UDENRIGSMINISTERIET

 

 

                                                                                                              

Spørgsmål nr. 120 af 7. juli 2008 fra Folketingets Europaudvalg til Udenrigsministeren.

 

 

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

 

EUU alm. del

 

Spørgsmål 120:

”Hvad kan ministeren oplyse om omfanget af forfølgelse af kristne i Tyrkiet, herunder om forfølgelserne har et omfang, der bør få konsekvenser for landets optagelsesforsøg i EU?”

 

Svar:

Tyrkiet har ca. 70,6 millioner indbyggere, heraf anslås ca. 100.000-125.000 at være kristne.

 

Den tyrkiske forfatning garanterer religionsfrihed, men staten udøver i praksis visse restriktioner over for både det store muslimske flertal og over for andre religiøse grupper. Begrundelsen er almindeligvis, at det er for at beskytte den sekulære stat.

 

Det fremgår af EU-Kommissionens seneste fremskridtsrapport for Tyrkiet fra november 2007, at religionsfrihed generelt garanteres, men at de tyrkiske myndigheder samtidig anerkender, at der er sket en stigning i antallet af chikanerier og overfald mod ikke-muslimske personer samt hærværk mod deres tilbedelsessteder. Dette kan indebære de facto begrænsninger på udøvelsen af religionsfriheden. Organiserede, ikke-muslimske religiøse grupper oplever fortsat problemer med mangel på juridiske rettigheder og begrænset ejendomsret.

 

Det tyrkiske parlament vedtog den 20. februar 2008 en ny lov om stiftelser (Law on Foundations), der har til formål at forbedre vilkårene for de ikke-muslimske grupper i Tyrkiet, særligt i forhold til ejendomsret og opnåelse af erstatning for ejendomme konfiskeret i 1920’erne. I hvilket omfang denne lovgivning løser de rejste problemer, er endnu ikke kendt.

 

Det er afgørende, at den tyrkiske regering i forbindelse med gennemførelsen af reformer  beskytter de religiøse mindretal. Kommissionen overvåger løbende reformprocessen i landet og fremlægger til efteråret 2008 en ny fremskridtsrapport, der blandt andet vil redegøre for menneskerettighedssituationen i landet. Tyrkiet bliver først medlem af EU den dag, landet opfylder såvel de politiske som økonomiske Københavnskriterier, og EU er klar.