Miljøministeren (Troels Lund Poulsen):
Jeg vil indledningsvis hilse det velkommen, at Socialdemokratiet er lige så opsat som regeringen på, at vi får opfyldt vores forpligtelser i forbindelse med de internationale naturbeskyttelsesdirektiver. Samtidig må jeg også sige, at med den indsats, som regeringen i de senere år har iværksat på området, er dette beslutningsforslag helt overflødigt.
Jeg vil gerne understrege, at vi i dag allerede har udpeget over 12 pct. af vores havområde til Natura 2000-område, og for at sætte den danske udpegning i perspektiv kan jeg oplyse, at Danmark har ansvaret for ca. 2 pct. af søterritoriet i EU, men tegner sig for 10 pct. af alle de eksisterende marine udpegninger.
Det er også værd at understrege, at Natura 2000-arealet på havet er udvidet betragteligt under den borgerlige regering, da vi udvidede arealet med store fuglebeskyttelsesområder i Kattegat og Nordsøen i 2003 og 2004.
Det ændrer selvfølgelig ikke på, at vi anerkender, at der skal suppleres med flere områder, før vores forpligtelse på havet er på plads, hvilket vi også tidligere har tilkendegivet over for Folketinget. Derfor har regeringen også i de seneste år taget en række konkrete initiativer med henblik på at forbedre kendskabet til forekomsten af de marine naturtyper og arter, som er omfattet af habitatdirektivet.
Et af initiativerne er kortlægning, som forslagsstillerne efterspørger. Der er bl.a. udført kortlægning af naturtyper i Nordsøen og af udbredelsen af de unikke boblerev i de indre danske farvande. Der er ligeledes lavet en større kortlægning af udbredelsen af marsvin i de indre danske farvande - en kortlægning, der fortsætter til 2010.
Ud over de konkrete kortlægningsprojekter kører der også en lang række andre initiativer. Som eksempel kan jeg nævne projektet BALANCE, hvor Danmark i samarbejde med 19 partnere omkring Østersøen har gennemført et stort projekt om at udvikle redskaber til forvaltning af havet. Der er bl.a. skabt en række fælles kortgrundlag for hele Østersøen ved sammenstilling af den store viden, som de respektive lande har omkring biologi- og arealanvendelsen. Det er redskaber, der kan bruges til at vurdere, om det marine Natura 2000-netværk i Østersøen er et økologisk sammenhængende netværk. Projektet har allerede fundet anvendelse i arbejdet med forslag til supplerende udpegning af habitatområder.
På baggrund af de meget positive erfaringer med BALANCE-projektet arbejdes der i øjeblikket på at etablere et lignende projekt for Nordsøen.
Man kan selvfølgelig altid sætte spørgsmålstegn ved, om vi ved nok til at handle, men det er regeringens klare opfattelse, at vi på baggrund af de seneste års indsats har tilstrækkelig viden til at gå videre med en supplerende udpegning af marine habitatområder. Miljøministeriet har derfor også udarbejdet et forslag til supplerende udpegning af habitatområdet på havet, som jeg forventer at kunne sende i 8 ugers offentlig høring her før sommerferien.
Arbejdet har især været fokuseret på forpligtelserne til at udpege nye områder i Nordsøen langt til havs, sikring af yngel- og opvækststeder for marsvin i de danske farvande og sidst, men ikke mindst, justering af uhensigtsmæssigheder i det eksisterende netværk.
Derudover prioriterer regeringen højt at få sat skub i den aktive forvaltning af vores internationale naturbeskyttelsesområder, så vi får sikret beskyttelsen af vores udpegede natur.
De statslige miljøcentre og By- og Landskabsstyrelsen arbejder på højtryk for at udarbejde indsatsplaner for Natura 2000-områderne. Planerne skal præcisere de forskellige aktørers forpligtelser i forbindelse med den fremtidige forvaltning af marine Natura 2000-områderne.
Jeg synes også, det er værd at bemærke, at vi er i fuld gang med et stort marint naturgenopretningsprojekt ved Læsø, som vil genskabe det beskyttede stenrev i habitatområdet.
Beslutningsforslaget lægger op til, at Folketinget skal pålægge regeringen at indarbejde og udmønte kravene til at beskytte Natura 2000-områder på havet, i det omfang det drejer sig om aktiviteter, der ikke kræver tilladelser. Forslagsstillerne peger i den forbindelse især på visse former for fiskeri, som kan påvirke Natura 2000-områderne negativt.
Forslagsstillerne finder det yderst vigtigt, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser med hensyn til at sikre naturværdierne i Natura 2000-områderne for eftertiden. Jeg kan ikke være mere enig, og det er også derfor, at regeringen siden 2001 har taget en lang række initiativer. Vi har således både i 2003, 2004 og i 2007 fået vedtaget lovforslag, som målrettet gennemfører habitatdirektivets beskyttelsesregler. Vi har i denne samling fulgt op med yderligere lovforslag, og der kommer flere i næste samling.
Reglerne knæsætter princippet om, at for alle aktiviteter, der kræver tilladelse, skal konsekvenserne for Natura 2000-områderne vurderes. På havet er det f.eks. havvindmøller, råstofindvinding og muslingefiskeri. Det gælder også aktiviteter, der foregår uden for, men kan påvirke ind i områderne. Der kan kun gives tilladelse, hvis det kan afvises, at aktiviteten skader. Der gælder altså et helt særligt forsigtighedsprincip.
