Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 129:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedret videngrundlag for udpegning og beskyttelse af beskyttede danske havområder.

Af Torben Hansen (S) m.fl.

(Fremsættelse 17.04.2008).

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Miljøministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg vil indledningsvis hilse det velkommen, at Socialdemokratiet er lige så opsat som regeringen på, at vi får opfyldt vores forpligtelser i forbindelse med de internationale naturbeskyttelsesdirektiver. Samtidig må jeg også sige, at med den indsats, som regeringen i de senere år har iværksat på området, er dette beslutningsforslag helt overflødigt.

Jeg vil gerne understrege, at vi i dag allerede har udpeget over 12 pct. af vores havområde til Natura 2000-område, og for at sætte den danske udpegning i perspektiv kan jeg oplyse, at Danmark har ansvaret for ca. 2 pct. af søterritoriet i EU, men tegner sig for 10 pct. af alle de eksisterende marine udpegninger.

Det er også værd at understrege, at Natura 2000-arealet på havet er udvidet betragteligt under den borgerlige regering, da vi udvidede arealet med store fuglebeskyttelsesområder i Kattegat og Nordsøen i 2003 og 2004.

Det ændrer selvfølgelig ikke på, at vi anerkender, at der skal suppleres med flere områder, før vores forpligtelse på havet er på plads, hvilket vi også tidligere har tilkendegivet over for Folketinget. Derfor har regeringen også i de seneste år taget en række konkrete initiativer med henblik på at forbedre kendskabet til forekomsten af de marine naturtyper og arter, som er omfattet af habitatdirektivet.

Et af initiativerne er kortlægning, som forslagsstillerne efterspørger. Der er bl.a. udført kortlægning af naturtyper i Nordsøen og af udbredelsen af de unikke boblerev i de indre danske farvande. Der er ligeledes lavet en større kortlægning af udbredelsen af marsvin i de indre danske farvande - en kortlægning, der fortsætter til 2010.

Ud over de konkrete kortlægningsprojekter kører der også en lang række andre initiativer. Som eksempel kan jeg nævne projektet BALANCE, hvor Danmark i samarbejde med 19 partnere omkring Østersøen har gennemført et stort projekt om at udvikle redskaber til forvaltning af havet. Der er bl.a. skabt en række fælles kortgrundlag for hele Østersøen ved sammenstilling af den store viden, som de respektive lande har omkring biologi- og arealanvendelsen. Det er redskaber, der kan bruges til at vurdere, om det marine Natura 2000-netværk i Østersøen er et økologisk sammenhængende netværk. Projektet har allerede fundet anvendelse i arbejdet med forslag til supplerende udpegning af habitatområder.

På baggrund af de meget positive erfaringer med BALANCE-projektet arbejdes der i øjeblikket på at etablere et lignende projekt for Nordsøen.

Man kan selvfølgelig altid sætte spørgsmålstegn ved, om vi ved nok til at handle, men det er regeringens klare opfattelse, at vi på baggrund af de seneste års indsats har tilstrækkelig viden til at gå videre med en supplerende udpegning af marine habitatområder. Miljøministeriet har derfor også udarbejdet et forslag til supplerende udpegning af habitatområdet på havet, som jeg forventer at kunne sende i 8 ugers offentlig høring her før sommerferien.

Arbejdet har især været fokuseret på forpligtelserne til at udpege nye områder i Nordsøen langt til havs, sikring af yngel- og opvækststeder for marsvin i de danske farvande og sidst, men ikke mindst, justering af uhensigtsmæssigheder i det eksisterende netværk.

Derudover prioriterer regeringen højt at få sat skub i den aktive forvaltning af vores internationale naturbeskyttelsesområder, så vi får sikret beskyttelsen af vores udpegede natur.

De statslige miljøcentre og By- og Landskabsstyrelsen arbejder på højtryk for at udarbejde indsatsplaner for Natura 2000-områderne. Planerne skal præcisere de forskellige aktørers forpligtelser i forbindelse med den fremtidige forvaltning af marine Natura 2000-områderne.

Jeg synes også, det er værd at bemærke, at vi er i fuld gang med et stort marint naturgenopretningsprojekt ved Læsø, som vil genskabe det beskyttede stenrev i habitatområdet.

Beslutningsforslaget lægger op til, at Folketinget skal pålægge regeringen at indarbejde og udmønte kravene til at beskytte Natura 2000-områder på havet, i det omfang det drejer sig om aktiviteter, der ikke kræver tilladelser. Forslagsstillerne peger i den forbindelse især på visse former for fiskeri, som kan påvirke Natura 2000-områderne negativt.

Forslagsstillerne finder det yderst vigtigt, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser med hensyn til at sikre naturværdierne i Natura 2000-områderne for eftertiden. Jeg kan ikke være mere enig, og det er også derfor, at regeringen siden 2001 har taget en lang række initiativer. Vi har således både i 2003, 2004 og i 2007 fået vedtaget lovforslag, som målrettet gennemfører habitatdirektivets beskyttelsesregler. Vi har i denne samling fulgt op med yderligere lovforslag, og der kommer flere i næste samling.

Reglerne knæsætter princippet om, at for alle aktiviteter, der kræver tilladelse, skal konsekvenserne for Natura 2000-områderne vurderes. På havet er det f.eks. havvindmøller, råstofindvinding og muslingefiskeri. Det gælder også aktiviteter, der foregår uden for, men kan påvirke ind i områderne. Der kan kun gives tilladelse, hvis det kan afvises, at aktiviteten skader. Der gælder altså et helt særligt forsigtighedsprincip.

