EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om journalisten Hans-Martin Tillack's eventuelle sagsanlæg mod EU-Kommissionen og OLAF, når EU tiltræder den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK), til udenrigsministeren

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Nordgruppen

EUP j.nr. 400.A.2-10-2007

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål 90 ad EUU alm. del af 15. maj 2008

Spørgsmål:

”Er

det udenrigsministerens vurdering, at journalisten Hans-Martin Tillack vil kunne anlægge

en sag imod EU-Kommissionen og OLAF, når EU tiltræder den europæiske Menneske-

rettighedskonvention (EMK), efter samme praksis som Menneskerettighedsdomstolen anlagde

i sagen Roemen og Schmit vs. Luxembourg (nr. 51772/99), hvor en journalist havde afsløret

fortrolige oplysninger om en ministers skatteforhold, hvorefter journalistens hjem og kontor

blev ransaget for at afsløre kilder, og hvor Menneskerettighedsdomstolen statuerede krænkelse

af EMK art. 10, fordi myndighederne ikke havde godtgjort, at indgrebet var nødvendigt og

proportionalt?

Spørgsmålet skal ses i lyset af, at det belgiske politi rykkede ud og ransagede Tillacks lejlighed

uden retskendelse. Det tyske politi var også blevet anmodet af OLAF/Kommissionen om at

foretage ransagning, hvilket man afslog, da der ikke forelå en retskendelse. En sådan praksis

fulgte belgisk politi ikke, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt belgisk politi og evt. OLAF

eller Kommissionen vil kunne dømmes efter Menneskerettighedsdomstolens praksis.”

Svar:

Nej.

EU’s tiltrædelse

af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention må

–

i overensstem-

melse med sædvanlig praksis for staters tiltrædelse af EMRK

–

antages alene at få virkning i

relation til forhold,

der måtte opstå efter EU’s tiltrædelse af EMRK.

Med henblik på sådanne mulige fremtidige sager må det endvidere

–

ligeledes i overensstem-

melse med sædvanlig praksis for staters deltagelse i EMRK

–

antages, at en sag ikke vil kunne

anlægges særskilt mod Kommissionen eller OLAF, men alene mod EU som sådan, dvs. Den

Europæiske Union, jf. TEU artikel 1, og ikke Unionens enkelte institutioner eller agenturer mv..

Endelig bemærkes, at afgrænsningen af, hvornår en EU-medlemsstat er rette sagsøgte og hvor-

når, det er EU, der er rette sagsøgte, må forventes nærmere fastsat i forbindelse

med EU’s til-

trædelse af EMRK.