Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato        1. november 2008

J nr.          

 

Klima- og energiministerens svar på spørgsmål 189, alm. del, stillet af Europaudvalget ved brev af 2. oktober 2008.

 

 

Spørgsmål 189:

”Ministeren bedes ‑ i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål S i

Europaudvalget den 30. september 208 ‑ redegøre for hvilke fonde, der er

etableret ‑ eller som er under etablering ‑ under forhandlingerne op til

klimakonferencen i Poznan og under Verdensbanken til hhv. klimatilpasninger

og teknologioverførsel, samt hvor mange midler der er ‑ eller der vil blive afsat ‑ i disse fonde.”

 

Svar:

Svaret er udarbejdet i samarbejde med Udenrigsministeriet.

 

Som en finansiel mekanisme under Klimakonventionen administrerer GEF cirka 250 millioner USD årligt til klimaformål. Dertil kommer de to mindre klimafonde, der også administreres af GEF, Least Developed Countries Fund og Special Climate Change Fund, som indtil videre har disponeret over henholdsvis 120 mio. USD og 60 mio. USD.

 

På COP13 på Bali blev det endvidere besluttet at operationalisere Tilpasningsfonden under Kyoto-Protokollen. Fondens bestyrelse arbejder på denne baggrund fortsat med udarbejdelsen af operationelle procedurer, udvælgelseskriterier m.m. samt afklaring af de juridiske forhold mellem fonden og Verdensbanken, som er blevet anmodet om at være trustee. Tilpasningsfonden er finansieret af afgift på CDM-projekter på 2 pct. af værdien af certificerede udledningsreduktioner. Det forventes, at denne kilde vil bidrage med mellem 200 og 300 millioner USD årligt. Før det juridiske forhold mellem fonden og Verdensbanken er fastlagt, kan indkomne midler ikke komme til udbetaling. Fondens bestyrelse har derfor været afhængig af frivillige donationer for at kunne foretage sit arbejde i 2008. Regeringen overvejer pt. at yde et gavebidrag over Klimapuljen 2008 til fondsbestyrelsens fortsatte arbejde.

 

PÃ¥ initiativ af G8 har Verdensbanken i juli lanceret Climate Investment Funds (CIF). CIF bestÃ¥r af to fonde, Clean Technology Fund (CTF) og Strategic Climate Fund (SCF). Sigtet med CIF’en er at støtte klimaindsatsen gennem brug af koncessionelle lÃ¥n, gavebistand og andre former for finansiering. CTF vil støtte overgangen til klimavenlig teknologi i udviklingslande med betydelige CO2-udledninger ved at fremme anvendelsen af lav-carbon teknologier, herunder i store mellemindkomstlande. SCF vil indeholde tilpasningsprogrammet Pilot Programme for Climate Resiliance. Desuden arbejder Verdensbanken med mulighed for at oprette to yderligere vinduer under SCF, et for skovaktiviteter og et for vedvarende energi i lavindkomstlande. Der er samlet givet tilsagn om støtte pÃ¥ 6,1 milliarder USD til CIF. Flere af tilsagnene er afgivet med forbehold for de bevilgende myndigheders godkendelse, hvorfor det ikke er givet at alle tilsagn fuldt ud kommer til udbetaling.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                    Â