At vi tager det alvorligt, viser f.eks. en sag om tilladelse til muslingefiskeri i Vadehavet. Her havde DMU i første omgang vurderet, at det ikke ville være i konflikt med beskyttelsesinteresser i Natura 2000-området med et begrænset muslingefiskeri. Miljøministeriet og Fødevareministeriet gav på baggrund af det tilladelse til fiskeri før jul. DMU kom imidlertid i tvivl om det faglige grundlag for deres vurdering, og fødevareministeren og jeg selv tøvede ikke og greb ind og tilbagekaldte tilladelsen til fiskeriet.

Så vil jeg også gerne bekræfte forslagsstillernes udsagn om, at der gælder en særlig pligt til at undgå forringelser og betydelige forstyrrelser af Natura 2000-områderne. Også denne pligt kommer til at fremgå af den lovgivning, som vi arbejder med. Der er tale om en løbende forpligtelse, som altså ikke kun udløses, når der søges om nye tilladelser eller lignende.

Når vi er ude på havet og snakker natur, er det oplagt at sætte fiskeriet på dagsordenen, og det gør forslagsstillerne jo også. Der er jo ikke nogen tvivl om, vi skal være opmærksomme på, hvordan fiskeri påvirker Natura 2000-områderne.

Det er fødevareministeren, der har ansvaret for fiskeri. Jeg har diskuteret sagen med min kollega, og jeg kan klart melde ud, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at regeringens vilje til at sikre vores forpligtelser i Natura 2000-områderne også gælder, når det kommer til fiskeri. Men vi skal selvfølgelig have et ordentligt grundlag for at agere, også når det gælder fiskeri. Vi har i 2003 fået vedtaget en miljømålslov, som danner grundlag for en systematisk naturplanlægning i Natura 2000-områderne. Der skal opstilles mål for naturtilstanden og besluttes en indsats for de kommende år - en indsats, der er bindende, og som skal tages op til revision hvert sjette år.

I de marine områder, hvor de statslige myndigheder har kompetence, sker det naturligvis i et samarbejde med de forskellige sektorministerier. Det er i Natura 2000-planlægningerne, vi har fået et samlet billede af truslerne mod områdernes natur, og dermed hvilken indsats der skal prioriteres. Modsat hvad forslagsstillerne påstår, har vi ikke i dag et tilstrækkeligt overblik over truslerne til generelt at gribe ind over for f.eks. eksisterende fiskeri. Planerne for de allerede udpegede Natura 2000-områder vedtages i 2009, og her må forslagsstillerne væbne sig med tålmodighed; det tager tid at udarbejde planerne, som skal danne grundlag for den videre forvaltning.

Det udelukker selvfølgelig ikke, at der lokalt kan opstå særlige behov for indgreb, før planerne er vedtaget. Der er dog nogle klare grænser for, hvor langt vi kan gå, men det vil jeg selvfølgelig også vende tilbage til lidt senere.

Vedrørende spørgsmål om fiskeri vil jeg anbefale forslagsstillerne at genlæse bemærkningerne til det lovforslag til revideret fiskerilov, L 136, som er til behandling i Folketinget, og som ganske klart understreger regeringens intentioner. Jeg kan illustrere det med et par citater fra bemærkningerne: Ligesom de forvaltningsplaner, som bliver vedtaget i forbindelse med vand- og naturplanlægningen, kan føre til indskrænkninger i eksisterende fiskerimuligheder, kan udpegninger af nye internationale naturbeskyttelsesområder føre til påbud om at tage fornødent hensyn til lokalitetens integritet, hvilket kan medføre en betydelig rådighedsindskrænkning eller ligefrem føre til et egentlig fiskeriforbud i området.

Klarere kan det vel ikke siges, og derfor mener jeg sådan set også, at vi allerede meget klart har signaleret vilje til at handle.

Der er ikke nogen tvivl om, at fiskeri er en udfordring, og i de situationer, hvor fiskeri kræver tilladelse, kan vi styre det igennem et tilladelsessystem, som eksempler fra Vadehavet viser. Vi kan også i nogle tilfælde meningsfuldt regulere fiskeri, som stort set udelukkende udøves af danske fiskere. Det sker f.eks. allerede med forbud mange steder mod at fiske ved åmundinger og forbud mod at trawle i bestemte områder inden for 12-sømile-grænsen.

Fiskeri på åbent hav, som forslagsstillerne særlig fokuserer på, kræver ikke tilladelse, og det giver ikke nogen mening at lave særlige danske regler om tilladelse til fiskeri, f.eks. om at danske fiskere skal anmelde, hvor og med hvilke fiskeredskaber de agter at fiske i Natura 2000-områderne.

Vi kan endvidere i Danmark ikke nationalt regulere udenlandske fiskeres fiskeri. Det er som hovedregel styret af den fælles fiskeripolitik i EU og kræver EU-indgreb.

Sammenfattende vil jeg gerne give udtryk for regeringens synspunkter i forhold til beslutningsforslaget, og de er: Regeringen har eller er ved at tilvejebringe den nødvendige lovgivning til at beskytte Natura 2000-områderne i fuld overensstemmelse med habitatdirektivet. Vi kan i fuld overensstemmelse med habitatdirektivet forhindre, at nye aktiviteter, der kræver tilladelse, skader og påvirker områderne. Fiskeri er naturligvis et særligt fokuspunkt på havet. Vi er ved at udarbejde Natura 2000-planer, hvor der bliver tilvejebragt et grundlag for at tage stilling til fiskeriets påvirkning. Endvidere vil jeg også sige, at indgreb over for fiskeri som hovedregel kræver en EU-beslutning, hvis det skal give mening.

