(Ordfører for forslagstillerne)
Peter Skaarup(DF):
Jeg synes, at det da har været glædeligt at høre, at der i Folketinget er en oplevelse af, at det, vi taler om, er alvorligt. Det er alvorligt, når en forening som Hizb-ut-Tahrir udspyr den ene bandbulle efter den anden mod vores demokrati. Det er også alvorligt - og det er jo der, man set med vores øjne passerer grænsen for, hvad man så i øvrigt kan, for selvfølgelig har man som organisation lov til at udtale sig imod vores demokrati og kæmpe for sine politiske ideer - når man virker ved vold, som nogle ordførere har sagt at Hizb-ut-Tahrir måske gør, eller når man opfordrer til vold. Og at opfordre til vold mener jeg ifølge grundlovens § 78 helt bestemt at man kan sige at Hizb-ut-Tahrir gør.
Foreningens formand har omdelt løbesedler. Det er ikke bevist, at der er andre, der gør det, men hvorfor ikke? Skulle andre ikke omdele de samme løbesedler, hvor man opfordrer til drab på jøder? Diverse beskeder af lignende karakter er jo fremgået af forskellige hjemmesider. Der bliver udspyet den ene bandbulle efter den anden mod danske styrker i Irak, hvor man også opfordrer til angreb på sådanne styrker. Så det er meget alvorligt, og det er en trussel mod vores demokrati, at man fortsat har Hizb-ut-Tahrir gående frit, uden at nogen vil gøre noget i forhold til organisationen.
Så har der været et omdrejningspunkt for debatten, og det var der jo også bl.a. i 2004, da vi havde en forespørgselsdebat om den her sag, og tidligere igen, hvor Dansk Folkeparti fremsatte beslutningsforslag; ja, sagen har jo været til debat i Folketinget mange gange siden 2002. Og hver gang har holdningerne så nogenlunde været de samme, og hver gang har man sagt: Nej, lad os nu lige vente på Rigsadvokaten, han kommer nok frem med et eller andet interessant. Det har vi så ventet på i 6 år, og stadig væk er der jo ikke kommet noget konkret ud af sagen; jo, der er kommet en redegørelse fra Rigsadvokaten, én gang, og det, vi venter på, er så en ny redegørelse fra Rigsadvokaten. Det er og bliver ikke nok, hvis det er, at vi vil bekæmpe de trusler, der er mod os, og hvis vi vil tage grundloven meget alvorligt, som vi skal gøre.
Så vil jeg også godt sige, at Rigsadvokaten jo altså ikke er den øverste myndighed i Danmark med hensyn til at afgøre, om der skal rejses tiltale. Det er justitsministeren, der er den øverste myndighed. Og i en principiel sag som denne vil det være en krystalklar holdning, hvis regeringen i forståelse med et folketingsflertal melder ud, at den ønsker en tiltalerejsning, og at man anmoder Rigsadvokaten om at træffe de fornødne foranstaltninger, det vil sige rejse sagen ved domstolene i henhold til den relevante bestemmelse i grundloven, nemlig § 78.
Vi skal også lægge mærke til, at Rigsadvokatens begrundelse, i hvert fald fra 2004, for ikke at rejse tiltale er, at han vurderer, at han ikke kan få medhold ved domstolene. Han finder, at tysk og svensk lovgivning er anderledes end den danske lovgivning, og mens organisationen er forbudt eller opløst i de to lande, er der ikke, mener han, lovgrundlag for at opløse den her i landet.
Hvis Rigsadvokaten har ret i den vurdering, altså at en retssag i givet fald vil blive tabt, og at der med andre ord ikke vil kunne rejses sag om opløsning mod foreningen, så vil det være særdeles gavnligt at få det konstateret, fordi der så straks fra et flertals side i Folketinget vil kunne blive taget initiativ til at tale sammen og få gennemført et lovforslag, der ændrer den juridiske stilling, med andre ord: En præcisering af, at visse voldelige organisationer er ulovlige, og en præcisering, der kunne hjælpe domstolene i deres fortolkning af vores grundlov.
Hvis Rigsadvokaten har uret i sin vurdering, så vil det betyde, at domstolene vil sige ja til at opløse organisationen. Og hvorfor skulle domstolene ikke gøre det? Det har de tidligere gjort i forhold til en organisation, der hed Nekkab, og man har også gjort det i forhold til en revolutionær arbejderorganisation tidligere - de blev fundet samfundsnedbrydende - og der må vi så sige, at truslen fra Hizb-ut-Tahrir selvsagt er langt, langt større i den tid, vi lever i med terrorisme og stor utryghed i forbindelse med brug af vold for at opnå politiske mål.
Under alle omstændigheder er sagen, at vi ikke kommer ret meget længere, så længe vi bare siger, at det er Rigsadvokaten, der skal undersøge og undersøge og undersøge. Vi bliver nødt til at tage den her sag så alvorligt, at vi kan løse sagen i Folketinget, ved at man rejser en sag om opløsning, eller at man tilkendegiver, at foreningen bliver erklæret for ulovlig, og at man derefter rejser en sag om opløsning, som man skal ifølge grundloven, og det så på et tidspunkt, hvor man meget hurtigt kan få konstateret, om den lovgivning, vi har, er god nok, som den er.
Vi håber, at tiden arbejder for det her forslag. Vi er bange for, at der skal ske meget mere i forbindelse med Hizb-ut-Tahrirs aggressivitet, end vi har set indtil nu. Vi håber ikke, at det sker, men vi kan frygte, at der skal meget mere til, før et flertal i Folketinget vil handle. Desværre kan vi jo se, at der i hvert fald ikke er et flertal i dag for at forbyde foreningen. Vi håber ikke, at det skal komme meget længere, for vi er utrygge ved den forening. Vi mener, at den opfordrer til vold - det har vi kunnet konstatere flere gange - og vi synes ikke, at man kan lade stå til mere, man er nødt til at handle, og jeg håber, at et flertal i Folketinget vil være enig med os.
Så vil jeg sige til sidst, at vi ikke fik noget svar fra SF om den her meget store demonstration. SF har jo sagt, at man vil indkalde til en stor demonstration med 100.000 deltagere her i sommer. Fru Karina Lorentzen sagde i sin ordførertale, at hun ikke vidste, hvornår den demonstration bliver. Men det bliver da spændende at se, om den overhovedet bliver til noget, og om man vil tage alle anskuelser med i kampen mod ekstremisme, for ideen er jo sådan set god nok, Socialdemokraterne synes også, det var vældig godt og ville deltage, men det kræver jo, dels at vi får en dato, dels at demonstrationen bliver gennemført. Og det synes jeg faktisk vil være rimeligt og fornuftigt, nemlig at SF, der har været med til at rejse en debat - man vil ikke støtte vores forslag om en opløsning af Hizb-ut-Tahrir - må fortælle: Hvad vil den så? Vil den lave en demonstration? Eller er Hizb-ut-Tahrir en normal organisation, som skal fungere på normal vis, som hr. Kim Andersen ganske rigtigt spurgte fru Karina Lorentzen om i forbindelse med ordførertalen? For det er vel ikke vejen frem, at vi lader stærkt fundamentalistiske organisationer, der kæmper mod vores demokrati, fungere frit og uhindret videre?