(FOU alm.del-Spørgsmål 142)

 

     

Spørgsmål nr. 142:

Hvilke beregninger ligger ministeren inde med til illustration af, hvad det vil koste Danmark at tilslutte sig EU’s forsvarsdimension i forbindelse med, at det danske forsvarsforbehold eventuelt blev afskaffet? Skulle ministeren ikke have sådanne beregninger, bedes de udarbejdet detaljeret, idet det antages, at der ved EU’s forsvarssamarbejde findes en række udgifter, ligesom det gælder for samarbejdet i eksempelvis NATO.

Svar:

I tilfælde af en ophævelse af det danske forsvarsforbehold vil dette medføre en række udgifter. I relation til EU’s militære operationer vil det dreje sig om afholdelse af nationale udgifter forbundet med eventuelle danske bidrag til en operation samt bidrag til fællesfinansieringsdelen. Derudover vil der være udgifter forbundet med deltagelse i EU’s Forsvarsagentur og et øget bidrag til EU’s Satellitcenter. Endelig vil der være behov for øget bemanding i relevante ministerier og respektive underliggende myndigheder samt ved danske repræsentationer i udlandet. Det skal imidlertid understreges, at det er forbundet med en vis usikkerhed at anslå de præcise og detaljerede ekstraudgifter, som en eventuel ophævelse af det danske forsvarsforbehold i givet fald ville medføre.

 

Det skal endvidere bemærkes, at Danmark allerede i dag via fællesskabsbudgettet bidrager til EU-institutionernes administrationsudgifter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.   

 

Udgifterne forbundet med EU’s militære operationer finansieres primært af de bidragydende lande, idet hvert land afholder langt de fleste udgifter forbundet med egne styrkebidrag. Det er i øvrigt generelt det samme princip, der gælder for NATO-operationer. I tilfælde af, at man fra dansk side valgte at stille et bidrag til en EU-operation, ville man således skulle afholde de nationale udgifter forbundet hermed.

 

En del af udgifterne forbundet med EU’s militære operationer kan dog typisk ikke tilskrives et enkelt land, hvorfor der, som det også gør sig gældende i NATO, er en fællesfinansieringsdel. I EU bidrager pt. 26 medlemslande til fællesfinansieringsdelen ved EU’s militære operationer i henhold til en fordelingsnøgle baseret på bruttonationalindkomsten. I tilfælde af, at det danske forsvarsforbehold blev ophævet, ville Danmark skulle bidrage til finansieringen af operationer. I 2007 omfattede fællesfinansieringsdelen et budget på ca. 30,2 mio. euro, hvilket ud fra en anslået dansk andel på ca. 2 % ville have medført en udgift på ca. 4,5 mio. kr. Det kan oplyses, at udgiftsniveauet for fællesfinansieringsdelen ved EU’s militære operationer naturligvis til enhver tid vil afhænge af antallet, størrelsen og kompleksiteten af EU’s militære operationer. Som eksempel kan det nævnes, at fællesudgifterne forbundet med den nuværende militære operation i Tchad i første omgang er anslået til 99,2 mio. euro, jf. Rådets fælles aktion 2007/677/FUSP af 15. oktober 2007.

 

I relation til dansk deltagelse i EU’s Forsvarsagentur vil Danmark skulle bidrage til Forsvarsagenturets budget, der finansieres af medlemslandene i henhold til en fordelingsøgle baseret på bruttonationalindkomsten. Det samlede budget for Forsvarsagenturet var i 2007 på ca. 22 mio. euro. En anslået dansk andel heraf på ca. 2 % svarer til ca. 0,44 mio. euro (ca. 3,3 mio. kr.). Det kan oplyses, at Forsvarsagenturet fortsat befinder sig i en opbyggende og udviklende fase, hvorfor det ikke er muligt at fremskrive udgiftsniveauet for agenturets budget. Udover bidrag til Forsvarsagenturets samlede budget, vil eventuel dansk deltagelse i konkrete projekter medføre udgifter. Det er ikke muligt at anslå omfanget heraf, da det vil afhænge af de konkrete projekter, som Danmark måtte vælge at deltage i. 

 

For så vidt angår EU’s Satellitcenter deltager Danmark i dag i centrets civile aktiviteter, og Danmark har erklæret sig villig til at bidrage til at dække de af centrets udgifter, som ikke er forsvarsrelaterede. Danmark tilbød i 2007 at bidrage med 190.000 euro (ca. 1,4 mio. kr.). I tilfælde af en ophævelse af forsvarsforbeholdet – og dermed også deltagelse i de forsvarsrelaterede aktiviteter i EU’s Satellitcenter – vurderes dette at ville medføre en forøgelse af det nuværende bidrag med ca. 21.000 euro (ca. 0,2 mio. kr.) til et samlet bidrag på ca. 1,6 mio. kr.  

 

Endelig vil en ophævelse af forsvarsforbeholdet betyde, at der ville skulle afsættes flere ressourcer til bemanding i såvel Danmark som i Bruxelles til sagsbehandling og varetagelse af danske interesser i relation til arbejdet inden for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik. Danmark ville derudover f.eks. skulle besætte tre nationale kvotestillinger i EU’s militære stab, som i dag ikke er besat som følge af forsvarsforbeholdet. Endelig vil det muligvis være i dansk interesse at besætte andre stillinger i EU’s militære stab samt stillinger i Forsvarsagenturet. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastlægge præcist, hvor mange stillinger, der kunne blive tale om og derfor ej heller muligt at anslå udgifterne forbundet hermed.