Samlet set understreger dette, at arbejdet er i fuld gang, og på baggrund af dette kan jeg ikke støtte beslutningsforslag B 129.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Torben Hansen.

Torben Hansen (S):

Tak, hr. formand. Jeg kan forstå ministerens indlæg således, at man er i gang, og derfor vil man ikke stemme for beslutningsforslaget. Det kan jo vendes om til: Lad os da få en bred politik omkring det her, og så kunne regeringen jo prøve noget nyt, nemlig at stemme for et beslutningsforslag fra oppositionen. Det kunne da være dejligt.

Den næste er så, at ministeren siger, at det er fiskeriet. Det er også det, vi har fremlagt i beslutningsforslaget. Men vi har jo helt konkrete eksempler fra Danmarks Miljøundersøgelser på, at der bliver trawlet hen over nogle af stenrevene, som er habitatbeskyttede. Så siger ministeren, at der kommer en plan for det i 2009, men kan ministeren ikke bekræfte, at det er sådan, at hvis der er umiddelbare trusler i forhold til udpegningsgrundlaget for et habitatområde, kan man øjeblikkeligt gribe ind og skal ikke vente på, at der engang i slutningen af 2009 kommer en forvaltningsplan?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Miljøministeren (Troels Lund Poulsen):

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, at vi sådan set allerede nu har taget hånd om de ting, der står i beslutningsforslaget, som hr. Torben Hansen jo er medforslagsstiller til.

Vedrørende det andet spørgsmål, som hr. Torben Hansen stiller, vil jeg sådan set blot henholde mig til det, som jeg sagde i min tale, hvor jeg sagde følgende: Det udelukker selvfølgelig ikke, at der lokalt kan opstå særlige behov for indgreb, før vi har planerne på plads. Der er dog klare grænser for, hvor langt vi kan gå.

Det er jo netop et synspunkt, der betyder, at skal der tages særlige initiativer, kan man det i de sager, der måtte være aktuelle.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Torben Hansen.

Torben Hansen (S):

Tak, hr. formand. Jeg skal ikke stå og eksaminere ministeren i, hvordan det så er gået med nogle af de stenrev i Kattegat, hvor der har været åbenbart fiskeri.

Det, som det her beslutningsforslag også drejer sig om, er generelt en kortlægning og et overblik. Synes ministeren, at det lyder betryggende, at vi så sent som i efteråret, bl.a. som omtalt i Berlingske Tidende, kunne konstatere, at man lige havde fundet et nyt boblerev, som man ikke vidste eksisterede? Det er selvfølgelig rart, at man har fundet revet, men der kan være alle mulige andre steder, som vi rent faktisk også er forpligtet til at beskytte, så kan ministeren garantere for her fra Folketingets talerstol, at man, når vi når frem til 2009, som det hele åbenbart nu bliver skubbet til, har fundet alle de områder i de danske farvande, der skal beskyttes?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Miljøministeren (Troels Lund Poulsen):

Som jeg sagde i min tale, lægger jeg jo bl.a. vægt på, at vi har udpeget 12 pct. af vores havområde til Natur 2000-område. Vi er meget opmærksomme på, at vi selvfølgelig også skal leve op til de forpligtelser, som vi har i forhold til EU.

Jeg kan hverken i dag eller i fremtiden give nogen endelig garanti for, at der ikke i fremtiden kan komme nogle områder, som vi bliver opmærksomme på, og som ikke nødvendigvis har været kortlagt, men jeg kan give min klare og fulde støtte til det, som hr. Torben Hansen spørger til, nemlig om vi så vil gøre en særlig indsats. Det vil vi selvfølgelig, for vi er også meget optaget af det spørgsmål, som vi har diskuteret her, og det er også derfor, at min besvarelse har været meget grundig. Det er netop for at reflektere over en lang række af de ting, som hr. Torben Hansen stiller spørgsmål ved i beslutningsforslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ministeren. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører.

(Ordfører)

Eyvind Vesselbo (V):

Det her beslutningsforslag drejer sig om at få forbedret videngrundlaget for udpegningen og beskyttelsen af beskyttede danske havområder. Det drejer sig om at tilvejebringe et fyldestgørende videngrundlag omkring Natur 2000-områder, om at forbedre beskyttelsen af de marine områder og om at indarbejde og udmønte nogle forpligtelser i habitatsdirektivet.

Jeg synes, det er meget positivt, at Socialdemokratiet fremsætter et forslag som det her for netop at sætte fokus på, at vi skal bevare vores havområder, og at vi skal gøre noget for at beskytte naturen og miljøet i vores havområder. Når jeg synes, at det er rigtig godt, at Socialdemokratiet fremsætter det her forslag, er det, fordi det giver mig anledning til at understrege, at jeg støtter op om det, som regeringen gør på det her område, og som ministeren nu har brugt rimelig lang tid på at fremlægge.

Jeg synes jo, at en af de store fordele ved, at man gør noget ved vores havområder og beskytter havområderne, er, at vi kan sikre, at det liv, der er der, og de dyr og planter, som er på de områder, fortsat kan eksistere.

