en såkaldt ’blå kort”-ordning, der skal tiltrække arbejdstagere med høje kvalifikationer.

 

  1. Små- og mellemstore virksomheder

På baggrund af det store økonomiske potentiale hos små- og mellemstore virksomheder (SMV), vil den nye cyklus fokusere på deres adgang til det indre marked og eksportmarkederne. Udarbejdelse og vedtagelse af en særlig ”akt for små virksomheder” skal være med til at støtte små- og mellemstore virksomhedernes potentiale for vækst. Parallelt ønskes en gennemgang af gældende retsakter set fra de små og mellemstore virksomhedernes side og eventuelt fritagelse for administrative krav i EU-lovgivningen.

 

  1. Forenkling af administrative byrder

Forenkling af administrative byrder igennem et program der sigter på at reducere de administrative byrder i 2012. De tiltag der var planlagt for 2007, ønskes afsluttet inden det Europæiske Rådsmøde i marts 2008.

 

  1. Det indre marked

Styrkelse af det indre marked igennem skabelsen af større konkurrence inden for tjenesteydelser, herunder postvæsenet, el/gas, jernbaner samt finansielle tjenesteydelser. Initiativet skal være med til at øge produktiviteten og på samme tid nedbringe forbrugerpriserne. Ved en fuld gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet vil der samtidig skabes bedre adgang for SMV’erne. Yderligere ønskes det fælles eurobetalingsområde gennemført samt en styrkelse af de eksisterende tilsynsordninger samt udvikling af krisestyringsværktøjer på tværs af grænserne.

 

  1. Viden                      

Fri bevægelighed for viden ønskes realiseret som femte frihed i forlængelse af EU’s indre markeds berømte fire friheder for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Realiseringen af en femte frihed for viden skal bl.a. være med til at styrke EU forskningssamarbejde samt tiltrække private investeringer. Ved navnlig at styrke videnssamfundets tre elementer, forskning, innovation og uddannelse, ønskes på sigt at skabe et europæiske forskningsrum. Desuden ønskes mobiliteten blandt forskerne forbedret på tværs af grænserne ved hjælp af et såkaldt ’europæisk pas’. Endelig ønsker Kommissionen yderligere fokus på igangsættelsen af projekter samt den fulde ikrafttrædelse af ’Det Europæiske Institution for Innovation og Teknologi’.

 

  1. Innovation

For at forbedre rammebetingelserne for innovation foreslår Kommissionen, at navnlig tre indsatsområder opprioriteres:

 

§        at fremme et EU-marked for venturekapital,

§        at forbedre SMV’ernes adgang til finansiering,

§        at skabe et fællesskabspattent og forbedring af systemet til afgørelse af patentsager.

 

  1. Energi- og klimapoliti

For at opfylde EU’s målsætninger for 2020 om reduktion af drivhusgasser og forøgelse af andelen af vedvarende energi, ønsker Kommissionen at etablere et indre energimarked for hele EU. Det indre energimarkedet suppleres med et emissionshandelsmarked (EU ETS) der skal sikre opfyldelsen af de målsætninger, som blev fastlagt med energi- og klimapakken fra den 23. januar 2008.

 

  1. Industripolitiske initiativer

I forbindelse med EU’s klima- og energipolitiske målsætninger for 2020 ønskes industripolitikken tilpasset således at den stimulerer en mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug. Lissabon-strategiens nye cyklus sammenkædes med EU’s mål på energi og miljøområdet ved at forsøge at etablere et indre marked for miljøteknologier, revidere energibeskatningsdirektivet samt statsstøtten i en mere miljøvenlig retning.

 

  1. Afslutning af Doha-forhandlinger

Fokus rettes mod at åbne nye muligheder for international samhandel og investeringer igennem bilaterale forhandlinger med handelspartnere set i lyset af Doha-forhandlingernes afsluttende fase.

 

Godkendelsen af de ti hovedmålsætninger vil være på dagsordenen for Det Europæiske Rådsmøde den 13-14. marts 2008. Europa-Parlamentet vil blive hørt i forbindelse med vedtagelsen af de integrerede retningslinier. Parlamentet ventes at komme med en udtalelse forud for det Europæiske Rådsmøde den 19-20. juni 2008.

 

Med venlig hilsen,

 

Pytrik Oosterhof 

(tlf. 3632)

 

 

 



[1] KOM(2007)804 og KOM(2007)803

[2] KOM(2007)804 og KOM(2007)803