STATSMINISTERIET

                                                                                                        Dato:  10. marts 2008

 

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 43 stillet af Folketingets Europaudvalg.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, om den Europapolitiske aftale af 21. februar 2008 er en hindring for, at der kan afholdes en folkeafstemning om Lissabontraktaten?”

 

Svar:

Der er ingen sammenhæng mellem den europapolitiske aftale, og hvorvidt der kan holdes folkeafstemning om Lissabon-traktaten.

 

Regeringen redegjorde i forbindelse med forespørgselsdebatten den 11. december 2007 fyldest­gørende for bevæggrundene bag beslutningen om ikke at foreslå afholdelse af folkeafstemning. 

 

Lovforslaget om dansk ratifikation blev fremlagt den 9. januar 2008. I forbindelse med 1. behandlingen den 24. januar kunne det konstateres, at et stort flertal i Folketin­get bakker op om ratifikation af Lissabon-traktaten i Folketinget.