Det, som selvfølgelig kan undre mig en lille smule med det her forslag, selv om jeg synes, det er godt, at det er kommet frem, er, at Socialdemokratiet ikke har opdaget, at alle de ting, som man foreslår i det her beslutningsforslag, er i gang. Jeg synes, at ministeren på en ganske klar og tydelig måde dokumenterede, at alle de ting, der rummes i det her beslutningsforslag, har regeringen allerede taget fat på. Det synes jeg er godt, og det støtter vi. Der er derfor ingen grund til at stemme for det her beslutningsforslag. Tingene er i gang. De bliver udmøntet på det tidspunkt, hvor tingene ligger helt færdige og er klar til beslutning.

Jeg vil sige til Socialdemokratiet, at når de ting så er der, og når man er så interesserede i det her, så synes jeg, at Socialdemokratiet her i modsætning til på en lang række andre miljøområder skulle være med. Jeg hørte også, at hr. Torben Hansen før sagde, at der måske kunne laves en bred aftale osv. Det kan jeg da kun opfordre til, ligesom jeg har gjort det i forbindelse med andre forslag. Selv om der faktisk ligger udmærkede forslag, som er fuldstændig i tråd med det, som regeringen gør, stiger Socialdemokratiet ofte af, når vi skal tage de endelige beslutninger og være sammen om nogle ting.

Det er godt, hvis det her beslutningsforslag betyder, at Socialdemokratiet er åben over for at være med til det, som man bl.a. selv foreslår, og som står i forslaget, nemlig at tilvejebringe den nødvendige lovgivning til at beskytte Natur 2000-områderne og forhindre, at nye aktiviteter, der kræver tilladelser, skader områderne, for det er nogle af de ting, som regeringen er i gang med. Jeg kan kun opfordre Socialdemokratiet til at være med i det videre arbejde.

Jeg kan bare meddele, at vi ikke stemmer for det her forslag, for vi er i gang, og vi skal nok også klare det. Derfor stemmer vi ikke for.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Torben Hansen for en kort bemærkning.

Torben Hansen (S):

Tak, hr. formand. Det går åbenbart hen og bliver dagen, hvor man nærmest bliver kvalt i gode tanker og løfter om, at alle er enige, men at man i det sidste ende ikke vil stemme for det. Det nemmeste ville jo have været, hvis man fra regeringens side og fra Venstres side virkelig mente det, så kunne man jo stemme for det.

Jeg kan forstå, at hr. Vesselbo mener, at man er i gang, men det, der jo er vigtigt i hele den her diskussion om havområder, er, at det ene er at udpege dem, men det andet er så også at beskytte dem. Vi skal huske på, at vi i princippet skal beskytte både hus og beboere, og for nuværende er der nogle områder og nogle huse, der er udpeget, om man vil, men der er ikke nogen beskyttelse af beboerne. Det kan vi jo se, når man til stadighed kan konstatere, at der bliver fisket hen over beskyttede stenrev. Det kan man jo også se, når man højst usædvanligt lige pludselig opdager, at hov, her er noget, som vi ikke vidste.

Så synes Venstre virkelig på baggrund af det, at man er så godt i gang, når der af og til dukker ting op, hvorom man må konstatere, at det vidste man egentlig ikke, og at det egentlig også er træls, at der bliver fisket der? Det kan Venstre da ikke mene.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Eyvind Vesselbo.

Eyvind Vesselbo (V):

Jeg synes jo ikke umiddelbart, at det for hr. Torben Hansen behøver at være så vigtigt, at der blev stemt for det her beslutningsforslag, for det, det går ud på, er vel, at den politik, som foreslås her, faktisk bliver gennemført, og den er i gang med at blive gennemført. Det må vel egentlig være det vigtigste. Jeg kan godt se, at det kunne være lidt af en fjer i hatten, hvis der blev stemt for det her beslutningsforslag, men det er ligesom den politiske del af det. Hvis man ser på den mere miljømæssige, naturmæssige del af det, så må hr. Torben Hansen vel være stjerneglad over, at vi er så imødekommende, og at vi kan se, at der er nogle gode ting i det her forslag, som vi er i gang med at realisere. Det må vel være alfa og omega i det her, også med hensyn til det, som hr. Torben Hansen spørger om her: Vi skal beskytte områderne. Jeg mener, at ministeren brugte meget lang tid på netop at understrege, at det er det, vi er i gang med.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Torben Hansen.

Torben Hansen (S):

Stjerneglad, ja, det er måske nok lige at stramme den. Det, som det her dybest set drejer sig om, er jo 1) at vi skal have et forbedret vidensgrundlag - det ligger fuldstændig klart. 2) så skal vi dybest set også har fundet ud af, hvad det så er, vi skal putte ind i det. Vi skal også have fundet en beskyttelse. Og der kan vi jo konstatere, at vi gang på gang oplever, at det kan være fiskeri, eller det kan være øvrige menneskelige aktiviteter, som rent faktisk forstyrrer udpegningsgrundlaget, som forstyrrer det område. Hvordan kan Venstre så mene, at man er i gang? Det er det, jeg simpelt hen ikke forstår. Jeg har lidt på fornemmelsen, når jeg hører Venstres ordfører, at man egentlig frygtelig gerne vil stemme for det her forslag, for det er egentlig ikke så tosset, men det har man bare besluttet sig for at man ikke vil, så derfor sovser man det ind i imødekommenhed og siger, at vi for øvrigt alle sammen er godt i gang. Så ville det da være nemmere bare at stemme for.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Eyvind Vesselbo (V):

