(Ordfører)
Martin Henriksen (DF):
Selv om vi havde en grundig diskussion af dette forslag ved førstebehandlingen, skal det naturligvis ikke afholde os fra at tage ordet en gang til.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at det for Dansk Folkeparti er væsentligt at vise befolkningen, at vi som det eneste parti ikke vakler i kultur- og værdikampen. Derimod må man sige, at Folketingets øvrige partier på dette område har en massiv slingrekurs, som kun kan give politikerlede i befolkningen. Her tænker jeg i høj grad på Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet. Her er der ganske enkelt ikke en klar partilinje på spørgsmålet om tørklæder.
Det er beklageligt, for det er en væsentlig og principiel debat, som stiller Folketinget, danskerne og samfundet over for en række moralske spørgsmål af national interesse. Egentlig beder vi bare om en klar stillingtagen fra de førnævnte partier. Enhedslisten og Det Radikale Venstre ved vi hvor vi har, de står på tørklædernes og sharialovens side, de vil ikke have integration på danske præmisser, men på islamiske præmisser.
Men hvad mener de øvrige partier? Det er der stor usikkerhed om, og derfor tager jeg ordet ved andenbehandlingen.
Hr. Villy Søvndal sagde f.eks. forleden i forbindelse med grundlovsdag: For mig personligt signalerer tørklædet ikke ligestilling. Det sagde hr. Villy Søvndal, men vil han gøre noget ved det? Nej, åbenbart ikke. Da hr. Villy Søvndal på sin blog i foråret gik til angreb på den ekstreme muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir og kaldte dem for mørkemænd og sagde, at de kunne gå ad helvede til, tænkte folk, at nu sker der noget. Men nej, der skete ingenting. Ikke engang et forbud kan SF støtte, og det er pinligt for hr. Villy Søvndal og for Socialistisk Folkeparti. Ord og ingen handling kan danskerne ikke bruge til noget.
SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge, sagde ved første behandling: »Folk går med tørklæde af mange forskellige årsager, men helt sikkert er det, at for de grupper, hvor tørklædet er udtryk for en reaktionær religiøsitet, er svaret ikke forbud, men integration, integration, integration.«
Men hvad er egentlig SF's definition på integration, hvad mener SF er udtryk for god integration? Er tørklædet udtryk for, at det ifølge SF går godt, og hvis ikke, hvad vil man så gøre ved det? Svaret kender vi alt for godt: ingenting.
Men det vil selvfølgelig ikke være retfærdigt kun at kritisere Socialistisk Folkeparti. Venstres ordfører, fru Karen Ellemann, sagde ved førstebehandlingen: »Om vi er kronragede eller har hanekam, bærer smykker med kors eller dødningehovede, går med hotpants eller jakkesæt, sandaler eller moonboots, tørklæde eller kasket, må vi heldigvis selv bestemme.«
Men må en juridisk dommer også selv bestemme det, eller er det ikke sådan, at regeringen her gerne vil lovgive? Det giver ingen mening, og det giver slet ingen mening at sammenligne hotpants eller jakkesæt med shariatørklædet. Det gamle motto, Venstre ved man hvor man har, er ubrugeligt den dag i dag. Venstre aner ikke, hvad Venstre mener, og det er kritisabelt, når man tager i betragtning, at danskerne bør kunne forvente klare signaler fra det største regeringsparti. Så Venstre bør finde ud af, hvad Venstre vil.
Den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen, sagde ved første behandling: »Vi har religionsfrihed i Danmark, og det er meget vigtigt, at vi respekterer det. Derfor skal vi heller ikke fra Folketingets side bestemme, om private mennesker går klædt på den ene måde eller på den anden måde; en måde, som for dem har religiøs betydning.«
Men hvad er det så egentlig, De Konservative og regeringen vil gennemføre for juridiske dommere? Er det ikke præcis det, som den konservative ordfører advarede imod ved førstebehandlingen? Det er meget forvirrende, og desværre ved rigtig mange partier og politikere ikke, hvad de skal mene. Jo, det ved de jo nok, men de tør ikke for alvor stå ved det, og det er pinligt for folkestyret.
Den socialdemokratiske ordfører, hr. Leif Lahn Jensen, sagde ved førstebehandlingen: »Jeg ved ikke, om vi bliver forargede over at se et barn med tørklæde. Jeg vil sige, at min egen datter faktisk er yndig med tørklædet på hovedet, når vi prøver på at beskytte hende mod solen, men det ville forarge os, hvis hun skulle være tvunget til det. Det kan forarge nogle af os, når vi ser små piger i en alder af 6 år pakket fuldstændig ind, hvis vi mener, de er tvunget til det. Så mener vi, at religionen bruges til at undertrykke, at den bruges til at tage friheden fra pigerne, og det er vi selvfølgelig imod.« Den socialdemokratiske ordfører fortsætter ved førstebehandlingen: »Hvis en skole havde problemer med elevernes beklædning, det kunne være mærkevaretøj, nedringede bluser, tørklæder, da jeg var lokalpolitiker, så ville jeg bede dem om at løse det via dialog. Hvis ikke de kunne det, ville jeg selv gå ind i dialogen.« Det er jo en handlingens mand, der taler her. Igen må man spørge: Hvad er det for noget gennemført sludder?
