Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 61
Offentligt
Europaudvalget
EU-konsulenten
18. september 2008
Kriterier for subsidiaritetsprøvelse af forslag om ligebehandling uanset
religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering
Europaudvalget besluttede på sit møde fredag den 12. september 2008 at senærmere på, hvorvidt Kommissionens forslag om ”ligebehandling af alleuanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering” overholder1subsidiaritetsprincippet .Udvalget bad i den forbindelse EU-konsulenten om at udarbejde et notat om,hvilkekriterierder er relevante at lægge til grund for en sådan prøvelse afforslaget.Europaudvalgets prøvelse sker på baggrund af en anmodning fra COSAC,som er det europæiske samarbejdsorgan for de nationale parlamenters2europaudvalg .Subsidiaritetsprincippet (nærhedsprincippet)
Formålet med subsidiaritetsprincippet er at sikre, at beslutningerne i EU3træffes så nært på borgerne som muligt .Det er dog vigtigt at slå fast, at subsidiaritetsprincippet ikke er etmagtdelingsprincip, som afgrænser EU’s og medlemsstaternes respektivebeføjelser. Princippet tjener som rettesnor for EU’s anvendelse af debeføjelser, som medlemsstaterne har tillagt Unionen gennem traktaterne4(TEU og TEF) .12KOM(2008)426 af 9. juli 2008Se EU-note – E 59 af 3. september 2008.3Se præamblen til TEU samt TEU artikel 1 og 2.4I protokol 30 til Amsterdamtraktaten fastslås det således, at subsidiaritetsprincippet ikkeanfægter de beføjelser, som EU er tillagt i traktaterne, men derimod skal tjene som en rettesnorfor, hvorledes disse beføjelser udøves på EU-plan.
1/6
Subsidiaritetsprincippet finder dog kun anvendelse på områder, hvor EU ogmedlemsstaterne deler kompetencen, og således ikke hvor EU harenekompetence, idet medlemsstaterne her ikke længere har beføjelser til at5handle, uanset om EU har udstedt regler eller ej .Det nærmere indhold af subsidiaritetsprincippet er fastlagt i TEF artikel 5, stk.62, samt i Protokol nr. 30 til Amsterdamtraktaten , som udstikker en rækkekriterier eller retningslinjer for subsidiaritetsprincippets anvendelse i praksis.Ifølge TEF artikel 5 betyder subsidiaritetsprincippet, ”atEU kun skal handle idet omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kanopfyldes af medlemsstaterne, og derfor på grund af handlingens omfang eller7virkninger bedre kan gennemføres på EU-plan”.For at vurdere hvorvidt en handling fra EU’s side er berettiget i forhold tilsubsidiaritetsprincippet, skal EU-institutionerne ifølge protokol nr. 30undersøge om følgende betingelser er opfyldt:1) Det pågældende spørgsmål skal have tværnationale aspekter, somikke på tilfredsstillende vis kan reguleres ved en handling framedlemsstaternes side.2) Handling fra medlemsstaternes side eller manglende handling fra8EU’s side vil være i konflikt med traktatens krav .3) Handling fra medlemsstaternes side eller manglende handling fraEU’s side vil alvorligt skade medlemsstaternes interesser.4) Handling på EU-plan vil have klare fordele på grund af omfanget ellervirkningerne heraf i sammenligning med en handling framedlemsstaternes side.Anvendelsen af subsidiaritetsprincippet indebærer således i praksisudøvelsen af et ganskevanskeligt politisk og økonomisk skøn,som i dag9varetages af Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet .
5
Det fremgår ikke eksplicit af traktaterne på, hvilke områder EU har enekompetence. Det må dogantages, at gælde for i hvert fald handelspolitikken og den fælles fiskeripolitik, idet EF-Domstolentidligere har fastslået, at disse områder hører under EU’s enekompetence.
6
Protokol 30 er en traktatfæstelse af den interinstitutionelle aftale om gennemførelsen afsubsidiaritetsprincippet, som blev indgået mellem EU’s institutioner i 1993 i kølvandet på dedanske vælgeres nej til Maastrichttraktaten ved en folkeafstemning den 2. juni 19927Se TEF artikel 5, stk. 2.8
Det gælder eksempelvis behovet for at rette op på konkurrenceforvridning, at undgåhandelsrestriktioner eller styrke den økonomiske eller social samhørighed.9Ikke blot Kommissionen, men også Rådet og Europa-Parlamentet skal sørge for atsubsidiaritetsprincippet overholdes. For Rådet og Parlamentet er det f.eks. relevant, når devedtager ændringsforslag til Kommissionens forslag. Med Lissabontraktaten tildeles også EU-landenes nationale parlamenter et ansvar for overvågningen af subsidiaritetsprincippet.
2/6
For at gøre et sådant skøn muligt skal Kommissionen ifølge Protokol nr. 30foretage omfattende konsultationer, før den foreslår lovgivning, samtbegrunde forslagenes overholdelse af subsidiaritetsprincippet.Om fornødent skal Kommissionens begrundelse indeholde detaljeredeoplysninger om dette spørgsmål samt underbygges af såvel kvalitative somkvantitative indikatorer.Kommissionen skal desuden tage hensyn til behovet for, at enhver byrde affinansiel eller administrativ art, der pålægges EU, nationale regeringer, lokalemyndigheder, erhvervsdrivende og borgere begrænses mest muligt og står iet rimeligt forhold til det mål, som skal nås.Bl.a. derfor udarbejder Kommissionen i dag systematisk konsekvensanalyser,som gør nøje rede for forslagets økonomiske, sociale, miljømæssige oglovgivningsmæssige konsekvenser og dermed sikrer, at EU træfferbeslutninger på et velinformeret grundlag i alle faser af lovgivningsforløbet.EU’s beføjelser?Før man kan påbegynde den egentlige prøvelse af, hvorvidt et forslagoverholder subsidiaritetsprincippet, skal man dog først undersøge, om10forslaget opfylder to centrale betingelser :1) Ligger det inden for de beføjelser, som EU er tildelt afmedlemsstaterne gennem TEF og TEU?2) Ligger det uden for EU’s enekompetenceområde, hvormedlemsstaterne ikke længere har beføjelser til at handle?Hvis der kan svares bekræftende på begge spørgsmål, kan man gå i gangmed sin subsidiaritetsprøvelse.