Jo, vi kan jo sådan set godt blive ved med at diskutere i lang tid, om vi skal stemme for eller imod. Nu har jeg sagt, at vi ikke stemmer for, og jeg har endda også argumenteret for, hvorfor vi ikke stemmer for, nemlig fordi jeg faktisk mener, det er unødvendigt at stemme for det her beslutningsforslag, for alle de ting, der foreslås her, er vi jo i gang med. Og jeg kan stadig heller ikke forstå, at hr. Torben Hansen ikke er glad. Nu behøver hr. Torben Hansen jo ikke at være stjerneglad, men kunne vel nøjes med at blive meget, meget glad over de tilkendegivelser, der kommer, for de går jo fuldstændig i den retning, som hr. Torben Hansen gerne vil. Det må vel være noget grundlæggende i politik, nemlig at det kan være én ting, at man ikke får sit beslutningsforslag vedtaget, men hvis man i stedet får den politik, man gerne vil have gennemført, altså her at beskytte havområderne, at beskytte naturen og at beskytte miljøet, gennemført sammen med bl.a. Venstre og en dygtig regering, så må det vel være det hele værd.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Ib Poulsen som ordfører.

(Ordfører)

Ib Poulsen (DF):

Da vores ordfører på området ikke kan være til stede, skal jeg sige følgende:

Dansk Folkeparti støtter ikke beslutningsforslaget, idet det er et meget vidtgående forslag, som vi ser det, nemlig om at tilvejebringe fyldestgørende videngrundlag for hele havområdet omkring Danmark. Vi ved, der er steder på denne jord, hvor vi stadig ikke har undersøgt alt i havene. At kræve, at den danske stat skulle være den første, der fik klarlagt det til bunds, ville derfor være meget omkostningstungt.

Det er klart, at Dansk Folkeparti bakker op om, at vi skal have kortlagt de områder, som vi har stor interesse i, og hvor der bl.a. foregår aktiviteter såsom råstofindvinding. Selvfølgelig ønsker Dansk Folkeparti heller ikke forringelser af de beskyttede naturtyper og arter i områder, hvor fiskeri finder sted. Vi har allerede i dag udpeget Natur 2000-områder, hvor der også arbejdes med planer. Så man må sige, at vi er gået i gang på det område.

Dansk Folkeparti ønsker at fortsætte den positive linje, der er lagt, bl.a. med udpegning af de nye habitatområder og diverse ting, men selvfølgelig er der ting i forslaget, vi gerne vil arbejde videre med, altså bl.a. det med en kortlægning af råstoffer på søterritoriet, men det kommer vi jo tilbage til i næste samling under behandlingen af forslag i forbindelse med råstoffer.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det hr. Steen Gade som ordfører.

(Ordfører)

Steen Gade (SF):

Forslaget er jo en delvis genfremsættelse fra sidste samling, og derfor vil jeg måske mest sige noget om de der argumenter om, at vi allerede er i gang, som den tidligere ordfører sagde - og ligeså ministeren, der havde slået op i kogebogen og set, at han skulle fortælle alt det gode, regeringen har gjort siden 2001, og det skulle fylde sådan cirka en tredjedel af talen. Det var da også interessant at høre på.

Man kunne jo formulere det omvendt: at ting, som vi slet ikke er i gang med, er noget, vi skal. Det er jo ikke noget, vi gør, bare fordi vi vil det; det er noget, vi skal, fordi det er Natura 2000-område. Det er vi forpligtet på i EU, og jeg håber også, vi går ind for det. Men man kan vel ikke komme uden om, at vi har været fodslæbende, og at det er realiteten. Og man kan vel heller ikke komme uden om, hvis ellers hukommelsen kan genopfriskes, at det reelt var oppositionen, der ønskede, at vi skulle forhandle mere positivt for at få fredede områder, lukkede områder osv., da havstrategien skulle udarbejdes fra EU's side, mens regeringen ikke rigtig ville være med.

Men o.k., man er selvfølgelig i gang, selv om det har været fodslæbende. Men det er jo slet ikke det, der burde være diskussionen. Diskussionen er, om vi burde være mere ambitiøse end blot at køre det, som vi skal. Det er da det, vi burde bruge et beslutningsforslag til, i stedet for en diskussion om, hvorvidt vi stemmer for eller imod det. Det er indholdet i det, vi burde diskutere, og ikke alt det andet.

Vi burde være meget mere indstillet på at have store, sammenhængende områder til havs, end vi grundlæggende er i Danmark. Der er lande, der er længere fremme end os - Sverige f.eks. - både i tankegang og argumentation. Jeg tror ikke, man kunne føre en så dårlig debat i den svenske Rigsdag som den, vi har her, om disse ting. Vi har brug for tydeligt at markere, at vi ønsker lukkede områder, og så er jeg med på, at der er åbnet op for noget af det, også via lovgivning på fiskeriområdet. Vi har brug for at give klar besked om tiltag de forskellige steder, f.eks. i forbindelse med Limfjorden, hvor jeg har den ære at have arbejdet med det her i 20 år - jeg vidste sådan set også for 20 år siden, at vi skulle gribe ind over for brugen af skraberedskaber i muslingefiskeriet.

Vi har brug for snart at tage os sammen i det her Folketing og sige: Her vil vi lave nogle indgreb over for fiskeriet, som virkelig betyder noget. Og så har vi brug for at få et referenceområde. Det kunne vi jo starte med, og det bliver så mit spørgsmål også til miljøministeren: Skulle vi ikke starte med at få et referenceområde meget hurtigt? Vi kunne begynde i Kattegat, vi kunne arbejde sammen med svenskerne om det og få et referenceområde og få det etableret.

