Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 5
Offentligt
408531_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
30. november 2007
Europa-Parlamentets betænkning om fælles principper for flexicurity
(KOM(2007)0359)
Ordfører: Ole Christensen
Ole Christensens betænkning fik meget stor støtte fra Europa-Parlamentet og
under afstemningen den 29. november 2007 blev betænkningen vedtaget
med 496 for 92 imod, og 49 der undlod at stemme.
Parlamentets beslutning vedlægges.
Under den forudgående debat var der også en positiv holdning fra de fleste
ordførere og talere, selv om der kunne spores en geografisk indflydelse på,
om taleren lagde mere vægt på flexibilitet eller sikkerhed.
Ole Christensen lagde stor vægt på, at landene må finde den rigtige balance.
Det er op til regeringerne og arbejdsmarkedets partner at finde den form, der
passer til forholdene i de enkelte lande, men Ole Christensen advarede imod
tendensen i nogle lande til at lægge for stor vægt på skattelettelser. Der kræ-
ves en sund økonomi for at kunne give den sikkerhed til arbejdstagerne, som
en rigtig anvendelse af flexicurity kræver, sagde han.
Folk skal have mod på at tage nye jobs og acceptere risikoen ved at miste det
igen. Dette kræver et solidt socialt sikkerhedssystem, sagde Ole Christensen.
Han pegede her på de nordiske lande som en rollemodel.
Også Rådet og Kommissionen udtalte sig positivt. Det er nu op til Rådet at
færdiggøre behandlingen af Kommissionens forslag ”Mod fælles principper for
flexicurity: Flere og bedre jobs ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed” (KOM
(2007)0359).
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er Parlamentets håb, at dets vedtagelse vil påvirke Rådets behandling,
således at Kommissionens forslag ændres i overensstemmelse hermed.
Det forlyder, at Kommissionsformanden selv lægger stor vægt på, at forslaget
ikke ændres.
Behandlingen i COREPER har - efter det oplyste- endnu ikke medført æn-
dringer i Kommissionens forslag.
Med venlig hilsen
Peter Juul Larsen og Jørgen Madsen
2/2