Socialdemokraterne vil som de andre partier - forstår jeg - snakke sig fra det hele. Men hvad nu, hvis ikke man kan snakke sig fra det? Hvad nu, hvis - og det forekommer jo - forældre tvinger deres børn ind i underkastelse og undertrykkelse via tørklædet, hvad så, hvad gør Socialdemokraterne så? Igen ord og ingen handling.
Socialdemokraterne mente også ved førstebehandlingen, at vi i Dansk Folkeparti skulle være muslimforskrækkede. Men det må jo give Socialdemokraterne en dårlig smag i munden, for i så fald må Socialdemokraterne jo også mene, at den socialdemokratiske integrationsordfører, hr. Henrik Dam Kristensen, er muslimforskrækket. Han har jo bakket op om et lignende forslag, der blev fremsat i Svendborg Byråd. Han har i hvert fald givet det indtryk til en del journalister - og det er jo også blevet skitseret i Kristeligt Dagblad - at der skulle være flertal i Folketinget for det forslag, som er fremsat lokalt i Svendborg, og som nu er fremsat af Dansk Folkeparti her i Folketinget.
Så hvad mener Socialdemokratiet egentlig? Har slapperne vundet fløjkrigen i Socialdemokratiet? Er det overhovedet den socialdemokratiske integrationsordfører, der tegner partiets linje i integrationsspørgsmål? Måske fru Helle Thorning-Schmidt kan give et klart svar på det. Kan hun ikke det, er det jo sådan set også svar i sig selv.
I Dansk Folkeparti har vi desværre noteret os, at der ikke ved førstebehandlingen var opbakning til forslaget. Ikke desto mindre mener vi, at forslaget bør komme til afstemning, da flere folketingspolitikere ved flere lejligheder har udtrykt skepsis over for tørklædet samt udtrykt støtte til et lignende forslag i Svendborg Byråd. Ydermere finder vi, at Folketingets partier bør have mulighed for at genoverveje konsekvenserne af et eventuelt nej ved andenbehandlingen, herunder om, hvorvidt et flertal fortsat vil acceptere tørklædet og undertrykkelse i den danske folkeskole. Det er jo et stort og forholdsvis afgørende valg. Tørklædet repræsenterer undertrykkelse af kvinder og hæmmer en fornuftig integrationsproces. Det bør stå klart for logisk tænkende mennesker.
På den baggrund bør de øvrige partier i Folketinget tilkendegive, om de anerkender de førnævnte problemstillinger, ligesom de politikere, der i pressen har udtrykt opbakning til en lignende forslag fra Svendborg Byråd, skal have mulighed for at stå ved deres ord over for vælgerne. Vi mener på den baggrund, at en anden og sidste behandling af forslaget er nødvendig for den videre drøftelse på skole- og integrationsområdet. Danskerne skal vide, hvem de kan stole på i Folketinget, og når partiledere og politikere fra andre partier udtaler sig i debatten, ved vi nu, om de blot tør sige det, de gør i pressen, eller om de også tør stå ved det i Folketingssalen, hvor det virkelig kan batte noget, og hvor vi rent faktisk kan gøre en forskel.
Uanset om dette forslag bliver vedtaget eller ej - og det gør det nok ikke - så lad os fremover, uanset politisk uenighed, være enige om at føre en debat, der ikke forplumres, ved at forskellige ordførere sammenligner tørklæder og det, som tørklæder repræsenterer, med moonboots, hotpants og jakkesæt. Det er ganske enkelt latterligt.
Hvis det virkelig er Venstres holdning og Socialdemokratiets holdning, afslører det en afgrundsdyb uvidenhed, som må få det til at løbe koldt ned ad ryggen på almindelige danskere. Uanset om man er for et forbud eller ej eller i det her tilfælde en henstilling, og uanset at man ikke kan finde ud af, hvad man skal mene om sagen fra sag til sag, burde det være muligt at være enige om, at tørklædet ikke fremmer en god integration, men rent faktisk gør det modsatte. Vi burde også kunne være enige om, at tørklædet repræsenterer en lovreligion, hvilket hverken hotpants eller moonpants kan siges at gøre, medmindre jeg helt har misforstået noget.
På den baggrund opfordrer jeg Folketinget til at genoverveje deres modstand mod Dansk Folkepartis beslutningsforslag og gøre, som statsministeren har sagt, nemlig at sikre, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum. Er Folketinget enig med landets statsminister, bør man selvfølgelig kunne støtte forslaget. Nu er der efterhånden ved udvikle sig en tradition i regeringspartierne for, at en minister siger en ting, og en anden minister siger noget andet.
Så kan jeg i øvrigt også oplyse, at Dansk Folkeparti efter sommeren vil fremsætte et lignende forslag i en række kommuner, og så må vi se, om man kan stå ved sine udtalelser til pressen lokalt, når nu man ikke kan gøre det i Folketinget. Det skal være ordene.