Kort sagt: Vi er positive over for, at beslutningsforslaget kan være med til at lægge pres på, så vi kommer længere frem i skoene på det her område. Jeg mener, at den rapport fra WWF fra 2005, som også er refereret i beslutningsforslaget, på mange måder stadig væk har ret - altså, at grundlaget for udpegninger er spinkelt, at de udpegede områder er tilfældige og usammenhængende, og at der ikke er indført en fyldestgørende beskyttelse af områderne. Det betyder ikke, at der ikke er sket noget siden 2005. Men vi har sådan set et pænt efterslæb, og jeg synes egentlig, det havde klædt regeringspartiernes ordførere at sige det. Så var vi da et lidt andet sted, når vi skulle diskutere, at der skal gøres mere og mere i fremtiden.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

(Ordfører)

Per Ørum Jørgensen (KF):

Det er grundlæggende beklageligt, at SF's ordfører foretrækker en svensk debat frem for en dansk, men det må vi jo så tage til efterretning.

Jeg synes grundlæggende, det er svært at bibringe debatten meget nyt, må jeg desværre skuffe hr. Steen Gade med. Jeg føler faktisk, at ministerens tale er meget dækkende, også for, hvad Det Konservative Folkeparti står for og mener i den her sag. Vi er meget tilfredse med, at ministeriet har udarbejdet forslag til supplerende udpegninger af habitatområder på havet, og det tilsagn, som ministeren også giver gennem sin tale, om, at det er baseret på tilstrækkelig viden. Vi afventer med stor spænding og interesse den høringsrunde, der skal finde sted her til sommer, og også den respons, der kommer, så vi kan komme videre. For det er klart, at det også er noget, der optager Det Konservative Folkeparti.

Hvad angår hr. Torben Hansens indvendinger vedrørende de skader på bevaringsværdige områder, der sker i dag, også på havet i forbindelse med fiskeri, kan jeg kun læse det lovforslag, der hedder L 136, og som også aktuelt bliver behandlet i Folketinget, på en sådan måde, at fødevareministeren faktisk har hjemmel til at træffe, som der står, passende foranstaltninger, der skal sikre, at der i forbindelse med fiskeri, fiskeopdræt og øvrige aktiviteter omfattet af lov om fiskeri og fiskeopdræt ikke sker en forringelse eller væsentlig forstyrrelse af de beskyttede naturtyper og arter i de områder, hvor fiskeri m.v. finder sted. Det synes jeg sådan set er dækkende for de muligheder, der er, og også med hensyn til at imødekomme det, vi jo alle sammen mener at vi ikke skal ødelægge, nemlig de bevaringsværdige områder også på havet.

Så jeg må skuffe forslagsstillerne med, at vi heller ikke fra De Konservatives side kan støtte det her. Det kan vi ikke ud fra en argumentation om, at vi faktisk føler, at der bliver taget hånd om de her ting, og at vi jo selvfølgelig vil være meget klogere efter de høringsrunder, der kommer fremover, og derefter også vil tage stilling til, hvad der skal ske yderligere.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Johs. Poulsen som ordfører.

(Ordfører)

Johs. Poulsen (RV):

Fra Det Radikale Venstres side vil vi gerne uddele ros til Socialdemokraterne, fordi de på ny har rettet spotlight mod et emne, som vi i hvert fald er meget optaget af, nemlig det at udvikle vores maritime områder på en sådan måde, at de får et større indhold af naturkvalitet.

Der er ingen tvivl om, at store dele af vores maritime områder har haft mange svære år af en lang række grunde, dels naturligvis sådan helt overordnet fordi en række af vores vandområder, ikke mindst de nære maritime områder, har lidt under forurening, dels fordi man med fiskerimetoder så at sige har spoleret store dele af havbunden, fjordbunde osv. i de danske maritime områder. Derved har man opnået, at vi har alt for lidt mangfoldighed i vores havmiljø på både dyre- og plantesiden, og at der derfor er rigtig meget at opnå ved at gøre en større indsats.

Derfor igen synes vi, at det er fint, at der sættes fokus på området. Vi kan kun være med på hovedintentionen i det her beslutningsforslag, som jo handler om at få et så godt grundlag som overhovedet muligt for at gå videre med udpegning og beskyttelse af en række af de danske havområder. Det bakker vi op om. Vi synes også, at der er grund til at komme op på en betydelig større dækning med marine habitatområder i Danmark, fordi det indlysende vil give fordele for hele fødekæden; det vil indlysende give fordele for biodiversitetsmålsætninger både til havs, i vandet og for den sags skyld også uden for vandet, for vi ved, at kvaliteten af vores marine områder jo også afspejles i, hvilket liv der kan være oven over vandet.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi jo i den lange periode, vi diskuterede muligheden for at udpege danske nationalparker, fra radikal side argumenterede med, at man efter vores opfattelse skulle have en marin nationalpark med fra starten i den håndfuld eller lidt flere parker, som vi synes skulle udmeldes. Det har ikke været muligt i den første runde, men det ændrer ikke på, at det fortsat set med vores øjne vil være vældig fornuftigt, at vi i en fremtidig udvidelse af antallet af danske nationalparker også forholder os til en eller flere marine nationalparker og ikke mindst naturligvis i det perspektiv, at man så der vil kunne lave bestemmelser, som giver anledning til en beskyttelse, der betyder, at man kan udvikle både plante- og dyreliv i de pågældende områder på en rigtig spændende måde.

