Europaudvalget
EU-konsulenten
Til: Dato:	Europaudvalget, Retsudvalget 15. april 2008

 

Ny grønbog om ”fri bevægelighed for skyldnerdata”

 

Kommissionen har den 6. marts 2008 fremlagt en grønbog med titlen Effektiv fuldbyrdelse af domme i den Europæiske Union: adgangen til oplysninger om skyldneres aktiver[1]. Med grønbogen lægger Kommissionen op til drøftelse af, hvordan det kan gøres nemmere for kreditorer, som har penge til gode hos personer bosat i andre EU-lande at få kendskab til disse personers økonomiske forhold med henblik på at inddrive pengene. Fristen for bemærkninger til grønbogen er den 30. september 2008.

 

Baggrund

Grønbogens tema falder i naturlig forlængelse af det indre markeds succes, der gennem fjernelsen af restriktionerne for varebevægelserne har skabt en vækst i den grænseoverskridende handel med varer og tjenesteydelser. Turen er derfor nu kommet til at sikre, at de regninger, som den øgede handel kaster af sig, også betales af den endelige modtager/forbruger, hvor end han eller hun måtte befinde sig.

 

Det er ikke første gang, EU drøfter spørgsmålet om inddragelse af pengemidler. I oktober 2006 udsendte Kommissionen en grønbog om udlæg i bankindeståender[2]. Denne grønbog havde dog et væsentligt snævrere sigte, idet den kun fokuserede på en specifik foranstaltning til forbedring af fuldbyrdelsen af pengekrav.

 

Med den nye grønbog lægger Kommissionen mere generelt op til indførelse af fri bevægelighed for skyldnerdata. Denne note gennemgår grønbogen og de af Kommissionen rejste spørgsmål.

 

Situationen i dag

Når en kreditor skal inddrive krav hos personer, som er bosat i andre EU-lande, vil det første træk være at finde oplysninger om skyldnerens adresse og økonomiske forhold. Men allerede her støder kreditoren på vanskeligheder, da der er betydelige forskelle mellem EU-landenes lovgivninger, hvad angår adgangsbetingelser til registre om skyldnerdata, procedurer og betingelser for indhentning af oplysninger, samt på ordningernes generelle effektivitet. I nogle lande kan skyldneren pålægges at give oplysninger om alle sine aktiver, mens andre EU-lande har registre med online adgang. Nogle EU-lande råder end ikke over et centralt folkeregister.

 

Forskellene i de nationale retssystemer hæmmer således inddrivelsen af gæld på tværs af grænserne. Dertil kommer, at kreditorerne har utilstrækkeligt kendskab til andre EU-landes ordninger.

 

Kommissionen efterlyser således en generel drøftelse af behovet for EU-lovgivning på området, idet der stilles følgende spørgsmål:

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 1: Er der behov for EU-foranstaltninger til forbedring af adgangen til oplysninger om skyldneres aktiver?

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 2: Bør der udtrykkeligt tages hensyn til berøringspunkterne mellem fuldbyrdelse af domme og beskyttelse af skyldnere eller til ikke-offentlige organisationers rolle i forbindelse med fuldbyrdelse af domme? Hvilke elementer er i bekræftende fald vigtige?

 

Kommissionens forslag

For at komme kreditorerne til hjælp foreslår Kommissionen, at man overvejer følgende fire tiltag, der kan forbedre adgangen til oplysninger om skyldneres aktiver:

 

1.       Udarbejdelse af en hÃ¥ndbog om national lovgivning og praksis vedrørende fuldbyrdelse

2.       Forøgelse af de oplysninger, der er til rÃ¥dighed i registre og forbedring af adgangen hertil

3.       Informationsudveksling mellem fuldbyrdelsesmyndighederne

4.       Foranstaltninger vedrørende skyldnererklæringen.

 

 

1. HÃ¥ndbog over national lovgivning og praksis om fuldbyrdelse

 

Kommissionen foreslår en håndbog, som samler alle oplysninger om fuldbyrdelsesordningerne i de 27 EU-lande, herunder oplysninger om hvor, kreditorerne kan skaffe yderligere oplysninger. Kommissionen stiller i den forbindelse følgende spørgsmål:

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 3: Hvorledes kunne en EU-hÃ¥ndbog om fuldbyrdelsesordninger være nyttig?

 

2. Forøgelse af oplysninger i registre og forbedring af adgangen til disse oplysninger

 

Kommissionen gennemgår de forskellige typer af eksisterende registre, som indeholder informationer om skyldnere. Der er tale om:

 

-          Handelsregistre: reglerne herom er delvis EU-harmoniseret, men EU-reglerne gælder fx ikke for enkeltpersoner og forretningsmæssige partnere. I visse lande er registrene desuden lokale og ikke – som fx i Danmark – centrale. Ligeledes giver ikke alle registre - sÃ¥som det danske centrale virksomhedsregister (CVR) - online adgang. Registerreglerne er sÃ¥ledes meget forskellige, og informationerne i registrene er ikke altid lige pÃ¥lidelige.

