Dato:

15. august 2008

Kontor:

Internationalt kontor

J.nr.:

2008/4059-741

Sagsbeh.:

TVB

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål 142 stillet af Folketingets Europaudvalg til udenrigsministeren den 12. august 2008

Spørgsmål:

 

”Ministeren bedes, som lovet på Europaudvalgets møde den 12. august 2008, redegøre for hvilke nationale regler der gælder i de øvrige 26 EU-lande for ophold, når man som statsborger i en EU-medlemsstat gifter sig med en statsborger fra et tredjeland.”

 

 

Svar:

 

EU’s familiesammenføringsdirektiv af 22. september 2003 (2003/86/EF) indeholder minimumsstandarder om retten til familiesammenføring af tredjelandsstatsborgere, hvor den herboende reference også er tredjelandsstatsborger.

 

Den daværende integrationsminister redegjorde den 8. september 2004 over for Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik for ligheder og forskelle i asyl- og indvandringspolitikken, bl.a. på familiesammenføringsområdet, i Danmark, øvrige sammenlignelige EU-lande (Finland, Nederlandene, Sverige, Tyskland, UK og Østrig) og USA. Det skete som led i besvarelsen af et udvalgsspørgsmål (alm. del spm. nr. 104 af 24. september 2003).

 

Integrationsministeriet har ikke på familiesammenføringsområdet foretaget en sådan sammenlignende analyse siden. En sådan redegørelse for hvilke nationale regler, der gælder i de øvrige 26 EU-lande vil forudsætte en omfattende høring af samtlige 26 EU-lande og en efterfølgende ressourcekrævende bearbejdning.