Så vi støtter intentionerne i det forslag, der er fremlagt her. Det ligger helt i tråd med de ønsker, vi har fremsat og arbejdet med, i forbindelse med at vi tidligere har diskuteret de her emner. Vi synes kun, der er én ting at sige om det, og det er: Lad os hurtigst muligt komme videre med at styrke kvaliteten af vores marine områder.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører.

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Jeg kan forstå, at en af årsagerne til, at regeringspartierne ikke kan støtte det her beslutningsforslag, er, at det indeholder alt det, som regeringen enten gør eller har tænkt sig at gøre i fremtiden. Så er vi vel efterhånden kommet derud, hvor argumenterne for at stemme imod forslaget er blevet gennemført udsøgte.

Jeg går ud fra, at det selvfølgelig er, fordi Venstre og De Konservative nærer en afgrundsdyb tillid til, at regeringen så også vil udføre det i praksis, hvilket vil sige, at dette beslutningsforslag enten vil være inderlig overflødigt om et år eller også vil være udtryk for, at Venstres og De Konservatives tillid til ministeren er forfejlet. Det kan vi så få anledning til at diskutere på det tidspunkt, og formentlig i en god og positiv stemning, hvor jeg er sikker på at hr. Eyvind Vesselbos humør vil være endnu bedre, end hr. Torben Hansens var tidligere i dag.

Enhedslisten er positiv over for det her forslag ud fra det indhold, der er i det. Vi synes, at det er fuldstændig korrekt, at det er vigtigt at forbedre vores viden om den danske natur til havs. Det er i beslutningsforslaget også beskrevet af andre, at der på en række områder er en meget mangelfuld viden, og at denne mangelfulde viden også gør, at det er vanskeligt at udpege områder, der trænger til særlig beskyttelse, ud fra nogle ordentlige kriterier.

Det er også efter vores opfattelse rigtigt, når beslutningsforslaget slår fast, at det er vigtigt at sikre naturtyper - også dem til havs - når de er truede, og vi mener sådan set også, at det er korrekt, at de her havområder på mange måder er truede. Det er der jo en række forklaringer på.

Den ene er, at udpegningsgrundlaget er spinkelt, så man altså ikke har et kvalificeret grundlag at foretage en udpegning på. Den anden er, at de områder, man har udpeget til at skulle have særlig beskyttelse, er tilfældige og usammenhængende, og som det ofte fremgår af debatten, når vi diskuterer natur og miljø på landjorden, men som selvfølgelig også gælder, når vi diskuterer havområderne, så er det vigtigt, at der er tale om sammenhængende områder.

Vi mener også, at det er vigtigt, at den beskyttelse, man så gennemfører over for naturområderne, også er fyldestgørende og lever op til det beskyttelsesniveau, der er nødvendigt for at kunne opnå det resultat, man gerne vil have.

Det ene punkt er altså den særlige beskyttelse af områder, som bliver udpeget til det, og hvorom vi siger, at det også er vigtigt, at man har et godt videngrundlag at gøre det på.

Der er jo på den anden side ingen tvivl om, at hvis det virkelig handler om at sikre et ordentligt havmiljø i fremtiden, er det ikke nok, at man udpeger nogle områder, hvor man gennemfører en fredning eller en yderligere beskyttelse, så handler det også om, hvordan vi generelt set som mennesker opfører os i forhold til naturen og miljøet, og det er derfor, at vi faktisk lægger meget vægt på den sidste pind i beslutningsforslaget, som peger på, at regeringen skal udnytte muligheden for at forbyde bestemte typer af fiskeredskaber, der skader havbunden.

Det er jo en af de ting, som er meget centrale, og man kan jo oven i købet sige, at hvis man ser på, hvad det er for nogle fiskeredskaber, som beskadiger havbunden mest, så er det såmænd også dem, som udgør den mest energikrævende og ressourcebelastende måde at fange fisk på, også med hensyn til olieforbrug. Så der er altså meget, der taler for, at en sammenhængende politik på det her område ville være meget fornuftig.

Når vi siger, at det også er vigtigt at udbrede det til de områder, som ligger uden for de fredede og særlig beskyttede områder, er det, fordi vi ikke tror, at fredninger til havs kan beskytte fiskearter, og vi tror også, at hvis man skal fremme bestandene væsentligt, er det nødvendigt at kigge mere generelt på det. Derfor synes vi, at den del, der handler om at gennemføre et generelt stop for brug af bundskrabende redskaber, der ødelægger bundfauna og tager alle fisk med, ville være et væsentligt element.

Men vi synes altså, at forslaget er positivt, og vi bliver slet ikke negative over for forslaget, bare fordi Venstre og De Konservative siger, at regeringen har tænkt sig at gøre de samme ting - vi glæder os til, at det sker, men jeg er sikker på, at oppositionen vil være en lille smule opmærksom på, om det også sker i den virkelige verden.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torben Hansen.

(Ordfører for forslagstillerne)

Torben Hansen (S):

Det er måske en hemmelighed for mange - det er i hvert fald ikke noget, folk så ofte tænker på - at størstedelen af Danmarks natur rent faktisk ligger under havoverfladen. Det fylder somme tider desværre også for lidt, synes jeg, i den indenlandske, danske naturdebat.

