Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 33
Offentligt
Europaudvalget
EU-konsulenten
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
17. april 2008
Kommissionens politikstrategi for 2009
2009 kommer til at blive et vigtigt år for EU med en eventuel ikrafttrædelse af
Lissabon traktaten, et nyt Europa-Parlament og en ny Kommission. Der bliver
dermed tale om en ny institutionel ramme, der bringer helt nye spilleregler på
banen. Parallelt med disse udviklinger fortsætter den normale politiske
dagsorden. Således har Kommissionen traditionen tro fremsat sin årlige
politikstrategi for det kommende år, der skal følge de målsætninger til dørs,
som Kommissionen oprindeligt definerede i starten af sin fem årlige
mandatperiode.
Kommissionens politikstrategi for 2009 blev fremsat den 13. februar 2008
1
. I
dokumentet gør Kommissionen rede for den strategiske ramme, herunder de
politiske prioriterer for 2009 samt de initiativer, som den agter at sætte på
dagsordenen i det efterfølgende år. Derudover redegør Kommissionen for,
hvordan de politiske initiativer skal finansieres samt hvilke menneskelige
ressourcer, der skal sættes ind.
I overensstemmelse med de væsentlige aktuelle udviklinger udpeger
Kommissionen fem prioriterede områder, der skal stå øverst på dagsordenen
for det kommende års arbejde. Disse prioriterede områder skal sikre
økonomisk reform, flere jobs, bekæmpelse af klimaforandring og sikring af
energiforsyning, migration samt sikkerhed for befolkningen
2
.
1
KOM(2008)72
Se bilag om de vigtigste foranstaltninger i politikstrategien for 2009
2
1/8