Overholder forslaget om ikke-diskrimination subsidiaritetsprincippet?
SubsidiaritetsprøvelsenDe overordnede mål med forslaget til direktiv omligebehandling uanset11religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orienteringer :1011Disse to krav findes i TEF artikel 5, stk. 1 og 2.Kommissionen angiver TEF artikel 13, stk. 1 som retsgrundlag for forslaget om ikke-
diskrimination, hvilket betyder, at det ligger inden for et område, hvor EU og medlemsstaternedeler kompetencen.
3/6
---
At øge beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af religion ellertro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle medlemsstaterne.At skabe retssikkerhed for de økonomiske aktører og potentielle ofrerfor disse typer af diskrimination på tværs af landegrænserne.At forbedre den sociale integration og fremme alle gruppers fuldedeltagelse i samfundslivet og økonomien.
Det centrale spørgsmål i relation til en subsidiaritetsprøvelse afdirektivforslaget må derfor lyde, om man i tilstrækkelig grad kunne realisereovenstående mål gennemnational lovgivning?Eller om der på grund af forslagets omfang eller virkninger er behov forfællesEU-reglerfor at nå målene?For bedre at kunne besvare disse spørgsmål er det nødvendigt at vurdereforslaget i forhold til Protokol nr. 30’s fire betingelser forsubsidiaritetsmedholdelighed.Følgende spørgsmål kunne i den forbindelse stilles:-Har spørgsmålet om beskyttelse mod forskelsbehandling på depågældende områder tværnationale aspekter, som ikke påtilfredsstillende vis kan reguleres ved handling fra medlemsstaternesside?Vil handling fra medlemsstaternes side eller manglende handling fraEU’s side vedrørende denne beskyttelse være i konflikt medtraktatens krav om eksempelvis at undgå handelsrestriktioner ogkonkurrenceforvridning eller styrke den økonomiske eller socialsamhørighed?Vil handling fra medlemsstaternes side eller manglende handling fraEU’s side vedrørende beskyttelsen mod forskelsbehandling alvorligtskade medlemsstaternes interesser?Vil beskyttelsen mod forskelsbehandling på EU-plan have klarefordele på grund af omfanget eller virkningerne heraf i sammenligningmed en handling fra medlemsstaternes side?
-
-
-
BegrundelsespligtHertil kommer, at det vil være relevant at vurdere, hvorvidt Kommissionen idirektivforslaget har overholdt sinpligt til at begrundedets overensstemmelsemed subsidiaritetsprincippet.
4/6
Kommissionen angiver selv i sit forslag to hovedbegrundelser for, at EU-lovgivning er nødvendig og, at forslagets mål ikke i tilstrækkelig grad kanopfyldes af medlemsstaterne alene, nemlig:-At kun på denne måde kan der etableres et minimumsniveau forbeskyttelse mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro,handicap, alder eller seksuel orientering i alle medlemsstater,At det giver retssikkerhed for borgerne og de økonomiske aktører, nårde bevæger sig på tværs af landegrænserne, idet der er meget storeforskelle på beskyttelsen mod diskrimination i de enkeltemedlemsstaters lovgivning.
-
Til grund for Kommissionens beslutning om at fremsætte forslaget liggerdesuden en omfattendekonsekvensanalyseaf forslagets økonomiske,12sociale, miljømæssige og retlige konsekvenser .I denne konsekvensanalyse begrundes behovet for EU-regulering desuden i,at forskelle i beskyttelsesniveau i de enkelte medlemsstater risikerer at læggehindringer i vejen for arbejdskraftens fri bevægelighed, men også for den fribevægelighed for varer og tjenesteydelser.Der skal dog ikke i denne note gives nogen mere omfattende redegørelse forindholdet af Kommissionens konsekvensanalyse, idet det vil føre for vidt pådette sted.HøringerEndelig har Kommissionen som påkrævet i Protokol nr. 30 hørt en lang rækkeNGO’ere, virksomheder og interesseorganisationer forud for fremsættelsen af13forslaget , ligesom man gennem Eurobarometerundersøgelser har spurgt etrepræsentativt antal borgere om deres syn på disse emner.
Klage over manglende overholdelse af subsidiaritetsprincippet
Traktaternes krav om overholdelse af subsidiaritetsprincippet er retligtbindende for EU’s institutioner.Hvis en EU-retsakt derfor ikke overholder subsidiaritetsprincippet, vil detindebære, at den kan blive annulleret af EF-domstolen.1213
Sek(2008)2180Høringerne fandt sted i perioden juni 2007 til februar 2008. Resultaterne af høringerne kanman læse mere om i Kommissionens konsekvensanalyse – Sek(2008)2180
5/6
En sådan sag kan indbringes for EF-domstolen af enhver medlemsstat eller afRådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen jf. EF-traktatens artikel 230.Med Lissabontraktaten får desuden EU-landenes nationale parlamentermulighed for via deres regeringer at indbringe EU-retsakter for EF-domstolen,hvis de vurderes at være i strid med subsidiaritetsprincippet.
Med venlig hilsen,Morten Knudsen (Tlf. 3695)
6/6