Når man ser på det her forslag, er det jo helt grundlæggende et forsøg på at få sat hele diskussionen på dagsordenen, netop om, hvorvidt vi har det tilstrækkelige videngrundlag, som vi skal have for at passe på vores områder til havs. Vi må for nuværende konstatere, at det har vi ikke. Vi kan jo se - og DMU har også i 2005 påpeget - at der stadig væk bliver fisket hen over nogle af stenrevene. Så sent som i efteråret blev det også opdaget og stod frem som en sensation, at nu var der et boblerev i Kattegat, som man ikke kendte til før. Sådan kan der ligge rigtig mange - om man vil - naturmæssige perler og skatte under havet, som jo på den ene side er noget, som vi er forpligtet til at beskytte, fordi vi rent faktisk mener, det er vigtigt, at der er diversitet under havet, men jo også er rev og områder, der på den anden side faktisk er til fordel for den kommercielle udnyttelse, der også er af havet, nemlig fiskeri, for der skal jo være nogle opvækstområder, nogle yngleområder og nogle steder, hvor fiskene kan gemme sig. Den dag vi ikke har dem, vil det reelt også være slut med fiskeriet.

Det næste er jo, at det her også fører frem til, at vi generelt er nødt til at se på, at vi får nogle større sammenhængende havområder, som rent faktisk er beskyttede. Vi taler meget om grønne korridorer til lands. Socialdemokratiet synes, det kunne være dejligt, hvis vi også begyndte at tale om blå korridorer til havs. Det er reelt også det, som jeg synes er vigtigt at få på dagsordenen.

Jeg vil da gerne sige tak til SF, De Radikale og Enhedslisten for den meget hjertelige modtagelse af forslaget. I forhold til regeringspartierne og Dansk Folkeparti kan jeg ikke lige helt gennemskue, om modtagelsen var hjertelig eller ej. Man mente, man var i gang, og derfor kunne man så ikke stemme for det, det er jo klart. Det er i princippet ikke nogen skam at forsøge at slå en dør ind, som viser sig at være åben, men det betyder jo også med det, der er sagt fra den konservative ordfører, fra Venstres ordfører og fra miljøministeren, at vi jo lige præcis på det her punkt vil holde meget, meget øje med, hvad der sker i de kommende måneder, og at man rent faktisk lever op til de ting, som man skal. En ting er - jeg tror også, jeg brugte billedet tidligere i debatten - at man får skabt huset, som er udpegning af områderne, men noget andet er, at man jo også skal sørge for at beskytte beboerne, uanset om det er specielle planter, der er udpegningsgrundlaget, eller det er nogle specielle fisk eller geologiske strukturer, eller det er noget helt tredje. Det vil vi i hvert fald være meget opmærksomme på i de kommende måneder og i de kommende år.

Det, vi jo desværre også kan konstatere, er, at der også i dag i forhold til en del af habitatområderne og også for nogle af dem, der - om man vil - ligger over, rent faktisk er forstyrrende aktiviteter, som vi egentlig har svært ved at se bliver reguleret. Vi kan somme tider se tendenser til, synes jeg, at der er fritidsfornøjelser af menneskelig karakter, uanset om det er kitesurfing, eller det er larmende motorbåde eller vandscootere, eller hvad det nu engang er, der rent faktisk går ind og negativt påvirker nogle af de her områder, i hvert fald sådan på havniveau. Men vi har hørt, hvad der er blevet sagt, og vi vil så holde meget øje med det.

Det næste er så Biodiversitet 2010-målene, og her har vi haft en diskussion herhjemme, men reelt er der jo ikke rigtig sket noget. Vi kommer lidt til det i et af de senere beslutningsforslag. Biodiversitetsplanen går simpelt hen ud på, at Danmark har forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen af planter og dyr inden 2010. En ting er, at man ikke har et fantastisk overblik over, hvad der sker til lands, noget andet er, at vi må sige, at vi reelt ikke ved, hvor vi er henne i det. Jeg plejer at bruge det billede, at vi ikke ved, hvor vi er, vi ved ikke, hvor vi skal hen, men vi tror, vi skyder en frygtelig god fart. Det er jo reelt den helt samme diskussion bare ganget med to eller med tre, når man taler om, hvad det egentlig er, der sker under havoverfladen. Det er altså der, en stor del af den danske natur ligger.

Med hensyn til de svar og den diskussion, der har været i forhold til strakstrusler, er en ting jo, at der med L 136 bliver givet en hjemmel til ministeren, noget andet er, om man reelt vil bruge den hjemmel til at gribe ind, når man oplever, at der er nogle trusler, der kan gå hen og påvirke de her områder negativt. Vi skal jo helst i de her områder over i den situation, at vi hele tiden har forebyggelsesaspektet med, sådan at vi undgår, at der lige pludselig er nogen, der laver nogle aktiviteter, der rent faktisk ødelægger områderne, frem for at vi hele tiden skal ind og bruge fejebladet i stedet for, at vi skal til at feje op, når det viser sig, at hov, der var lige noget, som vi havde overset, og nu blev der så fisket der, og det var ikke så godt.

For at samle op på det hele: Vi vil følge meget med i, hvad der sker. Jeg vil gerne sige tak til Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten for den store opbakning, og i forhold til regeringspartierne vil jeg i de kommende måneder følge meget med i og veje de forslag - der åbenbart er på vej - op mod de ord, der er sagt i dag. Det her skal ikke være ment som en trussel, det skal være ment som et løfte. Hvis det er sådan, at det så bliver nødvendigt, at vi skal have den her debat igen i oktober 2008, vil jeg garantere for, at så får vi også taget den herfra.

Jeg har fundet ud af, at regeringen faktisk er født i trillebørens tegn med hensyn til sager inden for miljøområdet. Den skal løftes, og den skal skubbes hele vejen. Hvis loddet falder på os, påtager vi os det gerne i den her sag.

Tredje næstformand ():

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.