(Ordfører for forslagstillerne)
Per Clausen(EL):
Jeg skal bestræbe mig på at undlade at ødelægge den gode stemning, som fru Lone Dybkjær ligesom introducerede her ved at sige, at debatten havde været meget spændende. Jeg synes i grunden også, den var spændende, især den diskussion, der handler om, hvordan man i givet fald kan finansiere en forbedring af tandbehandlingen, som gør, at i hvert fald flere grupper kan blive omfattet af et gratisprincip, eller hvis man skal udtrykke sig helt præcist: et skatteyderfinansieret system.
Men jeg er måske ikke så optimistisk, hvad angår det, der kommer ud af det, for én ting er jo, at fru Birgitte Josefsen siger, at man skal kigge på alle tilskudsordninger inden for sundhedsområdet - jeg synes, det er fint nok at få det analyseret igennem og få styr på de historiske forudsætninger, og hvad det går til osv. - noget andet er, når vi kommer til den dag, hvor man skal beslutte sig til, hvad det er for nogle ordninger, der skal forringes. Jeg har svært at forestille mig, hvad det skulle være for nogle ordninger, og har måske også lidt svært ved at forestille mig, at der vil være et flertal for at gennemføre forringelser af nogle eksisterende ordninger.
Problemet her består jo, så længe man siger, at finansieringen af forbedringer på tandområdet skal ske ved, at man omprioriterer. Det var jo den første øvelse ved den sidste rapport, som Sundhedsministeriet forsøgte at få lavet. Ved at kigge på tandområdet isoleret nåede man frem til, at det godt kunne lade sig gøre, men man ville ikke. Jeg tror sådan set, at der er en vis sandsynlighed for, at der vil ske det samme, når man laver en analyse af hele tilskudsområdet på sundhedsområdet, og man så siger, at der kan man godt skaffe nogle penge, men så vil man nok ikke alligevel.
Så jeg synes, at det måske var meget mere fornuftigt, at man også begyndte at gøre sig den overvejelse, om der ud af det økonomiske råderum, der er de næste 5-10 år, skulle afsættes nogle midler til at sikre, at tandbehandling blev gratis for borgerne i Danmark. Det synes jeg sådan set ville være det rigtige udgangspunkt, også fordi jeg i dag ikke rigtig har hørt nogen argumentere for, at der er nogen særlig fornuft i, at tandsygdomme behandles anderledes end andre sygdomme. Det eneste argument, der antydede, at der var fornuft i det, var vel det argument, Dansk Folkeparti havde, og som gik ud på, at sådan havde det nu engang altid været. Det er muligt, at det er et gangbart argument i Dansk Folkeparti, men det er det ikke for os i Enhedslisten.
Det er jo sådan, at der ikke er nogen fornuft i, at de sygdomme, der opstår i tænderne, skal behandles anderledes end de sygdomme, som findes andre steder i legemet. Det jo ikke sådan, at man kan sige, at der er nogen automatik i, at tandsygdomme eller tandlidelser skulle være mere selvforskyldte end så meget andet. Det er oven i købet sådan, at vi jo faktisk ved, at den samme sociale ulighed, som viser sig i hele sundhedssystemet, nemlig at de økonomisk dårligst stillede, dem, vi jo indimellem kalder de fattige, også har de dårligste tænder, men så er der den forskel i forhold til andre dele af sundhedsområdet, at hvor det sådan set også er dem med den dårligste økonomi, som trækker mest på sundhedsydelserne på alle andre områder, dér, hvor det er gratis, er det sådan, at når vi kommer til tandområdet, er det dem, der trækker mindst på sundhedsydelserne. Så kan det godt være, at man kan lave nogle undersøgelser, der viser at det ikke er, fordi det koster penge, at de, der ikke har ret mange penge, fravælger lige præcis den her ydelse inden for sundhedssektoren og benytter sig af de andre, men jeg tror nok, at vi lige så godt kan se i øjnene, at pointen her er, at de betalingsordninger, der er her, meget dramatisk medvirker til at skabe yderligere social ulighed, yderligere skævhed på sundhedsområdet.
