Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
413948_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 Købenahvn K
FVM 478
København, den 21. december 2007
Folketinget har den 6. december 2007 anmodet om min besvarelse af følgende
spørgsmål Ad EUU alm. del:
Spørgsmål nr. 4
”Der ønskes et skøn over effekten ved fuld gennemførelse i 2013 af det såkaldte
sundhedstjek af EU’s landbrugsstøtte, som landbrugskommissær Mariann Fischer Boel
har foreslået: Hvor meget vil den samlede landbrugsstøtte blive reduceret; hvor meget
vil den landbrugsstøtte, der udbetales direkte til landmænd m.fl. blive reduceret; hvor
meget vil den indirekte støtte i form af alt for høje fødevarepriser blive reduceret; og
hvor mange procent af dels den direkte, dels den samlede – som opgjort af OECD –
landbrugsstøtte udgør disse reduktioner?
Svar
Ad 1. Hvor meget vil den samlede landbrugsstøtte blive reduceret?
Jeg kan indledningsvist oplyse, at forhandlinger vedr. Kommissionens meddelelse om
sundhedstjekket af EU´s landbrugspolitik først netop er påbegyndt. Der har derfor
endnu ikke været anledning til at drøfte Kommissionens meddelelse mere indgående.
Hertil kommer, at meddelelsen beskriver Kommissionens tanker i generelle vendinger.
Konkrete juridiske forslag forventes i maj 2008.
Ifølge Kommissionens oplæg er der ikke lagt op til, at det samlede EU budget skal
reduceres i 2013 som følge af sundhedstjekket.
Ad 2. Hvor meget vil den landbrugsstøtte, der udbetales direkte til landmænd m.fl.
blive reduceret?
I sundhedstjekket kan forventes at indgå flere initiativer i forhold til reduktion af den
direkte støtte til landmænd.
Art. 69
Ved at ændre artikel 69 i forordning (EF) nr.1782/2003 vil der blive skabt en mulighed
for at tilbageholde støttebeløb på op til 10% af den direkte støtte, som vil blive udbetalt
på anden vis inden for søjle I.
Obligatorisk modulation
Kommissionen foreslår, at den nuværende obligatoriske modulation på 5 % forhøjes
med 2 pct. om året i regnskabsårene 2010-2013 (dvs. til i alt 13 pct. i 2013). De nye
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
413948_0002.png
medlemslande er ikke underlagt modulationsforpligtelsen før efter 2013. (Bulgarien og
Rumænien efter 2016).
Udbetalinger til direkte støtte vil med forslaget således blive beskåret med yderligere 8
% i 2013. I den forbindelse skal dog oplyses, at udbetalinger op til 5.000 Euro (ca.
37.000 kr.) til den enkelte landmand friholdes fra modulation
1
. Konsekvensen af den
øgede modulation på 13 % afhænger derfor i høj grad af strukturudviklingen i EU-
landene i perioden 2007- 2013. Et foreløbigt skøn baseret på en analyse af de direkte
støtteudbetalinger (2005-tal) i EU-15 viser, at en 13 % modulation reelt medfører en
reduktion af de direkte støtteudbetalinger på 8,6 %.
Øvre støttelofter
Konsekvensen i 2013 af et øvre støtteloft som beskrevet i Kommissionens meddelelse,
afhænger i høj grad af strukturudviklingen i EU-landene i perioden 2007- 2013.
Beregninger foretaget på baggrund af produktionsåret 2004 i EU-15 viser, at et støtteloft
for udbetalinger ville medføre en reduktion af de direkte støtteudbetalinger på 1,7 %.
Ad 3. Hvor meget vil den indirekte støtte i form af alt for høje fødevarepriser blive
reduceret; og hvor mange procent af dels den direkte, dels den samlede – som
opgjort af OECD – landbrugsstøtte udgør disse reduktioner ?
EU’s interne priser har traditionelt været understøttet af de klassiske støttemekanismer.
Disse er løbende blevet reformeret i mere markedsorienteret retning.
Kommissionen vurderer, at det globaliserede marked og et EU på 27 medlemslande gør
det nødvendigt at se på ”de resterende instrumenter fra den ”gamle” fælles
landbrugspolitik (fx kvoter, intervention, prisstøtte og eksportrestitutioner), især på
baggrund af de aktuelle markedsudsigter på mellemlang sigt, som er særligt favorable
for korn og mejeriprodukter.”
Det er endnu for tidligt at vurdere konsekvenserne heraf.
Efter min opfattelse er der ingen automatik, der tilsiger, at en afvikling af EU’s
landbrugsstøtte vil medføre entydigt højere eller lavere priser. På et fuldt liberaliseret
marked vil man kunne se øgede prisfluktuationer, men samtidig vil der være en øget
konkurrence.
Der er gennemført 3 reformer fra 1993 og til 2003, som har medført reduktioner af
prisniveauet for korn, oksekød og mælk, og dette er kommet forbrugerne til gode. Det er
dog vanskeligt at sætte konkrete tal på, f.eks. fordi den seneste markedsudvikling i 2007
har medført prisstigninger, som ikke er forårsaget af den fælles landbrugspolitik.
I den givne markedssituation med høje priser formodes betydningen af en afskaffelse af
markedsinstrumenterne, alt andet lige at blive mindre betydningsfuld.
Rent teknisk sker friholdelsen ved at det tilbageholdte beløb for udbetalinger under eller op til 5.000 €
tilbagebetales til alle landmænd i form af en særlig tillægsstøtte. Den samlede tillægsstøtte kan ikke
overskride et nærmere fastsat budgetloft.
1
2