STATSMINISTERIET

                                                                                                        Dato:  10. marts 2008

 

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål 55 stillet af Folketingets Europaudvalg.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilken betydning, som retskilde, en ensidig national erklæring har, når EF-Domstolen afsiger domme?”

 

Svar:

Det forudsættes, at spørgsmålet sigter til erklæringer afgivet i relation til regeringskonferencens udarbejdelse af Lissabon-traktaten.

 

Sådanne erklæringer knyttes til den såkaldte slutakt og tager dels form af erklæringer, som regeringskonferencen vedtager (fælleserklæringer), dels af erklæringer, som regeringskonferencen noterer sig (erklæringer fra én eller flere medlemsstater). Begge typer af erklæringer udgør fortolkningsbidrag i forbindelse med sager ved Domstolen.