Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 3. juni 2008

Betænkning

over

 Forslag til folketingsbeslutning om en henstilling til indvandrere om ikke at bære tørklæder i folkeskolen

[af Martin Henriksen (DF) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. april 2008 og var til 1. behandling den 20. maj 2008. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at bemærke, at Dansk Folkepartis forslag er diskriminerende, idet det er møntet udelukkende på indvandrere med muslimsk baggrund. SF tager skarp afstand fra enhver form for diskrimination i det danske samfund.

 SF mener ikke, at det er Folketingets opgave at diktere pÃ¥klædningsregler i folkeskolen. Det har vi skolebestyrelserne til, som blandt andet har pligt til at fastsætte ordensregler, herunder regler om pÃ¥klædning i folkeskolen.

 Skolebestyrelserne er demokratisk valgt blandt den enkelte skoles forældre, og derfor er der god grund til at lade skolebestyrelsen i samrÃ¥d med lærerne og ledelsen pÃ¥ den enkelte skole bestemme, hvordan skolens pÃ¥klædningsregler skal være.

 SF kæmper for den enkeltes ret til at tage tørklædet af, og den enkeltes ret til at tage tørklædet pÃ¥ - uanset bevæggrund. Tvang og pres udefra i forhold til en bestemt pÃ¥klædning er helt uacceptabel. De borgere i det danske samfund, som bevidst undertrykker deres børn i forhold til en bestemt religiøs praksis, bekæmpes ikke med forbud, men med integration, oplysning og uddannelse.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at Det Radikale Venstre ikke ønsker en tørklædelov i Danmark. RV mener ikke, at bestemmelser om påklædning i almindelighed eller i form af religiøst begrundede klædningsstykker er et anliggende for Folketinget. Forslagsstillerne ønsker forbud. RV ønsker frisind. Hvis nogle rent faktisk tvinges til at bære et tørklæde, så betragter vi det som et udtryk for en generationskonflikt, og så er der brug for en anden slags hjælp end et forbud imod tørklæder. RV har i anden sammenhæng foreslået en helhedsorienteret indsats, som skal være lokalt forankret. Flere af vore forslag er ved at blive gennemført. Det gælder bl.a. et rejsehold, der kan rykke ud og hjælpe ved konflikter mellem generationer. Der skal sættes fokus på, at hjælpen kan være der, når der er brug for det.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har noteret sig, at der desværre ikke ved 1. behandlingen var opbakning til forslaget. Ikke desto mindre mener DF, at forslaget bør komme til afstemning, da flere folketingspolitikere ved flere lejligheder har udtrykt skepsis over for tørklædet samt udtrykt støtte til et lignende forslag i Svendborg ByrÃ¥d. Ydermere finder DF, at Folketingets partier bør have mulighed for at genoverveje konsekvenserne af et eventuelt nej ved 2. behandlingen, herunder om hvorvidt et flertal fortsat vil acceptere tørklædet i den danske folkeskole. Tørklædet repræsenterer bl.a. undertrykkelse af kvinder og hæmmer en fornuftig integrationsproces. PÃ¥ den baggrund bør de øvrige partier i Folketinget tilkendegive, om de anerkender de førnævnte problemstillinger, ligesom de politikere, der i pressen har udtrykt opbakning til et lignende forslag fra Svendborg ByrÃ¥d, skal have muligheden for at stÃ¥ ved deres ord over for vælgerne. DF mener pÃ¥ den baggrund, at en anden og sidste behandling af forslaget er nødvendig for den videre drøftelse pÃ¥ skole- og integrationsomrÃ¥det.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Sophie Løhde (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Rikke Hvilshøj (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Troels Christensen (V) Â  Martin Henriksen (DF) nfmd.  Marlene Harpsøe (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) fmd.  Malou Aamund (V) Â  Christine Antorini (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Kim Mortensen (S) Â  Julie Rademacher (S) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Nanna Westerby (SF) Â  Marianne Jelved (RV) Â  Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

9

4

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

 

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 112

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

3

1. udkast til betænkning

4

2. udkast til betænkning