Europaudvalget
EU-konsulenten
Til: Dato:	Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. juni 2008

 

Europa-Parlamentets Retsudvalg fremlægger udkast til betænkning om Parlamentets deltagelse i retssager

Europa-Parlamentets Retsudvalg har i februar 2008 fremlagt et udkast til betænkning, som kommer med forslag til, hvordan Europa-Parlamentet bedre kan varetage sine interesser i retssager[1]. Ifølge udvalget bør Parlamentets position dels styrkes ved at Europa-Parlamentet får mulighed for at føre sager ved de nationale domstole for at forsvare institutionens prærogativer, dels ved at forbedre Parlamentets muligheder for at deltage i sager ved EF-Domstolen.

 

 

Europa-Parlamentets deltagelse i nationale retssager

 

Ifølge betænkningsudkastet viser en undersøgelse, som Europa-Parlamentet selv har foretaget, at de nationale parlamenter i de fleste EU-lande kan gå til domstolene for at forsvare deres og deres medlemmers interesser. Ifølge udvalget bør Europa-Parlamentet gives tilsvarende muligheder for at deltage i sager ved de nationale domstole. Udvalget henviser til, at der allerede er etableret et samarbejde mellem Europa-Parlamentet og en række landes retsmyndigheder. Udvalget ønsker at udbrede dette samarbejde til alle EU-landes retsinstanser.

 

Som et eksempel på en national retssag, hvor Europa-Parlamentet kunne spille en rolle nævnes i udkastet sager om forskelsbehandling mellem medlemmer af nationale parlamenter og medlemmer af Europa-Parlamentet.

 

I Danmark er der ikke nogen praksis for, at Folketinget som institution deltager i retssager ved de danske domstole, som vedrører Folketingets prærogativer eller enkelte medlemmers interesser. Der findes heller ingen særlige bestemmelser om Folketingets deltagelse i sådanne sager.

 

 

Europa-Parlamentets styrkede deltagelse i sager ved EF-Domstolen

 

Europa-Parlamentet foreslår også en styrkelse af institutionens beføjelser i sager ved EF-Domstolen.

 

Udkastet til betænkning gennemgår Europa-Parlamentet nuværende beføjelser i sager ved EF-Domstolen:

 

-          Ifølge EF-traktaten kan Europa-Parlamentet anlægge annulationssøgsmÃ¥l[2] ved Domstolen til prøvelse af lovligheden af enhver EU-retsakt. Europa-Parlamentet opnÃ¥ede først denne søgsmÃ¥lsadgang ved Nicetraktaten, hvor institutionen dermed blev sidestillet med Kommissionen og RÃ¥det. I modsætning til tidligere behøver Europa-Parlamentet nu ikke længere at godtgøre, at det har en særlig interesse i en sag, dvs. at sagen vedrører Europa-Parlamentets prærogativer.

 

-          Europa-Parlamentet kan ogsÃ¥ – pÃ¥ lige fod med Kommissionen og RÃ¥det - anlægge sÃ¥kaldte passivitetssøgsmÃ¥l[3], hvis institutionen finder, at en anden EU-institution har undladt at træffe en afgørelse. Den slags sager er dog meget sjældne.

 

-          Europa-Parlamentet kan ogsÃ¥ benytte sig af muligheden for at afgive indlæg for EF-Domstolen i præjudicielle sager[4], men kun nÃ¥r sagen vedrører fortolkningen af en retsakt, der er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, dvs. hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver sammen med RÃ¥det[5].

 

-          Endelig indeholder EF-traktaten en særlig procedure ved EF-Domstolen, som benyttes meget sjældent, nemlig muligheden for at EU-institutionerne, herunder Parlamentet, kan anmode Domstolen om at afgive udtalelser[6]. om internationale aftalers overensstemmelse med EU's’ traktater

 

Europa-Parlamentet har derimod ikke mulighed for at anlægge traktatbrudssager[7] mod EU’s medlemsstater.

 

 

Retsudvalget foreslår på den baggrund, at Europa-Parlamentets deltagelse i EU-retssagerne bl.a. styrkes ved, at:

 

-          Kommissionen opfordres til at tage hensyn til Europa-Parlamentets eventuelle anmodninger om at indlede traktatbrudssager mod medlemsstater, der overtræder Parlamentets prærogativer. I den forbindelse anmodes Kommissionen om at sørge for, at Parlamentet altid modtager en skriftlig begrundelse, nÃ¥r en opfordring til at anlægge sag mod et land ikke efterkommes. Der er derimod ikke tale om at Europa-Parlamentet udstyres med en særskilt søgsmÃ¥lsret, endsige med en ret til at sende Ã¥bningsskrivelser til medlemsstaterne. Denne søgsmÃ¥lsadgang tilkommer ifølge traktaten[8] alene Kommissionen og medlemsstaterne.

 

-          statutten for EF-Domstolen ændres, sÃ¥ledes at Europa-Parlamentet kan deltage i alle præjudicielle sager, hvor institutionens prærogativer enten direkte eller indirekte er pÃ¥ spil. I dag gælder det - jf. ovenfor - kun, nÃ¥r sagen vedrører en retsakt vedtaget efter fælles beslutningsprocedure.

 

-          det undersøges, om den model i traktaten, der indebærer, at Europa-Parlamentet kan anmode EF-Domstolen om en udtalelse om en international aftales forenelighed med EF-traktaten kan anvendes pÃ¥ udtalelser om national rets overholdelse af traktaten. Det bemærkes, at EF-Domstolen ikke kan træffe afgørelse om nationale reglers forenelighed med EU-retten, men alene om fortolkningen af EU-retten i en konkret sag.

 

-          Europa-Parlamentets forretningsorden ændres, sÃ¥ formanden for Parlamentets Retsudvalg udpeges som repræsentant for Europa-Parlamentet i alle retssager, hvor Parlamentets prærogativer er omtvistet. I dag tilkommer denne opgave Parlamentets formand.

 

Udkastet til betænkning er på dagsordenen for Europa-Parlamentets Plenarmøde den 8. juli 2008.

 

 

Med venlig hilsen

 

Thomas Fich

(Tlf. 3611)