STATSMINISTERIET

                                                                                                        Dato:  9. januar 2008

 

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på udvalgsspørgsmål 12 stillet af
Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

Spørgsmål:

 

Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at regeringen ikke har villet diskutere spørgsmålet, om hvorvidt den danske befolkning af politiske grunde skulle inddrages i beslutningen om Danmarks ratifikation af EU-traktaten, uanset at man afventede Justitsministeriets § 20 redegørelse, når statsministeren i et interview bragt i Politiken den 12.december 2007 udtaler: ”Det var jo klart i juni måned, nogenlunde hvordan den nye traktat så ud”. Spørgsmålet skal ses i lyset af, at statsministeren tidligere har afvist at diskutere spørgsmålet om folkeafstemning med den begrundelse, at traktaten ikke var færdigforhandlet, og at man afventede Justitsministeriets § 20 redegørelse.

 

 

Svar:

 

Regeringen har fastholdt at ville tage stilling til spørgsmålet om folkeafstemning om den nye EU-traktat, når den endelige traktattekst forelå, og når Justitsministeriet havde udarbejdet sin sædvanlige §20-redegørelse om traktaten. Dette var tilfældet umiddelbart inden undertegnelsen, således at regeringen kunne melde sin holdning ud den 11. december 2007.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmÃ¥l 10, EUU alm. del.Â