 

-          Folkeregistre: OgsÃ¥ her er der forskelle EU-landene imellem, mht. opbygning, adgang, om registrene er lokale eller centrale, m.v. Dette gælder navnlig oplysninger om forbrugere/privatpersoner.

 

-          Sociale sikringsordningers og skattevæseners registre: Der er betydelige forskelle pÃ¥ reglerne i de enkelte EU-lande, og visse lande opererer med skyldnererklæringer i stedet for online-adgang. Der er ligeledes store forskelle pÃ¥, hvilke offentlige myndigheder, der kan fÃ¥ adgang til oplysningerne.

 

På den baggrund lægger Kommissionen op til drøftelse af følgende spørgsmål:

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 4: Bør oplysningerne i handelsregistrene forøges, og bør adgangen hertil forbedres?

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 5: Bør adgangen til de bestÃ¥ende folkeregistre forbedres?

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 6: Bør fuldbyrdelsesmyndighederne have øget adgang til socialsikringsordningernes og skattevæsenets registre?

 

3. Informationsudveksling mellem fuldbyrdelsesmyndighederne

 

Kommissionen anfører, at der p.t. ikke findes nogen EU- eller internationale regler om udveksling af oplysninger mellem nationale fuldbyrdelsesorganer. Som undtagelse hertil nævnes dog de nordiske landes planer om en konvention om udveksling af oplysninger i inddrivelsessager, som vil være det første instrument, der vil give mulighed for direkte samarbejde mellem fuldbyrdelsesorganerne. Manglen på generelle EU-regler om samarbejde mellem fuldbyrdelsesmyndigheder står i skarp kontrast til, hvad der gælder på skatteområdet, hvor der er et nært samarbejde mellem skattemyndighederne i de forskellige EU-lande.

 

Kommissionen foreslår derfor – inspireret af den ordning, der gælder på skatteområdet - at man indfører en direkte udveksling af oplysninger mellem fuldbyrdelsesorganer. Kommissionens foreslår også, at man benytter det eksisterende informationssystem for det indre marked (IMI), som er et elektronisk værktøj til udveksling af informationer mellem EU-landenes myndigheder.   

 

På den baggrund stilles følgende spørgsmål:

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 6: Bør informationsudvekslingen mellem fuldbyrdelsesmyndighederne forbedres? 

 

4. Foranstaltninger vedrørende skyldnererklæringen

                                                            

I grønbogen sammenligner Kommissionen EU-landenes nationale regler om skyldnererklæringer, og der peges på, at selv om sådanne ordninger findes i de fleste EU-lande, er betingelserne og retsvirkningerne meget forskellige, ligesom erklæringerne har varierende gennemslagskraft. Danmark nævnes i denne henseende blandt de lande, hvor det er muligt at pålægge en skyldner at redegøre for alle sine aktiver over for fogedretten og at idømme fængselsstraf, hvis skyldneren nægter at give oplysningerne.

 

Kommissionen foreslår på denne baggrund, at man overvejer følgende to modeller:

 

-          en EU-retsakt, der pÃ¥lægger EU-landene at indføre en procedure for opnÃ¥else af en skyldnererklæring, men overlader det nærmere til landene at fastsætte betingelserne for, hvornÃ¥r sÃ¥dan en erklæring kan kræves; denne løsning har dog, ifølge Kommissionen, bl.a. den ulempe, at de nationale forskelle, herunder om sanktioner for overtrædelser, vil bestÃ¥

 

-          en standardiseret ”EU-erklæring om aktiver”, som pÃ¥lægger skyldneren i en formular at oplyse om alle sine aktiver pÃ¥ EU’s omrÃ¥de, hvor den frie bevægelighed for retsafgørelse er sikret. En sÃ¥dan model ville kunne indebære minimums- eller fælles standarder om betingelser og sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse. I den forbindelse bør det ifølge Kommissionen overvejes at fastsætte bestemmelser om bøder og mulighed for arrestation af skyldneren. Kommissionen lægger endvidere op til – af hensyn til skyldneren - at forbyde offentliggørelse af erklæringen i offentlige registre.

 

Kommissionen ønsker i den forbindelse drøftelse af følgende spørgsmål:

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 7: Bør der indføres en EU-erklæring om aktiver?

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 8: PÃ¥ hvilke betingelser bør det i bekræftende fald være muligt at opnÃ¥ en sÃ¥dan erklæring. Bør der fastsættes sanktioner for ukorrekte angivelser i erklæringen?

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 9: Hvilken grad af harmonisering er passende for en EU-erklæring om aktiver?

 

Endelig efterlyser Kommissionen andre bud på foranstaltninger for at forbedre adgangen til oplysninger om skyldneres aktiver:

 

Þ      SpørgsmÃ¥l 10: Hvilke andre foranstaltninger pÃ¥ EU-plan kunne forbedre adgangen til oplysninger om skyldneres aktiver?

 

./.   Grønbogen er vedlagt.

 

 

Med venlig hilsen

 

Thomas Fich

(Tlf. 3611)