At vi tager det alvorligt, viser f.eks. en sag om tilladelse til muslingefiskeri i Vadehavet. Her havde DMU i første omgang vurderet, at det ikke ville være i konflikt med beskyttelsesinteresser i Natura 2000-området med et begrænset muslingefiskeri. Miljøministeriet og Fødevareministeriet gav på baggrund af det tilladelse til fiskeri før jul. DMU kom imidlertid i tvivl om det faglige grundlag for deres vurdering, og fødevareministeren og jeg selv tøvede ikke og greb ind og tilbagekaldte tilladelsen til fiskeriet.
Så vil jeg også gerne bekræfte forslagsstillernes udsagn om, at der gælder en særlig pligt til at undgå forringelser og betydelige forstyrrelser af Natura 2000-områderne. Også denne pligt kommer til at fremgå af den lovgivning, som vi arbejder med. Der er tale om en løbende forpligtelse, som altså ikke kun udløses, når der søges om nye tilladelser eller lignende.
Når vi er ude på havet og snakker natur, er det oplagt at sætte fiskeriet på dagsordenen, og det gør forslagsstillerne jo også. Der er jo ikke nogen tvivl om, vi skal være opmærksomme på, hvordan fiskeri påvirker Natura 2000-områderne.
Det er fødevareministeren, der har ansvaret for fiskeri. Jeg har diskuteret sagen med min kollega, og jeg kan klart melde ud, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at regeringens vilje til at sikre vores forpligtelser i Natura 2000-områderne også gælder, når det kommer til fiskeri. Men vi skal selvfølgelig have et ordentligt grundlag for at agere, også når det gælder fiskeri. Vi har i 2003 fået vedtaget en miljømålslov, som danner grundlag for en systematisk naturplanlægning i Natura 2000-områderne. Der skal opstilles mål for naturtilstanden og besluttes en indsats for de kommende år - en indsats, der er bindende, og som skal tages op til revision hvert sjette år.
I de marine områder, hvor de statslige myndigheder har kompetence, sker det naturligvis i et samarbejde med de forskellige sektorministerier. Det er i Natura 2000-planlægningerne, vi har fået et samlet billede af truslerne mod områdernes natur, og dermed hvilken indsats der skal prioriteres. Modsat hvad forslagsstillerne påstår, har vi ikke i dag et tilstrækkeligt overblik over truslerne til generelt at gribe ind over for f.eks. eksisterende fiskeri. Planerne for de allerede udpegede Natura 2000-områder vedtages i 2009, og her må forslagsstillerne væbne sig med tålmodighed; det tager tid at udarbejde planerne, som skal danne grundlag for den videre forvaltning.
Det udelukker selvfølgelig ikke, at der lokalt kan opstå særlige behov for indgreb, før planerne er vedtaget. Der er dog nogle klare grænser for, hvor langt vi kan gå, men det vil jeg selvfølgelig også vende tilbage til lidt senere.
Vedrørende spørgsmål om fiskeri vil jeg anbefale forslagsstillerne at genlæse bemærkningerne til det lovforslag til revideret fiskerilov, L 136, som er til behandling i Folketinget, og som ganske klart understreger regeringens intentioner. Jeg kan illustrere det med et par citater fra bemærkningerne: Ligesom de forvaltningsplaner, som bliver vedtaget i forbindelse med vand- og naturplanlægningen, kan føre til indskrænkninger i eksisterende fiskerimuligheder, kan udpegninger af nye internationale naturbeskyttelsesområder føre til påbud om at tage fornødent hensyn til lokalitetens integritet, hvilket kan medføre en betydelig rådighedsindskrænkning eller ligefrem føre til et egentlig fiskeriforbud i området.
Klarere kan det vel ikke siges, og derfor mener jeg sådan set også, at vi allerede meget klart har signaleret vilje til at handle.
Der er ikke nogen tvivl om, at fiskeri er en udfordring, og i de situationer, hvor fiskeri kræver tilladelse, kan vi styre det igennem et tilladelsessystem, som eksempler fra Vadehavet viser. Vi kan også i nogle tilfælde meningsfuldt regulere fiskeri, som stort set udelukkende udøves af danske fiskere. Det sker f.eks. allerede med forbud mange steder mod at fiske ved åmundinger og forbud mod at trawle i bestemte områder inden for 12-sømile-grænsen.
Fiskeri på åbent hav, som forslagsstillerne særlig fokuserer på, kræver ikke tilladelse, og det giver ikke nogen mening at lave særlige danske regler om tilladelse til fiskeri, f.eks. om at danske fiskere skal anmelde, hvor og med hvilke fiskeredskaber de agter at fiske i Natura 2000-områderne.
Vi kan endvidere i Danmark ikke nationalt regulere udenlandske fiskeres fiskeri. Det er som hovedregel styret af den fælles fiskeripolitik i EU og kræver EU-indgreb.
Sammenfattende vil jeg gerne give udtryk for regeringens synspunkter i forhold til beslutningsforslaget, og de er: Regeringen har eller er ved at tilvejebringe den nødvendige lovgivning til at beskytte Natura 2000-områderne i fuld overensstemmelse med habitatdirektivet. Vi kan i fuld overensstemmelse med habitatdirektivet forhindre, at nye aktiviteter, der kræver tilladelse, skader og påvirker områderne. Fiskeri er naturligvis et særligt fokuspunkt på havet. Vi er ved at udarbejde Natura 2000-planer, hvor der bliver tilvejebragt et grundlag for at tage stilling til fiskeriets påvirkning. Endvidere vil jeg også sige, at indgreb over for fiskeri som hovedregel kræver en EU-beslutning, hvis det skal give mening.
Samlet set understreger dette, at arbejdet er i fuld gang, og på baggrund af dette kan jeg ikke støtte beslutningsforslag B 129.