UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â JTEU, j.nr. 400.A.Jur.11
Nordgruppen                                                                                     Den 9. april 2008
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad EUU alm. del af 27. marts 2008
Spørgsmål 62:
â€Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for den proces, som henholdsvis Tjekkiet og Polen har gennemført for at undersøge, hvorvidt Lissabontraktaten efter disse landes forfatningsret ville medføre afgivelse af suverænitet. I forlængelse heraf bedes ministeren samtidigt oversende en oversættelse af de to landes undersøgelser af dette spørgsmÃ¥l, dvs. de officielle rapporter, som konkluderer pÃ¥, hvorvidt der med Lissabontraktaten afgives suverænitet efter henholdsvis tjekkisk og polsk ret.â€
Svar:
Udenrigsministeriet kan henholde sig til følgende oplysninger, som ambassaderne i Warszawa og Prag har indhentet hos hhv. de polske og tjekkiske myndigheder:
For så vidt angår Polen, har den polske regering ikke gennemført en egentlig undersøgelse af Lissabon-traktatens forhold til den polske forfatning som led i regeringens forberedelse af den nationale ratifikationsproces. Det vurderes fra den polske regerings side, at der ikke er behov for yderligere analyse i forbindelse med Lissabon-traktaten i lyset af den suverænitetsafgivelse, man fra polsk side accepterede i forbindelse med landets tiltrædelse af EU i sin tid.
For så vidt angår Tjekkiet, har den tjekkiske regering ikke gennemført en egentlig undersøgelse af Lissabon-traktatens forhold til den tjekkiske forfatning. På initiativ af enkelte senatsmedlemmer fra regeringspartiet ODS forventes det tjekkiske senat i slutningen af april måned at oversende Lissabon-traktaten til høring ved den tjekkiske forfatningsdomstol. Det ventes, at forfatningsdomstolen vil blive hørt, dels om Lissabon-traktatens forskellige fleksibilitetsbestemmelser, dels om EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Forfatningsdomstolens udtalelse ventes at foreligge i perioden juli - august 2008.