Udenrigsministeriet
                                                                                                       Dato:Â
Besvarelse af spørgsmål 15, alm. Del, stillet af Folketingets Europaudvalg den 21. december 2007.
Spørgsmål:
Som opfølgning på svar på EUU alm. del. - spørgsmål 69 i folketingsåret 2006-07 bedes ministeren redegøre for mulige modeller for, hvordan en folkeafstemning om ophævelse af det danske forbehold på det retlige område kan udformes. Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2006-07, jf. EUU alm. del. - spørgsmål 71.
Svar:
Såvel en ophævelse af det retlige forbehold som en omdannelse af det retlige forbehold vil indebære, at der overlades beføjelser til EU på dette område. I begge tilfælde vil der derfor kræves vedtagelse af en lov i henhold til grundlovens § 20. Der henvises i denne forbindelse til Justitsministeriets redegørelse om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten.
Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet modeller for hvorledes det lovmæssige grundlag for en folkeafstemning om det retlige forbehold vil kunne udformes.