Det, Enhedslisten foreslår, er altså, at man skal igangsætte et projekt, der kan tage op til 10 år. Jeg må indrømme, at når jeg hører, at en udgift, der samlet udgør, lad os så sige godt 5 mia. kr. om året, er umulig at indfase i løbet af de næste 10 år af økonomisk ansvarlige partier, så synes jeg, der er mange diskussioner her i Folketinget, også om det økonomiske råderum, som bliver lettere groteske.
Derfor er jeg måske også en smule optimistisk i forhold til, hvad der kan komme ud af en diskussion af det her i udvalget og i det videre arbejde, for pointen er jo, at da argumenterne for ikke at indføre en skatteyderfinansieret betaling af tandlægebehandling er så uendelig dårlige og det ikke er ret sandsynligt, at man kan blive enig om at gennemføre forringelser af eksisterende ordninger, så vil man sikkert ende der, hvor Enhedslisten allerede er, nemlig at der er brug for flere penge. Nu har jeg talt kritisk om Dansk Folkepartis ordfører, men hun antydede jo også, at det nok var dér, man endte. Det er det generelle, og det er sådan set det, vi fra Enhedslistens side lægger mest vægt på, for det er jo sådan, at de generelle ydelser vil løse problemerne i forhold til dem, der har særlige sygdomsproblemer, og i forhold til dem, som er særlig økonomisk dårligt stillet.
Når Enhedslisten derudover har valgt at stille to andre forslag i det her beslutningsforslag, hvoraf det ene er, at en række økonomisk dårligt stillede grupper plus dem over 65 år skal have gratis tandbehandling hurtigere, så er det ud fra et socialt kriterium, men jo også ud fra en opfattelse af, at vi skal starte et sted.
Jeg kan her sige - for jeg har lovet SF's ordfører at nævne det - at SF er enig i det meste af vores forslag, men uden at jeg skal sige, at de er fuldstændig enige i alt, hvad fru Lone Dybkjær sagde om aldersbetingede ydelser, så er det i hvert fald det samme punkt, de forholder sig kritisk til. Jeg vil sige, at vi da kan komme et langt stykke ad vejen uden de aldersbetingede ydelser. Jeg vil ikke i dag kaste mig ud i en længere diskussion om, hvorfor jeg sådan set synes, at det kan være fornuftigt nok at have det med, men bare sige, at vi håber, at der i det kommende udvalgsarbejde viser sig tilslutning til at forsøge at skabe finansiel mulighed for, at vi i løbet af en 10-årig periode kan få indsluset gratis tandbehandling i Danmark eller for den sags skyld - vi tager jo også de små ting her, og de små ting er jo store for mange mennesker - få gennemført nogle forbedringer for de grupper, som vi jo alle sammen har fået mange henvendelser fra. Paradentose er jo bare ét eksempel, hvor nogle mennesker på grund af tandsygdomme får nogle udgifter, der er så ekstremt store, at man sådan set ikke behøver at være direkte økonomisk dårligt stillet for at have svært ved at løfte det. Faktisk kender jeg fra min egen bekendtskabskreds mennesker, som har brugt deres friværdi - sådan nogle kender jeg også - til at få tandbehandlingen finansieret. Man må bare sige, at så er det ikke ret godt for dem, der har de her sygdomme, og som altså ikke har nogen friværdi.
Enhedslisten vil deltage i det kommende udvalgsarbejde ud fra den klare forudsætning, at alle forbedringer, der er mulige at opnå, tager vi med. Vi håber også, at vi kan få truffet en beslutning, der gør, at vi på længere sigt kan få gratis tandbehandling i Danmark. Og så vil jeg sige, at jeg jo ikke kan love, at vi ikke genfremsætter det her beslutningsforslag, for hvis konsekvensen af udvalgsbehandlingen bliver, at der ingenting sker, så må vi jo have diskussionen i Folketingssalen af dette forslag eller af et tilsvarende forslag igen for dér at få klargjort, hvad der kan være forklaringen på, at vi ikke opnår resultater.
Med dette løfte om, at sagen ikke bliver glemt, vil jeg sige, at vi i Enhedslisten ser frem til et udvalgsarbejde, der måske kan bringe os en lille smule tættere på, at vi også i forhold til behandlingen af tænder får skabt ordentlige velfærdsforhold i Danmark.